Kontrol af varmtvandsprioritering

Før du begynder, kan du med fordel downloade og printe vores prælavede registreringsskema til denne test:

Download registreringsskema

Lovkrav
Bygningsreglement BR18 kap. 19 § 387 stk. 2: ”Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS469 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.
Definition

Nye kedler kan skifte mellem rumopvarmning, hvor kedelvandstemperaturen tilpasses efter udetemperaturen og varmtvandsprioritering, hvor rumopvarmning kortvarigt udkobles og brændereffekten reguleres op til maksimum for hurtigt at kunne hæve temperaturen på brugsvandet.

Varmtvandsprioritering sikrer en konstant temperatur på det varme vand uanset temperaturen i centralvarmeanlægget.

Termostaten i varmtvandsbeholderen styrer en 3-vejs ventil, der kobler om fra opvarmning af huset til varmtvandsproduktion (varmtvandsprioritering), når temperaturen er blevet for lav på det varme vand.

Målepunkter og målemetoder

Varmtvandsprioriteringen afprøves således:

  1. Først at tømme varmtvandsbeholderen for varmt vand
  2. Efter tømningen observeres det (hvis muligt), at trevejsventilen indstiller sig således at beholderen tilføres varme fra kedlen
  3. Der foretages en vurdering af fremløbstemperaturen til nærmeste radiator eller gulvvarmekreds ved håndberøring af røret, som skal blive koldt
  4. Efter 10 – 15 minutter skal brugsvandet begynde at blive varmt. Dette observeres ved at tappe noget varmt brugsvand
  5. Efter ca. en halv time uden forbrug af varmt brugsvand foretages en vurdering af fremløbstemperaturen til nærmeste radiator eller gulvvarmekreds ved håndberøring af røret, som skal være varmt.
Principskitse
Image
Forudsætninger

For at kunne udføre funktionsafprøvning af varmtvandsprioriteringen skal følgende normalt være opfyldt:

  • Varmtvandsprioriteringen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 °C
  • Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget.
Omfang af test
Varmtvandsprioriteringens funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg.
Tidspunkt for testens gennemførelse
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden.
Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

  • Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
  • Hvilke forudsætninger og forhold målingerne er udført under
  • Målepunkter
  • Måleudstyr der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Det samlede resultat
Acceptkriterium

Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til varmtvandsprioriteringen kan accepteres, hvis fremløbstemperaturen til varmefordelingssystemet falder efter tømning af varmtvandsbeholderen samtidig med at temperaturen i beholderen begynder at stige.

Efter ca. en halv time, skal fremløbstemperaturen til varmefordelingssystemet være steget igen.

Årsager til afvigelser
  • Defekt temperaturføler i beholder
  • Defekt reguleringsventil

Kontrol af afrimningsfunktion

Før du begynder, kan du med fordel downloade og printe vores prælavede registreringsskema til denne test:

Download registreringsskema afrimningsfunktion

Lovkrav
Ingen krav.
Definition
Rim på varmepumpens udedel er uundgåeligt ved visse udetemperaturer. Det skyldes, at udedelen bliver underafkølet i forhold til omgivelserne. Fugt sætter sig på de dele, som er køligere end omgivelserne, og når disse dele er under frysepunktet, ses fugten som rim. Rimen forsvinder ved afrimning, som typisk foregår ved, at kølekredsen vender, så udedelen bliver varmeafgiver.
Målepunkter og målemetoder

I varmepumpens styring er det muligt at indstille varmepumpen til tvangsafrimning. Man kan konstatere, om afrimningsfunktionen fungerer ved at mærke på udedelen, om den bliver varm, når den er indstillet til tvangsafrimning. Man kan endvidere høre det, når der afrimes.

Tjek om fladen er afrimet efter afrimningsprogrammet er færdig. (Nogle varmepumper afrimer dog en sektion ad gangen).

Der er derfor ingen egentlige målepunkter i denne funktionsafprøvning.

Principskitse
Image
Forudsætninger

For at kunne udføre funktionsafprøvning af afrimningsfunktionen skal følgende normalt være opfyldt:

  • Der er indhentet dokumentation for varmepumpeanlægget, som indeholder en anvisning af en metode til manuel afprøvning af afrimningsfunktionen fra leverandøren
  • Det er vigtigt at sikre, at der er flow på centralvarmeanlægget (over kondensatoren), når afrimningen afprøves
Omfang af test
Afrimningsfunktionens funktionsduelighed eftervises for alle nye varmepumpeanlæg.
Tidspunkt for testens gennemførelse
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden.
Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

  • Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
  • Hvilke forudsætninger og forhold målingerne er udført under
  • Målepunkter
  • Måleudstyr der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Det samlede resultat
Acceptkriterium

Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til afrimningsfunktionen kan accepteres, hvis:

  • Udedelen bliver varm, når den er indstillet til tvangsafrimning
Årsager til afvigelser
  • Fejl i varmepumpens styring
  • Manglende flow på centralvarmeanlægget
  • For små rørdimensioner mellem varmepumpe og centralvarmeanlæg

Tjekliste for relevante forhold for luft til vand-varmepumper

Før du begynder, kan du med fordel downloade og printe vores prælavede registreringsskema til denne test:

Download registreringsskema

Lovkrav
Ingen krav.
Definition
Som en del af funktionsafprøvningen skal det sikres, at installationen af varmeanlægget har en kvalitet, som er i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglementet. Denne tjekliste er udarbejdet for give et overblik over relevante varmepumpetekniske forhold samt krav til varmeanlæg i Bygningsreglementet.
Målepunkter og målemetoder
Se tjeklisten
Principskitse
Ingen
Forudsætninger

For at kunne udføre funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyringen, skal følgende normalt være opfyldt:

  • Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget for varmetabsberegning, rørdimensioner, materialespecifikationer, og flow i centralvarmesystemet.
Omfang af test
Tjeklisten for relevante forhold for luft til vandvarme-pumper udfyldes for alle nye varmepumpeanlæg.
Tidspunkt for testens gennemførelse
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis alle forhold i tjeklisten er overholdt. Hvis der er forhold, som ikke kan imødekommes, skal årsagen og konsekvensen af afvigelsen beskrives.
Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

  • Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
  • Hvilke forudsætninger og forhold målingerne er udført under
  • Målepunkter
  • Måleudstyr der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Det samlede resultat
Årsager til afvigelser
  • Forkerte materialer eller dimensioner benyttet i varmepumpeinstallationen
  • Manglende komponenter i installationen
  • Manglende tilpasning af varmepumpens styring
  • Fejl i projektering af varmepumpen

Overblik over funktionsafprøvninger