Papir

Papirisolering er oftest fremstillet af genbrugt papir fra aviser og magasiner. Derfor er der stort set intet restaffald. Papiret omdannes til granulat og får tilsat salte, så det bliver modstandsdygtigt overfor brand og fugt.

Papirisolering kan fås som bløde batts med en densitet omkring 30-60 kg/m3. Isoleringsbatts benyttes ofte i træskeletkonstruktioner til isolering af tag, lofter og vægge.

Brand

Brand

Papirisolering som batts brandklassificeres som E, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.
Fugt

Fugt

Papirisolering som batts er i stand til at optage og afgive fugt, og det kan dermed også lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Af samme grund bør papirisolering ikke være udsat for fugt udefra, som det kan lede ind i konstruktionen.

Løs papirisolering kan anvendes til indblæsning i hulrum som f.eks. ydervægge, lofter og gulve. Det kan også blæses ud på et eksisterende isoleringslag på et uudnyttet loftsrum.

Løs papirisolering skal følge standarden EN 15101-2, der omhandler de informationer, som isolatøren skal videregive til kunden. 
Brugen af løs papirisolering vandt udbredelse i Danmark i 1980’erne.

Brand

Brand

Papirisolering som løsfyld brandklassificeres som B-s2,d0, hvis det bliver anvendt, som producenten anviser. Producentens forudsætninger er ofte minimumstykkelser og densitet, som man skal være opmærksom på. Hvis papirisoleringen ikke lægges efter anvisningerne, klassificeres materialets reaktion på brand som klasse E. I det tilfælde gælder lovkrav om inddækninger og brandmodstandsevne for omkringliggende materialer for isoleringsmaterialer for brandklasse E.
Fugt

Fugt

Papirisolering som løsfyld har en vanddampsmodstandsfaktor på 1-2 og er i stand til at optage og afgive fugt. Det kan altså lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Papirisolering bør af samme grund ikke udsættes for fugt udefra, som det kan lede ind i konstruktionen.
Sætning

Sætning

Da løsfyld sætter sig, må man forvente, at der skal lægges mere isolering end den ønskede tykkelse. Der er forskel på, hvordan sætning håndteres, når løs papirisolering bruges i lukkede hulrum og på åbne områder såsom lofter. Lukkede hulrum isoleres med en minimumsdensitet for at kompensere for sætning. Lofter og andre åbne områder isoleres derimod med en ekstra tykkelse for at tage højde for den kommende sætning. Ved papirisolering som løsfyld skal der regnes med op til 14 % ekstra isolering for at sikre det ønskede isoleringsniveau – dog anbefales det altid at følge producentens eller leverandørens anbefalinger, da sætningen kan variere meget fra produkt til produkt.

Træfiber

Træfiberisolering bliver typisk fremstillet af nåletræer. Overskydende træ fra f.eks. produktionen af byggematerialer laves til flis, som så kan benyttes til produktion af træfiberisolering. Træfiberisolering kan fremstilles via en vådproces, hvor der tilsættes vand for at lave det til en mere fast masse, som kan tørres, presses og tilskæres. Den kan også laves via en tør proces, hvor det hakkes og laves til træfibre.

Træfiberisolering kan fås som bløde måtter (batts) med en densitet omkring 40-60 kg/m3. Træfiberbatts benyttes ofte til isolering af tag, lofter og vægge.

Brand

Brand

Træfiberbatts brandklassificeres som klasse E, selvom der er tilført brandhæmmer, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.
Fugt

Fugt

Træfiberbatts har en vanddampsmodstandsfaktor på 1-2 og er i stand til at optage og afgive fugt. De kan altså lede vand væk, hvis de indgår i den rette konstruktionsopbygning. Træfiberisolering bør af samme årsag ikke være udsat for udefrakommende fugt, som det kan lede ind i konstruktionen.

Træfiberisolering som løsfyld har været anvendt siden 1990’erne i den danske byggebranche og kan anvendes til indblæsning i hulrum som f.eks. ydervægge, lofter og gulve. Det kan også blæses ud på et eksisterende isoleringslag på et uudnyttet loftsrum.

Brand

Brand

Træfiberisolering som løsfyld brandklassificeres som D-s2, d0, forudsat at produktet anvendes som foreskrevet i den gældende Europæiske Tekniske Vurdering (ETA). Ellers brandklassificeres det som brandklasse E, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.
Fugt

Fugt

Træfiberisolering som løsfyld har en vanddampsmodstandsfaktor på 1-2 og er i stand til at optage og afgive fugt. Det kan dermed lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Træfiberisolering bør derfor ikke være udsat for udefrakommende fugt, som det kan lede ind i konstruktionen.
Sætning

Sætning

Da løsfyld sætter sig, må man forvente, at der skal lægges mere isolering end den ønskede tykkelse. Der er forskel på, hvordan sætning håndteres, når løs træfiberisolering bruges i lukkede hulrum og på åbne områder såsom lofter.  Lukkede hulrum isoleres med en minimumsdensitet for at kompensere for sætning. Lofter og andre åbne områder isoleres derimod med en ekstra tykkelse for at tage højde for den kommende sætning. Ved træfiberisolering som løsfyld skal der regnes med op til 20 % ekstra isolering for at sikre det ønskede isoleringsniveau – dog anbefales det altid at følge producentens eller leverandørens anbefalinger, da sætningen kan variere meget fra produkt til produkt.

Træfiberisolering kan fås som faste plader (træfiberplader) med en densitet omkring 150-300 kg/m3. Trykfaste træfiberplader anvendes ofte som fast undertag og lodret pladebeklædning både indvendigt og som vindspærre. Træfiberpladerne har både en isolerende evne samt en skivebæreevne.

Brand

Brand

Træfiberplader brandklassificeres som klasse E, selvom der er tilført brandhæmmer, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.
Fugt

Fugt

Træfiberplader har en vanddampsmodstandsfaktor på 2-5 og er i stand til at optage og afgive fugt. De kan dermed lede vand væk, hvis de indgår i den rette konstruktionsopbygning. Træfiberisolering bør af samme årsag ikke være udsat for udefrakommende fugt, som det kan lede ind i konstruktionen.
Sætning

Bæreevne

Træfiberplader har skivebæreevne og kan blandt andet benyttes som underlag til gulve, undertag og vindafdækning eller som isolering. 

Hamp

Hampeisolering er baseret på fibre fra hampeplanten. Ofte er der tilsat polyesterfibre. Fibrene, der anvendes til isolering, kommer fra planteskærverne, der er restprodukt fra andre produktionsområder, bl.a. tekstilbranchen. Under fremstillingen blandes hampefibre med tilsætningsfibre i en masse, der opvarmes til ca. 130 ̊ C og formes til hampeisolering. 

Hampeisolering kan fås som måtter (batts) med en densitet omkring 35-48 kg/m3. Batts benyttes ofte til isolering af diffusionsåbne tage-, lofter- og vægkonstruktioner.

Brand

Brand

Batts af hampeisolering brandklassificeres som klasse E, selvom der er tilført brandhæmmer, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.
Fugt

Fugt

Hampeisoleringsbatts har en vanddampsmodstandsfaktor på 1-2 og er i stand til at optage og afgive fugt. De kan derfor lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Hampeisolering bør af samme grund ikke udsættes for udefrakommende fugt, som det kan lede ind i konstruktionen.

Hampebeton eller hempcrete kan fås som præfabrikerede blokke eller blive støbt på stedet – kaldet in situ. Produktet anvendes som indvendig efterisolering ved renovering eller som skillevægge ved nybyg, da blokkene er selvbærende, kappilaraktive og isolerende.

Brand

Brand

Hampebeton klassificeres i klasse B-s1,d0, da kalk fungerer som en naturlig brandhæmmer. Kalk bliver tilsat som binder i produktionen af hampebeton.
Fugt

Fugt

Hampebeton har en vanddampsmodstandsfaktor på 3-6 og er i stand til at optage og afgive fugt. Det kan derfor lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Det er vigtigt at minimere risikoen for fugtophobning udvendigt. Det kan f.eks. gøres med udhæng, en beskyttende regnskærm og korrekt afstand til terræn.
Sætning

Bæreevne

Hampebeton kan fås med en bæreevne op til 1.000 kPa afhængigt af mængden af tilsat binder. Jo højere bæreevnen er, desto højere er varmeledningsevnen, og det reducerer isoleringsevnen.

Græs

Græsisolering er produceret af overskudsgræs. Fibrene bliver tørret, presset og tilskåret. Brugen af græsisolering i byggeriet i Danmark er først for alvor blevet udbredt fra 2020.

Græsisolering kan fås som bløde måtter (batts) med en densitet omkring 35-45 kg/m3. Isoleringsbatts benyttes ofte til isolering af tag, lofter og vægge.

Brand

Brand

Græsisolering brandklassificeres som klasse E, selvom der er tilført brandhæmmer, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.
Fugt

Fugt

Græsisolering har en vanddampsmodstandsfaktor på 1-4 og er i stand til at optage og afgive fugt. Det kan derfor lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Græsisolering bør derfor ikke være udsat for udefrakommende fugt, som det kan lede ind i konstruktionen.

Halm

Halm til isolering bliver fremstillet af høstet halmstrå, og det har været anvendt i Danmark i over 100 år. Efter en længere periode med begrænset anvendelse ser man i dag en stigende anvendelse af store, præfabrikerede byggeelementer, der hovedsageligt består af halm i træskeletter.

Det kan også anvendes i form af mindre halmballer, der bruges som isolering til både renoveringsprojekter og nybyg.

Den dominerende anvendelse af halm som isoleringsmateriale i dag er i form af halmelementer. Elementerne bygges op som træmoduler med halm imellem, og de opnår en densitet mellem 85-115 kg/m3. De fungerer som både som den bærende konstruktion og som isolering. Da halms isoleringsevne er lavere end andre isoleringsmaterialer resulterer det ofte i tykkere vægge. Varmeledningsevnen for presset halm i moduler er 0,04 W/mK – 0,065 W/mK.

Brand

Brand

Halm som anvendes uden tilsat brandhæmmer kan klassificeres som brandklasse E, hvilket man skal tage højde for i sin konstruktionsopbygning ved at sikre den nødvendige brandsikring.

Der findes præfabrikerede elementer, der kan klassificeres som brandklasse B-s1,d0, hvis de pudses med ler og kalk. 
Fugt

Fugt

Halm er organisk og har vanddampsmodstandsfaktor omkring 2. Det er i stand til at optage og afgive fugt og kan derfor lede vand væk, hvis det indgår i den rette konstruktionsopbygning. Det er vigtigt at minimere risikoen for fugtophobning udvendigt. Det kan f.eks. gøres med udhæng, en beskyttende regnskærm og korrekt afstand til terræn.