Funktionsafprøvning af bygningers tekniske anlæg

Kravet til funktionsafprøvning i bygningsreglementet skal sikre, at entreprenører og rådgivere tænker installationer og energistyringssystemer med tidligt i byggeprojektet. Målet er, at energiforbruget i det færdige byggeri stemmer overens med det beregnede energiforbrug. 

Hvis en bygning bruger mere energi end planlagt, kan det blive en diskussion mellem byggeriets parter, om det skyldes brugernes adfærd eller kvaliteten af bygningens installationer. Dette kan være vanskeligt at bestemme, hvis der ikke er udført målinger før ibrugtagning af bygningen. 

Funktionsafprøvningens styrke er, at energiforbruget ved den konkrete anvendelse af bygningen kan adskilles fra bygningens energimæssige ydeevne, inden projektet afleveres. Det sker ved at måle installa-tionernes effektivitet, før brugerne tager bygningen i brug. Metoden håndterer med andre ord faseskiftet mellem udførelse og drift og fjerner tvivlen om årsagen til et evt. for højt energiforbrug. 

I en funktionsafprøvning stilles der ikke nye krav til installationerne, men den gør det nødvendigt fra start at aftale og præcisere, hvordan det dokumenteres, at kravene er overholdt. Hvis disse krav præsenteres fra start i udbudsmaterialet, har entreprenøren mulighed for at tilpasse projektet og tidsplanen til kravene allerede i tilbudsfasen.

Udover at undersøge om bygningens faktiske energimæssige ydeevne svarer til det beregnede, er funktionsafprøvninger også en hjælp til entreprenøren i forhold til at sikre mod ekstraarbejde og fejlfinding, når projektet er afleveret. Herved skaber en funktionsafprøvning øget værdi for både bygherren og for entreprenøren. 

En forudsætning for et lavt energiforbrug er dog fortsat, at bygningens installationer er korrekt indregulerede før funktionsafprøvningen.

Bygherren skal allerede i udbudsmaterialet gøre sig klart, hvad bygningen skal leve op til i forhold til de tekniske anlægs ydelser, og hvordan ydelserne måles, før bygningen tages i brug. Traditionelt i en byggeproces må fx installationsarbejdet ofte afvente, at andre opgaver afsluttes. Det kan resultere i, at bygningens installationer ikke er helt færdige, når brugerne af bygningen flytter ind. Dette er ikke hensigtsmæssigt for bygningens fremtidige driftsøkonomi. 

I moderne byggerier er der ofte mange forskellige tekniske løsninger, som skal fungere optimalt i samspil. Her er rækkefølgen, løsningerne udføres i, afgørende. Traditionelt tager aftaler og tidsplaner ikke altid hensyn til, hvilke delentrepriser der er afhængige af hinanden, og i hvilken rækkefølge de udføres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx betyde, at indreguleringen af CTS-anlægget først kan udføres, når bygningen er taget i brug, fordi vvs- og ventilationsarbejdet ikke er færdigt. Herved bliver det svært at vurdere, om bygningens ydeevne lever op til kravene. 

Funktionsafprøvningen erstatter ikke installatørernes egenkontrol, men er en række test, som sikrer, at installationerne fungerer som planlagt i udbuddet. 

En bygherre har brug for at vide, om installationerne og specielt styringerne virker som planlagt, om de lovede virkningsgrader er opfyldt, og om installationerne regulerer korrekt. Det er de spørgsmål, bygherren får klare svar på ved at udføre en funktions-afprøvning. Med en funktionsafprøvning præciserer bygherren selv tidligt i projektet, hvordan det skal eftervises, at de tekniske anlæg lever op til den ydelse, der er beskrevet i udbudsmaterialet.

Bygningsreglementet stiller ikke krav til, hvem der udfører funktionsafprøvningerne, men for at få et godt resultat, bør det være en uddannet fagperson med relevant måleteknisk viden og erfaring. I princippet kan entreprenøren selv stå for afprøv-ningen, men det anbefales, at der anvendes en uvildig tredjepart uden tilknytning til bygherre eller udførende entreprenører.

Image

For både bygherren og den udførende entreprenør betyder kravet om funktionsafprøvninger nye procedurer. Bygherren skal allerede i udbudsmaterialet definere, hvad entreprenøren skal kunne måle og dokumentere ved afleveringen af projektet. Det skal angives hvilke anlæg der skal testes, hvordan de skal testes, og hvad kravet er for, at anlægget består testen. 

Entreprenøren skal sikre, at tidsplanen tager højde for, at der skal gennemføres funktionsafprøvninger. Anlæggene skal være færdiginstallerede, så det er muligt at gennemføre målinger i overenstemmelse med alle fastsatte målepunkter, og de skal være korrekt indregulerede og fejltestede af entreprenøren før funktionsafprøvningen.

Bygherren kan i udbudsmaterialet opstille krav til anlæggenes ydeevne, så den bydende entreprenør eller håndværker allerede ved tilbudsgivningen er klar over kravene, samt hvad der skal måles, og hvordan resultaterne skal dokumenteres. Dette betyder, at der vil være fokus på at få afsluttet entreprisen i rette tid i forhold til at foretage afprøvningerne. Desuden kommer der fokus på at montere de målere, som skal dokumentere, at kravene overholdes. 

Ved projektets afslutning udfører entreprenøren, som normalt, først sin egen kontrol og endelige indregulering af anlæg. Når dette er på plads, udføres funktionsafprøvningerne efter kravene beskrevet i udbudsmaterialet. 

Funktionsafprøvningen gennemgås, og resultatet fører enten til en accept af aflevering eller til iværksættelse af udbedring som en del af den samlede mangelgennemgang. 

En godkendt funktionsafprøvning betyder, at en aftalt del af entreprisesummen kan udbetales – eller omvendt tilbageholdes, hvis resultaterne ikke overholder kravene. 

Erfaringerne med at implementere metoden viser, at en af de store udfordringer er at sikre, at byggeriet er helt klart til, at der kan udføres en funktionsafprøvning på det rette tidspunkt.

Det er vigtigt, at kravene til funktions-afprøvningerne indgår i udbudsmaterialet. Acceptkriteriet og konsekvensen for betaling og dagsbod, hvis kravet ikke overholdes, skal angives. 

Selve testen og målingerne skal udføres efter, at entreprenøren har afsluttet sin egenkontrol og indregulering af fx luft- og vandmængder – men inden selve projektet er accepteret og overdraget.