Behandlingscenter gik fra træpiller til varmepumpe: sparer 75 % på varmeregningen
Behandlingscentret Sct. Ols på Bornholm brugte 88 ton træpiller om året, og fyret krævede rensning flere gange om ugen. Ved at skifte fra pillefyr til luft til vand-varmepumper opnåede centret en stor besparelse på varmeudgifter og drift og fik samtidig mere varmt vand.
Fordele
Mindre varmeregning
Mindre drift
Mulighed for længere bade til beboerne
Mere miljøvenlig og energieffektiv varme
Mit job er blevet betydeligt nemmere, for varmepumperne fungerer upåklageligt. De er både driftssikre og så effektive, at vi har rigeligt varmt vand på alle tider af døgnet.
| Indsats | Før | Efter |
|---|---|---|
| Installation af varmepumper | Træpillefyr, årsforbrug: 88 ton | 5 luft til vand-varmepumper 16-20 kW med SCOP 3,5-5 |
| Udskiftning af cirkulationspumpe | Forældet pumpe | Ny pumpe |
| Udskiftning af varmtvandsbeholder | Central varmtvandsbeholder | Decentrale varmtvandsbeholdere |
| Efterisolering af rør i teknikrum | Ingen rørisolering | 40 mm rørisolering |
Sådan foregik det
Behandlingscentret Sct. Ols på Bornholm har plads til 12 beboere samt dagbehandling. Centrets pillefyr brugte omkring 88 ton træpiller om året og havde længe været til gene. De seneste 25 år skulle fyret tjekkes og repareres flere gange om måneden. Da fyret til sidst stod af, gav det mening at skifte til en mere fremtidssikret, energieffektiv og klimavenlig energiløsning.
Foreberedelse
1 eller flere varmepumper?
Før installation skulle det vurderes, hvorvidt der skulle installeres 1 stor central varmepumpe eller mindre decentrale varmepumper. Da der er meget varmetab ved at lede varmen mellem de 3 opvarmede bygninger, som lå med 15-30 meters afstand mellem sig, blev det besluttet at installere flere decentrale pumper. Energiberegninger og sammenligning af driftsomkostninger blev desuden inddraget i beslutningen. Varmepumpeinstallatører beregnede, at der var behov for 4 varmepumper med en effekt på 20 kW og 1 med 16 kW.
Ud med det gamle fyr
Det udtjente træpillefyr blev afmonteret og fjernet sammen med skorsten, pumper, rør og den gamle varmtvandsbeholder. Dermed blev det muligt at installere varmepumperne, cirkulationspumper, nye rør samt rørisolere og koble dem til bygningens eksisterende varmeanlæg.
Ubrugte dele fjernes
Før installation af varmepumperne blev der ryddet i fyrrum og teknikrum i alle bygningerne, hvor el- og vandinstallationer også samles. Overflødige rør, pumper og den gamle varmtvandsbeholder blev fjernet. Man valgte dog at efterlade de gamle rør mellem bygningerne, der havde ledt varmen fra pillefyret rundt. Disse rør var dyre og besværlige at fjerne, og det var ikke nødvendigt.
Udførelse
Varmepumper
2 af de 20 kW varmepumper blev placeret, hvor skorstenen til træpillefyret havde stået. Udedelen kunne her placeres udenfor på bagmuren.
De 2 andre 20 kW varmepumper blev placeret i et gammelt fyrrum i bygning 2, og den sidste 16 kW varmepumpe blev placeret i et nyindrettet teknikrum i bygning 3. Udedelene blev placeret bag en mur i haven for at skjule dem. Varmepumperne blev koblet til de eksisterende varmerør i alle bygningerne.
Cirkulationspumper, rør og varmtvandsbeholdere
Under udskiftning blev cirkulationspumperne og udtjente rør i varmeanlægget udskiftet, og de synlige rør i teknik- og fyrrum blev isoleret. Der blev installeret mindre decentrale varmtvandsbeholdere i stedet for den store gamle centrale varmtvandsbeholder fra pillefyret.
Radiatorer
For at sikre optimal udnyttelse af varmen blev radiatorerne indreguleret. Det er vigtigt at indregulere radiatorer, når fremløbstemperaturen ændrer sig, hvilket altid sker ved konvertering fra et fyr til varmepumpe. Radiatorsystemet var et 1-strengsanlæg, hvilket kan fungere optimalt med en lavere fremløbstemperatur, hvis et relativt højt flow igennem systemet opretholdes.
Konklusion
Skiftet fra træpiller til varmepumpe har været en succes, der giver en grønnere fremtid med lavere udgifter. Det fortæller projektansvarlig og indehaver af Bornholm Agro Finn Stenby:
”Varmepumperne har et mindre varmetab, fordi deres lavere fremløbstemperaturer leverer en stor mængde lunkent vand i stedet for lille mængde vand med høj varme. Det giver en langt bedre energiudnyttelse end træpillefyret, som havde høje temperaturer og et stort varmetab. Udskiftningen sparer en stor del af energiforbruget og fremtidssikrer bygningens varmekilde.”
Projektet har givet en række konkrete resultater:
- Mindre drift
Udskiftningen har lettet arbejdet betydeligt for bygningens driftsansvarlige. Varmepumperne kræver minimal drift, imens træpillefyret i den sidste tid skulle vedligeholdes 3-4 gange om måneden. - Vejrkompensering sparer penge
Varmepumpernes fremløbstemperatur ændrer sig efter udetemperaturen ud fra en varmekurve. Fremløbstemperaturen kan variere mellem 22-55 °C og sikrer 22 °C i bygningen. Det sikrer den bedste driftsøkonomi. - Radiatorer med høj energiudnyttelse
Ved at lade radiatorerne køre med lunkent vand og et højt flow i stedet for et lille flow med høj varme udnyttes energien bedre. Med den lavere fremløbstemperatur og dermed mindre afkøling har radiatorerne en jævn temperatur over hele fladen, hvilket skaber en jævn rumtemperatur med mindre temperaturforskelle mellem gulv og loft og dermed også bedre komfort. - Energi- og økonomisk besparelse
Eludgiften til drift af de nye varmepumper er kun ca. 25 % af de tidligere udgifter til træpiller. Det skyldes bl.a., at varmepumpernes SCOP ligger på 3,5 til 5 og dermed leverer op til 5 kWh varme for 1 kWh elforbrug. Varmepumpernes decentrale placering sparer et varmetab i rørene mellem bygningerne, så varmen udnyttes optimalt. Skift til decentrale varmtvandsbeholdere gav også en stor varmebesparelse, da den centrale varmtvandsbeholder havde et højt varmetab. - Bedre badetid for beboere
Behandlingscentrets beboere kan nu få varmt vand i længere tid. De nye decentrale varmtvandsbeholdere har nemlig en samlet kapacitet på 1.500 liter varmt vand mod 540 liter i den gamle varmtvandsbeholder.
Ved at skifte fra træpillefyr til varmepumpe sænkes fremløbstemperaturen fra 70-80 °C til 22-55 °C, afhængigt af udetemperaturen. For at radiatorerne på Sct. Ols kunne levere tilstrækkelig varme efter skiftet, skulle de eksisterende radiatorer udskiftes til større radiatorer, eller flowet skulle øges markant.
En løsning med fuldt flow samt installation af ekstra radiatorer i få rum viste sig nemmest og billigst i investering.
Før løsningen blev valgt, var det vigtigt at tjekke, om radiatorerne kunne opvarme bygningen tilstrækkeligt ved fuldt flow. Det kunne de godt i de fleste rum, så her var der ikke behov for ekstra radiatorer.
Der blev lokaliseret et varmetab fra kuldebroer og dårlig isolering ved loftet på behandlingscentret. Entreprenøren anbefalede at efterisolere som en del af projektet for at opnå den mest energieffektive opvarmning og ikke gøre varmeanlægget større end nødvendigt. Bygherren ønskede dog i dette tilfælde ikke at inkludere omkostningen til efterisolering i projektet. I stedet måtte radiatoranlægget udvides for at sikre tilstrækkelig opvarmning.
Da varmekilden skulle skiftes, var det vigtigt at undersøge, om andre komponenter i varmecentralen skulle skiftes i samme ombæring. Både cirkulationspumper, varmtvandsbeholder og nogle af rørene var udtjent og blev skiftet, mens de resterende rør i varmecentralen blev efterisoleret for at sikre et energieffektivt varmtvands-og varmeanlæg.
Energikrav til renoveringen
Energikrav i Bygningsreglementet, som tiltagene skulle leve op til.
- Ved radiatoranlæg: Årsvirkningsgrad > 110 %, SCOP-værdi 2,83
- Funktionsafprøvning skal foretages
- Varmepumper med elforbrug over 3.000 kWh skal have bimåler
Casens gode råd til andre
- Overvej skift til varmepumpe – det reducerer driftsbehov markant ift. ældre opvarmningsformer som pillefyr
- Undgå at udskifte radiatorer, medmindre de er udtjente. 1-strengsanlæg kan godt fungere ved lavere temperaturer.
- Tjek varmetab fra loft, skunk, krybekælder mv. i forbindelse med skift af varmekilde. Det er vigtigt at efterisolere kuldebroer for at minimere varmetab, før det nye varmeanlæg dimensioneres, da det kan give en stor økonomisk og energimæssig besparelse. Hvis efterisolering sker senere, vil en varmepumpe blive dimensioneret for stor, og det vil slide på kompressoren, da varmepumpen vil stoppe og starte for ofte i ydersæsonerne.
Arkitektoniske overvejelser
Den primære æstetiske overvejelse var at placere udedelen af varmepumperne, så de ikke kunne ses tydeligt udefra – og samtidig havde et lavt elforbrug. Det blev løst ved at placere et par af varmepumpernes udedele ved teknikrummet bag bygningen og andre bag en mur i haven.
Det samlede projekt påvirkede stort set ikke bygningens arkitektoniske udtryk.