BR18 opslagsværk
Her kan du læse om Bygningsreglementet (BR18) og finde kravene til en specifik udskiftning, ombygning, vedligeholdelse og reparation af bygningsdele og installationer.
Husk energikravene ved renovering
Danmarks boligejere renoverer og bygger om for milliarder af kroner hvert eneste år. I mange tilfælde udløser det krav om energiforbedringer. Men hvad er din rolle som fagperson i at sikre, at kravene bliver overholdt?
Hvornår skal du tale om energikrav?
Er du håndværker, installatør eller byggerådgiver og arbejder med renovering og ombygning? Så er det vigtigt, at du gør boligejerne opmærksom på Bygningsreglementets regler om energieffektivisering og ventilation.
Det er relevant, når boligejerne planlægger en tilbygning, ombygning, renovering eller en udskiftning af enkelte bygningsdele eller tekniske installationer – eller hvis de ændrer anvendelse for dele af huset, fx ved at bygge en tagetage eller et udhus om til beboelse.
Din rolle som fagperson
Mange boligejere er ikke klar over, at de måske bryder loven, hvis de ikke kigger på energibehovet; de ved ikke, at de i mange tilfælde er forpligtet til at forbedre boligens energiforhold og ventilation.
Som fagmand er det dit ansvar at vejlede og rådgive boligejerne korrekt og efter de gældende regler. Samtidig sikrer du herved din virksomhed bedst muligt mod eventuelle retslige krav senere, hvis Bygningsreglementet ikke er overholdt.
Krav til klimaskærm, vinduer og ventilation
For mange typer af bygge- og renoveringsarbejder er det påkrævet at forbedre energiniveauet, sådan at boligejeren kan overholde Bygningsreglementets mindstekrav til klimaskærmens U-værdier og linjetab samt til energibalance (E-ref) for vinduer og ovenlysvinduer.
For ventilation indeholder Bygningsreglementet krav om udeluft-tilførsel og udsugning. Vær opmærksom på, at selvom ventilationen af en bygning måske ikke direkte er berørt af et ombygningsarbejde, er der alligevel ventilationskrav i bygningsreglementet, som skal opfyldes.
Udskiftning, ombygning eller reparation?
Det er vigtigt at overveje om den opgave, du skal udføre, er en udskiftning, ombygning eller reparation af en bygningsdel.
Kravene afhænger af, hvilken konstruktion det handler om, fordi konstruktionen ofte bestemmer, om det kan betale sig at efterisolere. Desuden skal du vide, om huset har arkitektonisk værdi og om det er fredet eller bevaringsværdigt. Hvis byggetekniske forhold gør, at der er fare for råd og svamp i konstruktionen, bortfalder krav til efterisolering.
Ved større renoveringsprojekter kan man overveje at anvende bygningsreglementets frivillige Renoveringsklasser, som giver en bredere frihed til at energirenovere.
Energikrav ved udskiftning og ombygning
Krav ved Reparation og vedligeholdelse
Udskiftning
Ved udskiftning forstås fx et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusive tagdækning, spær, isolering og loft eller udskiftning af et gasfyr. Ved udskiftning af bygningsdele skal der efterisoleres uanset rentabilitet.
Ombygning
Definitionen af ombygning er central i forhold til at forstå efterisoleringskravet fuldt ud. Ved ombygning udfører man et renoveringsarbejde af en bygningsdel (tag/loft-konstruktion, ydervæg, gulv-konstruktion), ofte fordi der er behov for at udskifte et udtjent materialelag enten udvendigt eller indvendigt, som fx ny tagbelægning, ny regnskærm på en let ydervæg eller nye gulvbrædder. Ved et ombygningsarbejde vil de bærende elementer i bygningsdelen ikke blive erstattet af nye. Hvis der er tale om en ombygning stiller bygningsreglementet krav om at der efterisoleres, hvis det er rentabelt. Der skal dog altid kun efterisoleres op til det niveau der ikke medfører risiko for fugtskader.
For konstruktioner med lufthulrum med plads til isolering, skal det først undersøges, om isolering i hulrummene er rentabelt, og dernæst, om det er rentabelt at efterisolere op til kravene. Er løsningen ikke rentabel, kan der imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet, og som er rentabelt. Det er så dette arbejde, der skal udføres.
Arkitektoniske forhold kan også spille ind, hvor det kan være rentabelt at efterisolere, men ikke rentabelt, hvis arkitekturen skal bibeholdes. Her er det kommunen, der kan dispensere.
Reparation
Reparationer og andre mindre ændringer af bygningsdele, er ikke omfattet af efterisoleringskrav. Det kan fx være malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmurisolering.
Eksempel på energikrav
En boligejer skal udskifte husets tagbelægning. Når udskiftningen vedrører over halvdelen af tagfladen, er der energikrav. Boligejeren skal starte med at få vurderet mulighederne for samtidig at gøre loftkonstruktionen mere energieffektiv. I konstruktioner med hulrum med plads til isolering skal det først undersøges, om isolering i hulrummene er rentabelt, og dernæst om der skal suppleres med yderligere isolering. Herefter skal der efterisoleres op til det niveau, der er rentabelt og uden risiko for fugtskader.
Selvom efterisolering helt op til Bygningsreglementets krav, efter beregningerne er udført, skulle vise sig ikke at være rentabelt, kan der være et mindre omfattende arbejde, som nedbringer energibehovet, og som er rentabelt. Det er så dette arbejde, der skal udføres.
Hvornår er det rentabelt?
Et efterisoleringsarbejde vurderes typisk at være rentabelt, når omkostningen til isoleringsmaterialer og til at udføre selve isoleringsarbejdet vil være tjent ind i løbet af højst 30 år takket være besparelser på varmeregningen.