Efterisolering udefra af loft til kip

Ved isolering udefra må tagbelægningen fjernes som led i arbejdet. Derfor bør forbedringen udføres i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen.

I sammenhæng med den samlede tagrenovering afgøres, om spærhøjden bør og kan øges, så konstruktionen opfylder BR kravet – eller om den skal forblive uændret med en isoleringstykkelse, der er mindre end BR kravet, men evt. med en bedre isolering med lavere lambdaværdi.  Pladsbehov for ventilationsåbninger mv. skal indgå i vurderingen. Det bemærkes, at ændret spærhøjde kan nødvendiggøre følgearbejder som fx flytning/udskiftning af ovenlys, inddækninger og tagrender.

Overvejelserne i forbindelse med tagrenoveringen omfatter arbejdets samlede omfang, økonomien og bygningens fremtræden.

Hvis der er tegn på råd, svamp, skimmel eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Baggrund for skaderne afklares og fjernes, og eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

Ved evt. fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (dvs. utæt tagdækning, utætte inddækninger eller utætheder i loftkonstruktion), og udbedres som led i arbejdet.

Ventilationen er afgørende for fugtforholdene. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan sikres. Herunder valg af løsning med diffusionstæt ventileret undertag eller diffusionsåbent undertag.

Ventilationsåbninger

Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip. Åbningerne skal være placeret, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.  Åbningerne ved tagfod skal svare til mindst 1/500 af det bebyggede areal, og være fordelt jævnt. For ventilationsåbninger med insekt-net skal arealet være 1/250 af det bebyggede areal.

Ventilationen kan sikres via spalter og trykudlignende ventilationsstudse

For et diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering) etableres 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte mellem undertag og isolering, på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer (se også under ”Isolering”).

Det diffusionsåbne undertag kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det forudsætter at dampspærren er helt tæt, hvilket er en udfordring ved renoveringer. Løsningen giver mulighed for lidt større isoleringstykkelser, men det diffusionstætte ventileret undertag, anbefales som den sikreste løsning.

Tilstrækkelig ventilation sikres med ventilationsspalter ved tagfod, som ved diffusionstæt undertag, og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.

Fælles for diffusionstæt og diffusionsåbent undertag gælder

Den samlede ventilation af tagkonstruktionen skal etableres i overensstemmelse med anbefalingerne ovenfor afhængigt af det valgte undertag. For både det diffusionsåbne og diffusionstætte undertag etableres effektiv ventilation af luftspalte mellem undertag og tagdækning.

Arealer for ventilationsåbninger er nettoarealer, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér.

Vindbrædder

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem luftspalten op til ventilationsåbninger i kip.

Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroer begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt.

Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30-40 mm afhængigt af, om tagets hældning er over eller under 10 grader. Ventilationsåbningen må ikke blokeres fx af nedhængende undertag.

En lufttæt indvendig beklædning og dampspærre er afgørende, da konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring tagfladen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampspærre.

Lufttætning

Ved efterisolering skal der sikres et tæthedsplan i sammenhæng med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen, for at hindre at fugtig rumluft strømmer ind i tagkonstruktionen. Tæthedsplanet skal bestå af lufttætte materialer, typisk en dampspærre, en fuldspartlet gipspladebeklædning, eller anden lufttæt beklædning.

Konstruktionens lufttæthed må ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Det forudsættes at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed. Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side – typisk i isoleringslaget mellem spærene eller evt. på den indvendige side af konstruktionen.

Dampspærre

Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller helt mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre i forbindelse med efterisoleringen – medmindre tætheden opnås på indersiden.  

Montering af dampspærre på indersiden

Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende indvendige beklædning, montere dampspærren og opsætte ny beklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg eller rem og skillevægge opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. Denne løsning kræver, at lampeudtag er eller gøres lufttætte.

Montering af dampspærre i konstruktionen udefra

Eksisterende isolering i dårlig stand fjernes. Den ny dampspærre monteres mellem bjælkespær og føres 50 mm op af spærsider og af rem ved ydervæg, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås lufttætte samlinger. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen, den må dog ikke føres over spær. Eventuelle samlinger tapes.

Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, så den ikke perforeres.

Hvis en dampspærre placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget set fra det opvarmede rum, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering.

Tagdækning, lægter og evt. undertag, eksisterende ødelagt isolering og dampspærre samt evt. indskud fjernes. Spær kontrolleres for mulige skader og rettes evt. op. Sømspidser bøjes eller knibes, og overflødige lister o.l. fjernes. Kun hvis den eksisterende dampspærre er korrekt udført og helt tæt, og isoleringen er i god stand, kan disse dele beholdes. I det følgende er antaget, at dette ikke er tilfældet.

Spærhøjden kan øges, typisk ved påforing med 150 til 200 mm, så der er plads til isolering og ventilationsspalte mellem undertag og isolering, og konstruktionen kan efterisoleres til samlet 250 eller 300 mm. Af hensyn til påsømning af afstandslister og lægter udføres påforing med mindst 45 mm tykke planker.

Der udlægges 25 til 50 mm isolering, der skal beskytte dampspærren mod perforeringer og give et jævnt underlag. Der må ikke være luftlommer bag isoleringen. Derpå etableres en tæt dampspærre. Over dampspærren skal der minimum isoleres med to tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringen udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag og tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning.

Ved diffusionsåbent undertag kan isoleres op til spærets overkant. Ved diffusionstæt undertag afsluttes isoleringen 70 mm fra spærets overkant for at sikre min. 50 mm effektiv luftspalte ved banevarer. Ved fast undertag kan isoleringen afsluttes 50 mm fra spærets overkant. Isoleringen skal fastholdes fx med ståltråd, så den ikke kan blokere for ventilationsspalten. Efter isoleringen monteres undertag samt afstandslister til ventilationsspalte som underlag for lægter og tagdækning.

Normalt skal ældre ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med en tagrenovering. Dels kan der være udfordringer, når et ældre ovenlys med inddækninger skal flyttes ud i tagfladen, dels er ovenlysvinduet en udsat bygningsdel, og endelig er energieffektiviteten og funktionaliteten for ovenlysvinduer forbedret markant de seneste 20 år.

Ved udskiftning eller evt. genanvendelse af ovenlysvinduer skal sikres tætte samlinger til dampspærre og undertag, samt at ovenlysvinduet ikke afbryder ventilationen af tagkonstruktionen. Montage af ovenlysvinduer og etablering af supplerende ventilationsåbninger skal følge leverandørens anvisninger.

Se Videncentrets energiløsning om udskiftning af ovenlysvinduer