Funktionsafprøvning af gashybridvarmepumpe

Lovkrav

Bygningsreglement BR18 kap. 19 § 387 stk. 2: ”Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS469 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.

I henhold til DS 469 ”Varme- og køleanlæg i bygninger” skal centralvarmeanlæg forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet.

Definition

For at varmeanlægget er velegnet til drift med en varmepumpe, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer.

Ifølge DS 469 skal den dimensionerende fremløbstemperatur være på højst 45 °C for gulvvarmeanlæg, men gerne lavere hvis varmefladearealet tillader det. For gulvvarmeanlæg anbefales en maksimal dimensionerende afkøling på 7 °C, men der bør tages hensyn til fabrikantens anvisninger. Dette gælder for gulvvarmeanlæg med trægulv. For gulvvarmeanlæg med klinkegulv/beton skal fremløbstemperaturen højst være 30 °C.

Formålet med fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) er at regulere fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen. Returtemperaturen reguleres ikke, men reduceres også i takt med, at udetemperaturen stiger.

I nedenstående figurer ses fremløbsgrænsekurver for gulvvarmeanlæg med trægulv og klinkegulv/beton, der forsynes fra henholdsvis fjernvarme og kondenserende gaskedel med modulerende brænder. Kurverne viser hvad fremløbstemperaturen bør være ved en given udetemperatur. Ved en udetemperatur på ca. 20 °C er fremløbstemperaturen begge 20 °C.

Hvis fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger væsentligt – det vil sige, at den er højere end den, der kan aflæses i figurerne – skal man finde årsagen til dette og vurdere om det går ud over energieffektiviteten.

Image

Målepunkter og målemetoder

For at vurdere, om fremløbstemperaturstyringen fungerer, skal der foretages samhørende målinger af:

• Fremløbstemperatur
  Til måling af fremløbstemperaturen fra varmeanlægget benyttes en kalibreret temperaturføler, som monteres i en dykrørslommer i fremløbsledningen. Hvis der ikke er monteret en dykrørslomme i fremløbsledningen, kan temperaturerne måles på overfladen af ledningerne med en termoføler, som forsynes med kontaktpasta og isoleres. Hvis der benyttes en buffertank, kan målingerne af fremløbs- og returtemperaturen foretages på afgangen fra tanken.
• Udetemperatur
  Målingen af udetemperaturen foretages med en temperaturføler, der placeres et egnet sted uden uønskede påvirkninger af temperaturføleren fra omgivelserne såsom direkte solskin.

Principskitse

Forudsætninger

For at kunne udføre funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyringen skal følgende normalt være opfyldt:

• Fremløbstemperaturstyringen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 °C. Hvis dette ikke er muligt, placeres udetemperaturføleren i et medie med en kendt temperatur, eksempelvis en køleboks
• Afprøvningen foretages en dag hvor uønskede påvirkninger fra omgivelserne såsom solvarme gennem vinduerne og stærk vind er minimale
• Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget (gælder kun for nye anlæg)
• Det forudsættes, at gulvvarmeventilerne er forindstillet til de beregnede værdier.

Omfang af test

Tidspunkt for testens gennemførelse

Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, som beskriver:

• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleudstyr der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Det samlede resultat

Acceptkriterium

Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) kan accepteres hvis:

Fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger mindre end 5 °C fra den ønskede værdi jf. fremløbsgrænsekurven.

Årsager til afvigelser

For høj fremløbstemperatur

• Gulvarmeanlæggets kapacitet er ikke stor nok til at dække varmetabet ved den ønskede rumtemperatur
• Dimensionerings-, konstruktions- eller udførelsesfejl. Eksempler på dette kan være fejl ved udførelse af kontakt mellem varmefordeler og træoverflade eller fejl ved udførelse af kontakt mellem rør og varmefordeler. Endvidere kan der være afvigende rørafstand i forhold til den dimensionerede rørafstand