Funktionsafprøvning af fjernvarmeanlæg

Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler)

Før du begynder, kan du med fordel downloade og printe vores prælavede registreringsskema til denne test:

Download registreringsskema

Lovkrav
I Bygningsreglement BR18 kap. 11 er der krav til funktionskontrol af varmeanlægog køleanlæg iht. DS469:2013. ”Varme- og køleanlæg i bygninger”
Testen skal eftervise, at entreprenørernes ydelser vedrørende DS469 lever op til
kravene i udbudsmaterialet således, at bygherren kan acceptere
entreprenørernes ydelser.
Definition

Automatikken skal være i stand til at styre og regulere varmeanlægget effektivt og energioptimalt, samtidig med at krav til funktioner og indeklima er opfyldt. Kontrol af varmeanlæggets automatik er baseret på vurdering og målinger på:

  • Reguleringsventiler i varmeanlæg, dvs. ventiler til regulering af vandflow i direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg (veksler) med shuntventiler
  • Reguleringsventiler i blandekredse
  • Looptuningsrapport medmindre bygherren ønsker ventilerne kontrolleret. 
​Målepunkter og målemetoder

Til at eftervise automatikkens evne til at styre og regulere varmeanlægget effektivt og energioptimalt indgår følgende måle- og kontrolpunkter:

  • Måling af reguleringsevne for reguleringsventiler i varmeanlæg
  • Måling af reguleringsevne for reguleringsventiler i blandekredse

Målinger:

  1. Regulatoren sættes i manuel indstilling.
  2. Der foretages to setpunkts ændringer. En hvor setpunktet hæves,
    og en hvor setpunktet sættes tilbage til udgangspunktet. Som
    udgangspunkt ændres setpunkter med +/- 5°C i tilfælde af
    temperaturreguleringer
  3. Testdata skal registreres med passende interval, dvs. med et
    interval på ½-1 min.

Bemærk: 

  • Selve ændringen af setpunkter vurderes i forhold til reguleringsområdet, afhængigt af de forudsætninger, der ligger til grund for projekteringen med hensyn til setpunktsområde (min./maks. temperaturer).
  • Registrering af data skal derfor ske så tilpas hurtigt, at eventuelle pendlinger vil blive afsløret.

Reguleringspunkter, der som minimum skal registreres i forbindelse med test:

Temperaturreguleringer i varmeanlæg:

  • Setpunkt
  • Temperatur, fremløb

Blandekredse i varmeanlæg:

  • Setpunkter
  • Temperatur, fremløb
  • Temperatur, retur (undersøger om kontraventil virker, så vandet ikke løber
    den forkerte vej)
Principskitse

Reguleringsventil i varmeanlæg

Image

Reguleringsventil i blandekreds

Image

Reguleringsventil i varmeanlæg Reguleringsventil i blandekreds
Image
Image
Forudsætninger for test:

Før testen gennemføres skal:

  • Alle vandkredse i varmeanlægget skal være indreguleret af de respektive
    entreprenører i.h.t. DS469:2013, kap. 14.7 ”indregulering”, kap. 16 ”Kontrol og
    afprøvning”, kap. 1 ”indregulering” samt øvrige skærpende krav i
    udbudsmaterialet.
  • Alle entreprenørers dokumentation for egenkontrol og indregulering af alle
    aktiviteter nævnt i DS447:2013 ogDS469:2013 skal være godkendt (inkl. evt.
    krævet mangeludbedring)
  • Bygningsautomatikken skal være indreguleret iht. bips beskrivelsesværktøj
    ”Bygningsautomation”, september 2012, basisbeskrivelse punkt 3.6.7.4
    ”Dokumenteret looptuning” stk. 1-11 (dvs. inkl. byggeledelsens godkendelse af
    looptuningsrapporten) samt øvrige skærpende krav i udbudsmaterialet.
Omfang af test
Hvis der foreligger en looptuningsrapport, kan den betragtes som en
funktionsafprøvning, hvis indsvingningstiderne overholder acceptkriterierne (se
senere).Der skal udfyldes en attest vedrørende kontrol af ventilerne baseret på
looptuningsrapporten og denne vedlægges som bilag til denne attest.
Hvis indsvingningstiderne længere end 10 minutter på flere af varmekredsene
eller hvis bygherren ønsker kontrolmålinger, skal der foretages en
stikprøve.Stikprøveomfanget vil som minimum være reguleringssløjfen i
forsyningskredsen samt 25% af ventilerne i blandekredsene.
Bygherren og dennes tilsyn udpeger umiddelbart før opstart på
funktionsafprøvningen de blandekredse, der udtages til stikprøvekontrol.
Såfremt der observeres fejl og mangler i ovenstående stikprøvekontrol, øges
omfanget af kontrol for denne type anlæg til det dobbelte.
Tidspunkt for testens gennemførelse
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden.
Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

  • Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
  • Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
  • Målepunkter
  • Måleudstyr der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Det samlede resultat
Acceptkriterium

Testens resultat accepteres, hvis step-respons-testene viser, at den enkelte
reguleringskreds:

  • Er stabil, inden testen begyndes.
  • Laver en hurtig indsvingning til stabil værdi ved nyt højere setpunkt (maks. 10
    min. indsvingningstid)
  • Laver en hurtig indsvingning til stabil værdi ved nyt lavere setpunkt (maks. 10
    min. indsvingningstid)
  • Ved en god regulering må der normalt ikke forekomme mere end tre til fire
    registrerbare svingninger
  • Ikke pendler
Årsager til afvigelser
  • Reguleringsventilerne ikke er dimensioneret korrekt i forhold til belastning og differenstryk, hvilket giver problemer med pendling og dårlig regulering
  • Forkert indstilling af regulatoren (enten forstærkningen, integrations-tiden eller differentialtiden), - det giver problemer med langsom indsvingning til stabil værdi. 

Overblik over funktionsafprøvninger