Funktionsafprøvning af bygningers tekniske anlæg

Hvornår skal man i gang med funktionsafprøvning?

Det er vigtigt, at kravene til funktions-afprøvningerne indgår i udbudsmaterialet. Acceptkriteriet og konsekvensen for betaling og dagsbod, hvis kravet ikke overholdes, skal angives. 

Selve testen og målingerne skal udføres efter, at entreprenøren har afsluttet sin egenkontrol og indregulering af fx luft- og vandmængder – men inden selve projektet er accepteret og overdraget.

Allerede i byggeriets idéfase bør krav til funk-tionsafprøvningen fastlægges. Her skal bygherren forholde sig til, hvilke krav projektet skal leve op til, hvordan kravene skal dokumenteres, og hvilken konsekvens det har for betalingen, hvis kravene ikke er overholdt.

Krav til funktionsafprøvningen fastlægges

Det kan være bygherren selv, en rådgiver eller en entreprenør, som udarbejder projektet. Ved at funktionskravene er tydelige allerede på dette tidspunkt, kan der udarbejdes en projektbeskrivel- se, som følger kravene og beskriver, hvordan de skal dokumenteres, og hvad acceptkriterierne er.

Hvis kravene til funktionsafprøvning er detaljeret beskrevet og indgår i udbudsmaterialet, kan entreprenøren tilrettelægge sit tilbud og sin tidsplan med udgangspunkt i, det som skal dokumenteres. 

Godkendelsen af funktionsafprøvningen kan skrives ind i kontrakten, så den endelige udbetaling af kontraktbeløbet er afhængig af en godkendt funktionsafprøvning.

Krav til funktionsafprøvningen skal indgå i udbudsmaterialet

Under byggeriets udførelse er det vigtigt, at entreprenøren har fokus på, hvornår funktions-afprøvningerne skal udføres, at forudsætningerne for opstart på funktionsafprøvning er opfyldt, og at alle anlæg er klar til måling på det forventede tidspunkt. Dette kræver god koordinering mellem alle involverede parter.

 

Inden funktionsafprøvningen finder sted, skal entreprenøren have indreguleret og testet anlæggene. Hvis kravene i afprøvningen ikke opfyldes, skal entreprenøren udbedre årsagen til fejlen og foretage en ny afprøvning.

Efter indregulering og egenkontrol udføres funktionsafprøvningen. Ved at funktions- afprøvningen har fundet sted og har overholdt kravene inden aflevering, sikres det, at bygningens installationer er velfungerende fra start.

Når kravene i funktionsafprøvningerne er opfyldt, accepteres projektet og overleveres til bygherren og eventuelle tilbagebeholdte beløb udbetales. Hvis kravene i en funktionsafprøvning ikke er opfyldt, kan projektet ikke godkendes, og entreprenøren skal udbedre årsagen til, at kravene ikke er opfyldt. Herefter udføres funktionsafprøvningen igen.

Overblik over funktionsafprøvninger