Vær opmærksom på
Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, når man installerer nyt belysningsanlæg. Bl.a. hvordan man udnytter dagslyset, men også hvordan omgivelser og indretning påvirker belysningen.
Energiløsningen gennemgår udskiftning af gamle og udtjente belysningsanlæg i ikke-beboelse.
Energiløsningen omfatter dimensionering af nyt anlæg, så det lever op til lovkravene, gennemgang af lysstyring, montering og vedligehold og service.
Den er relevant at udføre, når man har et gammelt og udtjent belysningsanlæg, som man med fordel kan skifte ud.
Med et nyt belysningsanlæg på fx kontoret opnår man bedre økonomi som følge af lavere elregning og vedligeholdelsesomkostninger, bedre forhold for brugerne og lavere CO2-udledning i driften.
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor det kan betale sig at udskifte det udtjente belysningsanlæg.
Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet med at vedligeholde og driftssikre et udtjent anlæg. Desuden kan det være både vanskeligt og besværligt at skaffe reservedele til ældre anlæg.
Udskift gamle og udtjente belysningsanlæg i kontorbygninger, og sørg for at lyskilderne i det nye belysningsanlæg lever op til nedenstående krav:
Anlæg | Effektivitet |
---|---|
Almenbelysning | 50 lm/W |
Effektbelysning | 15 lm/W |
Anlæg | Effektivitet |
---|---|
Almenbelysning | 90 lm/W |
Effektbelysning | 50 lm/W |
Minimumskravet til lyskilderne i det nye belysningsanlæg samt anbefalingerne vedr. styring af anlægget, svarer til kravene i Bygningsreglementet (BR18).
Yderligere anbefalinger:
Den simpleste regulering er en automatisk tænd/sluk funktion af belysningen ved hjælp af en lyssensor. Lyssensoren sørger for, at belysningsanlægget ikke tændes, hvis dagslysniveauet er tilstrækkeligt højt.
For at beregne elbesparelsen ved at anvende af en af de to reguleringsformer kan ovenstående figurer anvendes. Forholdet mellem kravet til middelbelysningsstyrken og dagslysfaktoren skal kendes. Endvidere skal der foretages beregninger i forhold til enten sydvendte eller nordvendte vinduer.
Elbesparelsen i procent findes på y-aksen.
Endelig kan belysningsanlægget opdeles i zoner med mulighed for at benytte det efter dagslysforhold og aktiviteter. Energiforbruget til det nye anlæg kan først beregnes, når der er foretaget en belysningsberegning. Herved bliver der estimeret et antal armaturer med tilhørende lyskilder. I programmet angives typisk en samlet optaget effekt for belysningsanlægget inkl. forkoblingsenhed eller driver (for LED-lyskilder).
Ud fra en valgt styringsform kan energiforbruget beregnes på tilsvarende måde, som for det eksisterende belysningsanlæg.
Hvis der er installeret bevægelsesmeldere, vil det være muligt at vurdere i hvilket tidsrum anlægget er i drift.
Belysningsanlægget kan være forsynet med automatisk dagslysstyring. Hvis der er installeret automatisk dagslysstyring, skal det undersøges, om dagslysstyringen er enten on/off eller kontinuerlig (lysdæmpning).
Ved kontinuerlig regulering sker der regulering af belysningen efter dagslysniveauet. Når dagslysniveauet stiger vil reguleringen søge at fastholde en ønsket belysningsstyrke i lokalet ved at dæmpe den kunstige belysning.
I en kontorbygning med nord- og sydvendte vinduer er installeret et belysningsanlæg med kontinuerlig regulering, dvs. regulering af belysningen efter dagslysniveauet.
Kravet til middelbelysningsstyrke er 300 lux og dagslysfaktoren er beregnet til 0,75 % (0,075).
Forholdet mellem disse 2 størrelser er således 40.000. I figuren til højre ses, at der kan opnås en besparelse på 40 %.
Energibesparelsen ved udskiftning af et belysningsanlæg afhænger af:
Ovenstående forhold gælder både for det eksisterende og det nye belysningsanlæg.
For det eksisterende anlæg er det relativt nemt at skaffe de nødvendige data til at beregne energiforbruget.
Tabet i forkoblingsenheden kan være det sværeste at fremskaffe. I nedenstående tabel ses eksempler på tab i forkoblingsenheder til forskellige T8- og T5-lysstofrør, som er meget udbredte lyskilder. Disse tab skal tillægges lyskildens effekt.
Det vil sige, at ældre armatur (fra før 2006) med et 58 W lysstofrør optager ca. 70 W (1,2 ∙ 58 W).
Lysstofrør | Tab |
---|---|
18 W T8-lysstofrør |
55 % |
36 W T8-lysstofrør |
25 % |
58 W T8-lysstofrør |
20 % |
Lysstrofrør | Tab |
---|---|
18 W T8-lysstofrør |
39 % |
36 W T8-lysstofrør |
17 % |
58 W T8-lysstofrør |
13 % |
Lysstofrør | Tab ved ikke dæmpbar EEI Class A2 eller A3 (middel) |
Tab ved dæmpbar EEI Class A1 |
---|---|---|
18 W T8-lysstofrør |
11 % | 17 % |
36 W T8-lysstofrør |
2 % | 6 % |
58 W T8-lysstofrør |
0 % | 2 % |
14 W T5-lysstofrør |
19 % | 3 % |
35 W T5-lysstofrør |
16 % | 20 % |
54 W T5-lysstofrør |
14 % | 17 % |
Styringsformen har stor betydning for elforbruget til både det eksisterende og det nye belysningsanlæg.
Typisk vil belysningsanlægget være forsynet med bevægelsesmeldere, som afbryder anlægget, når der ikke er nogen personer til stede.
Hvis der er installeret bevægelsesmeldere, vil det være muligt at vurdere i hvilket tidsrum anlægget er i drift.
Belysningsanlægget kan være forsynet med automatisk dagslysstyring. Hvis der er installeret automatisk dagslysstyring, skal det undersøges, om dagslysstyringen er enten on/off eller kontinuerlig (lysdæmpning).
Image
|
Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] | (Antal eksisterende lyskilder [-] * Effekt gammel lyskilde [W])/1000 * (100% + forkoblingstab gammel lyskilde [%]) * Driftstimer pr. år [h/år] * (100% - Elbesparelse v. reguleringsmetodik, eksisterende [%]) |
Image
|
Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] | (Antal nye lyskilder [-] * Effekt ny lyskilde [W]) / 1000 * Driftstimer pr. år [h/år] * (100% - Elbesparelse v. reguleringsmetodik, ny [%]) |
Image
|
Elbesparelse [kWh/år] | Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] – Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] |
Image
|
Varmetilskud [kWh/år] (40% af besparelse fratrækkes) | Elbesparelse [KWh/år] * 40% |
Image
|
Årlig elbesparelse [kWh/år] | Elbesparelse [kWh/år] – Varmetilskud [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] |
Image
|
Udgift efter [kr./år] | Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] + Varmetilskud [kWh/år] * fjernvarmepris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | Udgift før [kr./år] – Udgift efter [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | Elbesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] – Varmetilskud [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
CO2-udledning før [kg CO2/år] – CO2-udledning efter [kg CO2/år] |
En kontorbygning med nord- og sydvendte vinduer med et ældre belysningsanlæg i kontorlokalerne. Anlægget har konventionel mekanisk forkobling (glimtænder). Armaturerne er uden reflektorer og med gitre, som reducerer lysudbyttet. Anlægget styres alene ved tænd/sluk og har hverken on/off regulering eller kontinuerlig regulering.
Anlægget udskiftes til et belysningsanlæg, som består af armaturer med indbyggede LED-moduler. Anlægget er med kontinuerlig regulering, dvs. regulering af belysningen efter dagslysniveauet.
Kravet til middelbelysningsstyrke er 300 lux, og dagslysfaktoren er beregnet til 0,75 % (0,075). Forholdet mellem disse 2 størrelser er således 40.000.
Forudsætninger:
Image
|
Elforbrug eksisterende belysningsanlæg [kWh/år] | (120 [stk.] * 18 [W]) / 1.000 * (100 [%] + 55 [%]) * 3.120 [h/år] * 100 [%] = 10.446 [kWh/år] |
Image
|
Elforbrug nyt belysningsanlæg [kWh/år] | (30 [stk.] * 37 [W]) / 1.000 * 3.120 [h/år] * (100 [%] - 40 [%]) = 2.078 [kWh/år] |
Image
|
Elbesparelse [kWh/år] | 10.446 [kWh/år] – 2.078 [kWh/år] = 8.368 [kWh/år] |
Image
|
Varmetilskud [kWh/år] (40% af besparelse fratrækkes) | 8.368 [kWh/år] * 40 [%] = 3.347 [kWh/år] |
Image
|
Årlig elbesparelse [kWh/år] | 8.368 [kWh/år] – 3.347 [kWh/år] = 5.021 [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | 10.446 [kWh/år] * 2,01 [kr./kWh] = 20.996 [kr./år] |
Image
|
Udgift efter [kr./år] | 2.078 [kWh/år] * 2,01 [kr./kWh] + 3.347 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 6.988 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år]* | 20.996 [kr./år] – 6.988 [kr./år] = 14.008 [kr./år] |
* Som tillæg til den økonomiske besparelse bør lægges den reducerede vedligeholdelsesomkostning som følge af LED-teknologiens væsentligt længere levetid.
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | 10.446 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 366 [kg CO2/år] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | 8.368 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] – 3.347 [kWh/år] * 0,018 [kgCO2/kWh] = 233 [kg CO2/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
366 [kg CO2/år] – 233 [kg CO2/år] = 133 [kg CO2/år] |
Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, når man installerer nyt belysningsanlæg. Bl.a. hvordan man udnytter dagslyset, men også hvordan omgivelser og indretning påvirker belysningen.
Fra august 2023 må T5- og T8-lysstofrør ikke længere produceres. Både glødepæren, halogenpæren og sparepæren har lidt samme skæbne, hvorfor det eneste tilbageværende alternativ er LED-teknologien.
Anlægget skal overholde Arbejdstilsynets krav til kunstig belysning på faste arbejdssteder, jf. At-vejledning A.1.5-1. Belysningsanlægget skal desuden overholde Arbejdstilsynets krav til indeklima, jf. At-vejledning A.1.2 ”Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger”.
Belysningsarmaturer skal være hensigtsmæssigt placeret, f.eks. væk fra reoler eller steder, der skygger. Lokaler skal have passende reflektans på overflader, vægge, loft og gulv. Inventar bør være lyst (ikke helt hvidt) og have halvmatte eller matte overflader, hvilket giver en god udnyttelse af lyset, samtidig med at risikoen for blænding mindskes. Blanke overflader kan give ubehagelige spejlinger.
Møbleringen skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til belysning og dagslys. Hvis rummet har ændret anvendelse, kan der forekomme en dårlig sammenhæng mellem belysning, møblering og placering af arbejdspladser.
Dagslyset er vigtigt for menneskers velbefindende. Derfor foreskriver Arbejdstilsynets vejledninger og Bygningsreglementet (BR18), at arbejdsrum skal være velbelyste med dagslys.
Det er også økonomisk fordelagtigt at udnytte dagslyset. Selv om det ikke er muligt at styre dagslysets styrke, farve og retning, kan det alligevel udnyttes i døgnets lyse timer. Hvor store besparelser, der kan opnås ved at udnytte dagslyset, afhænger af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren angiver i procent hvor meget dagslys, der når ind i lokalet til en arbejdsplads. Dagslysfaktoren er vanskelig at beregne, idet der er mange parametre at tage hensyn til. Til gengæld er den let at måle.
Dagslysfaktoren beregnes på baggrund af målinger af belysningsstyrker med et luxmeter i lokalet og i det fri med en overskyet himmel. Ved målingen af belysningsstyrken indenfor skal al belysning være slukket.
Belysningsstyrken måles i repræsentative rum. For kontorlokaler måles belysningsstyrken på repræsentative arbejdspladser. Det vil oftest være på skrivebordspladen – eller hvad man ved almindeligt brug må forvente er arbejdspladser. Hvis der ikke kan udpeges en repræsentativ arbejdsplads, kan der foretages måling flere steder, og beregnes et vægtet gennemsnit.
DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser
CIE 97:2005 Maintenance of Indoor Electric Lighting Systems
Vejledning om funktionsafprøvning af belysningsanlæg i større bygninger