Guide til varmeafgiversystemer

Radiatorer dimensioneres til at kunne opvarme rum ved det dimensionerende varmetab, dvs. ved en udetemperatur på -12 °C.

Ved dimensionering af 2-strengs radiatoranlæg benyttes typisk de temperatursæt, som er angivet i nedenstående tabel.

Ved dimensionering af 1-strengs radiatoranlæg benyttes de returtemperaturer, som er angivet i nedenstående tabel. Fremløbstemperaturen dimensioneres

10 °C højere end returtemperaturen. I dag er det sjældent, at der installeres 1-strengs radiatoranlæg i enfamilieshuse, da det af mange grunde, bl.a. energimæssige, er ufordelagtigt.

I ældre olie- og gasopvarmede enfamilieshuse, dvs. huse opført før slutningen af 80’erne, dimensionerede man typisk varmeanlæggene til en fremløbstemperatur på 80 °C og en returtemperatur på 60 °C ved en udetemperatur på -12 °C.

I fjernvarmeopvarmede enfamilieshuse dimensionerede man helt op til midten af 90’erne typisk varmeanlæggene til en fremløbstemperatur på 80 °C og en retur-temperatur på 40 °C ved en udetemperatur på -12 °C.

Som det ses, er de temperatursæt, der tidligere blev benyttet ved dimensionering, væsentligt anderledes end de temperatursæt, der benyttes i dag.

De høje dimensionerende fremløbs- og returtemperaturer kan medføre nogle problemer f.eks. ved udskiftning af varmekilde. Ønsker man eksempelvis at udskifte en ældre gaskedel til en moderne kondenserende kedel, som kører ved lavere fremløbs- og returtemperaturer, vil det lavere temperaturniveau medføre, at radiatorernes ydelse reduceres. Dette betyder, at det kan være nødvendigt at installere ekstra radiatorer.

Regler for installation af olie- og gaskedler

Reglerne for installation af olie- og gaskedler er:

• Der må ikke installeres olie- eller naturgaskedler i nye huse, medmindre der ikke er egnede alternativer til rådighed

• Der må ikke installeres oliekedler i eksisterende huse i områder, hvor det er muligt at installere fjernvarme eller naturgas som alternativ

Det er meget svært at få dispensation, men det kan lade sig gøre, hvis samtlige andre varmekilder er undersøgt, og ikke kan anvendes i det enkelte tilfælde. Fx kan grundens størrelse være for lille til, at der kan lægges varmeslanger, bygningen kan ligge så tæt på naboer, at en varmepumpe vil være kilde til støjgener hos naboer, eller det kan ske, at der er ikke plads til at installere pillefyrede kedler.

Ved 1-strengsanlæg anvendes en ringledning med konstant cirkulation. Ved hver radiator bliver etableret en hydraulisk modstand. Det er tryktabet over denne modstand, der driver vandet gennem radiatoren.

Radiatortermostatventilerne skal vælges med stor Kv-værdi (lille modstand og stor åbning), typisk mellem 1 og 3. Der skal altid vælges radiatortermostatventiler beregnet for 1-strengssystemer (følg ventilleverandørens anvisninger).

Der kan ikke etableres stor afkøling i radiatoranlægget (maks. 10 °C), så anlægstypen regnes generelt uegnet til fjernvarmeinstallationer.

Image

Den altid varme cirkulationskreds (ringledning) giver et større varmetab, der ikke altid kan udnyttes.

Ved 2-strengs anlæg er radiatorerne parallelforbundne. Herved fås et højt tryk til hver radiatortermostatventil, og afkølingen over hele anlægget kan blive meget stor.

Radiatortermostatventilerne bør vælges med et tryktab på maks. 0,1 bar (1 mVs) i dimensioneringstilstanden.

Radiatortermostatventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen. Er der monteret radiatortermostater med forindstilling, kan den optimale fordeling af vandet findes ved at justere disse. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg.

Image

Overstrømningsregulatorer placeres ofte efter sidste radiator på strengen for at sikre flow i anlægget, når radiatorventilerne er lukket. Den bør justeres, så flowet er passende, dog uden for høje returtemperaturer. I nedenstående figur ses et 2-strengs varmeanlæg (gasfyret) med overstrømningsregulator/-ventil.

Image

Gulvvarme er blevet en populær opvarmningsform, og i dag bygges parcelhuse stort set kun med gulvvarmeanlæg som eneste varmeanlæg.

Der skelnes mellem baderum og opholdsrum.

I barfodsområder bør overfladetemperaturen være fra 26 - 30 °C ved tunge materialer og fra 23 - 28 °C ved lette materialer som træ.

I opholdsrum angiver en overfladetemperatur på 19 - 29 °C ved normale sko.

I praksis skal nok regnes med, at overfladetemperaturen i opholdsrum skal være 22 – 23 °C som minimum ved almindeligt brug. I randzoner kan højere temperaturer tolereres.

Gulvvarmeanlæg dimensioneres ligesom radiatoranlæg til at kunne opvarme rummet ved det dimensionerende varmetab, dvs. ved en udetemperatur på -12 °C.

I nedenstående figur ses dimensionerende varmetab pr. m2 gulvareal som funktion af fremløbstemperaturen.

Image

Fremløbstemperaturen til gulvvarmen er, som det ses i nedenstående figur, vigtig. Den skal altid baseres på de krav/begrænsninger, som gulvbelægning, gulvvarmeslange og gulvopbygning stiller/sætter.

Image

I nedenstående tabel ses anbefalede fremløbstemperatur til gulvvarmekredse afhængig af gulvtypen, som en typisk middel driftssituation i fyringssæsonen.

Ved dimensionerende forhold vil fremløbstemperaturen være betydeligt højere, som det ses i nedenstående figur med varmetab pr. m2 gulvareal som funktion af fremløbstemperaturen.

I nedenstående tabel ses anbefalede dimensionerende temperaturdifferencer for gulvvarmesystemer.

Image

For at kunne beregne de vandmængder, der skal strømme gennem de enkelte radiatorer eller gulvvarmekredse, er det nødvendigt at kende bygningens dimensionerende varmetab samt varmeanlæggets dimensionerende fremløbs- og returtemperatur (til beregning af temperaturdifferensen).

I nedenstående tabel ses varmetab i kW for huse som funktion af byggeår og størrelse.

De dimensionerende fremløbs- og returtemperatur for radiator- og gulvvarmeanlæg ses på de foregående sider.

For at kunne finde varmetab, flow pr. rum og flow pr. radiator, er det nødvendigt at registrere en række data vedr. bygningen og dens klimaskærm:

• Årstal

• Husets samlede areal, Atotal

• Husets samlede dimensionerende varmetab, Ptab, total

• Varmesystem (en eller to strengs radiatorsystem)

• Gulv og vinduesareal pr. rum, Arum og Avinduer, rum

• Samlet dimensionerende varmetab fra vinduerne, Pvinduer, total (Σ(Varmetab pr. m2 vindue • Avinduer, rum))

• Antal radiatorer pr. rum, nradiator

Vejledende dimensionerende varmetab pr. m2 for vinduerne findes i nedenstående tabel.

Ved 2-strengs anlæg er radiatorerne parallelforbundne. Herved fås et højt tryk til hver radiatortermostatventil, og afkølingen over hele anlægget kan blive meget stor.

Radiatortermostatventilerne bør vælges med et tryktab på maks. 0,1 bar (1 mVs) i dimensioneringstilstanden.

Radiatortermostatventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen. Er der monteret radiatortermostater med forindstilling, kan den optimale fordeling af vandet findes ved at justere disse. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg.

Image

Overstrømningsregulatorer placeres ofte efter sidste radiator på strengen for at sikre flow i anlægget, når radiatorventilerne er lukket. Den bør justeres, så flowet er passende, dog uden for høje returtemperaturer. I nedenstående figur ses et 2-strengs varmeanlæg (gasfyret) med overstrømningsregulator/-ventil.

Image

Gulvvarme er blevet en populær opvarmningsform, og i dag bygges parcelhuse stort set kun med gulvvarmeanlæg som eneste varmeanlæg.

Der skelnes mellem baderum og opholdsrum.

I barfodsområder bør overfladetemperaturen være fra 26 - 30 °C ved tunge materialer og fra 23 - 28 °C ved lette materialer som træ.

I opholdsrum angiver en overfladetemperatur på 19 - 29 °C ved normale sko.

I praksis skal nok regnes med, at overfladetemperaturen i opholdsrum skal være 22 – 23 °C som minimum ved almindeligt brug. I randzoner kan højere temperaturer tolereres.

Gulvvarmeanlæg dimensioneres ligesom radiatoranlæg til at kunne opvarme rummet ved det dimensionerende varmetab, dvs. ved en udetemperatur på -12 °C.

I nedenstående figur ses dimensionerende varmetab pr. m2 gulvareal som funktion af fremløbstemperaturen.

Image

Fremløbstemperaturen til gulvvarmen er, som det ses i nedenstående figur, vigtig. Den skal altid baseres på de krav/begrænsninger, som gulvbelægning, gulvvarmeslange og gulvopbygning stiller/sætter.

Image

I nedenstående tabel ses anbefalede fremløbstemperatur til gulvvarmekredse afhængig af gulvtypen, som en typisk middel driftssituation i fyringssæsonen.

Ved dimensionerende forhold vil fremløbstemperaturen være betydeligt højere, som det ses i nedenstående figur med varmetab pr. m2 gulvareal som funktion af fremløbstemperaturen.

I nedenstående tabel ses anbefalede dimensionerende temperaturdifferencer for gulvvarmesystemer.

Image