Udførelse

Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin eller i samtaler med dine kunder, så de forstår, hvad renoveringen indebærer.

Pumpefabrikanterne har online dimensioneringsprogrammer, som kan anvendes til at finde den energioptimale cirkulationspumpe: 

De mindste cirkulationspumper kan anvendes i enfamiliehuse med 1- og 2-strengede varmeanlæg og med alle typer varmeproducerende enheder.

 

Før pumpen monteres, tømmes varmeanlægget for vand.

Pumpen placeres i rørstrengen, så vandet strømmer den rigtige vej.

Strømningsretning gennem pumpen er angivet med pile på pumpehuset. Når pumpen monteres i rørstrengen, bruges de medfølgende pakninger. Pumpen monteres med motorakslen i vandret stilling.

Pumpen skal forbindes til jord og tilsluttes en ekstern netspændingsafbryder med en brydeafstand på min. 3 mm i alle poler.

Cirkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri, og der er ikke krav om eftersyn.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Mere om udskiftning af cirkulationspumpe i rumvarmeinstallation

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Vejrkompensering og natsænkning

Når en varmekilde udskiftes og/eller et varmeanlæg renoveres, anbefales det at installere et vejrkompenseringsanlæg med mulighed for natsænkning i varmesystemet, såfremt husets varmesystem består af radiatorer.

Energiløsning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde

Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede eller uisolerede rør og ventiler. Efterisolering af disse giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.

Energiløsning

Styring af cirkulationspumpe til varmt brugsvand

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at benytte termostat- og urstyring på eksisterende cirkulationspumper, så elforbruget til pumpen bliver så lavt som muligt.