Indvendig efterisolering af tung ydervæg af letbeton i ikke-beboelse
Energiløsningen gennemgår indvendig efterisolering af tung ydervæg af letbeton og mursten-letbeton samt hulmur i letbeton i ikke-beboelse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen omfatter isolering med opmurede isoleringsblokke eller montering af træskelet eller stålrigler samt damptæt lag på indersiden af den eksisterende væg.
BR-krav
På grund af risiko for fugt i konstruktionen anbefales det at isolere op til 75-150 mm.
U-værdi på maksimalt 0,18 W/m²K
Der skal efterisoleres i det omfang, det er rentabelt og ikke medfører fugtskader, typisk ved eksisterende isoleringstykkelse på 50 mm eller mindre.
Vær opmærksom på risiko for fugt
Indvendig efterisolering af ydervægge er aldrig en 100 % sikker løsning, da det medfører en vis risiko for fugt og deraf følgende risiko for skimmelsvamp. Risikoen kan nedsættes ved at følge energiløsningen, men aldrig helt elimineres. Inden efterisoleringen bør du altid undersøge, at ydervæggen er tør og uden revnedannelser, puds der skaller, alger eller lignende.
For at minimere risiko for problemer med fugt og skimmel og få den mest energieffektive løsning er det en god idé at overveje udvendig isolering, hvis det er muligt.
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Her finder du gode råd til at lave den bedste løsning.
Rentabel løsning
Rentabel løsning
Det er typisk rentabelt at efterisolere tung ydervæg i letbeton indvendigt, hvis den eksisterende isolering er mindre end 50 mm.
Indvendig efterisolering kan anbefales, hvis disse 2 punkter gælder:
- Konstruktionen er egnet
- Udvendig isolering ikke er hensigtsmæssig
Ved indvendig isolering opnår man bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og kuldenedfald, lavere CO2-udledning i driften og bevarer husets udtryk.
Vælg isoleringssystem
Vælg isoleringssystem
Der er forskellige isoleringssystemer, som er vigtige at tage stilling til ved indvendig efterisolering for at håndtere fugt og forebygge fugtskader. Efterisolering kan udføres med 3 forskellige isoleringssystemer:
- Diffusionstæt isoleringssystem
Sikrer, at fugten ikke kan trænge igennem konstruktionen. Her indbygges en dampspærre (diffusionstæt dampmembran). - Diffusionsåbent isoleringssystem
Her kan fugt (vanddamp) trænge igennem konstruktionen fra den indvendige varme side til den udvendige kolde side af konstruktionen. Systemet kan derfor sikre, at fugten ikke ophober sig i konstruktionen. Fugten kan også vandre den modsatte vej. Isoleringssystemet er derfor relevant for facader med en højere fugtpåvirkning udefra og ved konstruktioner med organiske materialer. - Kapillaraktivt isoleringssystem
Her kan fugt (vanddamp og vanddråber) ledes igennem konstruktionen fra den kolde fugtige side til den varme indvendige side af isoleringen og omvendt. Den er relevant for ydervægge med både høj og lav fugtpåvirkning både udefra og indefra. Isoleringssystemet sikrer, at fugt ikke ophober sig i konstruktionen. I et kapillaraktivt system kan der benyttes en fugtadaptiv dampspærre, der opretholder en optimal fugtbalance.
Letbeton er et kapillaraktivt materiale og bør derfor efterisoleres med et kapillaraktivt isoleringsmateriale.
Kapillaraktivt isoleringssystem
Letbeton er et kapillaraktivt materiale og bør derfor efterisoleres med et kapillaraktivt isoleringsmateriale som f.eks. kalciumsilikat eller hampblokke.
Der skal benyttes diffusionsåben maling ved kapillaraktive systemer, da isoleringssystemets fugtledningsevne vil ødelægges, hvis der bruges diffusionstæt maling.
Bygningens fugtpåvirkning
Bygningens fugtpåvirkning
Det er vigtigt at være opmærksom på bygningens fugtpåvirkning. Den specifikke konstruktion kan vurderes af en fugtsagkyndig ved indvendig efterisolering for at opnå det bedst mulige resultat. Hvis bygningen er udsat for meget fugt, er der større risiko for fugtskader. Der kan være forskellige scenarier for fugtpåvirkning af bygningens ydervægge:
- Høj fugtpåvirkning udefra: Ydervægge med orientering mod SØ/S/SV/V er typisk eksponeret for mere regn i Danmark. Ydervæggen er desuden eksponeret for mere fugt, hvis facaden ikke er pudset.
- Lav fugtpåvirkning udefra: Ydervægge med en orientering mod NV/N/NØ/Ø er udsat for mindre slagregn i Danmark og dermed en lavere fugtpåvirkning udefra. Hvis facaden er pudset, er væggen desuden eksponeret for mindre fugt.
- Høj fugtpåvirkning indefra: Bygninger med høj indvendig fugtpåvirkning er i højere grad udsat for fugtskader. Her er et kapillaraktivt isoleringssystem ofte at foretrække.
- Pudsede og imprægnerede facader: Pudsede og imprægnerede facader er mindre udsat for fugt udefra. Hvis facaden er imprægneret, er det ikke et kapillaraktivt system.
- Ikke-pudsede og ikke-imprægnerede facader: Facader der hverken er pudset eller imprægneret er mere udsat for fugt udefra.
Murtyper
Murtyper
Her kan du se, hvordan indvendig isolering af tung ydervæg kan se ud for massive ydervægge af letbeton og hulmur med bagmur af letbeton eller mursten.
1. Massive ydervægge af letbeton med kapillaraktivt isoleringssystem
Letbeton er et kapillaraktivt materiale, og derfor bør der benyttes et kapillaraktivt isoleringssystem, så fugten inde- og udefra kan ledes igennem konstruktionen. Der kan benyttes en fugtadaptiv dampspærre, som sikrer, at isoleringssystemet opretholder en optimal fugtbalance.
Når der isoleres indvendigt, bliver den tidligere indvendige overflade af ydervæggen koldere. Det medfører risiko for fugtproblemer, hvis et evt. damptæt lag ikke er helt tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre tætheden – både under udførelsen og senere, når man f.eks. skal hænge noget op på væggen.
Bemærk, at indvendig efterisolering medfører, at gulvarealet bliver reduceret. Til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig ved ydervæggen. Hvis der er vinduer i den facade, som efterisoleres, vil efterisoleringen reducere mængden af dagslys, som kan trænge ind i boligen.
Image
2. Hulmure med bagmur af letbeton
Ved efterisolering af hulmure, med formur af mursten og bagmur af letbeton, bør hulrummet isoleres først. Hvis det ikke er muligt at isolere hulrummet, kan der foretages en indvendig efterisolering.
Se energiløsning til isolering af hulrum i hulmur
Alle 3 isoleringssystemer (diffusionstæt, diffusionsåbent og kapillaraktivt) kan benyttes for hulmure. Dog foretrækkes diffusionstætte eller kapillaraktive systemer ved høj fugtpåvirkning indefra. F.eks. i udledningsejendomme hvor der er ukendt og varierende beboertæthed.
Image
Image
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen, eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Årlig energibesparelse i kWh/m2 når efterisoleringen udføres med et egnet isoleringsmateriale til konstruktionen.
Ved efterisolering af hulmure med formur af mursten og bagmur af letbeton, bør hulrummet isoleres først. Hvis det ikke er muligt at isolere hulrummet, kan der foretages en indvendig efterisolering.
| Facadeopbygning | Tilført isoleringsmateriale |
Isoleringsmaterialets lambda-værdi [W/mK] |
Isoleringstykkelse [mm] |
U-værdi [W/m2K] |
Årlig besparelse [kWh/m2/år] |
|
| Diffusionsåben |
Hulmur: 1/2 sten Hulmursisolering: 0 mm Letbeton: 120 mm |
Mineralske isoleringsplader (porebeton) | 0,040 | 80 | 0,3 | 52,7 |
| Diffusionstæt |
Hulmur: 1/2 sten Hulmursisolering: 0 mm Letbeton: 120 mm |
PUR med indbyggede kanaler af kalciumsilikat | 0,033 | 80 | 0,3 | 55,7 |
| Kapillaraktivt | Letbeton: 190 mm | Hampblokke | 0,071 | 150 | 0,3 | 47,3 |
|
Letbeton: 190 mm Eksisterende isolering: 50 mm |
Kalciumsilikat | 0,067 | 50 | 0,3 | 8,4 | |
|
Hulmur: 1/2 sten Hulmursisolering: 0 mm Letbeton: 120 mm |
Kalciumsilikat | 0,067 | 50 | 0,6 | 34,3 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af let ydervæg [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger:
- Opvarmning med ny kondenserende gaskedel
- Efterisolering af 500 m2 væg af 190 mm letbeton fra 0 mm til 150 mm isolering
- Kapillaraktiv efterisolering med hampblokke
- Energibesparelse fra tabelopslag: 47,3 kWh/m2 pr. år
- Isoleringsmaterialets lambda-værdi: 0,071 W/mK
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
500 [m2] * 47,3 [kWh/år] = 23.650 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
23.650 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 21.736 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
23.650 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 1.561 [kg CO2/år] |
Husk ved indvendig efterisolering af tung ydervæg af letbeton
Når væggen efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring vægkonstruktionen. Det kræver, at du er særligt opmærksom på ændrede fugtforhold og nødvendig ventilation.
Risiko for skimmelvækst
Når der efterisoleres indvendigt, skal der altid tages højde for risikoen for skimmelvækst. Isoleringssystemet bør vælges afhængigt af:
- Murtypen
- Orientering af facade
- Indvendig fugtbelastning
- Tykkelse af eksisterende isolering
- Pudset/ikke-pudset facade
For at forebygge risiko for skimmelvækst bør den indvendige fugtbelastning mindskes. Dette kan gøres ved naturlig eller mekanisk ventilation. Der skal sikres, at ventilationsåbninger og spalter er frie og har tilstrækkelig størrelse og placering til at sikre nok ventilation.
Facader med syd/vest-orientering påvirkes mest af regn og dermed fugt pga. vindretningen i Danmark. Ved solpåvirkning drives fugten desuden længere ind i muren, derfor er denne orientering mest udsat for fugt. Letbeton suger desuden mere vand. Dette kan forebygges ved facadepuds, imprægnering eller et passende udhæng. Den nederste del af facaden kan desuden beskyttes for regn ved bl.a. altangange, solafskærmning eller beplantning af træer eller buske.
Når der efterisoleres indvendigt, bør sokkelhøjden være mindst 150 mm, for at undgå opfugtning.
Risikoen for fugt i konstruktionen ved indvendig efterisolering er højere ved en større isoleringstykkelse. Hvis der efterisoleres ved fundament og terræn, er det vigtigt at sikre, at den vandrette fugtspærre her er effektiv og intakt.
Alle udvendige flader som drypnæse, sålbænk og bræddeender bør have et fald på mindst 30 °, så vandet ledes væk fra bygningen. Drypnæse, sålbænk og andre fremspring skal desuden helst have et 30 mm fremspring fra facaden. Bløde kanter og et større fald afleder vandet bedst.
Der bør tages stilling til, hvorvidt ydervæggen kan efterisoleres udvendigt, da der er mindre risiko for fugtskader ift. indvendig efterisolering.
Informer bygningsejer
Mulighed for at hænge billeder op
I samarbejde med bygningsejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv eller en skruefast plade, så bygningsejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere et evt. damptæt lag.
Færre indvendige m2
Rådgiv bygningsejeren om, at gulvarealet bliver lidt reduceret, når man efterisolerer indvendigt. Til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig ved ydervæggen.
Udluftning
Bygningsejeren skal desuden informeres om vigtigheden af at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 min. Det vil sænke risikoen for kondens og dermed fugt. En anden mulighed er mekanisk ventilation med varmegenvinding.
Arkitektoniske hensyn
Indvendig efterisolering giver mulighed for at bevare facadens udtryk. Der er dog stadig husets indvendige arkitektur at tage hensyn til.
Ved indvendig efterisolering ændres rummets udseende og størrelse, da væggens tykkelse øges, og afstand til vinduer bliver større.
For at bevare udtrykket kan du:
- vælge samme beklædning indvendigt som den oprindelige beklædning
- overveje at justere vinduernes placering mht. afstand til væggen
- undlade at isolere ved arkitektonisk detaljering på vægge og lofter, snedkerinventar, glaslofter, stuk m.m.