Kirke skærer 16 % i energiforbruget med efterisolering og nyt varmeanlæg
På trods af status som fredet er det lykkedes Skt. Lukas Kirken i Aarhus at spare 16 % på energiforbruget ved at efterisolere loftet og udskifte kirkens varmeanlæg til en nyt med effektiv styring. Dermed undgår kirken nu strafafgifter fra fjernvarmeforsyningen.
Image
Fakta
Bygningstype
Kirke
Lokation
Skt.Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Renoveringstiltag
Isolering af loft, nyt varmeanlæg og styring
Renoveringsår
2024
Energiforbrug før/efter:
185 kWh/m2/år -> 155 kWh/m2/år
Fordele
Tilfredsstillende afkøling af fjernvarme-retur
Højere komfort og mere brugervenlig varmestyring
16 % energibesparelse
Kirken udnyttede varmen alt for dårligt. Derfor undersøgte vi både mulighederne for at effektivisere varmeanlægget og energiforbedre den fredede bygning.
Rådgiver på projektet for Tækker Rådgivende Ingeniører
| Indsats | Før | Efter |
|---|---|---|
| Isolering af loft | Uisoleret loftrum | 85 mm løs isolering kl. 34 |
| Udskiftning af varmeanlæg inkl. styring | Udtjent varmeanlæg | Nyt varmeanlæg i teknikrum + ECL-styring |
| Udskiftning af radiatorer | For små radiatorer | Nye radiatorer |
Sådan foregik det
Forberedelse
Motivation
Den primære motivation for renoveringen var at undgå strafafgifter fra fjernvarmeforsyningen. Afgiften pålægges varmeregningen, når returvandet fra bygningen overskrider et temperaturniveau fastsat af det lokale fjernvarmeselskab.
For Skt. Lukas Kirken lå grænsen på 40 °C, og før renoveringen var kirkens returtemperatur 50 °C. Typisk stiger varmeregningen med 1 % af energiprisen for hver grad, returtemperaturen ligger over grænsen. Kirken betalte altså omkring 10 % ekstra for deres varme. Det var derfor en høj prioritet for kirkens menighedsråd at løse denne problematik.
De høje returtemperaturer skyldtes, at varmen ikke blev udnyttet optimalt i varmeanlægget. Det gav mening i samme ombæring at fokusere på at reducere kirkens varmeforbrug. Et mindre varmebehov ville ud over at spare varme betyde, at kirkens radiatorer ikke kom på overarbejde for at opvarme rummet – og dermed bidrage til at sænke returtemperaturen. Folkekirken har en strategi for grøn omstilling, som har skubbet på beslutningen for energioptimering af Skt. Lukas Kirke for at reducere kirkens klimapåvirkning.
Udfordring: fredet kirke
Som i mange andre kirker var det en stor udfordring at energiforbedre uden at ændre for meget på bygningen fra 1926, der både er bevaringsværdig og fredet.
Der var f.eks. ikke muligt at efterisolere ydervægge og udskifte vinduer. De mulige løsninger var derfor at efterisolere loftrummet og energiforbedre varmecentralen. Der var kun 100 mm hulrum i loftet, så hvis der skulle isoleres mere end 85 mm, ville det kræve en omfattende renovering både tidsmæssigt og økonomisk.
Udskiftning af varmeanlægget var en oplagt løsning for at reducere energiforbruget og returtemperaturen. Det var desuden muligt at udskifte radiatorerne til større eller mere effektive radiatorer, så længe det ikke påvirkede kirkens indvendige udtryk.
ECL-styring
ECL-styring (Electronic Controller Logic), er en form for elektronisk temperaturregulator, som blev valgt som det relevante værktøj til at styre varmen ud fra bl.a. vejr og tidspunkt, da det er en mere simpel og brugervenlig type styring ift. selvbetjening og brugerstyring af temperatur i de enkelte rum. Kirken kan selv styre varmen, da ECL-styringen ikke kræver, at en VVS’er justerer systemet, når der er brug for ændringer.
Image
Udførelse
- Efterisolering af loft
Der blev indblæst 85 mm løs isolering af kl. 34 mineraluld i det 100 mm hulrum i loftet. Dette var et let og ukompliceret tiltag. -
Udskiftning af varmeanlæg og installation af ECL-styring
For at sikre et energieffektivt varmeanlæg blev hele anlægget udskiftet i varmecentralen til blandt andet nye pumpeenheder inkl. cirkulationspumpe, rør med isolering og ventiler.Der blev installeret ECL-styring for at energioptimere temperaturstyringen og sikre, at der kun opvarmes til det nødvendige niveau i de forskellige dele af kirken. ECL-styringen er desuden med til at øge brugerstyringen.
- Udskiftning af radiatorer
For at sikre, at radiatorerne kunne opvarme rummet til det nødvendige behov, blev radiatorerne udskiftet til det nødvendige antal og størrelse. Radiatorsystemet blev delt op i flere kredse, som gjorde det muligt at styre temperaturen i forskellige dele af bygningen. Radiatorerne blev desuden indreguleret, så de kunne levere den optimale mængde varme.
Image
Image
Konklusion
Anders Harder Tougaard, der var rådgiver på projektet for Tækker Rådgivende Ingeniører, opsummerer projektet sådan her:
”Kirkens status som fredet begrænsede mulighederne for energiforbedringer af f.eks. klimaskærmen, da vi skulle bevare det arkitektoniske udtryk. Alligevel lykkedes det at finde et fornuftigt tiltag i form af efterisoleringen af det eksisterende loftrum, som på daværende tidspunkt var uisoleret.”
Projektets resultater
-
Energibesparelse og sænket returtemperatur
Ved at udskifte varmecentralen, installere styring og efterisolere taget blev returvarmen sænket fra 50 til 38 °C, og kirken skulle dermed ikke betale strafafgift til fjernvarmeforsyningen. Energiforbruget blev desuden reduceret fra 183 til 150 kWh/m2/år, hvilket svarer til en besparelse på 16 %.Optimeret temperaturstyring og korrekt indstillede radiatorer er vigtige faktorer for at sikre, at varmen i systemet udnyttes optimalt, og returtemperaturen dermed sænkes.
- Bedre temperaturstyring
Installation af ECL-styring og opdeling af varmesystemet i flere kredse gav mere brugervenlig temperaturstyring og gjorde det muligt at styre temperaturen i forskellige dele af kirken, så alle rum ikke skal opvarmes til samme temperatur. ECL-styring kræver samtidig mindre drift, da man har mulighed for digital monitorering. -
Mindre kuldenedfald
Isolering i taget og korrekt indstillede radiatorer giver mindre kuldenedfald i bygningen, så kirkens brugere får et mere behageligt indeklima.Image
Kirkens loft Image
Trappe ned til teknikrum
Fredet og bevaringsværdig bygning
Da kirker er fredede, er det begrænset, hvor mange energiforbedrende tiltag man kan udføre. De har tilmed et meget højt energiforbrug, da de typisk ikke er isolerede. For at sænke fremløbstemperaturen skulle der dermed findes frem til de mulige tiltag, der ikke påvirkede bygningens arkitektoniske udtryk. Her var udskiftning af varmeanlæg og varmekilder, samt efterisoleringen af loftrummet oplagte tiltag.
For høj returtemperatur
Kirken fik bøder fra fjernvarmeforsyningen pga. for høje returtemperaturer. Der kan være mange grunde, til at temperaturtemperaturen er for høj, og der er derfor også mange tiltag, der kan være med til at sænke den. Ved at reducere bygningens varmetab ved at efterisolere bygningen og varmeanlæggets rør, udskifte til mere energieffektive pumper og installere varmestyring er der mulighed for at udnytte varmen mere optimalt.
Energikrav til renoveringen
Relevante energikrav i Bygningsreglementet, som tiltagene skulle leve op til.
Der er ikke de samme krav til energiforbrug og energimærker for kirker som for andre bygninger. Der er derfor ikke krav til isoleringstykkelse eller rentabilitet i forbindelse med efterisolering.
- Ved udskiftning af varmeanlægget skal anlægget funktionsafprøves
- Pumperne: De skal være CE-mærket, og EnergiEffektivitetsIndex (EEI) skal være mindre end 0,23
- DS 469 for varmeanlæg og DS 452 for isolering af tekniske installationer skal følges ved installation
Gode råd til andre
- Der kan godt findes gode løsninger, selv i fredede bygninger. Undersøg om der er energiforbedringer som ikke påvirker bygningens arkitektoniske udtryk, det kunne f.eks. være efterisolering af loftrum.
- Vælg et styringsværktøj, der gør det nemt for bygningens brugere at styre driften energioptimalt uden hjælp udefra.
- Udnyt temperaturstyring til at reducere varmeforbruget.
Arkitektoniske overvejelser
Kirker er både fredede og bevaringsværdige, og det er ikke tilladt at påvirke det arkitektoniske udtryk. Det har derfor været essentielt at vælge andre typer energiforbedringstiltag. De mulige tiltag, der ikke påvirker udseendet, er ændringer i teknikrummet og efterisolering af tag og terrændæk.