I nedenstående tabel kan du se eksempler på krav til belysningsstyrke i arbejdsfeltet/aktivitetsområdet for udvalgte typer lokaler, jf. DS/EN 12464-1.
Belysningen skal som minimum overholde de påkrævede værdier. Belysningsstyrken bør øges, hvis kontekstbestemte forhold som særligt vigtigt synsarbejde eller lavt dagslysniveau kræver det. I disse tilfælde benyttes de modificerede værdier i skemaet.
Belysningskrav for forskellige rumtyper.
| Type |
Middelbelysningsstyrke på arbejdsplanet Ēm [lux] |
Regelmæssighed U0 |
Farvegengivelsesindeks Ra |
UGR-grænseværdi RUGL |
Specifikke krav |
| Påkrævet |
Modificeret* |
| Gange og trapper |
100 |
150 |
0,40 |
40 |
28 |
Belysningsstyrke måles ved gulvniveau. |
| Kontorarbejde, skærmarbejde |
500 |
1.000 |
0,60 |
80 |
19 |
Belysning bør kunne reguleres. Belysningsstyrke måles i en højde på 0,75 m. |
| Legerum i børnehaver og vuggestuer |
300 |
500 |
0,40 |
80 |
22 |
Belysningsstyrke måles ved gulvniveau. |
| Undervisningslokaler |
500 |
1.000 |
0,60 |
80 |
19 |
Belysning bør kunne reguleres. Belysningsstyrke måles i en højde på 0,75 m. |
*Modificeret: Tager højde for almindelige kontekstbestemte tilpasninger, såsom: Særligt vigtigt synsarbejde, detaljer i synsopgaven er usædvanligt små eller med ringe kontraster, arbejdet udføres over en usædvanligt lang periode, lav dagslystilgang, bygningsbrugere med nedsat syn (f.eks. ældre borgere).
For komplette tabeller med belysningskrav, se DS/EN 12464-1, Afsnit 7.
Ekstra krav fra bygherre
Bygherre kan vælge at stille særlige krav efter behov, f.eks.:
- Øgede krav til belysningsstyrke ved kunst- og salgsudstilling eller særlige arbejdsfunktioner
- Krav om mulighed for manuel lysdæmpning, så zonen kan tilpasses forskellige anvendelsesformål