Funktionsafprøvning af belysning
Denne vejledning handler om, hvordan man funktionsafprøver med belysning.
Belysningsstyrke og regelmæssighed (uniformitet)
Lovkrav |
Bygningsreglement BR18 kap. 18 § 382 stk. 1: ”Arbejdsrum mv. og fællesadgangsveje skal have elektrisk belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1:Indendørs arbejdspladser. |
Definition |
Belysningsanlægget skal være i stand til at levere den belysningsstyrke der kræves i henhold til bygningsreglementet BR18. Belysningsstyrken er et mål for, hvor meget lys der pr. arealenhed rammer en belyst flade. Belysningsstyrkenmåles i lux. Belysningsanlægget skal endvidere være i stand til at levere/overholde den regelmæssighed, der kræves i henhold til bygningsreglementet BR18.Regelmæssigheden af belysningen U defineres som minimumsbelysningsstyrken Emin, i forhold til middelbelysningsstyrken, Emid. Belysningsstyrken måles i lux. Ud fra det samlede antal arbejdspladser udvælges 25% repræsentativt og opmåles. De 25 % benyttes ud fra et zone-perspektiv. Eksempelvis skal en zone med 20 cellekontorer, som har ensartet belysningsløsning, omfattes med målinger i 25 % af cellerne, svarende til 5 kontorer, efter kontrollantens valg. De øvrige kontorer skal ikke besøges. Det gælder både belysningsniveau og test aflyscensorer for dagslysstyring Tilsvarende, en storrumszone med ensartet belysning, - her udvælges et antalmålepunkter som dækker repræsentativt for 25% af zonen. Er zonen fx 400 m måles i et område på ca. 100 m . |