Udførelse

Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin, eller i samtale med dine kunder, så de forstår, hvad renoveringen indebærer.

Kedlen skal passe til varmebehovet og til varmeanlægget. Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk.

For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer.

Dvs. returtemperaturen ved 0 ºC udetemperatur skal være lavere end 40 ºC og fremløbet lavere end 50 ºC. Lette væghængte kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10 – 15 ºC. 

Vandgennemstrømning i varmeanlægget

Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 10 − 20 kW installeres i et hus med et 2-strengs varmeanlæg med 6 radiatorer med radiatortermostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.

Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

(10 * 0,86) / 15 = 0,6 m3/h

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m3/h for de 6 radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre kedel, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.

For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC.

Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig. Her kan regnearksværktøjet ”Beregning af varmeafgivere” anvendes:

Beregning af varmeafgivere

Der skal som nævnt være et relativt stort flow i varmeanlægget, er for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/ stop af kedel (pendlende drift). Dette gælder også selvom kedlen har et stort moduleringsområde. 

Nye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget. 

Desuden vil fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid stige hurtigt efter brænderens start, idet kedlen ofte starter på en relativt stor effekt.

En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostat af 2-strengstypen.

Glidende kedeltemperatur

Der er en højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur.

I forhold til styring og regulering af 1- og 2-strengs varmeanlæg gælder følgende for kedler med et lille vandindhold: 

  • 1-strengs varmeanlæg: Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere.
  • 2-strengs varmeanlæg: Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC.

Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser.

Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gasreglementet afsnit A og Bygningsreglementet. 

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. 

Bemærk, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8. 

Tilslutning

Den eksisterende gaskedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Gaskedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes. 

Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gasfyr.

Gaskedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger.

Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk.

Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. 

Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver opvarmet, og derved fås en bedre og mere energieffektiv forbrænding af gassen.

Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. 

Gaskedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang.

Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

VVS-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye eltavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Kedlens bruger skal have overleveret den fyldestgørende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten.

Ifølge Bygningsreglementet § 391 er det lovpligtigt at gennemføre en funktionsafprøvning af nye varme- og køleanlæg før ibrugtagning.

Funktionsafprøvningen skal påvise, at varme- og køleanlæggene overholder Bygningsreglementets krav til indregulering og styring.

Dokumentation af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen senest ved færdigmelding.

Ved indregulering forstås, at centralvarmevandet fordeles, så de enkelte radiatorer eller gulvvarmekredse tilføres de beregnede og projekterede vandmængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift.

Indregulering sker ved dels at forindstille samtlige strengreguleringsventiler samt samtlige reguleringsorganer i radiator- og/eller gulvvarmeanlægget (radiatortermostatventiler og reguleringsventiler til gulvvarme), dels at indstille varmeanlæggets fremløbstemperaturstyring.

Ved styring af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift.

Der er typisk tale om fremløbstemperaturstyringen (vejrkompenseringen), der regulerer fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen.

Desuden skal styringen foretage skift mellem rumopvarmning og brugsvandsopvarmning.

Se Funktionsafprøvning varmeanlæg - gas og fjernvarme

For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2-årigt serviceinterval. 

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man udskifter gaskedlen.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold

Mere om udskiftning af gaskedel

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde

Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede eller uisolerede rør og ventiler. Efterisolering af disse giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.

Energiløsning

Vejrkompensering og natsænkning

Når en varmekilde udskiftes og/eller et varmeanlæg renoveres, anbefales det at installere et vejrkompenseringsanlæg med mulighed for natsænkning i varmesystemet, såfremt husets varmesystem består af radiatorer.

Energiløsning

Luft til vand-varmepumpe

I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas kan det være en god ide at erstatte kedlen med en luft til vand-varmepumpe (luft til væske-varmepumpe) eller en jordvarmepumpe (jord til væske-varmepumpe).