Udskiftning af vinduer eller yderdøre
Du skal udskifte vinduer eller yderdøre i et sommerhus.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Energikrav
Udskiftning af vinduer og yderdøre skal opfylde krav til varmeisolering, hvis det er rentabelt. Det vil sige, at vinduer og yderdøre skal have en U-værdi, der er mindre end eller lig med 1,80 W/m²K.
U-værdien beregnes for referencestørrelsen, som er 1,23 m x 1,48 m for vinduer og 1,23 m x 2,18 m for yderdøre.
Hvis ydervæggen samtidig ombygges, stilles der krav til linjetabet ved sammenbygningen mellem vindue og ydervæg. Kravet skal opfyldes hvis det er rentabelt.
Ventilationskrav
Ved ombygning eller forandringer, der reducerer ventilationen, stilles der krav, om at ventilationen genetableres på anden vis, f.eks. ved brug af udeluftventiler. Du kan lade dig inspirere af kravet for nybyggeri, der normalt vil kunne sikre tilstrækkelig ventilation – også ved vinduer i eksisterende bygninger. I nybyggeri skal udeluftventilerne i beboelsesrum have en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal.
Særlige forhold
Ved udskiftning af vinduer og døre er det vigtigt, at der samtidig udføres en kuldebroisolering mellem for- og bagmur.