Funktionsafprøvning af belysningsanlæg

Den 1. juli 2017 indførtes der krav i bygningsreglementet om, at der skal foretages funktionsafprøvning af bl.a. belysningsanlæg inden ibrugtagning af bygningen. 

De nye krav styrker de allerede eksisterende krav til at eftervise installationers ydeevne i de gældende standarder for belysning. Bygningsreglementets krav gælder for nybyggeri, men også for eksisterende byggeri, hvor der udføres ændringer, der har betydning i forhold til bygningsreglementets bestemmelser. 

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise om belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til: 

• belysningsstyrke
• at dagslysstyring, bevægelesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten 

Denne vejledning fortæller, hvordan man kan gennemføre en funktionsafprøvning af et belysningsanlæg.

Behovsstyring

Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet med at vedligeholde og driftssikre et udtjent anlæg. Desuden kan det kan være både vanskeligt og besværligt at skaffe lyskilder og andre reservedele til ældre anlæg. I mange tilfælde er lyskvaliteten også relativt ringe i forhold til de forventninger og teknologiske muligheder, der findes i dag. Der kan med andre ord være mange gode grunde til at investere i renovering af belysningsanlægget. 

Men hvordan sikrer du, at det nye anlæg leverer varen i form af en god og jævn belysning uden driftsforstyrrelser og med lavest muligt energiforbrug? Svaret er enkelt: Stil præcise og relevante krav til anlægget fra starten, og få testet det nye anlæg op imod kravene inden aflevering. Det kan gøres med en funktionsafprøvning af belysningsanlægget, som er emnet for denne vejledning.

Hvad er funktionsafprøvning, når det gælder belysning?

Funktionsafprøvning benyttes for at sikre, at den færdige belysningsløsning lever op til bygherrens krav og ønsker. Afprøvningen er en del af den samlede leve rance, som entreprenøren skal levere. At man fra starten har aftalt krav og testprocedure forebygger mange af de problemer, bygherrerne typisk kan opleve med tekniske installationer. Bygningens brugere vil herved med det samme opleve alle fordelene ved den nye løsning, og bygherren vil fra dag 1 kunne koncentrere sig om at drifte bygningen uden at skulle bruge tid på udbedring af fejl og mangler.

Kravene præciseres

Funktionsafprøvninger adskiller sig ikke grundlæggende fra den almindelige afleveringsforretning, hvor funktionen af anlæg testes, før projektet afleveres til bygherren. Forskellen ligger i, at det er bygherren, der fra start stiller kravene til, hvordan anlægget skal testes, og hvordan dette skal dokumenteres. Med funktionsafprøvninger stilles der altså ikke nye krav til installationerne, men der sker en præcisering af, hvordan kravene kontrolleres.

Procedurer

Bygherren skal sikre, at det allerede i udbudsmaterialet angives, hvilke installationer der skal testes og hvordan, mens entreprenøren skal sørge for at indregulere anlæggene og have udført egentest forud for funktions afprøvningen, der finder sted umiddelbart inden afleveringen.

Læs mere om performancetests hos Bygningsstyrelsen

Denne vejledning er udarbejdet i overensstemmelse med Bygningsstyrelsens koncept for performancetests. Funktionsafprøvninger er en nødvendig del af en samlet performancetest. Læs mere på:  www.bygst.dk/godt-byggeri/performancetest/

I denne vejledning får du beskrivelser af en række relevante funktionsafprøvninger for belysning, som fortæller, hvad det er relevant at måle på, når den afsluttende funktionsafprøvning skal gennemføres. Samtidig får du via testbeskrivelserne input til, hvilke krav du skal stille. Krav og kriterier for målinger er nemlig to sider af samme sag. Vejledningen indeholder beskrivelser af test, målemetoder og tjeklister. Der er beskrevet fem forskellige typer af test: 

1. Kontrol af belysningsstyrke
2. Kontrol af lysets udbredelse
3. Kontrol af dagslysstyring
4. Kontrol af bevægelsesmeldere
5. Kontrol af zoneopdeling

Som nævnt er der i bygningsreglementets tillæg kun krav om at påvise, at belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til belysningsstyrke, og at dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten. 

Alle tests er vejledende og skal tilpasses hver opgave.

Ud over bygningsreglementets krav kan følgende overvejelser og interesser tages i betragtning:

Kravene til et belysningsanlæg vil dels være givet i bygningsreglementet og dels være betinget af forventninger og behov fra bygherren og brugerne af bygning en. På de følgende sider ses konkrete procedurer for, hvordan funktionstest af forskellige egenskaber kan specificeres. De kvalitetskrav, der kan stilles til belysningsløsningernes, er blandt andet følgende:

Belysningsstyrke (den belyste flade) og behovsstyring 

Belysningsstyrken defineres som den lysmængde, der falder på et givent areal. Det kan også udtrykkes som lumen pr. kvadratmeter [lm/m2] eller [lux]. Lux-værdier kan være interessante i forbindelse med kortlægning af belysningsniveauer i konkrete zoner og områder. Det er ofte lux-værdier, der beskriver krav til almen belysning i bygningszoner og arbejdsbelysning ved forskellige arbejdssituationer. Bygningsreglementet henviser til minimumskrav til belysningsstyrke i forskellige situationer.

Eksempler på krav til belysningsstyrke og regelmæssighed ved udvalgte arbejdspladser, jf. DS/EN 12464-1 og DS/EN 12464-1 DK NA

Bygherren kan vælge at øge kravene til belysningsstyrke, fx ved kunst- og salgsudstilling eller særlige arbejdsfunktioner. Lyset kan eventuelt specificeres med manuel lysdæmpning, så zonen kan tilpasses forskellige anvendelsesformål.

Eksempel på måleplan til måling af belysningsstyrke og regelmæssighed

Belysningens regelmæssighed (Uniformitet)

Belysningens Uniformitet beskriver variationen i lysets fordeling (Uniformity of illuminance, Uo). Det defineres som Uo = Emin / Εavr, hvor Emin er den mindste og Eavr er den gennemsnitlige af de repræsentative luxværdier (Er), der er målt i en given zone. Hvis fx den aktuelle kontrolmåling i en zone har givet et gennemsnit over et nærmere bestemt antal målepunkter på 350 lux og en mindsteværdi på 240 lux, vil Uniformiteten være: 

Uo = Emin / Eavr = 220 / 350 = 0,63

Bygningsreglementet henviser til minimumskrav til Uniformitet i forskellige situationer.

Luminans (refleksion fra den belyste flade)

Luminans beskriver den reflekterede lysmængde i en bestemt retning fra et givent punkt eller en given flade. Enheden [cd/m2] udtrykker luminansen. Luminansen er en funktion af den lysmængde, der rammer målepunktet [lm], målepunktets størrelse, lyskildens vinkel i forhold til målepunktet og vinklen til målingens sigtelinje. 

Luminans kan være interessant i forbindelse med kortlægning af blænding og refleksion fra forskellige typer overflader under forskellige påvirkning af lys i forskellige situationer. 

Bygningsreglementet stiller ingen krav på dette område.

Lysets farvegengivelse

Sollys gengiver blomsternes (og andre tings) farver fuldt ud. Lyskildens evne til at gengive farver korrekt i forhold til solens optimale lys udtrykkes ved en såkaldt Ra-værdi. Egenskaben er vigtigere nogle steder frem for andre. I et køkken vil man gerne kunne genkende, hvis en råvare ser fordærvet ud, og i badeværelset vil man gerne kunne skelne nuancer i hud og sminke. Ved Ra90 eller derover anses lyset for naturtro. Værdien bør som regel være mindst Ra80. Det vil ofte være sådan, at højere Ra-værdi giver anledning til et lidt højere energiforbrug. 

Bygningsreglementet stiller ingen specifikke krav til Ra-værdi.

Lysets indtryk (farvetemperaturen)

Lysfarven angives som en farvetemperatur i enheden Kelvin, og jo højere farvetemperaturen er, jo mere køligt opfattes lyset. Dagslyset har en væsentlig højere farvetemperatur (6000-10000 K) end den kunstige belysning, hvilket har betydning, når dagslyset suppleres med kunstig belysning. Der findes lyskilder med farvetemperaturer svarende til dagslysets, men disse er ikke velegnede til aftenbelysning. 

Der er en vis sammenhæng mellem belysningsniveauet og en foretrukken farvetemperatur. Erfaringen viser, at varme lysfarver (2800 K) foretrækkes ved lave belysningsstyrker (100-200 lux) og koldere lysfarver i lokaler med høj belysningsstyrke. Kombineres dagslys og kunstlys er det uhensigtsmæssigt at prøve at tilpasse kunstlyset efter dagslysets farve, fordi lyset i perioder med kunstlys alene vil virke alt for koldt. Et krav på 4000 Kelvin vil ofte være en god løsning i en sådan situation.

Læs mere i SBi-publikationen ”Beregningsværktøjer til analyse af dagslysforhold i bygninger”. http://www.sbi.dk/indeklima/lys/anvisning-beregningaf- dagslys-i-bygninger/sammenfatning-beregningsverktojer- til-analyse-af-dagslysforhold-i-bygninger

 Bygningsreglementet stiller ingen specifikke krav til farvetemperatur.

Relevante standarder og anvisninger

Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med funktionsafprøvning af belysningsanlæg omfatter:

• DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser

• DS/EN 12464-1 DK NA:2015, Nationalt anneks til Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser.

• DS/EN 12665 Lys og belysning – Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning

• SBi-anvisning 220, Lysstyring

• SBi-anvisning 203, Beregning af dagslys i bygninger

• At-vejledning A.1.5-1, Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder – Opdateret december 2016