Guide til ventilation i etageboliger
Ventilationsguiden giver en række anbefalinger og råd til valg, installation og drift af centrale og decentrale ventilationsanlæg i renoverede (tætnede) etageboliger.
Ventilationsguiden - vælg, hvad du vil vide mere om
Generelt om ventilationsanlæg
Hvorfor skal der installeres ventilationsanlæg?
Klimaskærmen i ældre byggeri er ofte forholdsvis utæt, før den renoveres. Utæthederne gennem facade og loft bidrager til et vist luftskifte og dermed ventilation til bygningen. Utæthederne forårsager dog et stort energitab for ejendommen, og luftskiftet i de enkelte lejligheder er tit for højt.
I forbindelse med energirenovering og minimering af klimaskærmens utætheder skal det nødvendige luftskifte efterfølgende etableres gennem eksisterende aftrækskanaler mv. Her er det vigtigt at sikre, at ventilationen er tilstrækkelig, og at der ikke unødvendigt tabes energi til opvarmning af erstatningsluften.
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding er et godt valg til at sikre stabil og ensartet udluftning, uafhængig af vindforhold. Ud over energibesparelser bidrager ventilationsanlægget til forbedre indeklimaet, og indblæsningsluften filtreres for f.eks. pollen og sodpartikler.
Ventilation i etageboliger
Når et ventilationsanlæg skal etableres i et renoveret (tætnet) etagebyggeri, skelnes der mellem decentrale og centrale anlæg. Hvad der er den mest rentable løsning afhænger i høj grad af byggeår og ejendomstype.
Uanset om det bliver central eller decentral ventilation, betaler det sig som regel at vælge ventilation med varmegenvinding.
Ventilation uden varmegenvinding koster
Ventilationen i etageboliger bygget før 2010 er typisk udført som mekanisk udsugning eller som naturlig ventilation og dermed uden varmegenvinding. Det giver et varmetab svarende til op mod 30 % af ejendommens totale energiforbrug til rumopvarmning.
Ventilationen sikres i begge tilfælde gennem lodrette aftræk (udsugningskanaler) i køkken og bad og friskluftstilførsel i stuer og værelser igennem utætheder i facaden eller friskluftsventiler i vinduer eller facader.
Utilstrækkelig ventilation?
Hvis ventilationen i bygningen er utilstrækkelig, skyldes det ofte følgende:
- Et utilstrækkeligt aftræk ved naturlig ventilation f.eks. pga. for få friskluftventiler i facaden efter facaderenovering eller udskiftning af vinduer. Eller fordi friskluftventiler lukkes til pga. træk og kulde.
- At aftræksforholdene er blevet utilstrækkelige i forbindelse med renoveringsarbejder på loft, i køkken og badeværelser, eller som følge af reducerede kanaltværsnit eller uhensigtsmæssige kanalføringer med mange bøjninger.
- Uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne. Hvis en beboer f.eks. lukker friskluftsventilerne pga. træk, støj eller et ønske om en lavere varmeregning, går det ved centrale mekaniske udsugningsanlæg ud over luftbalancen i hele ejendommen. Det øger undertrykket i lejligheden i forhold til de omkringliggende lejligheder og rum. Herved tilføres erstatningsluften igennem tilfældige utætheder i klimaskærmen, brevsprækken osv. og ikke fra de rum, som det var tiltænkt. Det giver ofte støjgener (pibelyde fra sprækker) og lugtoverføring mellem lejligheder eller fra skraldeskakte.
Ofte ender man med et af disse problemer ved utilstrækkelig ventilation:
- Manglende luftskifte, som er medvirkende til dårligt atmosfærisk indeklima (luftkvalitet)
- Risiko for dannelse af skimmelsvamp, fordi fugtindholdet i luften er for høj
- Tilstrækkelig eller for kraftig ventilation, som dels er medvirkende til dårligt termisk indeklima (træk), og dels er yderst energiforbrugende
Løsningen er varmegenvinding
Husk derfor altid at indtænke muligheden for at opgradere til ventilation med varmegenvinding i følgende situationer:
- Hvis der er opstået skimmelsvamp i lejligheden (kan ofte skyldes manglende ventilation)
- I forbindelse med energirenoveringer, hvor klimaskærmen tætnes, f.eks. ved facaderenovering og vinduesudskiftning.
Denne guide supplerer vores energiløsning om ventilation med varmegenvinding.
Se energiløsning om ventilation med varmegenvinding
Forhold, der bør undersøges før etablering
Nedenstående tabel skitserer en række forhold, der bør undersøges i den indledende fase for etablering af ventilationsanlæg i ældre etageejendomme.
| Område | Dette bør undersøges |
|---|---|
| Fremføringsmuligheder i lejligheden | Er der eksisterende aftræk? |
| Er der eksisterende skorstene? Er de i brug? Hvilken stand er de i, og er de fyldt op med byggeaffald? | |
| Adgangsforhold på loft/kælder | Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op på loftet (både hvad angår trappe/ køkkentrappe opgang og dør eller loftslem)? |
| Er det muligt at placere et ventilationsaggregat på loftet eller i kælderen? | |
| Højde på loft/er loftet udnyttet? | Er det muligt at opstille et eller flere centralt placerede aggregater her? |
| Er det muligt at fremføre vandrette kanaler til de lodrette stigstrenge? | |
| Loftshøjder i lejlighed | Er det muligt at hænge et decentralt aggregat med lav byggehøjde op i gangen og etablere et nedsænket loft? |
| Opbygning af køkken | Er det muligt at placere et decentralt aggregat i køkkenet og tilslutte det til de eksisterende kanaler? |
| Adgang til lejlighederne og ønske herom (beboersammensætning) | Er det muligt at få adgang til lejlighederne og udføre service (udskiftning af filter årligt), eller er det at fortrække at gøre det centralt? |
| Facadeklausuler | Er der krav om, at der ikke må sættes riste i facaden? |
| Er der krav til afkastets udformning? |
Ovenstående forhold afhænger i vid udstrækning af opførelsesår og geografisk placering pga. de gældende lovkrav, aktuel byggeskik samt opvarmningskilder, der var i den pågældende landsdel på det pågældende tidspunkt.
I perioden op til 1960 var der ingen samlet byggelov/reglement. Der fandtes i 1955-67 bygningsvedtægter og 294 bygningsreglementer fordelt på hele landet. Først i 1960’erne kom det første samlede bygningsreglement for hele landet. Men fælles for en stor del af reglementerne i de forskellige landsdele var, at de skelede til den københavnske byggelovgivning:
- Skorstenes antal og placering afhænger af de muligheder for opvarmningskilder, der var på det pågældende tidspunkt.
- Aftrækkenes antal og placering afhænger af vandklosetter og gassens indtog, herunder den gamle københavner byggelov og sundhedskommissionens regler.
- Tagrejsning samt adgangsvej (er der køkkentrappe osv.), og loftshøjde i lejligheden er afhængig af årstal, byggeskik og geografisk placering.
Den rette løsning ud fra tidstypiske træk
Tidstypiske træk
Beskrivelse af ejendommen |
|
| Beliggenheden er typisk Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Amager, da området udenfor voldene frigives i 1852 (til etagebyggeri i 3-5 etager). Der bygges typisk mindre lejligheder (1-værelses). Op til 1. verdenskrig er der typisk fællesbad i kælderen og køkken i ud- eller sidebygning. | |
Opbygning af ejendommen |
|
| Bjælkelag | Træbjælkelag, kappedæk (over kældre/port) |
| Aftræk |
Det lukkede køkkenildsted fortrænger det åbne, og skorstenarealet mindskes til 9x9’’. Emhætteeffekt fra åbent ildsted forsvinder. Derfor kræver loven: Hvor omstændighederne tillader det, skal der anbringes emrør ved køkkenildsteder. Antal: 0 Materiale: Muret Lysning: 12x24 cm |
| Skorsten |
Det lukkede køkkenildsted fortrænger det åbne, og skorstensarealet mindskes til 9x9’’ (op til 1850 18x18’’). Fra 1889 er der krav om maks. 2 ildsteder pr. etage pr. skorsten medfører, at hver lejlighed har en skorsten pr. 2 rum. Antal: 2 - kakkelovn og brændekomfur Lysning: 18x18" / 9x9" |
| Adgangsvej til loft | Krav om køkkentrappe i 1889 |
| Spær/bjælkelag afstand | Over 90 cm |
| Tag | 45 ° rejsning med tegl |
Anbefalet løsning
Anbefaling |
En central løsning anbefales, da der ikke forefindes separate aftræk, som kræves for decentrale løsninger |
Kort beskrivelse |
Skorstene mellem stue og soveværelse anvendes til indblæsning. Skorsten i køkken anvendes til udsugning (med eftermonteret kanal til wc/bad). |
Placering af
|
Aggregatet opstilles på loft. Efter 1889 er husdybder generelt øget pga. krav om fuldtømmer, som medførte, at man gik væk fra ubrudt bjælkelag fra ydervæg til ydervæg. Derfor er der ofte god højde på loftet. Er loftet udnyttet til pulterrum, kan aggregatet stilles på hanebånd. |
Armaturer |
Rektangulære arkitektonisk korrekte armaturer i murstensmål fræses ind i skorsten (sikrer nem montage). |
Adgangsvej |
Adgangsvejen efter 1889 er god via bagtrappe med dør til loft, hvor mindre aggregater til en opgang, eller et modulopbygget aggregat til flere opgange kan bæres op. Hvis adgangsvej via opgang ikke er mulig, og taget skal åbnes, skal det overvejes økonomisk. Bredden af aggregatet skal overvejes ift. spærfagenes indbyrdes afstand. |
Kanaler på loft |
Der skal ofte etableres pladskrævende kanaler på tværs af bygningen (ø200 pr. opgang). |
Indtag/
|
På loft indmures en betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flisen anvendes skorsten som indtag/afkast. Under flisen anvendes den til indblæsning/udsugning fra lejligheder. Hvis skorstenspiben over tagryggen er revet ned (og ikke fyldt i skorstenen), etableres et nyt afkast, som sandsynligvis skal være ”arkitektonisk korrekt” pga. facadeklausuler. |
Bemærkninger |
|
Alternative løsninger
Alternativ 1: Central løsning i kælder |
|
Aggregatet kan oplagt placeres i kælderen, hvis 3 punkter er opfyldt:
For kælderløsning skal der være mulighed for indtag og afkast, da skorstene anvendes til udsugning/indblæsning. Denne løsning kræver brandautomatik, da der skal være brandspjæld til hver lejlighed, når der er 1 pr. etage |
Alternativ 2: Decentral løsning (facade) |
|
En decentral løsning med indtag og afkast i facaden er den eneste mulighed, hvis 3 punkter er opfyldt:
En decentral løsning kræver ofte dispensation, når afkast ikke er ført over tag, men placeret på facade mod vej (indtag mod gården). Eksisterende vinduesfag ombygget til ”skodder” med jalousi lameller kan anvendes til at skjule indtag/afkast. |
Hvilke anbefalinger og krav til ventilation skal du tage højde for?
Her gives en række anbefalinger til opgradering af eksisterende udsugning/naturlige ventilationsanlæg til balanceret ventilation med varmegenvinding, herunder valg af enten central ventilation eller decentral ventilation.
Kendetegn ved de 2 typer ventilationsanlæg:
Decentrale anlæg
Der skal placeres et ventilationsaggregat i hver lejlighed. Decentrale anlæg kan opbygges på 5 måder:
- Med separate indtag- og afkastkanaler ført til loftsrum med fælles indtag og afkast fra flere lejligheder over tagryg.
- Med indtags- og afkastkanaler som ventilationsriste i facaden til den enkelte lejlighed.
- En blanding af 1 og 2.
- Med fælles indtags- og afkastkanaler og hjælpe-ventilatorer ført til loftrum og afkast over tagryg.
- Med fælles afkastkanal og hjælpeventilator samt ventilationsriste i facade til den enkelte lejlighed.
Centrale anlæg
Ventilationsaggregatet skal placeres centralt typisk på loft eller i kælder. Ved placering på anden etage stilles der krav til ventilationsrum. Centrale anlæg kan opbygges på 3 måder:
- Røgventileret system.
- Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0).
- Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser.
Krav til energieffektivitet for de 2 typer ventilationsanlæg
Bygningsreglementet stiller krav ved nyinstallation i en eksisterende bygning eller en total udskiftning af et eksisterende mekanisk ventilationsanlæg. Kravene er bl.a., at ventilationssystemet skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452.
For luftmængder stiller Bygningsreglementet forskellige krav til boliger og andre bygningstyper.
Se krav for luftmængder til boliger i BR §443-446
For energimæssig ydeevne er der krav om varmegenvinding og til anlæggets elforbrug til lufttransport (SFP-krav):
| Type anlæg | Varmegenvindingskrav | SFP krav |
|---|---|---|
| Decentralt anlæg | 80 % | 1.000 J/m3 (1) |
| Decentralt anlæg med fælles afkast | 80 % | 1.500 J/m3 (2) |
| Centralt anlæg | 73 % | 1.500 J/m3 (2) |
(1) Det specifikke elforbrug til lufttransport (SFP-kravet) må ikke overstige 1.000 J/m³ ved maksimalt tryktab, hvilket også er ved maksimal luftmængde. Decentrale anlæg, som kun betjener 1 bolig, kan opfylde Bygningsreglementets lavenergiklasse ved at have varmegenvinding på 85 %.
(2) Det specifikke elforbrug til lufttransport (SFP-kravet) må ikke overstige 1.500 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet.
Dimensionering af udsugning
Ventilationsanlæg med separat emhætte (egen ventilator)
Ventilationsanlægget skal dimensioneres til en ”arealbetinget udelufttilførsel” på 0,30 l/s pr. m2 brutto opvarmet etageareal (jf. Bygningsreglementets vejledning om ventilation, pkt. 1.6).
Yderligere skal udsugningen fra køkken, bad, toilet og bryggers kunne forøges til:
-
Køkken: 20 l/s
-
Bad og toilet: 15 l/s
-
Toilet/bryggers: 10 l/s
Er den arealmæssige udelufttilførsel lavere, end hvad udsugningen fra køkken, bad, toilet og bryggers kan forøges til, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV-anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV.
Såfremt ventilationssystemet ved måling er i stand til at regulere udelufttilførslen efter tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i boliger, er det tilladt at reducere udelufttilførslen til 0,15 l/s pr. m² i en længere periode over døgnet, hvis boligen ikke er i anvendelse.
Eksempel
I en lejlighed på 126 m2 skal der som minimum være en udelufttilførsel på 0,3 l/s/m2.
Det svarer til en luftmængde på 136 m3/h.
I lejligheden findes et toilet, et badeværelse med toilet og et køkken. Udsugningen skal derfor kunne forøges til 45 l/s (20 l/s + 15 l/s + 10 l/s), hvilket svarer til 0,36 l/s/m2.
Det svarer til en luftmængde på 162 m3/h. Udelufttilførslen vil tilsvarende blive forøget til 162 m3/h.
Dette svarer til en forøgelse på 19 %.
Se i skemaet for at finde beregninger med andre forudsætninger.
| Størrelse |
Arealmæssig udelufttilførsel |
Forøget udsugning (og udelufttilførsel) |
||||||
| Areal | WC | Bad | Køkken |
Udsugning/ udelufttilførsel |
Forøgelse | |||
| [m3] | [l/s/m2] | [m3/h] | [m3/h] | [m3/h] | [m3/h] | [l/s/m2] | [m3/h] | [%] |
| - | 0,3 | - | 36 | 54 | 72 | - | - | - |
| 65 | 0,3 | 70 | 0 | 1 | 1 | 0,54 | 126 | 80 |
| 110 | 0,3 | 119 | 0 | 2 | 1 | 0,45 | 180 | 51 |
| 126 | 0,3 | 136 | 1 | 1 | 1 | 0,36 | 162 | 19 |
| 150 | 0,3 | 162 | 1 | 1 | 1 | 0,30 | 162 | 0 |
| 184 | 0,3 | 199 | 1 | 1 | 1 | 0,24 | 162 | - |
Ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding vil emhætten typisk blive udskiftet som led i arbejdet.
En emhætte skal som udgangspunkt have en luftstrøm på mindst 120 l/s. Luftstrømmen kan dog reduceres med korrektionsfaktorer, hvis emhættens udformning og placering gør det muligt det i en konkret byggesag.
Præaccepterede korrektionsfaktorer er angivet i Bygningsreglementets vejledning om ventilation. En anden måde at dokumentere tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og forurening fra madlavningen er en emopfangsevne på mindst 75 % i overensstemmelse med de relevante teststandarder for emhætter.
Ventilationsanlæg med emhætte tilkoblet anlægget
Ventilationsanlægget skal i princippet dimensioneres som et anlæg med separat emhætte (egen ventilator). Forskellen er dog, at hvis den maksimalt udsugede luftmængde fra emhætten er større end de krævede 72 m3/h, så skal anlægget dimensioneres efter den større luftmængde.
Da luften indblæses i opholdsrum og herfra skal videre til de fugtige zoner som køkken og bad, hvor der udsuges, er der ud over luftskiftet en række krav til overførelsen mellem rum.
Eksempel
I en lejlighed findes et toilet, et badeværelse med toilet og et køkken. Emhætten er tilkoblet ventilationsanlægget, og emopfangsevnen er 75 % ved en luftmængde på 140 m3/h.
Udsugningen skal derfor kunne forøges til 230 m3/h (140 m3/h + 54 m3/h + 36 m3/h). Denne maksimale luftmængde er også den dimensionerende.
Ved decentrale anlæg med eget afkast har det stor betydning, når emhætten er tilkoblet anlægget, da der er skærpede energikrav (SFP-krav) til denne type anlæg. Dette beskrives nærmere i afsnittet vedr. krav til energieffektivitet for decentrale og centrale anlæg.
Rum |
Krav om tilførsel af luft |
Krav til fjernelse af indeluft |
| Beboelsesrum | Udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s/m2 (bruttoareal) | Ingen krav |
| Naturlig ventilation med udeluftventiler med fri åbning på 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal (kun tilladt i enfamilieboliger) |
||
| Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør | ||
| Køkken | Åbning på 100 cm2 mod adgangsrum | Volumenstrøm 20 l/s |
| Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør (kun hvis rum vender mod det fri) | Emhætte over komfur med mekanisk ventilation og afkast til det fri samt tilstrækkelig effektivitet | |
| Baderum | Åbning på 100 cm2 mod adgangsrum | Volumenstrøm 15 l/s |
| Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør | ||
| WC-rum | Åbning på 100 cm2 mod adgangsrum | Volumenstrøm 10 l/s |
| Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør | ||
| Kælderrum | En eller flere udeluftventiler | Volumenstrøm 10 l/s |
Vær opmærksom på, at mekanisk udsugning uden varmegenvinding ikke er tilladt ifølge Bygningsreglementet.
Ecodesign-krav
I EU forordning 1253/2014 vedr. krav til miljøvenligt design for ventilationsaggregater stilles der krav til det specifikke energiforbrug SEC (kWh/m2/år) for ventilationsanlæg til boliger, hvor den maksimale luftmængde ikke overstiger 250 m3/h. Anlæg til boliger betegnes også ”RVU” - residential ventilation unit.
Krav i EU forordning 1253/2014:
- SEC-værdien, beregnet for gennemsnitligt klima, må ikke være mere end –20 kWh/m2/år, hvilket svarer til et D-mærket anlæg (jf. EU forordning 1254/2014 om energimærkning af ventilationsaggregater til boliger)
- Ventilationsanlægget skal være udstyret med et flertrinsdrev eller trinløs regulering (VSD)
Decentrale løsninger anbefales
Både brand- og røgafspærrede systemer samt røgventilerede systemer skal være forsynet med ekstra spjæld og ventiler, der forårsager et energiforbrugende tryktab. Endvidere har disse systemer el-standbyforbrug til styring og følere.
Decentrale løsninger anbefales derfor, hvor det er økonomisk rentabelt og arkitektonisk acceptabelt. De er klart mest energibesparende og bidrager til større ejerskab hos beboeren, fordi de får deres eget aggregat og hermed får mulighed for delvist selv at regulere på det.
Servicering af de decentrale anlæg kan dog i nogle tilfælde være en udfordring, da der skal etableres aftaler om adgang til lejligheden mellem lejer og den person, der skal udføre servicen.
Kendetegn ved decentrale ventilationsanlæg
- I nogle tilfælde krav til brandautomatik (afhængig af løsning)
- Separate eller fælles kanaler til hver lejlighed (afhængig af løsning)
- Kanaler i lejligheden må udføres i plast
I DS 428 ’Brandsikring af ventilationsanlæg’ kan du se flere anlægsløsninger for decentrale ventilationsanlæg.
Opbygning af decentrale ventilationsanlæg
Ved en decentral løsning skal der placeres et ventilationsaggregat i hver lejlighed. Anlægget kan være opbygget på flere måder:
- Med separate indtag- og afkastkanaler ført til loftsrum med fælles indtag og afkast fra flere lejligheder over tagryg
- Med indtags- og afkastkanaler som ventilationsriste i facaden til den enkelte lejlighed
- En blanding af 1 og 2 (se billedet nedenfor)
- Med fælles indtags- og afkastkanaler og hjælpe¬ventilatorer ført til loftrum og afkast over tagryg
- Med fælles afkastkanal og hjælpeventilator samt ventilationsriste i facade til den enkelte lejlighed (se billedet nedenfor)
Image
ført til loftsrum og indtagskanaler som ventilationsriste i facaden til den enkelte lejlighed.
Image
afkastkanal og røgspjæld i lejligheder.
Decentrale ventilationsløsninger
I dette afsnit beskrives løsninger for etablering af decentral ventilation, som typisk kan anbefales til byggeri opført fra 1900-1960. Hvis indtags- og afkastkanalerne er fælles, skal der monteres røgspjæld i hver lejlighed.
Image
Image
Image
Image
Oversigt over installering af decentrale ventilationsanlæg
Placering af aggregat
Aggregatet placeres over et nedhængt loft i lejlighedens gang, hvor loftshøjden typisk er over 270 cm i det ældre byggeri eller alternativt i køkken som emhætteanlæg. Kanaler i plast kan føres til lejlighedens øvrige rum over nyt nedhængt loft.
Er loftshøjden ikke tilstrækkelig, kan aggregat i køkkenmodulets størrelse anvendes.
Aggregatet placeres i køkken mod gang. Aggregatet dækkes med højskab, der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang.
Armaturer
Armaturer sættes over dør (mellem dørindfatning og stuk). Armaturet kræver en halv stens dybde. Da murens tykkelse mange gange er over en halv sten, bores der ind fra gangen (med plastkanaler).
Adgangsvej
Ingen krav til adgangsvej. Husk dog, at aggregatet skal kunne serviceres, så der skal være adgang gennem det nye nedhængte loft i lejlighedens gang.
Kanaler på loft
Ingen
Indtag/afkast
På loft indmures betonflise mellem den eksisterende skorstens øvre og nedre del. Over flise anvendes skorsten som afkast. Skorstenen må ikke forveksles med ejendommens aftrækskanaler.
Da de eksisterende aftræk i løsning 2 (se ovenfor) både fungerer som indtag og afkast, kræver det udfletning på loft. Den ene side af betonkernen er indtag, og den anden er afkast. Skal det undgås, at kanalerne føres separat og brandisoleret fra betonkerne til indtag/afkast, skal det sikres, at tryktabet i afkastet/indtaget overholder kravene i DS 428 (20 Pa).
De eksisterende aftrækskanaler er bygningsmæssige kanaler, som skal overholde særlige brandkrav (EI 60 A2-s1, d0). Hvis de ikke overholder brandkravene, skal der søges dispensation hos brandmyndighederne, før de må anvendes som ventilationskanaler. Dette gælder både for decentrale og centrale ventilationsløsninger.
Bemærkninger
- Kræver langsgående kanal/inddækning i køkken fra facade til aggregatets placering (over loft i gang).
- Aggregatets byggehøjde er typisk max. 30 cm, men loftshøjden skal helst ikke være under 270 cm, da det nye nedhængte loft i gangen så kan virke ”trykkende”.
- Løsning kræver, at de eksisterende aftræk skal renses og coates med brandsikker coating (lufttæthed og brandmodstand).
- Aftræk med tværsnit på 100 cm2 kan typisk kun betjene lejligheder på op til 116 m2, da tryktabene ellers bliver for høje.
Centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding
Opbygning af centralanlæg
Ved en central løsning er ventilationsaggregatet placeret centralt typisk på loft eller i kælder. Ved placering på anden etage stilles der krav til ventilationsrum. Anlægget kan i princippet være opbygget som følgende:
- Røgventileret centralt ventilationssystem
- Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0)
- Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser
Sammenlign de 3 typer centralanlæg med varmegenvinding
Hvis en centralt placeret løsning vælges, anbefales som udgangspunkt en røgventileret løsning ud fra en energimæssig betragtning:
| Anlægsudforming | Røgventileret | Brand- og røgafspærret med spjæld til lejlighed | Brand- og røgafspærret med spjæld i etageadskillelse |
|---|---|---|---|
| Total energiforbrug | Lavt | Mellem | Højt |
| Standbyforbrug | Lavt | Mellem | Højt |
| Tryktab over spjæld | Lavt | Mellem | Meget højt |
| Tryktab over armaturer | Mellem | Lavt | Lavt |
| Anlægsomkostning | Højt | Højt | Højt |
Gennemgang af centrale ventilationsløsninger
Røgventileret central ventilation
Den centrale røgventilerede løsning anbefales ofte til byggeri opført i perioden 1850-1900.
Ved et røgventileret system kan aggregatet både placeres på loft og i kælder. Dog er der lovkrav om, at røgventilatoren skal placeres på loftet.
Anlægget er kendetegnet ved:
- Centralt placeret brandautomatik og aggregat, der betjener flere lejligheder/opgange
- Få brandkomponenter (lavt standby forbrug)
- Brandtermostater i indblæsnings- og udsugningskanalen
- Krav om isolering af kanaler (brandisolering)
Anlægget kan typisk være opbygget på følgende måder:
- Separate brandisolerede kanaler ført enten i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0) eller igennem etageadskillelser til aggregat
- Fælles brandisolerede kanaler ført enten i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0) eller igennem etageadskillelser til aggregat
Image
Image
Installering af røgventileret central ventilation i lejligheder
Der er 2 løsninger til installering af røgventileret central ventilation i de enkelte lejligheder.
- Løsning 1
Anvender eksisterende skorsten i stue til indblæsning og aftræk i køkken/bad til udsugning -
Løsning 2
Anvender eksisterende skorsten i køkken til udsugning og eksisterende skorsten i stue til indblæsningrfeldy
Image
i stue til indblæsning + eksisterende aftræk i køkken/bad til udsugning.
Image
Oversigt over installering af røgventilerede centrale anlæg
- Indblæsning
-
Vælg 1 af følgende:
1. Eksisterende skorsten, renset og coated (løsning 1 + 2)
- Typisk 1 skorsten pr. stue + soveværelse, som udelukkende betjener 1 lejlighed (krav fra 1889 – frem til centralvarmens udbredelse i 1930’erne)
- Skorstene må ventilationsmæssigt kun betjene 1 lejlighed pr. etage pga. risiko for lydoverføring mellem lejligheder på samme etage.
- Max. 5 etager pr. skorsten for at opretholde et tilpas lavt tryktab (4 m/s)
2. Ny rektangulær kanal til hver lejlighed (100*150 mm) placeret i gang og fordelt til lejlighedens øvrige opholdsrum over nyt nedhængt loft (ikke illustreret).
- Udsugning
-
Vælg 1 af følgende:
- Eksisterende separate aftræk fra køkken og bad (renset og coatet). Oftest placeret i væg mellem køkken og bad (løsning 1).
- Eksisterende skorsten fra tidligere brændekomfur placeret i køkken, med eftermonteret kanal til wc/bad (løsning 2).
- Eksisterende fælles aftræk fra køkken (sjældent), hvis der er tilstrækkelig lysning og dermed lavt tryktab. Kanalen er typisk placeret langs skorsten (ikke illustreret).
De eksisterende aftrækskanaler er bygningsmæssige kanaler, som skal overholde særlige brandkrav (EI 60 A2-s1, d0). Hvis de ikke overholder brandkravene, skal der søges dispensation hos brandmyndighederne, før de må anvendes som ventilationskanaler. Dette gælder både for decentrale og centrale ventilationsløsninger.
- Placering af aggregat
-
Aggregatet opstilles på loft eller i kælder. Efter 1889 er husdybder generelt øget pga. krav om fuldtømmer, som medførte, at man gik væk fra ubrudt bjælkelag fra ydervæg til ydervæg, hvorfor der ofte er god højde på loftet.
Er loftet udnyttet til pulterrum, kan aggregatet stilles på hanebånd.
- Armaturer
-
Rektangulære armaturer i murstensmål, der fræses ind i skorsten, sikrer nem montage.
- Adgangsvej til loft
-
Adgangsvejen i bygninger efter 1889 er god via bagtrappe med dør til loft, hvor mindre aggregater til en opgang eller et modulopbygget aggregat til flere opgange kan bæres op.
Hvis adgangsvej via opgang ikke er muligt, og taget skal åbnes, skal det overvejes økonomisk.
Bredden af aggregatet skal overvejes ift. spærfagenes indbyrdes afstand.
- Kanaler på loft
-
Der er ofte behov for, at der etableres kanaler på tværs af bygningen, hvilket der skal være plads til (ø200 pr. opgang).
- Indtag/afkast
-
På loftet indmures en betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del.
Over flisen anvendes skorstenen som indtag/afkast. Under flisen anvendes den til indblæsning/udsugning fra lejligheder.
- Bemærkninger
-
- Skorstenen må ikke være i brug.
- Skorstenspiben over tag må ikke være revet ned og fyldt i skorstensrøret, da det er meget svært at rense op.
- Skorstene skal renses og coates for sikring mod lugtgener (sod). Skorstene skal være tætte, hvilket også kan sikres med brandsikker coating.
- Hvis loftet er udnyttet til bolig, kan en central løsning ofte ikke anvendes (se alternativ 1).
- En central løsning kræver brandautomatik.
Brand- og røgafspærret central ventilation
Ved et brand- og røgafspærret system kan aggregatet placeres på loft, på beboede etager samt i kælder. Anlægget kan typisk være opbygget på 2 måder:
- Opbygning 1
Separate kanaler ført enten i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0) eller igennem etageadskillelser til aggregat. - Opbygning 2
Fælles kanaler ført enten i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0) eller igennem etageadskillelser til aggregat.
Anlægget er kendetegnet ved:
Hovedkanaler ført i en brandsikker skakt (klassifikation EI 60 A2-s1, d0) med brand- og røgspjæld til de enkelte lejligheder (i væg).
Image
Image
Fremførings- og placeringsmuligheder for centrale anlæg
Fremføring i eksisterende kanaler
Fremføring i eksisterende kanaler
Det anbefales ikke at etablere en vandret sidekanal, der betjener flere lejligheder, da det øger antallet af spjæld totalt, hvormed tryktabene i rørstrækningen vil bidrage til et øget energiforbrug.
Den energimæssigt og økonomisk bedste løsning er ofte et spørgsmål om eksisterende kanaler. Både for at respektere arkitekturen og reducere anlægsomkostningerne er det en god ide at tage udgangspunkt i de mulige fremførings- og installationsmuligheder.
Det er stort set altid billigst at bruge eksisterende aftrækskanaler/skorstene så vidt muligt, hvis de brandmæssigt (hvad angår tæthed og brandmodstand) samt lugtmæssigt (sod i skorstene) kan bringes i orden med en brandsikker coating.
Hvis der ikke er kanaler/skorstene, skal der monteres nye stålkanaler. Det anbefales, at disse føres inde i den enkelte lejlighed.
Årsagen til denne anbefaling er:
- Du skal ved fremføring af kanaler i opgang sikre sig, at det bærende bjælkelag ikke svækkes. Der kan også være pladskrav til adgangsvej i opgang, som måske ikke kan overholdes, hvis der installeres kanaler.
- Du forårsager ved fremføring af nye kanaler på facaden et stort varmetab fra kanalerne. Der kan også være arkitektur- og facadeklausuler på ejendommen.
Oftest er det mest rentabelt at placere de nye kanaler i nærheden af lejlighedens entre og derfra fordele over nyt nedhængt loft til lejlighedernes øvrige rum, da entreen tit har forbindelse til alle lejlighedens rum. Af pladshensyn er det oftest bedst at anvende rektangulære kanaler med indvendig samling, da kanalerne efterfølgende skal brandisoleres.
Brandforanstaltninger
Ventilationssystemet kan mht. brandforanstaltninger opbygges på 3 forskellige måder som følgende:
- Røgventileret system
- Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i EI 60 A2-s1, d0 (BS 60) skakt
- Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal igennem etageadskillelser
Fremføring af nye kanaler for central ventilation
Fremføring af nye kanaler for central ventilation
Relevante overvejelser i forbindelse med fremføring af nye cirkulære og rektangulære kanaler:
I DS 452 (”Termisk isolering af tekniske installationer. Anneks E. Pladsbehov for isolering af rør og kanaler”) kan du se pladskrav til etablering af nye cirkulære og rektangulære kanaler. Ifølge standarden skal der som hovedregel være mindst 50 mm afstand til faste installationer som vægge eller andre ventilationskanaler.
Ved brandisolering af kanaler kan der forekomme særlige krav, se producentens anvisning.
Pladskrav til etablering af nye cirkulære kanaler
Image
Løsning 1
ø200 mm nye centrale kanaler til røgventileret system eller røgafspærret med brand- og røgspjæld i etageadskillelse.
Image
Løsning 2
ø200 mm ny central kanal til røgventileret system, hvor hvert rum betjenes af lodret hovedkanal.
Image
Løsning 3
ø200 mm nye centrale kanaler til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (EI 60 skakt).
Image
Løsning 4
ø200 mm ny central kanal til røgafspærret system med brand- og røgspjæld i væg (EI 60 skakt), hvor hvert rum betjenes af lodret hovedkanal.
Vær opmærksom på
Systemer opbygget som et brand- og røgafspærret system med spjæld placeret i etageadskillelserne kan kræve brandisolering i etageadskillelserne.
Systemet kræver normalt ikke brandisolering af kanaler, men etageadskillelsen skal beskyttes fra begge sider. Adskillelsen beskyttes nemlig kun fra den ene side af brandspjældet, og dens brandintegritet består af hele opbygningen om bjælkelaget fra pudset bræddeloft gennem lerindskud til gulvbrædder.
I alle løsninger, der kræver brandisolering, skal du være opmærksom på, at kanalen skal brandisoleres igennem etageadskillelserne.
Pladskrav til etablering af nye rektangulære kanaler
Alternativt til cirkulære kanaler kan du anvende rektangulære hovedkanaler, som kan beklædes med brandgips, hvilket reducerer brandbeskyttelsens pladskrav.
Hvis der anvendes kanaler med udvendige samlinger, kræves der ved samlingen en yderligere dybde pga. fals-samlingen, som tillige skal brandsikres. Derfor anbefales det at anvende rektangulære kanaler med indvendige samlinger.
Alternativt kan du anvende separate rektangulære kanaler til hver enkelt lejlighed. Det er ikke lige så pladskrævende.
Ved etablering af nye kanaler
Ved etablering af nye kanaler
Hvis der etableres nye kanaler, bør disse udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe.
Dimensioner af hovedkanaler afgøres af opbygningen af ventilationssystemet samt antal etager i den pågældende ejendom.
Hvis du etablerer nye kanaler, kan du bruge skemaet her:
| Antal etager | 5 | 4 | 3 |
|---|---|---|---|
| Fælles udsugning wc/bad og køkken | Ø 200 | Ø 200 | Ø 160 |
| Separat udsugning wc/bad | Ø 160 | Ø 125 | Ø 100 |
| Separat udsugning køkken | Ø 160 | Ø 160 | Ø 125 |
Ovenstående dimensioner er beregnet på baggrund af en maksimal lufthastighed i hovedkanalen på 6 m/s. Hovedkanalernes dimension kan reduceres ned igennem ejendommen ift. reduktion af samlet volumenstrøm.
Anbefalinger om nye kanaler
- Udnyt det, hvis de eksisterende føringsveje for kanaler tillader større dimensioner end tabellens værdier. En dimension større end den nødvendige vil reducere tryktabet med ca. 60 %.
- Tilslutningskanalen fra hovedkanalen til indblæsnings- og udsugningsarmaturer vil typisk være Ø80 eller Ø100 mm. Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker af en længde, som mindst svarer til 4 gange rørdiameteren før alle afbøjninger.
- Undgå så vidt muligt T-rørssammenløb eller T-bøjninger. Brug en 45 ° afgrening og 45 ° og 90 ° afbøjning i stedet for T-bøjninger.
Gennembrydning af dampspærre
Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennembryder dampspærren.
Lyddæmpere
Ved fælles kanalføring skal der monteres en lyddæmper enten lige før eller efter en etageadskillelse for at undgå, at lyd bevæger sig fra lejlighed til lejlighed. Ved separat kanalføring kan lyddæmpere undværes.
Monter lyddæmpere før indblæsnings- eller udsugningsarmaturer, hvis der er plads. Så undgår du, at lyd kan forplante sig fra rum til rum via ventilationskanalerne.
Kanaler i uopvarmede rum
Kanaler i uopvarmede rum skal kondensisoleres med minimum 50 mm isolering. Ud over kondensisolering kan der kræves brandisolering.
Der skal afsættes god plads til luftindtag/afkast, da disse normalt skal være 1-2 dimensioner større end den kanal, de betjener, for at reducere disses relativt store tryktab.
Alle 4 kanaler skal tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne.
Indtags- og afkasthætter bør som minimum overholde nedenstående punkter med hensyn til afstande:
- 1,0 meter målt vandret i ydervæg og på tag. Alternativt kan afkast hæves 1,0 meter målt lodret over overkant af luftindtag
- 2,5 meter målt lodret nedad i ydervæg, hvis den vandret er placeret inden for 1,0 m
- 2,5 meter målt vandret på tag til luftafkast fra røgventilator for røgventilerede systemer eller for røgudluftningsanlæg. Alternativt kan afkast hæves 1,0 meter målt lodret over overkant af luftindtag
Hvis dette ikke kan overholdes, skal luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor jf. DS 428. Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren.
Trykmæssig dimensionering af indblæsnings- og udsugningsarmaturer
For centrale ventilationsanlæg skal armaturernes tryktab være enten ingen eller 30 Pa afhængigt af, hvilket brandnormstilfælde ventilationsanlægget udføres i henhold til.
For decentrale ventilationsanlæg er der ingen krav til tryktab over armaturer, medmindre lejligheden er i mere end 2 plan.
Tryktabet skal altid være så lavt som muligt.
Drift og vedligehold
Ventilationsanlæg og tilhørende automatik skal vedligeholdes for at fungere korrekt.
Ofte sker der drift og vedligeholdelse ikke efter forskrifterne fra leverandøren eller installatøren. Det giver dårlig komfort for bygningens brugere og højt energiforbrug.
Typiske symptomer på manglende vedligehold er:
- Kulde og træk
- Dårlig luft, evt. fugt og lugt
- For høj indblæsningstemperatur
- Højt varme-, el- og vandforbrug
VENT-ordningen
For ventilationsanlæg findes den landsdækkende VENT-ordning, som udbyder serviceeftersyn, der udføres af certificerede firmaer.
Brug af VENT-ordningen skal sikre kunden:
- En effektiv udnyttelse af energien til ventilationsanlæg
- Et bedre indeklima
- Et bedre og sundere arbejdsmiljø
Vedligeholdelse og kontrol af de brandmæssige foranstaltninger
I drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner for ventilationsanlæg skal der være anvisninger om vedligeholdelse og kontrol af de brandmæssige foranstaltninger.
Der skal som minimum 1 gang om året udføres en manuel kontrol og afprøvning af ventilationsanlægget og brandsikringsautomatikken, så anlægget kravspecifikationer dokumenteres opfyldt. Der kan læses mere om dette i DS 428.
Skab værdi med drift og vedligehold
Ejendomsserviceteknikere og andre kan bruge en række tjeklister, faktaark, konsekvensoversigter og videoer til drift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg.
Yderligere information
Bygningsreglementet
- Kapitel 22 ”Ventilation” – Krav og vejledning
- Andre vejledninger - Vejledning om installationer i eksisterende bygninger – kapitel 3 ”Eksempler på installationsarbejder – Balanceret mekanisk ventilation”
EU-forordninger
- 1253/2014 vedr. krav til miljøvenligt design for Ventilationsaggregater
- 1254/2014 om energimærkning af ventilationsaggregater til boliger
Danske standarder
- DS 428 Brandsikring af ventilationsanlæg
- DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer
- DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
- DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger