Vær opmærksom på
Hvis udendørs belysningen oplyser et eller flere rum i boligen, kan det være generende, hvis det tænder og slukker ofte, fx hvis der installeret bevægelsessensor. Dette bør overvejes, inden der træffes beslutning om installationen.
Energiløsningen gennemgår, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med installering af styring af udendørs belysning i enfamiliehuse.
Energiløsningen omfatter anbefalinger til valg af styring, placering og montering.
Løsningen er relevant udføre, når man reparerer eksisterende eller etablerer ny udendørs belysning, der ikke i forvejen har styring.
Med styring af lyssensorer er lyset kun tændt, når det er nødvendigt. På den måde spares der på elregningen, ligesom det kan have en god præventiv effekt på indbrud.
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor styring af udendørs belysning kan anbefales til deres bolig.
Husejere anvender i stigende grad udendørs belysning til oplysning af terrasser, havegange, indgangspartier, garager samt som effektbelysning f.eks. til facader eller dekorationer.
Både ved at etablere ny udendørs belysning og ved at renovere eksisterende udendørs belysningsanlæg opnår husejeren elbesparelser, når der vælges energieffektive lyskilder kombineret med lysstyring. Energibesparelsens størrelse afhænger naturligvis af husejerens vaner med hensyn til at tænde og slukke lyset.
Mulighederne for styring af udendørs belysning omfatter:
Har indbygget urstyring til automatisk at tænde lyset, når det bliver mørkt, og slukke lyset, når der bliver lyst. Belysningen programmeres til kun at være tændt i et forudbestemt tidsrum efter mørkets frembrud.
Tænder lyset ved bevægelse og slukker lyset, når den ikke registrerer bevægelse.
Uanset typen har sensorerne altid et indbygget skumringsrelæ, så lyset ikke tændes ved bevægelse i dagslys.
Vælg lyssensorer, som har et standby-forbrug, der er så lavt som muligt og højst 1 watt.
Vælg skumringsrelæ med tidsstyring, hvor der er mulighed for at opdele natten i intervaller, så lyset kan være tændt f.eks. i perioden fra mørkets frembrud til kl. 23 og igen i de tidlige morgentimer, f.eks. fra kl. 5, til det er lyst.
Almindelige glødepærer eller halogenlamper bør udskiftes med sparepærer eller LED-lyskilder. På den måde opnår man en større elbesparelse.
Vær opmærksom på, at nogle typer af sparepærer starter med at lyse svagt især i kolde perioder. Det kan undgås med LED lys, der giver et kraftigt lys med det samme, også når det er koldt.
For at belyse en have til et enfamiliehus er der 5 lamper - hver med en 60 W pære. Lamperne er tændt 5.000 timer om året.
For at kunne beregne den årlige besparelse med skumringsrelæ er det nødvendigt at vide, hvor mange timer det er mørkt. Tallene er vejledende gennemsnitlige årlige brændetimer angivet ved en dagslysstyrke på 45 lux. I eksemplerne har lamperne skumringsrelæ, der tænder lyset ved 45 lux.
Skumringsrelæ | Skumringsrelæ + urstyring |
Skumringsrelæs + urstyring + A-pærer |
|
---|---|---|---|
Lyskilder | 5 stk. á 60 W | 5 stk. á 60 W | 5 stk. á 11 W |
Sensor standbyforbrug | 1 W | 1,2 W | 1,2 W |
Drifttid | 4.248 timer/år | 2.423 timer/år | 2.423 timer/år |
Elforbrug pr. år | 1.274 kWh/år | 727 kWh/år | 133 kWh/år |
Elomkostning | 2.561 kr./år | 1.461 kr./år | 267 kr./år |
Elbesparelse i kWh | 226 kWh/år | 773 kWh/år | 1.367 kWh/år |
Elbesparelse i kr. | 454 kr./år | 1.554 kr./år | 2.748 kr./år |
Belysning af indkørsel til et enfamiliehus med 5 lamper Lamperne er tændt 4.248 timer om året. Det vurderes, at en bevægelsessensor kan reducere de årlige driftstimer til 1.825 timer pr. år.
Bevægelsessensorer | Bevægelsessensor + LED-pærer |
|
---|---|---|
Lyskilder | 5 stk. á 60 W | 5 stk. á 12 W |
Sensor standbyforbrug | 1 W | 1 W |
Drifttid | 1.825 timer/år | 1.825 timer/år |
Elforbrug pr. år | 548 kWh/år | 110 kWh/år |
Elomkostning | 1.102 kr./år | 220 kr./år |
Elbesparelse i kWh | 726 kWh/år | 1.164 kWh/år |
Elbesparelse i kr. | 1.459 kr./år | 2.340 kr./år |
Hvis udendørs belysningen oplyser et eller flere rum i boligen, kan det være generende, hvis det tænder og slukker ofte, fx hvis der installeret bevægelsessensor. Dette bør overvejes, inden der træffes beslutning om installationen.
Hvis udendørsbelysningen oplyser et eller flere rum i boligen, kan det være generende, hvis det tænder og slukker ofte, f.eks. hvis der installeret bevægelsessensor. Det bør man overveje, inden der træffes beslutning om installationen.
Styringen skal være enkel for husejeren at justere. Tilbyd brugerinstruktion for at indstille skumringsrelæet.
Læs mere om lyskilder og bevægelsessensorer på
www.sparenergi.dk
SEAS-NVE mørketabel
seas-nve.dk