Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter dimensionering af nyt anlæg, så det lever op til lovkravene, gennemgang af lysstyring, montering og vedligehold og service.

Den er relevant at udføre, når man har et gammelt og udtjent belysningsanlæg, som man med fordel kan skifte ud.

Med et nyt belysningsanlæg på fx kontoret opnår man bedre økonomi som følge af lavere elregning og vedligeholdelsesomkostninger, bedre forhold for brugerne og lavere CO2-udledning i driften.

BR-krav

Energieffektiv belysning
Automatisk dagslysstyring, hvis der er et betydeligt dagslysindfald

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor det kan betale sig at udskifte det udtjente belysningsanlæg.

Om gamle belysningsanlæg

Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet med at vedligeholde og driftssikre et udtjent anlæg. Desuden kan det være både vanskeligt og besværligt at skaffe reservedele til ældre anlæg.

Anbefalinger

Udskift gamle og udtjente belysningsanlæg i kontorbygninger, og sørg for at lyskilderne i det nye belysningsanlæg lever op til nedenstående krav:

Minimum

Anlæg Effektivitet
Almenbelysning 50 lm/W
Effektbelysning 15 lm/W

Lavenergi

Anlæg Effektivitet
Almenbelysning 90 lm/W
Effektbelysning 50 lm/W

Minimumskravet til lyskilderne i det nye belysningsanlæg samt anbefalingerne vedr. styring af anlægget, svarer til kravene i Bygningsreglementet (BR18).

Yderligere anbefalinger:

  • Forsyn det nye belysningsanlæg med automatisk dagslysstyring, hvis der er betydeligt indfald af dagslys
  • Forsyn belysningsanlægget med bevægelsesmeldere
  • Opdel belysningen i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter

Regulering

On/off regulering

Den simpleste regulering er en automatisk tænd/sluk funktion af belysningen ved hjælp af en lyssensor. Lyssensoren sørger for, at belysningsanlægget ikke tændes, hvis dagslysniveauet er tilstrækkeligt højt.

Image
Figur over belysningsanlæg

For at beregne elbesparelsen ved at anvende af en af de to reguleringsformer kan ovenstående figurer anvendes. Forholdet mellem kravet til middelbelysningsstyrken og dagslysfaktoren skal kendes. Endvidere skal der foretages beregninger i forhold til enten sydvendte eller nordvendte vinduer.

Elbesparelsen i procent findes på y-aksen.

Endelig kan belysningsanlægget opdeles i zoner med mulighed for at benytte det efter dagslysforhold og aktiviteter. Energiforbruget til det nye anlæg kan først beregnes, når der er foretaget en belysningsberegning. Herved bliver der estimeret et antal armaturer med tilhørende lyskilder. I programmet angives typisk en samlet optaget effekt for belysningsanlægget inkl. forkoblingsenhed eller driver (for LED-lyskilder).

Ud fra en valgt styringsform kan energiforbruget beregnes på tilsvarende måde, som for det eksisterende belysningsanlæg.

Hvis der er installeret bevægelsesmeldere, vil det være muligt at vurdere i hvilket tidsrum anlægget er i drift.

Belysningsanlægget kan være forsynet med automatisk dagslysstyring. Hvis der er installeret automatisk dagslysstyring, skal det undersøges, om dagslysstyringen er enten on/off eller kontinuerlig (lysdæmpning).

Kontinuerlig regulering

Ved kontinuerlig regulering sker der regulering af belysningen efter dagslysniveauet. Når dagslysniveauet stiger vil reguleringen søge at fastholde en ønsket belysningsstyrke i lokalet ved at dæmpe den kunstige belysning.

Image
Figur over belysningsanlæg

Eksempel

I en kontorbygning med nord- og sydvendte vinduer er installeret et belysningsanlæg med kontinuerlig regulering, dvs. regulering af belysningen efter dagslysniveauet.

Kravet til middelbelysningsstyrke er 300 lux og dagslysfaktoren er beregnet til 0,75 % (0,075).

Forholdet mellem disse 2 størrelser er således 40.000. I figuren til højre ses, at der kan opnås en besparelse på 40 %.

Energibesparelse

Energibesparelsen ved udskiftning af et belysningsanlæg afhænger af:

  • Antallet af armaturer 
  • Antallet af lyskilder pr. armatur
  • Lyskildens effekt målt i W (aflæses på lyskilden) 
  • Tab i forkoblingsenhed (tabet tillægges lyskildens effekt)
  • Styringsform

Ovenstående forhold gælder både for det eksisterende og det nye belysningsanlæg.

For det eksisterende anlæg er det relativt nemt at skaffe de nødvendige data til at beregne energiforbruget.

Tabet i forkoblingsenheden kan være det sværeste at fremskaffe. I nedenstående tabel ses eksempler på tab i forkoblingsenheder til forskellige T8- og T5-lysstofrør, som er meget udbredte lyskilder. Disse tab skal tillægges lyskildens effekt.

Det vil sige, at ældre armatur (fra før 2006) med et 58 W lysstofrør optager ca. 70 W (1,2 ∙ 58 W).

Konventionel mekanisk forkobling (glimtænder)

Lysstofrør Tab
18 W
T8-lysstofrør
55 %
36 W
T8-lysstofrør
25 %
58 W
T8-lysstofrør
20 %

 

Nyere mekanisk forkobling (glimtænder)

Lysstrofrør Tab
18 W
T8-lysstofrør
39 %
36 W
T8-lysstofrør
17 %
58 W
T8-lysstofrør
13 %

Elektronisk forkobling

Lysstofrør Tab ved ikke dæmpbar
EEI Class A2 eller A3 (middel)
Tab ved dæmpbar
EEI Class A1
18 W
T8-lysstofrør
11 % 17 %
36 W
T8-lysstofrør
2 % 6 %
58 W
T8-lysstofrør
0 % 2 %
14 W
T5-lysstofrør
19 % 3 %
35 W
T5-lysstofrør
16 % 20 %
54 W
T5-lysstofrør
14 % 17 %

Styringsformen har stor betydning for elforbruget til både det eksisterende og det nye belysningsanlæg.

Typisk vil belysningsanlægget være forsynet med bevægelsesmeldere, som afbryder anlægget, når der ikke er nogen personer til stede.

Hvis der er installeret bevægelsesmeldere, vil det være muligt at vurdere i hvilket tidsrum anlægget er i drift.

Belysningsanlægget kan være forsynet med automatisk dagslysstyring. Hvis der er installeret automatisk dagslysstyring, skal det undersøges, om dagslysstyringen er enten on/off eller kontinuerlig (lysdæmpning).

Metode til beregning

Energibesparelse
Image
Energiforbrug
Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] (Antal eksisterende lyskilder [-] * Effekt gammel lyskilde [W])/1000 * (100% + forkoblingstab gammel lyskilde [%]) * Driftstimer pr. år [h/år] * (100% - Elbesparelse v. reguleringsmetodik, eksisterende [%])
Image
Energiforbrug
Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] (Antal nye lyskilder [-] * Effekt ny lyskilde [W]) / 1000 * Driftstimer pr. år [h/år] * (100% - Elbesparelse v. reguleringsmetodik, ny [%])
Image
Energiforbrug
Elbesparelse [kWh/år] Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] – Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år]
Image
Energiforbrug
Varmetilskud [kWh/år] (40% af besparelse fratrækkes) Elbesparelse [KWh/år] * 40%
Image
Energiforbrug
Årlig elbesparelse [kWh/år] Elbesparelse [kWh/år] – Varmetilskud [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Image
Penge
Udgift før [kr./år] Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] * Elpris [kr./kWh]
Image
Penge
Udgift efter [kr./år] Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] + Varmetilskud [kWh/år] * fjernvarmepris [kr./kWh]
Image
Penge
Årlig besparelse [kr./år] Udgift før [kr./år] – Udgift efter [kr./år]
CO2-besparelse
Image
CO2
Udledning før [kg CO2/år] Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh]
Image
CO2
Udledning efter [kg CO2/år] Elbesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] – Varmetilskud [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh]
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
CO2-udledning før [kg CO2/år] – CO2-udledning efter [kg CO2/år]

Eksempel på beregning af besparelse

En kontorbygning med nord- og sydvendte vinduer med et ældre belysningsanlæg i kontorlokalerne. Anlægget har konventionel mekanisk forkobling (glimtænder). Armaturerne er uden reflektorer og med gitre, som reducerer lysudbyttet. Anlægget styres alene ved tænd/sluk og har hverken on/off regulering eller kontinuerlig regulering. 

Anlægget udskiftes til et belysningsanlæg, som består af armaturer med indbyggede LED-moduler. Anlægget er med kontinuerlig regulering, dvs. regulering af belysningen efter dagslysniveauet. 

Kravet til middelbelysningsstyrke er 300 lux, og dagslysfaktoren er beregnet til 0,75 % (0,075). Forholdet mellem disse 2 størrelser er således 40.000. 

Forudsætninger:

  • Opvarmning: Fjernvarme
  • Eksisterende anlæg:
    • Antal lyskilder: 120 stk.
    • Effekt: 18 W/lyskilde
    • Forkoblingstab armatur: 55 %
    • Elbesparelse ved reguleringsmetodik: 0 %
  • Nyt anlæg:
    • Antal lyskilder: 30 stk.
    • Effekt: 37 W/armatur
    • Elbesparelse ved reguleringsmetodik, ny: 40 % (jfr. figur 3)
  • Driftstimer pr. år: 3.120 h/år
Energibesparelse
Image
Energiforbrug
Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] (120 [stk.] * 18 [W]) / 1.000 * (100 [%] + 55 [%]) * 3.120 [h/år] * 100 [%] = 10.446 [kWh/år]
Image
Energiforbrug
Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] (30 [stk.] * 37 [W]) / 1.000 * 3.120 [h/år] * (100 [%] - 40 [%]) = 2.078 [kWh/år]
Image
Energiforbrug
Elbesparelse [kWh/år] 10.446 [kWh/år] – 2.078 [kWh/år] = 8.368 [kWh/år]
 
Image
Energiforbrug
Varmetilskud [kWh/år] (40% af besparelse fratrækkes) 8.368 [kWh/år] * 40 [%] = 3.347 [kWh/år]
Image
Energiforbrug
Årlig elbesparelse [kWh/år] 8.368 [kWh/år] – 3.347 [kWh/år] = 5.021 [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Image
Penge
Udgift før [kr./år] 10.446 [kWh/år] * 2,01 [kr./kWh] = 20.996 [kr./år]
Image
Penge
Udgift efter [kr./år] 2.078 [kWh/år] * 2,01 [kr./kWh] + 3.347 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 6.988 [kr./år]
Image
Penge
Årlig besparelse [kr./år]* 20.996 [kr./år] – 6.988 [kr./år] = 14.008 [kr./år]

* Som tillæg til den økonomiske besparelse bør lægges den reducerede vedligeholdelsesomkostning som følge af LED-teknologiens væsentligt længere levetid.

CO2-besparelse
Image
CO2
Udledning før [kg CO2/år] 10.446 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 366 [kg CO2/år] 
Image
CO2
Udledning efter [kg CO2/år] 8.368 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] – 3.347 [kWh/år] * 0,018 [kgCO2/kWh] = 233 [kg CO2/år] 
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
366 [kg CO2/år] – 233 [kg CO2/år] = 133 [kg CO2/år] 

Vær opmærksom på

Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, når man installerer nyt belysningsanlæg. Bl.a. hvordan man udnytter dagslyset, men også hvordan omgivelser og indretning påvirker belysningen.

Fra august 2023 må T5- og T8-lysstofrør ikke længere produceres. Både glødepæren, halogenpæren og sparepæren har lidt samme skæbne, hvorfor det eneste tilbageværende alternativ er LED-teknologien.

Anlægget skal overholde Arbejdstilsynets krav til kunstig belysning på faste arbejdssteder, jf. At-vejledning A.1.5-1. Belysningsanlægget skal desuden overholde Arbejdstilsynets krav til indeklima, jf. At-vejledning A.1.2 ”Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger”.

Belysningsarmaturer skal være hensigtsmæssigt placeret, f.eks. væk fra reoler eller steder, der skygger. Lokaler skal have passende reflektans på overflader, vægge, loft og gulv. Inventar bør være lyst (ikke helt hvidt) og have halvmatte eller matte overflader, hvilket giver en god udnyttelse af lyset, samtidig med at risikoen for blænding mindskes. Blanke overflader kan give ubehagelige spejlinger.

Møbleringen skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til belysning og dagslys. Hvis rummet har ændret anvendelse, kan der forekomme en dårlig sammenhæng mellem belysning, møblering og placering af arbejdspladser.

Dagslyset er vigtigt for menneskers velbefindende. Derfor foreskriver Arbejdstilsynets vejledninger og Bygningsreglementet (BR18), at arbejdsrum skal være velbelyste med dagslys.

Det er også økonomisk fordelagtigt at udnytte dagslyset. Selv om det ikke er muligt at styre dagslysets styrke, farve og retning, kan det alligevel udnyttes i døgnets lyse timer. Hvor store besparelser, der kan opnås ved at udnytte dagslyset, afhænger af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren angiver i procent hvor meget dagslys, der når ind i lokalet til en arbejdsplads. Dagslysfaktoren er vanskelig at beregne, idet der er mange parametre at tage hensyn til. Til gengæld er den let at måle.

Dagslysfaktoren beregnes på baggrund af målinger af belysningsstyrker med et luxmeter i lokalet og i det fri med en overskyet himmel. Ved målingen af belysningsstyrken indenfor skal al belysning være slukket.

Belysningsstyrken måles i repræsentative rum. For kontorlokaler måles belysningsstyrken på repræsentative arbejdspladser. Det vil oftest være på skrivebordspladen – eller hvad man ved almindeligt brug må forvente er arbejdspladser. Hvis der ikke kan udpeges en repræsentativ arbejdsplads, kan der foretages måling flere steder, og beregnes et vægtet gennemsnit.

Udførelse

Belysningsanlæg skal dimensioneres, så de lever op til kravene i Bygningsreglementet (BR18). Kravene beskrives nedenfor.

Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal:

  1. have elektrisk belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser sammen med DS/EN 12464-1 DK NA 
  2. forsynes med energieffektiv belysning, hvilket bl.a. indebærer anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/W. For effektbelysning og arbejdslamper er effektiv belysning på over 15 lm/W
  3. forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er et betydeligt dagslysindfald
  4. hvor der kun er lejlighedsvis benyttelse, forsynes belysningen med bevægelsesmeldere. Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil
  5. udføres med belysningsanlæg opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslys-forhold og aktiviteter. I mindre arbejdsrum, fx enkeltmandskontorer, kan kravet fraviges
Hvor? Middelbelysningsstyrke på arbejdsplanet, Emid [lux] Regelmæssighed, U0
Kontorarbejde    
  • Opgaveområde (på synsobjektet) 
500 0,60
  • I nærområdet (over ½ m fra synsobjektet)
300 0,40

I ovenstående tabel ses krav til belysningsstyrke og regelmæssighed ved kontorarbejde, jf. DS/EN 12464-1 og DS/EN 12464-1 DK NA.

Belysningsstyrken er et mål for, hvor meget lys der pr. arealenhed rammer en belyst flade. Belysningsstyrken måles i lux.

Regelmæssigheden af belysningen U0 defineres som minimums belysningsstyrken Emin, i forhold til middelbelysningsstyrken, Emid.

Som det ses kræves der 500 lux på synsobjektet, mens der kræves 300 lux ½ m fra dette.

Den generelle belysningsstyrke eller almenbelysningsstyrken skal således være 300 lux. Det er typisk kontorets loftmonterede belysningsanlæg, der skal tilvejebringe denne belysningsstyrke.

De 500 lux på synsobjektet kan tilvejebringes med effektbelysning eller arbejdspladsbelysning installeret ved arbejdspladsen.

Ved dimensionering af et belysningsanlæg, bør der benyttes et program til belysningsberegning. Et eksempel på dette er FABA Light, som er elbranchens uafhængige program til belysningsberegning, som afspejler gældende lovgivning og normer.

De fleste armaturproducenter og –leverandører råder også over selvstændige programmer til belysningsberegninger.

Som det ses i nedenstående tabellen kan de typisk anvendte lyskilder i belysningsanlæg til kontorer leve op til kravene. T5-lysstofrør og LED lyskilder (lysrør eller integreret i armatur) er dog de mest effektive og bør som udgangspunkt vælges.

Som det ses, kan disse lyskilder endvidere leve op til Videncentrets krav til et lavenergi belysningsanlæg.

Når armaturer og lyskilder er valgt, skal der vælges en egnet lysstyring.

Som minimum skal det være en lysstyring til automatisk tænd/sluk af belysningsanlægget. Denne type lysstyring kræver, at der installeres bevægelsesmeldere på kontorerne.

Hvis der er tilstrækkeligt dagslysindfald, skal der vælges en automatisk dagslysstyring. Dagslysfaktoren kan anvendes til at vurdere, om der er tilstrækkeligt dagslysindfald.

Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget dagslys der er indendørs i forhold til udendørs under fri himmel og uden sol.

Image
Belysningsanlæg

Dagslysindfaldet anses for at være tilstrækkeligt, hvis det ved en beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 procent i halvdelen af rummet (længst væk fra vinduerne). Dagslysstyringen kan enten være on/off eller kontinuerlig.

Anlægget bør samtidig zoneopdeles, så lysudsendelsen fra lyskilderne dæmpes mest i zoner med meget dagslys og mindre i zoner med mindre dagslys.

Lyskilder Lysudbytte [Lm/W] Farvetemperatur [K] Ra-index
T8-lysstofrør 65 - 90 3.000 > 80
T5-lysstofrør 75 - 100 3.000 > 80
Kompaktlysstofrør (4-pin) 60 - 75 3.000 > 80
LED lyskilder (lysrør eller integreret i armatur) 90 - 120 3.000 > 80

Eksisterende installation Det eksisterende belysningsanlæg nedtages. Nedtagningen skal foretages af en autoriseret elinstallatør.

Det nye belysningsanlæg opsættes og idriftsættes af en autoriseret elinstallatør.

Hele belysningsanlægget skal udføres, så det lever op til gældende regler i forskrifter som er relevante for belysningsanlæg, herunder Bygningsreglementet (BR18), DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser sammen med DS/EN 12464-1 DK NA.

Bemærk endvidere, at anlægget skal overholde Arbejdstilsynets krav til kunstig belysning på faste arbejdssteder, jf. At-vejledning A.1.5-1. Belysningsanlægget skal endvidere overholde Arbejdstilsynets krav til indeklima, jf. At-vejledning A.1.2 ”Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger”.

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlæg før ibrugtagning.

Funktionsafprøvningen skal påvise, om belysningsanlægget overholder Bygningsreglementets krav til belysningsstyrke, samt at dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten.

Til formålet kan benyttes Videncentrets vejledning om funktionsafprøvning af belysningsanlæg.

Belysningssystemer skal passes og plejes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik der styrer og regulerer systemerne.

Det ses dog ofte, at disse systemer ikke drives og vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren eller installatøren, hvilket medfører ringe belysningskomfort for bygningens brugere og et højere energiforbrug end nødvendigt.

Mere om renovering af belysningsanlæg

Yderligere information

Bygningsreglementet

Ecodesignforordning (EF)

  • Ecodesignforordning (EF) nr. 245/2009 om miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil
  • Ecodesignforordning (EF) nr. 1194/2012 om krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr
  • Ecodesignforordning (EF) nr. 874/2012 om energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer

Danske standarder

DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser

Guides