Vandskade på kældergulv
Du skal udskifte en ødelagt gulvbelægning i en opvarmet kælder efter en vandskade. Betonlaget brydes ikke op. Det betyder, at der kan være krav om efterisolering.
Hvad siger BR18?
Der er krav om efterisolering, hvis efterisoleringen i forbindelse med ombygningen på lang sigt kan betale sig takket være fremtidige besparelser på varmeregningen. Med andre ord betyder det, at det er lovpligtigt at efterisolere, hvis efterisoleringsarbejdet er rentabelt over en periode på 30 år. Det skal dog samtidig være fugtteknisk forsvarligt for bygningen at gennemføre arbejdet.
For traditionelt byggeri vil det normalt betyde, at den samlede isoleringstykkelse af eksisterende og ny isolering skal opfylde kravet til en U-værdi på maksimalt 0,10 W/m²K.
Særlige forhold
I denne situation kan det være oplagt at udgrave og etablere en ny gulvkonstruktion. Den nye konstruktion skal opfylde isoleringskravet om en U-værdi på 0,10 W/m²K uanset rentabilitet. Udgravningen til den nødvendige isoleringstykkelse må dog ikke blive dybere end fundamentsdybden.