Valg af materialer og isoleringstype

Få et overblik over, hvilke isoleringsmaterialer og -typer der egner sig til efterisolering af loft.

Husk, at der skal tages højde for forskellige forhold, der kan have indflydelse på, hvad der er den bedste isoleringsløsning.

Der kan være konstruktionsmæssige aspekter som f.eks. tilgængelighed i loftrummet, der gør indblæsning af løsfyld lettere end isoleringsbatts.

Derudover kan der være funktionelle behov og ønsker til brugen af loftrummet, der skal tages højde for. Det kan f.eks. være, hvis det anvendes til opbevaring, eller hvis der er etableret tekniske installationer, som skal serviceres.

Læs mere om isoleringsmaterialer her

Overhold BR-krav

Ved efterisolering af loft er det et krav i BR18 at overholde en U-værdi på 0,12 W/m2K. Afhængigt af materialet er det nødvendigt med forskellige tykkelser på isoleringen for at opnå den krævede U-værdi. Det skyldes, at materialer med en lav varmeledningsevne (lambda-værdi) giver en større isoleringseffekt end materialer med en høj varmeledningsevne.

Herunder kan du se, hvor mange mm der skal isoleres med for at opnå en U-værdi på 0,12 W/m2K.

Image
BR-krav ved efterisolering af loft

Data om isoleringsmaterialerne

Få et overblik over de forskellige materialer og materialetypers isoleringsegenskaber. 

* Hvis der står "Egnethed skal vurderes", bør du kontakte en fagperson for at få fastlagt, om materialet er egnet til det ønskede formål. Det gælder især, når det handler om materialets egnethed i forhold til brand og fugt.

Læs mere om isoleringsmaterialer her

Biobaserede isoleringsmaterialer

Biobaserede isoleringsmaterialer er baseret på råstoffer fra naturen såsom træer, hampeplanter, halm og græs.

Materiale Type λ-værdi
(W/mK)
Tykkelse
(mm)
U-værdi
[W/m2K] 
Densitet
(kg/m3)
Papir Løs 0,038 310 0,12 44
Batts 0,038 310 0,12 45
Træfiber Løs 0,038 310 0,12 36
Batts 0,037 300 0,12 49
Trykfast Kræver specific vurdering
Hamp Batts 0,040 330 0,12 35
Blok Kræver specific vurdering
Græs Batts 0,041 335 0,12 40
Halm Element Kræver specific vurdering
Mineralske isoleringsmaterialer

Mineralske isoleringsmaterialer er baseret på råstoffer som sten og mineraler.

Materiale Type λ-værdi
(W/mK)
Tykkelse
(mm)
U-værdi
[W/m2K] 
Densitet
(kg/m3)
Stenuld Løs 0,039 320 0,12 39
Batts 0,036 295 0,12 38
Trykfast Kræver specific vurdering
Glasuld Løs 0,037 300 0,12 26
Batts 0,034 280 0,12 31
Trykfast Kræver specific vurdering
Celleglas Trykfast Kræver specific vurdering
Letklinker Løs Kræver specific vurdering
Blok Kræver specific vurdering
Kalciumsilikat Trykfast Kræver specific vurdering
Aerogel Måtte Kræver specific vurdering
Isoleringsmaterialer af plast

Plastbaserede isoleringsmaterialer er fremstillet af råolie.

Materiale Type λ-værdi
(W/mK)
Tykkelse
(mm)
U-værdi
[W/m2K] 
Densitet
(kg/m3)
Polystyren Løs Kræver specific vurdering
Trykfast Kræver specific vurdering
PUR Trykfast 0,027 220 0,12 40
PIR Trykfast 0,022 180 0,12 38
Fenolskum Trykfast 0,021 170 0,12 36

Klimapåvirkning

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige isoleringsmaterialer påvirker klimaet. For at få det samlede billede skal man medregne en lang række faktorer, der omfatter alle led i materialets livscyklus. Det gælder helt fra, at råstoffet bliver udvundet, til det i sidste ende bliver bortskaffet eller genanvendt. Den største påvirkning sker dog typisk i produktionsfasen.

Produktion

Her kan du se udledningen af CO2-ækvivalenter ved produktion af 1 m2 isolering med det valgte materiale for at opnå en U-værdi på 0,12 W/m2K.

Image

Livscyklus

Her kan du se udledningen af CO2-ækvivalenter i løbet af livscyklussen for 1 m2 isolering med det valgte materiale for at opnå en U-værdi på 0,12 W/m2K

Image

Øvrige materialebeskrivelser

Materialeegenskaber for isoleringsmaterialer som f.eks. deres modstandsdygtighed og reaktion på brand og fugt er vigtig at forholde sig til i forbindelse med udvælgelse af det bedst egnede materiale.