Plastbaserede isoleringsmaterialer er fremstillet af råolie.
Ekspanderet polystyren (EPS) er baseret på plastik. I Danmark kendes det også som flamingo. Det er ofte fremstillet af restolie fra olieudvinding. Ved hjælp af damp bliver plastikken udvidet til små kugler, der enten smeltes og omformes til faste plader eller bruges som granulat. Polystyren anvendes ofte i lukkede konstruktioner såsom tag-, væg- og terrænkonstruktioner. Polystyren har været anvendt i Danmark siden 1960’erne.
Polystyren som løsfyld i form af granulat har været anvendt til hulmursisolering siden 1970’erne. Det kan anvendes både i nye hulmure og indblæses som efterisolering. Man skal være særligt opmærksom på at sikre konstruktioner mod huller og åbninger, da granulatet ellers løber ud. Det gælder bl.a. ved tekniske gennemføringer og åbninger omkring døre og vinduer. Af samme årsag anvendes polystyren ikke som løsfyld på lofter eller andre rum, der ikke kan sikres fuldstændig.
Image
|
BrandPolystyren som isolering brandklassificeres som klasse E eller F, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring. Polystyren som isoleringsmateriale i hulmur opfylder brandkrav til ydervægskonstruktioner. Hvor de bærende bygningsdele ikke udføres i materialer, som er mindst klasse A2-s1,d0, må der ikke anvendes isoleringsmaterialer, der er ringere end materialeklasse B-s1,d0 i forbindelse med disse bærende bygningsdele. |
Image
|
FugtKuglernes lukkede porer gør, at det kun i meget begrænset omfang kan lagre og lede fugt. Det er derfor ikke kapillaraktivt. Polystyren er modstandsdygtigt overfor skimmelvækst og råd. |
Ekspanderet polystyren (EPS) er på pladeform et trykfast materiale, der ofte anvendes som kapillarbrydende lag i terrændækskonstruktioner. Desuden kan det anvendes i tagkonstruktioner og kælderydervægge. Pladerne bliver ofte monteret kant mod kant, og det er derfor vigtigt at have to forskudte lag.
Image
|
BrandPolystyren som isolering brandklassificeres som klasse E eller F, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring. Polystyren som isoleringsmateriale i kældervægge, hulmure og terrændæk opfylder brandkrav. Hvis de bærende bygningsdele ikke er lavet af materialer, der som minimum er klassificeret A2-s1,d0, må isoleringsmaterialerne omkring dem ikke have en lavere brandklasse end B-s1,d0. |
Image
|
FugtTrykfast polystyren har en vanddampsmodstandsfaktor på 20-100, hvilket gør, at det kun i meget begrænset omfang kan optage, lede og diffundere (sprede) fugt. Polystyren er modstandsdygtigt overfor skimmelvækst og råd. |
Image
|
BæreevneTrykfast polystyren har en bæreevne mellem 60-400 kPa. Trykfast polystyren med høj densitet (op mod 50 kg/m3) har tilstrækkelig bæreevne til at blive benyttet i terrændæk og tagkonstruktioner med høj lastpåvirkning. Produkter med lavere densitet har tilstrækkelig bæreevne og stivhed til anvendelse i tag- og vægkonstruktioner med lavere lastpåvirkning. |
PUR er et isoleringsmateriale, der fremstilles ved en kemisk reaktion mellem en kemisk hærder og en syntetisk harpiks. PUR-materialet har en lukket cellestruktur, der bliver fyldt med gas, når den ekspanderes. Det øger materialets isoleringsevne.
PUR-isolering fremstilles i hårde isoleringsplader og anvendes i gulv-, tag- og facadekonstruktioner. Det kan fremstilles med en lav varmeledningsevne, som gør det særlig fordelagtigt til renoveringsprojekter, hvor isoleringen skal være så tynd som muligt.
Image
|
BrandPUR-isolering klassificeres til brandklasse F. Hvis der er benyttet brandhæmmer, er klassificeringen E. Derfor skal konstruktioner med PUR-isolering brandsikres på anden vis. Ved korrekt og foreskrevet anvendelse efter de tekniske standarder DoP og ETA, kan der opnås en klassifikation på B-s1,d0. Hvor de bærende bygningsdele ikke udføres i materialer, som er mindst klasse A2-s1,d0, må der ikke anvendes isoleringsmaterialer, der er ringere end materialeklasse B-s1,d0 i forbindelse med disse bærende bygningsdele. |
Image
|
FugtPUR-isolerings lukkede cellestruktur medfører en vanddampsmodstandsfaktor på 50-75, hvilket gør, at det kun i meget begrænset omfang kan optage, lede og sprede (diffundere) fugt. PUR er modstandsdygtigt overfor skimmelvækst og råd. |
Image
|
BæreevnePUR-isolering har en bæreevne på 120-150 kPa og betegnes derved som trykfast. PUR-isolering har tilstrækkelig bæreevne til benyttelse i terrændæk og stivhed til anvendelse i tag- og vægkonstruktioner. |
Fenolskumsisolering er en isoleringsplade af hærdeplast, som er blevet anvendt i Danmark siden 1980’erne. Det fremstilles ved polykondensation mellem fenol og formaldehyd. Under denne proces skummer isoleringen op med et ekspansionsmiddel, som reducerer materialets varmeledningsevne.
Fenolskumsplader har en meget høj isoleringsevne, som medfører, at isoleringstykkelsen kan minimeres i forhold til mange andre isoleringsmaterialer. Materialets cellestruktur bevirker også, at materialet er meget let. Fenolskum benyttes typisk i hulmure, lofter og gulve, men det kan også anvendes i terrændæk.
BrandFenolskums reaktion på brand klassificeres generelt fra D-s2,d0 op til B-s1,d0. Isoleringsmaterialer, der mindst opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], kan anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer under hensyn til anvendelse af bygningsdele. Isoleringsmaterialer, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], kan anvendes under hensyn til bygningens højde, bærende konstruktioner, brandmæssige adskillelser og anvendelse af bygningsdele. I bygninger med gulv mere end 5,1 meter over terræn med isolering ringere end materialeklasse B-s1,d0 [klasse A materiale] skal de bærende konstruktioner udføres som mindst materialeklasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale]. Tagkonstruktioner med isoleringsmateriale, som ikke er mindst klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], skal udføres med mindst tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning]. |
FugtFenolskum kan optage og transportere vand og vanddamp. Dette giver mulighed for udtørring af konstruktioner og fugtaflastning i trækonstruktioner. Det er dog vigtigt, at isoleringen ikke udsættes for direkte vand, samt høj eller konstant luftfugtighed. |
BæreevneIsoleringspladerne har en korttidsbæreevne på 100-120 kPa. Derfor er de formstabile, men de bør ikke udsættes for tung og langvarig last. |
Isoleringsmaterialet PIR har en høj isoleringsevne i forhold til mange andre isoleringsmaterialer. Konstruktionstykkelsen kan derfor minimeres. Isoleringen er et plastmateriale, der er dannet ved en kemisk reaktion baseret på organiske polymerer. PIR ligner isoleringsmaterialet PUR. PIR er dog fremstillet, så det ved brand opnår lavere flammespredning.
PIR er et trykfast isoleringsmateriale med en varmeledningsevne på omkring 0,022 W/(mK) og densitet på 30-50 kg/m3. Materialet produceres som stive isoleringsplader og kan blandt andet benyttes i ydervægge, loft/tage, terrændæk og til renovering ved indvendig efterisolering. PIR belægges typisk med alufolie på begge sider for at sikre isoleringsevnen, da det forhindrer udsivning af den ekspansionsgas, der udvikles under fremstilling.
Image
|
BrandIsoleringsmaterialets brandklassificering varierer mellem F og D, hvis det ikke er belagt med folie og kræver derfor, at der foretages en brandsikring. Ved specifikke materialer belagt med folie, kan brandklassificeringen ligge på B-s1,d0 - B-s2,d0. Her kræver det, at materialet anvendes iht. Ydeevnedeklarationen (DoP) eller europæisk teknisk vurdering (ETA). |
Image
|
FugtMaterialet har en lukket porestruktur, som gør, at det er meget lidt hygroskopisk. Dette betyder, at PIR er et diffusionstrægt materiale med en høj diffusionsmodstand - materialet optager eller leder derfor meget lidt fugt fra omgivelserne igennem konstruktionen. PIR benyttes derfor i diffusionstætte konstruktionsopbygninger. Diffusionsmodstanden øges ved folie på begge sider. PIR er modstandsdygtig over for skimmelvækst og råd. |
Image
|
BæreevneIsoleringsmaterialet kan benyttes som trykfast isolering i blandt andet terrændæk samt i loft og tage, da korttidsbæreevnen er 100-175 kPa. |