Husk med automatik
Det kan give problemer med små kedler med lille vandindhold. Og så skal automatik vedligeholdes for at bevare komforten.
Denne energiløsning dækker automatik til varmestyring i varmecentraler: installation, udskiftning og justering.
Automatik i varmecentraler omfatter installation, udskiftning og justering af automatik til varmestyring.
Den er relevant at gennemføre, hvis der ikke i forvejen er automatik, og man ønsker at forbedre komfort og skabe energibesparelser.
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor installering af automatik i varmecentralen kan anbefales til deres etageboliger.
Det er anbefalingen, at der installeres den nødvendige automatik i varmecentraler. På den måde opnår man den ønskede komfort, og energiforbruget minimeres. Automatikken omfatter reguleringsventiler og styringsenheder.
Det anbefales, at centralvarmeanlægget indreguleres. Hvis der ikke er installeret strengreguleringsventiler til indregulering, bør det gøres.
En indregulering medfører, at varmesystemet kommer i balance, og at der tilføres de vandmængder til de enkelte radiatorer, som er nødvendige for at opretholde de ønskede rumtemperaturer.
Når anlægget kommer i balance som følge af indreguleringen, medfører det ofte, at fremløbstemperaturen til varmesystemet kan reduceres. Det resulterer i et lavere varmetab fra cirkulationsledningerne og dermed en energibesparelse.
Reduktionen af fremløbstemperaturen har i nogle tilfælde også den fordel, at der ikke opstår for høje rumtemperaturer, selv ved maksimal temperaturindstilling af termostatventilerne. Indregulering skal derfor hænge nøje sammen med vejrkompensering, hvor fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen.
Det anbefales, at der installeres et vejrkompenseringsanlæg. Anlægget bør indeholde en funktion, der stopper varmeanlægget inkl. cirkulationspumpen, når udetemperaturen kommer over en indstillet grænse. Hvis der allerede er installeret et vejrkompenseringsanlæg, anbefales det, at setpunkterne kontrolleres og eventuelt justeres, så fremløbstemperaturen ikke er højere end nødvendigt.
Til styring af radiatorsystemer benyttes en regulator til at vælge forskellige kurver for sammenhængen mellem fremløbstemperaturen og udetemperaturen (vejrkompenseringsanlæg). Kurverne har forskellige hældninger, og de kan desuden parallelforskydes. Kurvens hældning vælges ud fra bygningens beskaffenhed, f.eks. om det er en let eller tung bygning.
Der vælges en kurve, der går gennem 2 punkter. Det ene punkt er fremløbstemperaturen ved den dimensionerede maksimumbegrænsning for driftstilstanden, f.eks. er fremløbstemperaturen 65-70 °C ved en udetemperatur på minus 12 °C. Det andet punkt er fremløbstemperaturen ved ophør af fyringssæsonen. Det vil sige, når udetemperaturen er på 17 °C, vælger man at sætte fremløbstemperaturen til 25-30 °C.
Hvis det viser sig, at den valgte kurve ikke giver den ønskede komfort i opholdsrummene/lokalerne, kan man benytte regulatoren enten til at forskyde kurven eller til at vælge en kurve med en anden hældning. Vejrkompenseringen kan med fordel kombineres med vindkompensering.
En indregulering af varmesystemet giver ikke i sig selv en varmebesparelse. En indregulering medfører, at varmesystemet kommer i balance, og at der tilføres de vandmængder til de enkelte radiatorer, som er nødvendige for at opretholde de ønskede rumtemperaturer. Men når anlægget kommer i balance som følge af indreguleringen, medfører det ofte, at fremløbstemperaturen til varmesystemet kan reduceres. Det resulterer i et lavere varmetab fra cirkulationsledningerne og dermed en energibesparelse.
Reduktionen af fremløbstemperaturen har i nogle tilfælde også den fordel, at der ikke opstår for høje rumtemperaturer, selv ved maksimal temperaturindstilling af termostatventilerne. Indregulering skal derfor hænge nøje sammen med udetemperaturkompensering, hvor fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen.
For større bygninger beregnes varmebesparelsen ved indregulering og udetemperaturkompensering ud fra et årligt varmeforbrug.
Desuden er det nødvendigt at kende det graddageuafhængige forbrug (GUF). En bygnings graddageuafhængige forbrug defineres som den mængde varme, der bruges i bygningen uafhængigt af udetemperaturen. Dette er typisk energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand og de varmetab, der er forbundet hermed i rørinstallationer, varmtvandsbeholdere, cirkulationsledninger, tomgangstab på kedlen mv.
GUF kendes normalt ikke. Der kan i disse situationen anvendes en standardværdi på 28–30 % af det årlige varmeforbrug.
Det forudsættes, at der kan opnås en besparelse på minimum 5 % af det graddageafhængige forbrug (GAF), dvs. forbruget til rumopvarmning. Større besparelser ses imidlertid ofte. Varmebesparelsen beregnes således:
Ebesparelse = 0,05 * (1 - (GUF/100)) * Evarme, årligt
Image
|
Årligt varmeforbrug [kWh/år] | Varmeforbrug gas [m3] * Brændværdi gas [kWh/m3] |
Image
|
Samlet besparelse [kWh/år] | 0,05 * (1- (GUF [%] / 100)) * Årligt varmeforbrug [kWh/år] |
Image
|
Besparelse [kr./år] | Årlig varmebesparelse [kWh/år] / Brændværdi gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Besparelse [kg CO2/år] | Årlig varmebesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
I en ejendom foretages indregulering af varmeanlægget, og der etableres vejrkompensering.
Image
|
Årligt varmeforbrug [kWh/år] | 54.500 [m3] * 11 [kWh/m3] = 599.500 [kWh/år] |
Image
|
Samlet besparelse [kWh/år] | 0,05 * (1- (30[%] / 100)) * 599.500 [kWh/år] = 20.983 [kWh/år] |
Image
|
Besparelse [kr./år] | 20.983 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 19.285 [kr./år] |
Image
|
Besparelse [kg CO2/år] | 20.983 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 1.385 [kg CO2/år] |
Det kan give problemer med små kedler med lille vandindhold. Og så skal automatik vedligeholdes for at bevare komforten.
En kedel med lille vandindhold indeholder typisk 50-100 l vand. Et traditionelt system med 3-vejsventil virker ikke på kedler med lille vandindhold. Hvis der er tvivl om størrelsen på en kedel, bør kedel- eller automatikleverandøren altid kontaktes.
Tekniske anlæg samt bygningsautomatik og styresystemer skal vedligeholdes for at fungere korrekt. Når denne type anlæg ikke vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren, medfører det ofte ringe komfort for bygningens brugere og et væsentligt højere energiforbrug end nødvendigt.
DS 439 Vandinstallationer
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger