Udførelse

Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin, eller i samtale med dine kunder, så de forstår, hvad renoveringen indebærer.

Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et luftskifte på minimum 0,30 l/s pr. m2 opvarmet etageareal. 

Hvis ventilationssystemet ved måling er i stand til at regulere tilførslen af udeluft efter fugtforholdene i boligen og en tilfredsstillende luftkvalitet, er det dog tilladt at reducere udelufttilførslen til 0,15 l/s pr. m2 i en længere periode over døgnet, hvis boligen ikke er i anvendelse.

Derudover skal der, evt. på anden vis, være mulighed for et øget luftskifte fra køkken, bad, toilet bryggers og kælder:

  • Køkken: 20 l/s
  • Bad og toilet: 15 l/s
  • Toilet/bryggers/kælderrum: 10 l/s

Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV-anlæg).

Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV. 

Når der benyttes naturlig ventilation, skal luften til vådrum og bryggers tilføres gennem ventilationsåbninger (vinduer eller lemme), som bør være automatisk styrede.

I rum med naturlig ventilation gennem automatisk eller manuelt styrede vinduer eller lemme, kan der regnes med nedenstående luftmængder i dag- og nattetimerne.

Styring af vinduer

Luftmængde pr. m2 opvarmet etageareal

Dagtimer Nattetimer
Automatisk 1,8 l/s 0,6 l/s
Manuelt 0,9 l/s 0,3 l/s

Ovenstående forudsætter, at der findes effektive åbningsarealer. 

Som det ses i nedenstående tabel afhænger størrelsen af de effektive åbningsarealer af, om der benyttes ensidig ventilation eller tværventilation.

Ventilationsform

Effektivt åbningsareal som funktion af etageareal

Dagtimer Nattetimer
Ensidig
ventilation
4,0 % 2,0 %
Tværventilation 1,5 % 1,0 %

Hvis der er et større effektivt åbningsareal end svarende til 1,5 % af etagearealet ved tværventilation eller 4,0 % ved ensidig ventilation, kan der beregnes et større proportionalt luftskifte:

Hvis der eksempelvis i et 150 m2 naturligt ventileret enfamiliehus med manuelt styrede vinduer, er et effektivt åbningsareal på 4,5 m2 med åbninger til alle sider, svarer det til 3 % af etagearealet ved tværventilation. 

Der kan da regnes med en naturlig ventilation om sommeren på:

( 3,0 % / 1,5 % ) * 0,9 = 1,8 l/s pr. m2

Eksempel 

I et parcelhus er der en stue på 25 m2 med et vestvendt vinduesareal på 5 m2. En simpel beregning med Be18 viser, at det er nødvendigt med en naturlig ventilation på 1,2 l/s pr. m2 om dagen og 0,4 l/s pr. m2 om natten for at undgå overophedning.

Da vinduerne er automatisk styrede, kan man beregne, at det effektive åbningsareal, som funktion af etagearealet til at være 2,7 % (0,67 m2).

Det effektive åbningsareal beregnes således:  X = 1,2/1,8 * 4% = 2,7 %

Da etagearealet er 25 m2, medfører det, at det effektive åbningsareal skal være 0,67 m2:

Effektivt åbningsareal [m2] = 2,7% * 25 m2 = 0,67 m2

Bredden af vinduerne (dybden på tegningen herunder) er 4,5 m, hvilket medfører, at b (åbningen – se illustrationen) er ca. 0,148 m dvs. 14,8 cm. 

Bredde af vinduesåbning [cm] = 0,6668/4,5 [m] = 14,8 cm

Se tegning herunder.

Image
effektivt_aabningsareal 3

Frostsikring

Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – f.eks. i tagrum – skal det være sikret mod dette. 

Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller at der skal vælges et præisoleret aggregat. 

Et ventilationsaggregat med modstrømsvarmeveksler kræver et afløb for kondensvand. Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret.

Åbningsareal

Åbningerne – eller nogle af dem – bør placeres, så de ikke er påvirkelige for regn.

Desuden skal åbningerne placeres, så der ikke er klemningsfare for mennesker. Alternativt kan styringen forsynes med en klemningssikret funktion.

Åbningerne skal også sikres mod indbrud. Det kan anbefales at kontakte bygherres forsikringsselskab for at afklare omfang og nødvendighed af evt. indbrudssikring.

Placering af udsugning og indblæsning

Den mekaniske ventilation tilvejebringes ved udsugning i køkken og bad/wc og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. 

Afkast og indtag monteres over tag. Udsugningsarmaturer placeres så tæt på fugtafgivere som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra dør til tilstødende rum. 

Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad (f.eks. med overtryksventil). 

Der er krav om 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, hvor der suges ud. 

Emhætten kan ikke tilsluttes, fordi ventilationsanlægget ikke er i drift i sommerhalvåret. 

Der bør være et styrepanel med en filteralarm placeret synligt i stueetagen.

Placering af ventilationsaggregatet 

Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære anlægget og 1-2 mand samtidig.

Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. Dette kan f.eks. opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion, som aggregatet stilles på. En sandwichkonstruktion kan f.eks. opbygges af en 22 mm gulvfinérplade på bjælkelag, 100 mm trædefast isolering og en betonflise.

Aggregatet skal placeres, så der er plads omkring det til at forbinde ventilationskanaler, tilslutte strøm og afløb. Der skal være mindst 60 cm plads foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer. 

Aggregatet placeres i centrum af det område, det skal betjene, for at forkorte føringsvejene.

Det er dog en god ide, hvis aggregatet ikke placeres lige oven på et opholdsrum af hensyn til støjgener. 

Er ventilationsanlæggets virkningsgrad over 85 %, kan eftervarmeflade undlades. For ringere anlæg kan de sidste 10-20 % varme til indblæsningsluften om vinteren tilføres med en vand- eller elbaseret eftervarmeflade. Varmerørene skal isoleres. Varmetabet kan også dækkes af husets radiatorer.

Ventilationskanaler

Kanalsystemet bør være så enkelt og symmetrisk som muligt, da det gør indregulering simpel. Kanalsystemet bør dimensioneres til en lufthastighed på 2,5 m/s, så der opnås et lavt tryk.

Ventilationskanalerne bør udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Til et enfamiliehus vil hovedkanalerne typisk være 160 mm eller 200 mm i diameter. Kanalerne til indblæsnings- og udsugnings-armaturer vil typisk være 100 mm i diameter.

Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker, mindst svarende til 4 gange rørdiameteren før alle afbøjninger. T-rørs sammenløb eller T-bøjninger bør så vidt muligt undgås. I stedet for T-bøjninger anbefales det at bruge en 45° afgrening og 45° og 90° afbøjning.

Alle ventilationskanaler tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne.

Når ventilationskanalerne føres gennem dampmembranen, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennembryder dampmembranen.

Der skal monteres en lyddæmper ved ventilationsaggregatet, og det anbefales at montere lyddæmpere før indblæsnings- eller udsugningsarmaturer for at undgå, at lyd bevæger sig fra rum til rum via ventilationskanalerne.

Indtags- og afkasthætter eller tilsvarende riste bør placeres med minimum 3 meters afstand. Afkasthætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren.

Indtags- og afkasthætter eller indtagsriste bør være 1-2 dimensioner større end de kanaler, som de betjener, for at formindske trykfald.

Isolering af ventilationskanaler

Hvis ikke ventilationskanalerne ligger indbygget i isoleringslaget på loftet, skal de isoleres med mindst 50 mm isolering. Isoleringen afsluttes med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt.

Indtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt.

Der skal være let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

Fald mod afløb

Ventilationsaggregatets bund skal placeres, så der er fald mod afløb på 1-1,5 %. 

Afløbsrør skal have tilsvarende fald, og afløbet skal ledes til en vandlås. Vandlåsen skal være let tilgængelig for rensning og evt. efterfyldning om sommeren.

By-pass

Der skal være by-pass på varmegenvindingsenheden. Der bør benyttes en løsning med automatisk by-pass via spjæld eller ved stop af rotor.

En sommerboks bør undgås, da boligejeren enten selv skal montere den eller få et ventilationsfirma til at gøre det. 

By-pass ved sluk af indblæsningsventilatoren fungerer ikke sammen med lokal behovsstyret regulering, uden at der er installeret automatiske friskluftventiler i facaden. Dette er en dyr løsning. 

Automatik og styring 

Der installeres automatisk styrede ventilationsåbninger, som kobles sammen med en vejrstation, der måler udetemperatur og vindhastighed. 

Automatikken skal sikre, at den naturlige ventilation først er i drift, når varmesystemet (radiator- eller gulvvarmesystem) er afbrudt. Det skal derfor sikres, at automatikken er indstillet i henhold til dette.

Styringen bør have forskellige driftsformer – f.eks. dag/nat, sommer/vinter samt evt. en ’gæstefunktion’ for at sikre ekstra ventilation ved mange mennesker - alternativt installeres en CO2-sensor.

Det vil være en god ide, hvis styringen kan inddeles i zoner med en temperatursensor, så åbningerne kan tilpasses behovet i de enkelte rum.

Det vil være nødvendigt med automatisk styrede vinduer for at opnå følgende: 

  • Optimalt samspil med mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding 
  • At den naturlige ventilation først er i drift, når varmesystemet (radiator- eller gulvarmesystem) er afbrudt
  • Minimalt energiforbrug
  • Minimal forekomst af overtemperatur
  • Optimalt samspil med udeklimaet 

De automatisk styrede ventilationsåbninger kobles sammen med en vejrstation, der måler udetemperatur og vindhastighed. Det anbefales at udelade en vindretningssensor. Det skyldes, at det kan være problematisk at få fuld effekt af en vindretningssensor, da den ofte placeres på taget, og retningen kan være væsentlig forskellig på de enkelte facader afhængig af garage/carport, nabobygninger samt bevoksning. 

Det vil være en fordel, hvis brugeren kan overstyre automatikken med mulighed for forceret ventilation f.eks. på tidspunkter for bad (morgen) og madlavning (aften); men den skal altid kunne nulstilles efter f.eks. en time.

Tilslutning til el

En autoriseret elinstallatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne.

Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elforbruget kan måles. Stikkontakt anbefales fremfor en fast forbindelse. 

Indregulering

Der skal foreligge en indreguleringsrapport som dokumentation for, at der har været foretaget en indregulering. Hvis der ikke gør det, skal der foretages en indregulering.

Når ventilationsanlægget og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres, så luftstrømmene, der suges ud og blæses ind, er lige store.

For at undgå støj, bør tryktab over armaturer ikke overstige 10 Pa.

Aflevering

Brugermanualen skal være gennemgået med og udleveret til beboerne i huset.

Aflevering skal ske iht. DS 447 for, at ventilationsanlægget er lovligt installeret.

Ifølge Bygningsreglementet § 450 er det lovpligtigt at gennemføre en funktionsafprøvning af ventilationsanlægget før ibrugtagning. 

Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug til lufttransport, luftmængder, samt at eventuelt behovsstyring fungerer efter hensigten.

Dokumentation af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen senest ved færdigmelding.

Brugermanualen skal være gennemgået med og udleveret til beboerne i huset. Aflevering skal ske iht. DS 447 for, at ventilationsanlægget er lovligt installeret.

Funktionsafprøvning af ventilationsanlæg

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Mere om hybridventilation

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding (betegnelse: "Ventilationsanlæg til boliger" eller "RVU - residential ventilation unit"), hvis et hus er relativt nyt, velisoleret og tæt, eller hvis et ældre hus er blevet efterisoleret og tætnet grundigt.

Energiløsning

Boligventilationsvarmepumpe

Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i form af elvarme, ældre olieeller gaskedler.

Energiløsning

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg er velegnede til bygninger, der har en solbeskinnet facade eller tagflade − særligt hvis den ikke er udsat for nævneværdig skygge fra midt formiddag til sen eftermiddag i sommerhalvåret.

Anden information

Bygningsreglementet

Danske standarder

DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer

DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger

Anden litteratur

  • Bygningernes energibehov SBi-anvisning 213
  • Strategies for controlling thermal comfort in Danish low energy building: System configuration and results from 2 years of measurements. Velux A/S and Esbensen Consulting Engineers
  • Evaluering af energiklasserne 2015 og 2020 i BR10. Oplevelser blandt ejere af nye lavenergi-enfamiliehuse og erfaringer blandt aktører i byggebranchen. SBi 2014:07