Vælg hvad du vil læse mere om

Et isoleringsmateriales varmeledningsevne angiver dets egenskab til at transportere varme. Varmeledningsevnen er defineret ved en lambdaværdi. Jo lavere denne værdi er, desto bedre isolerer materialet, fordi det transporterer varmen dårligt.

Der er en række parametre, som har indflydelse på isoleringsmaterialernes varmeledningsevne (lambdaværdi). Isoleringsmaterialers densitet har indflydelse på lambdaværdien. Det er forskelligt fra materiale til materiale, hvilken densitet der resulterer i den lavest mulige lambdaværdi. Det anbefales at følge producentens eller leverandørens vejledninger.

Hvis isoleringsmaterialer bliver fugtige og ikke kan afgive fugten over længere tid, bliver isoleringsevnen forværret. Det skyldes, at fugtig luft er en bedre varmeleder end tør luft. Derfor bliver varmeledningsevnen øget, og lambdaværdien stiger.

Et isoleringsmateriales reaktion på brand bliver kategoriseret i forskellige klasser, som følger EU’s standarder. Isoleringsmaterialer i klasse A har den laveste reaktion på brand.

Klasse Beskrivelse
A1 Ubrændbare materialer, som ikke medvirker til brand.
A2 Ubrændbare materialer, som yderst begrænset bidrager til brand. Ingen overtænding.
B Materialer med meget begrænset bidrag til brand. Ingen overtænding.
C Materialer med begrænset bidrag til brand. Overtænding efter mere end 10 min.
D Materialer med acceptabelt bidrag til brand. Overtænding mellem 2 og 10 min.
E Materialer med relativt stort bidrag til brand.
F Materialer, der ikke er dokumenteret til at leve op til mindst klasse E.
I 2018 blev det vedtaget, at et materiale ikke længere kunne klassificeres som klasse F uden en brandtest, som man hidtil havde kunnet i henhold til EN 13501-1 (Dansk Standard, 2018a).

Til klasserne A2 – D bliver der tilføjet yderligere oplysninger om, hvordan isoleringsmaterialet ved brand bidrager til røgudvikling (s1, s2) og brændende dråber (d0, d1, d2). Jo lavere tallet er, desto mindre er bidraget.

Bygningsreglementet stiller krav til isoleringsmaterialers reaktion på brand. Man kan læse mere i de præ-accepterede løsninger. De fortæller, hvordan man laver brandsikring på en made, så det opfylder Bygningsreglementets brandkrav for de forskellige typer af byggeri.

Det er altid vigtigt at være opmærksom på isoleringsmaterialets brandtekniske egenskaber, da det kan have indflydelse på, hvilket beklædningsmateriale der skal anvendes til byggeriet.

Se Bygningsreglementets vejledning om brand og præ-accepterede løsninger
 

Isoleringsmaterialer har forskellige egenskaber, hvad angår fugt. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan og i hvilke konstruktioner det enkelte isoleringsmateriale bliver anvendt.

Isoleringsmaterialers evne til at binde fugt definerer, hvilken mængde fugt materialet kan optage, før det opnår ligevægt med den omkringværende luft. Derfor har isoleringsmaterialets fugtbindingsevne stor indflydelse på, hvor det er mest hensigtsmæssigt at anvende, og hvordan det skal beklædes.

Materialets fugtkapacitet angiver, hvordan fugtindholdet ændrer sig i materialet afhængig af ændringer i den omkringværende lufts relative luftfugtighed. De isoleringsmaterialer, som har en høj fugtkapacitet, kan virke som en fugtbuffer, der udligner ændringer i luftens relative luftfugtighed.

Isoleringsmaterialers diffusionsmodstand angiver evnen til at transportere fugt gennem materialet. Hvis diffusionsmodstanden er lille, kan materialet transportere fugten igennem, og dermed kondenserer fugten ikke.

Diffusionsmodstanden angives som Z-værdien, som er defineret ved:
Z = d / δp 

hvor d er tykkelsen af isoleringsmaterialet, og δp er materialets permeabilitet. Permeabilitet angiver vanddampens vandring gennem materialet. Det vil sige, at jo lavere permeabilitet, desto højere diffusionsmodstand (Z).

Løs isolering blæses oftest ud på lofter eller i lukkede hulrum. 

Producenten anbefaler en densitet – ofte angivet som kg pr. m3, som afhænger af, hvor isoleringsmaterialet bliver brugt. Den anbefalede densitet er typisk højere i lukkede hulrum end i åbne rum som f.eks. lofter.

Løsfyldsisolering sætter sig med tiden. Ofte sætter isoleringsmaterialer med lavere densitet sig mere end materialer med højere densitet. Uanset om isoleringen ligger på et loft eller i et lukket hulrum, vil den sætte sig og dermed ændre isoleringsevnen. Man skal være særligt opmærksom i hulrum, hvor sætningen kan medføre lufthuller og danne kuldebroer. Derfor er det vigtig at tage højde for og medregne den sætning af løsfyldsisoleringen, der sker over tid.

Hvis isoleringen bliver indblæst i et hulrum, er det også vigtigt at være opmærksom på konstruktionens form og overfladernes ruhed, så hulrummet bliver helt fyldt. Det kan derfor også være nødvendigt at blæse isoleringen ind ved flere forskellige områder.
Man bør følge producentens eller leverandørens anbefalinger til densitet og sætning.

Det er vigtigt at vælge den rette isoleringstykkelse, -densitet og monteringsmetode, når man lydisolerer. 

Det gælder særligt i lette konstruktioner, hvor der ikke må være for høj densitet i isoleringen i hulrum, da det kan medføre, at mere lyd bliver transporteret igennem konstruktionen.

Isoleringsmaterialers evne til at transportere lyd afhænger af det specifikke materiales lydabsorption. 

For at virke lydisolerende er en tilstrækkelig luftstrømningsmodstand for isoleringsmaterialer i hulrum 2-100 kPa s/m2.
Isoleringsmaterialer med åbne porer (f.eks. batts) medfører en tilfredsstillende lydisolation. Her er et vigtigt opmærksomhedspunkt at få fyldt hulrummet helt ud for at få den mest optimale effekt.

Trykfaste isoleringsmaterialer, som har lukkede og separate porer, har en dårlig lydisolation. Det er meget få isoleringsmaterialer, som har en målt værdi for den specifikke luftstrømningsmodstand. Derfor anbefales det at kontakte leverandøren eller slå op i produktstandarder for bløde isoleringsmaterialer, hvis der er behov for information om et isoleringsmateriales lydisolerende egenskaber.

Hvis et isoleringsmateriale skal udsættes for tryk og optage last, er det vigtigt at anvende en trykfast isolering. Den benyttes oftest på den udvendige side af kældervægge, i terrændæk og i varme tage.

De varme tage kan både udsættes for snelaster, men også laster fra tagterrasser, solpaneler og mennesker og materialer i forbindelse med reparationer og vedligehold. 

Isoleringsmaterialer, som har en lav bæreevne, kan medføre deformationer, hvilket kan føre til alvorlige skader. Det gælder særligt omkring samlinger i membraner, der sommetider ikke kan stå imod lasten. 

I særdeleshed tage med solpaneler eller tagterrasser skal have trykfast isolering, som kan klare varierende og længerevarende laster uden at deformere. 

Hvis isoleringsmaterialet bliver trykket sammen og deformeret, kan der opstå fordybninger, hvor vand kan samle sig uden mulighed for at løbe af.

Affaldshåndtering

Affald på byggepladser skal først og fremmest kategoriseres som enten nyt eller gammelt. Nyt affald er spild i form af overskydende isoleringsmaterialer, der sommetider kan afleveres tilbage til producenten. Gammelt affald kommer fra eksisterende bygninger, hvor isoleringsmaterialet er fremstillet for mange år siden. Man skal derfor være opmærksom på, at det kan indeholde miljøfarlige stoffer som asbest og pcb.

Det er derfor afgørende at få materialerne testet for skadelige stoffer, hvis det skal genbruges eller genanvendes. På den måde bidrager man til den cirkulære anvendelse af byggematerialer og sikkerheden for dem, der arbejder med materialerne efterfølgende.

Der kan findes vejledninger til lovgivningen om håndtering af bygge- og anlægsaffald på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vejledninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald 

Der eksisterer også returordninger for en række materialer, hvor producenterne tager deres produkter tilbage og står for at genbruge eller genanvende dem i ny produktion.

Kategorisering

Affald skal kategoriseres efter materialenyttiggørelse, forbrænding, deponi og farligt affald. 

Affaldsbekendtgørelsen

Kategorisering af affald er afgørende for at sikre den højest mulige værdi og udnyttelse af materialerne.

Potentialer for genanvendelse

Nogle producenter har beskrivelser af, hvordan man genbruger eller genanvender deres materialer. Det anbefales, at man altid tilbageleverer overskudsisolering eller anvender det i stedet for at smide det ud som affald.

Det er kun få materialeproducenter og -leverandører, som tager deres materialer tilbage til genbrug og genanvendelse. I stedet bliver de som regel enten brændt eller deponeret, når de bliver bortskaffet.

Indholdet af problematiske stoffer kan forhindre muligheden for at genanvende materialet, da de ikke må sendes videre i materialekredsløbet. Derudover har muligheden for at adskille byggematerialerne indflydelse på muligheden for at genanvende dem.

Generelt gælder det, at isoleringsmaterialer kun kan genbruges eller genanvendes i deres rene form, hvis de ikke indeholder problematiske stoffer som f.eks. brandhæmmere.

Sådan håndterer du affaldet

Papirisolering Skal bortskaffes og klassificeres som småt brændbart eller under fraktionen ’Isoleringsmaterialer’ på genbrugsstationen. Det skyldes, at koncentrationen af borsyre, som er brandhæmmende, er under 5 %. Papirisolering uden nogen farlige stoffer kan komposteres, når det skal bortskaffes. Her er det vigtigt at undersøge produktets datablad og fastlægge, om materialet indeholder farlige stoffer.
Træfiberisolering Kan oftest genbruges eller komposteres, hvis det bortskaffes. Her er det vigtigt at undersøge produktets datablad og fastlægge, om materialet indeholder plastfibre som bindemiddel. Hvis dette er tilfældet, skal materialet til forbrænding, hvis det bortskaffes.
Hampeisolering

Kan genbruges eller brændes, hvis det bortskaffes efter en nedrivning. Tjek materialets datablad. Hvis hampeisoleringen ikke indeholder plastfibre som bindemiddel, kan det komposteres.

Hvis hampeisoleringen indeholder organiske, bionedbrydelige fibre fremfor plastfibre, kan isoleringen komposteres.

Hampeblokke indeholder ingen problematiske stoffer, og derfor kan de uden problemer genbruges eller nedknuses og genanvendes igen.
Halmisolering Giver ingen affaldsproblemer. Den kan både genbruges, genanvendes og komposteres, hvis det skal bortskaffes efter nedrivningen af en bygning.
Græsisolering

Kan både genbruges direkte i et nyt projekt eller genanvendes i produktionen af ny isolering. 

Hvis græsisoleringen skal bortskaffes, skal man være opmærksom på, om det indeholder plastfibre. I dette tilfælde skal det sendes til forbrænding.
Mineraluld

Kan genbruges eller genanvendes til produktion af ny mineraluld.

Hvis det bortskaffes efter en nedrivning, skal det sendes til deponi. Derfor er det vigtigt at genbruge eller genanvende så meget som muligt. Genbrug og genanvendelse kræver, at mineralulden er fri for problematiske stoffer og andre materialer som maling og lak.
Celleglas

Kan både genbruges i nye projekter eller genanvendes i produktionen af ny celleglas. 

Hvis materialet skal bortskaffes, skal det sendes til deponi.
Letklinker

Kan genbruges i nye projekter eller genanvendes som vejfyld. 

Hvis det skal bortskaffes, skal det sendes til deponi.
Polystyren Kan i ren form genbruges eller findeles og genanvendes i produktionen af ny polystyren.