Indvendig efterisolering af tung ydervæg af letbeton i ikke-beboelse

Klargøring

Radiatorer nedtages, og eventuel nødvendig ændring af rørføringen udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

Indvendig vægbeklædning demonteres, og en eventuel eksisterende dampspærre fjernes.

Tjek væggen

Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Det er vigtigt, at både den indvendige og udvendige side af muren gennemgås og udbedres for revner, løs tapet/puds, saltudfældning, algevækst, fugtskader eller andre forhold, der kan skabe fugtproblemer.

Den indvendige væg bør renses for al organisk materiale som tapet og lim, og det eksisterende pudslag fjernes. Væggen bør derefter pudses igen, så der sikres en plan overflade, når den indvendige efterisolering skal påføres. Vær opmærksom på, at væggen skal være udtørret, før der efterisoleres.

Råd, svamp eller skadedyr

Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til skaden findes og udbedres, inden der efterisoleres.

Flyt installationer

Elinstallationer

Er der elinstallationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem elinstallationer og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Udeluftventiler

Udeluftventiler i ydervæggen forlænges, så den kan nå den indvendige side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Varmeinstallationer

Eventuelle radiatorer og radiatorrør på væggen flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

Efterisolering af ydervæggen indvendigt foretages til en fornuftig isoleringstykkelse i forhold til den mulige energibesparelse.

Tag hensyn til:

• hvorvidt det er rentabelt (jf. BR-krav)
• hvorvidt det er fugtteknisk forsvarligt (jf. BR-krav)
• den plads, den indvendige efterisolering tager i rummet

Isoleringstykkelse efter opsætning bør maksimalt svare til ca. 150 mm isolering (lambda 37) for at undgå fugtproblemer.

Der kan både efterisoleres med forsatsvæg som skeletvæg med isoleringsmateriale mellem lægterne, som præfabrikerede isoleringsplader og som opmurede isoleringsblokke. Der skal for alle isoleringsmetoder vælges, hvilket isoleringssystem (diffusionstæt, diffusionsåben eller kapillaraktiv) der giver mening for den enkelte væg. 

Der kan monteres skelet i form af trælægter eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg.

Der isoleres i skelettet, så isoleringen sidder stramt imellem trælægter eller stålrigler. Der monteres dampmembran på indersiden af isoleringen.

En anden mulighed er at anvende et isoleringssystem med trykfast isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Isoleringen kan i dette tilfælde godt være i lag med omhyggeligt udførte samlinger.

Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet.

Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der tætnes med en kabelkrave. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Efter påføring er det vigtigt, at der er mulighed for udtørring af eventuel byggefugt.

Husk, at eventuel maling eller puds skal være diffusionsåbne materialer ved kapillaraktive isoleringssystemer.
 

Dampbremse  

Med en dampbremse kan en mindre del af fugten vandre igennem konstruktionen.

En dampbremse er en diffusionsåben dampmembran, som bruges i diffusionsåbne isoleringssystemer og sikrer, at en del af fugten kan vandre igennem konstruktionen. En dampbremse kan blandt andet være en OSB4 plade eller en papirmembran.  

For nogle materialer er det vigtigt, at fugten kan trænge igennem konstruktionen, så den ikke akkumuleres heri. Det er relevant for konstruktioner med biobaserede materialer, da de er mere fugtregulerende end mineralske eller plastbaserede materialer.

Fugtadaptive dampbremser benyttes i kapillaraktive isoleringssystemer. Z-værdien i fugtadaptive dampmembraner ligger på 20-100 GPa s m²/kg.  

Dampbremser påsættes typisk et stykke inde i konstruktionen på isoleringens varme side. Det skal udføres lufttæt, så der ikke kan trænge luft igennem samlingerne.

Dampspærre

Ved diffusionstætte isoleringssystemer skal der benyttes en dampspærre. En dampspærre er en dampmembran, som sikrer, at der ikke kan trænge fugt igennem konstruktionen. Den skal holde den indvendige fugt inde i huset.

En dampspærre af plast som f.eks. polythenyl (PE) har en diffusionsmodstand på z = 250-500 GPa s m²/kg.  

Dampspærren skal være tæt omkring eventuelle udeluftventiler. Det kan gøres med en rørkrave.

Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer.

Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for skimmel og svamp inde i væggen.

Der monteres lægter på tværs og et tyndt lag isolering mellem disse. Væggen beklædes. Stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres.

Dampspærren kan placeres op til 1/3 inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det gør det muligt at indbygge stikdåser m.m., uden at dampspærren gennembrydes.

Læs mere i dampspærreguiden