Indvendig efterisolering af tung ydervæg i mursten

Radiatorer nedtages, og eventuel nødvendig ændring af rørføringen udføres før opsætning af isolering. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

Indvendig vægbeklædning demonteres, og en eventuel eksisterende dampspærre fjernes. 

Før du isolerer

Tjek væggen

Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Det er vigtigt, at både den indvendige og udvendige side af muren gennemgås og udbedres for revner, løs tapet/puds, saltudfældning, algevækst, fugtskader eller andre forhold, der kan skabe fugtproblemer.  

Den indvendige væg renses for alt organisk materiale som tapet og lim, og det eksisterende pudslag fjernes. Væggen pudses derefter igen, så overfladen er plan, når den indvendige efterisolering skal påføres.  

Væggen skal være udtørret, før der efterisoleres.  

Råd, svamp eller skadedyr

Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til skaden findes og udbedres, inden der efterisoleres.

Flyt installationer

Elinstallationer

Er der elinstallationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem elinstallationer og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Udeluftventiler

Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå den indvendige side af den ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Varmeinstallationer

Eventuelle radiatorer og radiatorrør på væggen flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

Efterisolering af ydervæggen indvendigt foretages til en fornuftig isoleringstykkelse i forhold til den mulige energibesparelse. Tag hensyn til:

• hvorvidt det er rentabelt (jf. BR-krav)
• hvorvidt det er fugtteknisk forsvarligt (jf. BR-krav)
• den plads, den indvendige efterisolering tager i rummet

Isoleringstykkelse efter opsætning bør maksimalt svare til ca. 150 mm isolering (lambda 37) for at undgå fugtproblemer. 

Der monteres skelet i form af træstolper eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg, hvis der isoleres med batts.  

Der isoleres i skelettet, så isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler.  

Ved diffusionstæt isoleringssystem  

Der monteres dampspærre på indersiden af isoleringen.  

Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der tætnes med en kabelkrave. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Ved kapillaraktivt eller diffusionsåbent isoleringssystem

Husk, at eventuel maling og puds skal være ikke-diffusionstætte materialer. 

Dampmembranens hovedfunktion er at beskytte konstruktionen mod fugt og kondens og sørge for, at der ikke trænger for meget fugt igennem konstruktionen indefra.

I nogle konstruktioner skal fugt kunne trænge igennem – her bruges dampmembran af typen dampbremse.

I andre konstruktioner må der ikke kunne trænge fugt igennem – her bruges dampmembran af typen dampspærre.  

Alle materialer har en Z-værdi (vanddampsdiffusionsmodstand), som beskriver muligheden for, at fugt kan trænge igennem materialet. Jo højere Z-værdi, desto højere modstand. Generelt skal Z-værdien på indersiden være 10 gange større end på ydersiden af den samlede isolering: Zinde > 10 x Zude, så den indvendige fugt ikke kan trænge ud igennem konstruktionen.  

Dampbremse  

Med en dampbremse kan en mindre del af fugten vandre igennem konstruktionen.

En dampbremse er en diffusionsåben dampmembran, som bruges i diffusionsåbne isoleringssystemer og sikrer, at en del af fugten kan vandre igennem konstruktionen. En dampbremse kan blandt andet være en OSB4 plade eller en papirmembran.  

For nogle materialer er det vigtigt, at fugten kan trænge igennem konstruktionen, så den ikke akkumuleres heri. Det er relevant for konstruktioner med biobaserede materialer, da de er mere fugtregulerende end mineralske eller plastbaserede materialer.

Fugtadaptive dampbremser benyttes i kapillaraktive isoleringssystemer. Z-værdien i fugtadaptive dampmembraner ligger på 20-100 GPa s m²/kg.  

Dampbremser påsættes typisk et stykke inde i konstruktionen på isoleringens varme side. Det skal udføres lufttæt, så der ikke kan trænge luft igennem samlingerne.

Dampspærre

Ved diffusionstætte isoleringssystemer skal der benyttes en dampspærre. En dampspærre er en dampmembran, som sikrer, at der ikke kan trænge fugt igennem konstruktionen. Den skal holde den indvendige fugt inde i huset.

En dampspærre af plast som f.eks. polythenyl (PE) har en diffusionsmodstand på z=250-500 GPa s m²/kg.  

Dampspærren skal være tæt omkring eventuelle udeluftventiler. Det kan gøres med en rørkrave.

Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer.

Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for skimmel og svamp inde i væggen.

Der monteres lægter på tværs og et tyndt lag isolering mellem disse. Væggen beklædes. Stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres.

Dampspærren kan placeres op til 1/3 inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det gør det muligt at indbygge stikdåser m.m., uden at dampspærren gennembrydes. 

Læs mere i dampspærreguiden

Du kan reducere vandoptagelsen i konstruktionen markant med udvendig imprægnering.

Imprægnering påvirker ikke al fugttransporten ved diffusion i konstruktionen, da vanddamp stadig i nogen grad kan trænge igennem imprægneringen, men imprægnering reducerer den relative luftfugtighed i konstruktionen. Det gælder særligt ved diffusionstætte isoleringssystemer, hvor imprægnering af murværk typisk har en positiv effekt.  

Før imprægnering skal ydervæggen tjekkes for skader af fuger mm. Når du imprægnerer facaden, skal den have lov at tørre ud, før den indvendige efterisolering påsættes. For at imprægneringen holder, skal den påføres hvert 5.-10. år.

Er du i tvivl, om du bør imprægnere, kan du evt. rådføre dig med en fugtsagkyndig. For eksempel vil imprægnering af ydermuren have en positiv effekt om sommeren og en negativ effekt om vinteren ved et diffusionsåbent isoleringssystem i en bygning med høj indvendig fugtpåvirkning.