Udskiftning af mekanisk ventilation
Energiløsningen gennemgår udskiftning af ældre mekanisk ventilation med nyt anlæg i ikke-beboelse.
Udførelse
Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin, eller i samtale med dine kunder, så de forstår, hvad energiløsningen indebærer.
Dimensionering
Ventilationsanlægget skal dimensioneres til at opretholde et tilfredsstillende termisk og atmosfærisk indeklima.
DS 1752 ”Projekteringskriterier for indeklimaer” specificerer tre forskellige kategorier af kvalitet af det termiske og atmosfæriske indeklima, som kan vælges opfyldt, når et lokale skal ventileres.
Kategorien ”A” imødekommer et højt forventet niveau, kategorien ”B” et middel forventet niveau og kategorien ”C” et moderat forventet niveau.
Indeklimaklasse | A | B | C |
---|---|---|---|
Operativ temperatur i °C
|
|
|
|
Træk og lufthastigheder Trækrisiko ((draught rate), maks1) |
15 % | 20 % | 25 % |
Atmosfærisk indeklima i ppm CO₂-koncentration (over udeniveau) |
460 | 660 | 1.190 |
- For rum med stillesiddende aktivitet stiller Bygningsreglementet krav om en maksimal trækrisiko på 20 %
- I daginstitutioner og undervisningsrum i skoler og lignende stiller Bygningsreglementet krav til maksimalt 1.000 ppm (absolut) for dimensionerende forhold
Kvaliteten af det termiske indeklima omfatter den operativ temperatur, som er middelværdien af luft-og middelstrålingstemperaturen og trækrisikoen.
Den operative temperatur kan måles med et globetermometer, som er en hul matsort beholder (kugle med en diameter på 15 cm) med et termometer i.
Træk er en uønsket lokal afkøling af kroppen forårsaget af luftbevægelse og temperatur. Det er den oftest forekommende årsag til klager i ventilerede lokaler. En trækvurdering eller trækrisikoen kan udtrykkes som den procentdel af personer, der forventes at være generet af træk.
Oplevelsen af træk er afhængig af luftens hastighed, temperaturen og turbulensintensiteten. Turbulensintensiteten er standardafvigelsen divideret med middelværdien af lufthastigheden. I rum ventileret efter opblandingsprincippet er turbulensintensiteten typisk ca. 40 %. Hvis man ikke kender turbulensintensiteten, kan denne værdi benyttes.
Trækrisikoen måles med trækmåleudstyr til ventilation og indeklima, der kan måle samhørende værdier for lufttemperatur og -hastighed. Disse måledata omsættes i måleudstyret til trækrisikoen.
Kvaliteten af det atmosfæriske indeklima omfatter CO2-koncentration, som er en god indikator for forureningen forårsaget af stillesiddende mennesker.
CO2-koncentration måles med en CO2-måler.
Målere

Valg af komponenter
For at reducere el- og varmeforbruget mest muligt bør der benyttes de mest energieffektive komponenter i ventilationsaggregatet.
Der bør benyttes ventilatorer og motorer med højest mulige virkningsgrader. Ventilatorerne bør være radialventilatorer med bagudrettede skovle (B-hjul) med eller uden hus, eller aksialventilatorer.
Motorerne bør være i effektivitetsklasse IE4 eller IE5. De mest energieffektive motorer på markedet i dag er permanent magnetmotorer af synkron reluktansmotor-typen.
Hvis det er muligt, bør der anvendes en modstrømsveksler til varmegenvinding.
Behovet for ventilation er sjældent konstant, men varierer over døgnet og året. Ventilationsanlæg er projekteret ud fra en stor person- og varmebelastning i rummet. I mange situationer er belastningen langt mindre, og det er vigtigt at tilpasse anlæggets ydelse til behovet på en energieffektiv måde. Den mest energieffektive tilpasning af anlæggets ydelse til behovet sker ved hastighedsregulering af ventilatorerne og denne reguleringsform bør som udgangspunkt vælges.
Installation
Eksisterende installation
Det eksisterende ventilationsanlæg, som typisk er placeret i kælder, i loftsrum eller på tag, demonteres.
Ny installation
Det nye ventilationsanlæg monteres. Eftervarmefladen og eventuelt kølefladen forbindes til henholdsvis varme- og kølesystemet. Der etableres afløb og anlægget tilsluttes elektrisk af en autoriseret elinstallatør. Anlægget sættes afslutningsvis i gang.
Ventilationsanlæggets brugere skal have overleveret en fyldestgørende dansk installationsvejledning, som skal følge med anlægget fra producenten. Vejledningen skal altid følges nøje.
Hele ventilationsanlægget skal udføres, så det lever op til gældende regler i forskrifter som er relevante for ventilationsanlæg, herunder Bygningsreglementet (BR18), DS 447 ”Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer”, DS 428 ”Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg” og DS 452 ”Termisk isolering af tekniske installationer”.
Bemærk desuden, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning A-1-1.
Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år, skal forsynes med målere til måling af elforbruget. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.
I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år, skal varmeforbruget måles. Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWh pr. år, skal måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.
Frostfri placering af ventilationsaggregat
Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – fx i tagrum eller på tag – skal det være sikret mod dette. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat.
Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostspræng¬ning, og kondensafløbet skal være isoleret.
Afløb for kondensvand
Et ventilationsaggregat med modstrømsvarmeveksler kræver et afløb for kondensvand.
Ventilationsaggregatets bund placeres, så der er fald mod afløb på 1-1,5 %.
Afløbsrør skal have tilsvarende fald, og afløbet skal ledes til en vandlås. Vandlåsen skal være let tilgængelig for rensning og evt. efterfyldning om sommeren.
Underlag for aggregat
Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet eller tag, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære anlægget samt 1-2 mand.
Desuden skal underlaget være vibrationsfrit.
Isolering af ventilationskanaler og aggregater
Ventilationskanaler og -aggregater uden komfortkøling, til komfortkøling og i varmluftanlæg skal isoleres. Isoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i DS 452 for termisk isolering tekniske installationer.
Rør til fremføring af varme til varmluftanlæg isoleres som anført under rumopvarmningsanlæg.
Isolering af indtags- og afkastkanaler
Ventilationskanaler til udeluftindtag og afkast til det fri efter varmegenvindingsanlæg kan være uisolerede mod energitab ved udvendig placering.
Afkast til det fri og udeluftindtag isoleres klasse 4, hvis de er placerede inden for klimaskærmen.
Der bør dog isoleres mod kondens efter forholdene både ude og i opvarmede rum.
Fald på afkastkanal
Der skal være let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.
Elektrisk tilslutning
Elektrisk tilslutning af anlægget skal foretages af en autoriseret el-installatør.
Funktionsafprøvning
I henhold til DS 447:2013, kapitel 6.3, 7.3 og 8.3 ”Indregulering og aflevering”, skal et ventilationsanlæg være indreguleret af ventilationsentreprenøren.
I afsnit 6.3.3 er det væsentligt at bemærke, at der skal gennemføres en funktionsafprøvning af ventilationsanlægget før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug til luft-transport af luftmængder, samt at eventuelt behovsstyring fungerer efter hensigten.
Dokumentation herfor leveres for indregulering af alle de væsentlige parametre, som er:
- Indblæst og udsuget luftmængde
- Trykdifferenser over anlæg (suge- og trykside) samt komponenter
- Effektoptag og omdrejningstal for ventilatormotorer
- Temperaturvirkningsgrad for varmegenvindingsenhed
Aflevering
Aflevering skal ske iht. DS 447 (afsnit 6.3.3) for, at ventilationsanlægget er lovligt installeret.
Service og eftersyn
Ventilationsanlægget skal vedligeholdes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik, der styrer og regulerer anlægget.
Aggregatet skal placeres, så der er mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer.
Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationsanlægget ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Drift- og vedligeholdelsesmanualen skal udarbejdes som anvist i henhold til DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
Det ses dog ofte, at ventilationsanlæg ikke drives og vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren eller installatøren, hvilket ofte medfører ringe komfort for bygningens brugere og væsentligt højere energiforbrug end nødvendigt.
VENT-ordningen
VENT-ordningen er en serviceordning for drift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg.
VENT-ordningen sikrer, at et ventilationsanlæg til stadighed lever op til de krav, ejeren har til ventilation, samtidig med at energiforbruget altid er mindst muligt.
VENT-ordningen sikrer virksomheden:
- En effektiv udnyttelse af energien til ventilationsanlæg
- Et bedre indeklima
- Et bedre og sundere arbejdsmiljø
I VENT-ordningen sikres kvaliteten af arbejdet og funktionen af ventilationsanlægget ved:
- Anvendelse af godkendte, veluddannede servicemontører og godkendt måleudstyr
- Anvendelse af godkendte retningslinjer for VENT service
- Måling og gennemgang af alle relevante dele i ventilationsanlægget
- Stikprøvekontrol af VENT-firmaet og VENT-montørens arbejde
Yderligere information
Bygningsreglementet
Danske standarder
DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer
DS 1752 Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet
DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger