Funktionsafprøvning af fjernvarmeanlæg

Kontrol af fjernvarmeanlæggets energimæssige effektivitet - fjernvarmeveksler

Før du begynder, kan du med fordel downloade og printe vores prælavede registreringsskema til denne test:

Download registreringsskema

Lovkrav

Der findes ikke egentlige lovkrav vedrørende vekslerens effektivitet og trykdifferensen over den. I DS469 kap. 6.9.2 ”Forsyningsanlæggets driftsforhold” står der: ”Varmeanlægget udformes og dimensioneres i øvrigt ud fra de driftsparametre, der er givet af den eller de valgte forsyningsformer”. 

Det er ofte det lokale fjernvarmeværk, der stiller krav til veksleren. Hvis det ikke er tilfældet, kan DS469 benyttes, og der testes ved et primær-temperatursæt på 60/40°C. Endelig kan der være specificeret i krav i udbuddet, der skal testes for.

Definition

Vekslerens effektivitet angiver dens egenskab til at overføre varmeenergi fra væsken på den primære side til væsken på den sekundære side. Effektiviteten hænger sammen med tryktabet, da en høj effektivitet medfører et bestemt tryktab i veksleren. Det vil sige, jo mere effektiv veksler, desto højere tryktab. 

Vurderingen af vekslerens effektivitet baseres på målinger af følgende parametre:

  • Fremløbs- og returtemperatur på primærsiden 
    (Tprimær, frem og Tprimær, retur )
  • Fremløbs- og returtemperatur på sekundærsiden 
    (Tsekundær, frem og Tsekundær, retur )
  • Trykdifferens primærside 
    (Δpprimær)
  • Trykdifferens sekundærside 
    (Δpsekundær)
  • Ydelse/effekt 
    (Pveksler)

Effektiviteten beregnes efter:

Σ = Tp, frem-Tp, retur 

      Tp, frem-Ts, retur

 

Trykdifferensen beregnes efter:

ΔP = ΔPdellast x (flownominel)2

               (flowdellast)

 

​Målepunkter og målemetoder

Til at vurdere, om veksleren er i stand til at overføre den specificerede effekt med den ønskede afkøling, og om tryktabet i veksleren overstiger det dimensionerende pumpetryk, indgår følgende  målepunkter:

  • Fremløbs- og returtemperaturer på primærsiden via energimåler, hvis en sådan er etableret. 
    Ellers måles temperaturerne via temperaturfølere monteret i rørledningerne 

  • Sekundærsiden via temperaturfølere monteret i rørledningerne 

  • Trykdifferens på primær- og sekundærside via trykdifferensmålere/-udtag monteret i rørledningerne 

  • Ydelse/effekt via energimåler, hvis en sådan er etableret. Ellers kan der bruges en måleventil, 
    hvorfra vandmængden kan bestemmes.

Vekslerydelsen/effekten beregnes ud fra vandmængden samt temperaturmålinger i frem- og returløbene. 

Under testen skal der være et vist varmeeffektaftag. Hvis det ikke er muligt at udføre testen med nominelt varmeforbrug (det vil sige med de driftskonditioner, som fremgår af vekslerens datablad), kontrolleres vekslerens ydelse med den tilhørende Excel-beregner her: 

/etageejendomme/installationer/
varmeinstallation/funktionsafproevningoverblik- etage/)

Ved delbelastning kan tryktabet omregnes til nominel drift ved at skalere i 2.potens. 

Der skal være afspærret til andre dele af bygningens installationer.

Principskitse
Image

 

Forudsætninger for test:
Det er en forudsætning for testen, at der enten er etableret en energimåler med udlæsning af temperaturer og flow, eller at der er etableret de trykudtag, termometre og måleventil, som er vist på ovenstående skitse. Målingerne af temperaturer og tryk foretages med kalibrerede instrumenter.
Omfang af test
Der skal driftes over en periode på 10-15 min. og der skal måles sammenhørende værdier for temperaturer og tryk.
Tidspunkt for testens gennemførelse
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden.
Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

  • Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
  • Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
  • Målepunkter
  • Måleudstyr der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Det samlede resultat
Acceptkriterium

Testens resultat accepteres, hvis:

  • Vekslerens effektivitet er bedre end 95% af det specificerede
  • Vekslerens differenstryktab på såvel primær- som sekundærside er under 10% højere end det specificerede ved det aktuelle flow
Typiske årsagertil afvigelser

Tryktabene og virkningsgraden måles og analyseres, herunder sammenholdes de med de specificerede værdier fra databladet for den installerede veksler. 

Typiske årsager til afvigelser er:

  • Veksleren er ikke den korrekte i forhold til det specificerede
  • Veksleren er skæv
  • Veksleren har ikke den kapacitet, som er specificeret på databladet

Overblik over funktionsafprøvninger