Energiløsning til: Sommerhuse
Udskiftning af vinduer i let ydervæg
Løsningen er relevant for typiske sommerhuse, der anvendes eller skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug. Udgangspunktet er ældre vinduer (herunder glaspartier og glasdøre) med ét eller to lag glas, typisk uden effektiv tætning, og i nogle tilfælde med begyndende råd eller anden nedbrydning på grund af manglende vedligehold.
Vinduerne bør gennemgås systematisk, som udgangspunkt for en beslutning om udskiftning eller genopretning og energimæssig forbedring, - eller en kombination af udskiftning og forbedring.
Vinduesudskiftningen kan med fordel kombineres med udvendig isolering af ydervæggen.
Vinduerne er afgørende for bygningens arkitektur og fremtræden, for dagslyset i de enkelte rum i sommerhuset, og for udsyn/udsigt. Samtidig fungerer en del vinduer som redningsåbninger. Disse forhold skal overvejes sammen med den energimæssige vurdering i forbindelse med en vinduesudskiftning.
Løsningen gælder vinduer i lette ydervægge. For tunge ydervægge henvises til VEB’s øvrige energiløsninger for vinduer.
Energieffektive vinduer
Vinduernes energieffektivitet afhænger af varmetabet gennem ruder, rammer, karme og fuger, og den del af solindfaldet gennem vinduet, der nyttiggøres til opvarmning. Dermed er vinduernes konstruktion, størrelse, opdeling og orientering, samt skyggeforhold afgørende for energieffektiviteten.
En energirude er typisk en termorude med to eller tre lag glas. I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på de flader, der vender mod det midterste glas.
For at mindske varmetabet yderligere anvendes typisk en tung gasart, fx argon, mellem glassene. Det nedsætter den cirkulation, der opstår mellem glaslagene i en termorude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Ruden bør have et isolerende profil, en ”varm kant” med lav varmeledningsevne, fx af plast. En varm kant nedsætter varmetabet gennem vinduet og mindsker risikoen for indvendig kondensdannelse i opvarmningssæsonen.
Selve vinduet består af en karm og typisk en eller flere rammer med glas, samt evt. poste, der opdeler vinduet og sprosser/energisprosser, der opdeler ruden. Vinduerne er oftest af træ, som isolerer dårligere end ruden og som nedsætter solindfaldet.
Arealet af konstruktionerne og dermed rudearealet er væsentlige for vinduets energieffektivitet. Rudearealet i % afhænger af konstruktionen og af vinduets størrelse og dimensioner. Et stort vindue med fast glas kan have et rudeareal på 85% mens et lille vindue med rammer og sprosser kan have et rudeareal på 50%.
Fugerne gående mellem rammer og karm, og mellem karm og ydervægskonstruktion skal være tætte, så uønsket luftskifte og varmetab hindres. Vinduer kan forsynes med spalteventiler til ønsket ventilation.
Energitilskuddet Eref og Ew
Energitilskuddet (Eref eller EW) viser om vinduet beregningsmæssigt bidrager positivt eller negativt til en bygnings opvarmning. Tallet angiver solindfald minus varmetab i opvarmningssæsonen. Et positivt energitilskud betyder, at vinduet tilfører energi til bygningens opvarmning. Energitilskuddet bruges til sammenligning af vinduers energieffektivitet.
Energitilskuddet for vinduer bestemmes ud fra formlen:
Eref = 196,4·gg·ff - 90,36·UW [kWh/m²]
hvor
- gger andelen af solvarme der trænger gennem ruden
- ffer glasandelen af vinduesarealet
- UWer U-værdien for hele vinduesarealet
De højeste energitilskud opnås ved en kombination af høje gg og ff værdier og en lav Uw.
Høje gg og ff værdier er typisk en fordel, med mindre bygningen vil få indeklimaproblemer på grund af et for stort solindfald.
U-værdien afhænger af vinduets konstruktion og størrelse og skal være lavest mulig.
gg, ff og u-værdier findes på produktblade, som også kan omfatte Lt, der viser hvor meget dagslys, der trænger gennem ruden. Vinduesproducenten oplyser værdierne for både vinduet og for ruden.
Eref beregnes altid for en standardiseret vinduesstørrelse (1,23 x 1,48 m), uden poster og sprosser og en fastlagt gennemsnitlig fordeling af vinduesarealerne mod syd, øst/vest og nord.
EW beregnes som Eref, men med vindueskonstruktion og vinduesstørrelser svarende til det aktuelle vindue.
Eref oplyses af producenterne og kan anvendes til sammenligning af alternative vinduesløsninger. Ew giver et overslag af den faktisk energimæssig effekt af vinduesudskiftninger.. Leverandøren skal oplyse Ew ved tilbud.
Ew er en overslagsmæssig værdi for et gennemsnitsvindue, da en præcis Ew afhænger af husets udformning og placering f.eks. en særlig vinduesfordeling mod verdenshjørner, aktuelle skyggeforhold i form af udhæng, træer, andre bygninger mv.
Se også energivinduer.dk
Eref i kWh/m2 er afgørende for vinduets placering i én af de to anvendte energiklasser:
Energiklasse A: 0 ≤ Eref
Energiklasse B: -17 ≤ Eref < 0
Anbefaling
Vinduerne (inkl. glaspartier og glasdøre) udskiftes til B vinduer hvis sommerhuset skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug.
Muligheden for udskiftning til A vinduer bør overvejes.
Vinduerne kan forsynes med spalteventiler til ønsket ventilation som alternativ til evt. ventiler i ydervægge. I opholdsrum skal udeluftventiler have en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.
I forbindelse med udskiftningen overvejes bygningens fremtræden, dagslysforhold i de enkelte rum, muligheden for udsyn/udsigt, vinduernes funktion, redningsåbninger, fremtidigt vedligehold, samt behov for indbrudssikring, og evt. støjdæmpning.
Bygningsreglementets krav
Bygningsreglementet stiller krav til U-værdien for vinduer (glaspartier og glasdøre) ved udskiftning af vinduer i sommerhuse. Uw for vinduet skal være højest 1,8 W/m²K. Dette opfyldes fint med et B-mærket vindue.
Hertil krav om et linjetab på 0,03 W/mK for samlingerne mellem vinduer og ydervægge. Kravene til U-værdi og linjetab gælder under betingelse af, at det samlede vinduesareal højst udgør 30 pct. af det opvarmede etageareal.
Værdierne kan fraviges, såfremt det samlede varmetab ikke derved bliver større.
BR-kravet forudsætter at forbedringen ikke medfører risiko for fugtskader og er rentabel. Hvis vinduesudskiftningen ikke er rentabel, kan vinduer med ringere energieffektivitet anvendes. Udskiftningen anses for rentabel, hvis
Værdien af den årlige besparelse x levetiden (30 år) / Investeringen ≥ 1,33.
Den årlige værdi af besparelsen beregnes ud fra opvarmning hele året og den nuværende energipris (se skemaet nedenfor).
Investeringen er udgiften til hele forbedringen – nedtagning af gamle vinduer, montering af nye vinduer og følgearbejder, tilslutninger til ydervæg, kalfatringsfuger, lysninger og sålbænke.
Se i øvrigt Videncentrets kvikguide om Energikravene i BR 18.
Indeklima
Varmetabet gennem vinduerne kan nedsættes markant, og træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader undgås.
Energieffektive vinduer har varmere indvendige overflader, så risikoen for kondens og muligheden for skimmelangreb i opvarmningssæsonen minimeres. Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21ᵒC.
Selv høj luftfugtighed giver sjældent kondens på rudernes inderside.
Da sommerhuset typisk bliver tættere i forbindelse med vinduesudskiftningen, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres enten gennem ventilationsanlæg, eller med 2-3 effektive daglige udluftninger kombineret med udeluftventiler og/eller spalteventiler i vinduerne.
Hvis sommerhuset ikke anvendes hele året, kan ventilerne fjerne fugt når huset ikke bruges.
I varmt vejr efter en kold nat kan der opstå kondens på især 3-lags energiruders yderside, som nedsætter lysindfald, udsyn og udsigt. Kondensen forsvinder oftest på ½-1 time.
Eksempler på energibesparelser ved udskiftning af vinduer til A- eller B-mærkede vinduer
|
Sommerhuse, helårsbrug |
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år |
|||||||||
|
Vindues dimension (cm) |
60*90 |
90*90 |
60*120 |
90*210 |
123*148 |
|||||
|
Energiklasse |
A |
B |
A |
B |
A |
B |
A |
B |
A |
B |
|
Eksisterende vindue uden ramme (”fast glas”) |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Eref |
Eref |
|
1 lag glas |
310 |
295 |
300 |
285 |
305 |
290 |
305 |
290 |
285 |
270 |
|
1 lag glas+ forsats rude/forsatsvindue |
115 |
100 |
105 |
90 |
110 |
95 |
115 |
95 |
95 |
80 |
|
2-lags termorude |
150 |
135 |
145 |
125 |
150 |
130 |
150 |
130 |
130 |
115 |
|
Eksisterende vindue med ramme |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Ew |
Eref |
Eref |
|
1 lag glas |
345 |
325 |
330 |
310 |
335 |
320 |
315 |
300 |
305 |
290 |
|
1 lag+forsats rude/koblet ramme/forsatsvindue |
145 |
130 |
130 |
115 |
140 |
120 |
120 |
105 |
115 |
95 |
|
2-lags termorude |
180 |
165 |
165 |
150 |
175 |
160 |
155 |
140 |
150 |
130 |
Forskelle i u-værdierne for ramme/karm konstruktion og materialer, samt ændringer af linjetab og evt. nedsat ventilationstab indgår ikke i overslagsberegningen. Vinduernes orientering antages at svare til fordelingen i en Eref-beregning (syd: 41%, øst/vest 33%/Nord 26%).
Ved udvidet brug af sommerhus/fritidshus svarende til 39 uger om året er besparelserne overslagsmæssigt:
40% af ovenstående for udskiftning af vinduer med 1 lag glas
30% af ovenstående for udskiftning af vinduer med 2 lag glas
Eksempel på samlet energi- og CO2-besparelse
Energibesparelserne er fundet som forskellene mellem de gamle og de nye vindues energitilskud (Ew).
|
Sommerhus - helårsbrug Eksempel |
Vinduerne i et sommerhus på 80 m2 udskiftes til nye B-vinduer. De gamle vinduer og glasarealer er forsynet med 2 lags termoruder. 10 vinduer: 90 cm*90 cm med rammer, 3 faste glaspartier: 90 cm*210 cm 2 glasdøre: 90 cm*210 cm Opvarmning med el-radiatorer. |
|
Årlig energibesparelse |
8,1 m2 *150 kWh + 5,7 m2 * 130 kWh + 3,8 m2 * 140 kWh |
|
Årlig el-besparelse |
2.488 kWh |
|
El-pris kr/kWh |
1,10 kr** |
|
Værdi af årlig el-besparelse, første år |
2.737 kr. |
|
Årlig CO2 reduktion, første år |
562 kg |
*energibesparelserne er fundet som forskellene mellem de gamle og de nye vindues energitilskud (Ew).
**anslået el-pris ved nedsat afgift for forbrug over 4.000 kWh/år (2021)
***anslået ud fra 226 gr. CO2 pr kWh el / Energistyrelsen (2019)
Nyt B-vindue med fuge i efterisoleret let ydervæg
Vinduesudskiftning i fire trin
- Gennemgang af eksisterende vinduer og ydervægskonstruktion
- Valg af vinduer
- Udskiftning
- Tætning – fuger mellem karme og ydervæg
1. Gennemgang af eksisterende vinduer og ydervægskonstruktion
Vinduerne – ruder, træværk, overflader, fuger og vinduesfunktion vurderes, som udgangspunkt for en endelig beslutning om udskiftning eller genopretning med energimæssig forbedring, - eller en kombination af udskiftning og forbedring.
Hvis vinduer med ældre lavenergiruder udskiftes til nye B-vinduer er energibesparelsen lille. Eksisterende 2 lags energiruder, kan være mærket på rudens kantliste. Er det ikke tilfældet kan det afklares med en LED lygte eller en lighter: En alm. 2 lags termorude spejler lyset med 4 ens spejlbilleder, ét for hver overflade. En to lags lavenergirude giver 3 ens spejlbilleder og 1 spejlbillede, der har en anden farve , ofte rødlig eller blågrøn, på grund af metalbelægningen på den ene rude.
Det afgøres om udskiftningen skal ske i forbindelse med udvendig efterisolering af ydervæggen. Hvis ydervæggen efterisoleres udvendigt efter vinduesudskiftningen, kommer vinduerne til at ligge trukket tilbage fra facaden – hvilket kan være uheldigt af konstruktive, funktionsmæssige og arkitektoniske grunde. Vinduerne bør derfor flyttes ud mod facaden ved en efterfølgende udvendig isolering af ydervæggen.
I nogle tilfælde kan vinduernes lodrette karme indgå i den bærende konstruktion i lette facader. Dette kan eksempelvis være tilfældet hvis vinduerne er placeret tæt op under tagkonstruktionen, eller vinduerne er placeret helt op mod hinanden, karm mod karm, eller hvis karmene er forholdsvis kraftige. Hvis en undersøgelse viser, at sidekarme i nogle vinduer er bærende, bør en tekniker med kompetencer i bærende konstruktioner inddrages inden udskiftningen besluttes.
2. Valg af vinduer
Vinduerne er afgørende for sommerhusets arkitektur og fremtræden, for dagslyset i de enkelte rum, og for udsyn og udsigt. Disse forhold overvejes sammen med den energimæssige vurdering.
Følgende bør yderligere indgå i valg af vinduer:
Hvis sommerhuset har rum med særligt stort solindfald, der giver overtemperaturer i sommerhalvåret, kan ruder med indbygget solafskærmning overvejes. Det bemærkes at det solindfaldet i opvarmningssæsonen reduceres, så vinduerne giver et mindre energitilskud (Eref og Ew).
Et vindue bør kunne fastlåses i flere positioner i åben tilstand, fx i forbindelse med udluftning eller for høje indetemperaturer.
En række vinduer leveres med spalteventiler, der kan bidrage til sommerhusets ventilation. Hængsling (højre, venstre, evt. top) af vinduer bør overvejes. Glasdøre skal gerne hængsles så de kan åbne 170-180ᵒ.
Krav til redningsåbninger er generelt, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning, samlet skal være mindst 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Der bør være mindst ét vindue og én dør i hvert rum, der fungerer som redningsåbning/flugtvej.
Nye vinduer typisk reducerer udefra kommende støj. I særligt belastede områder (sjældent i sommerhusområder) kan vinduer vælges med særlige støjruder.
Der er forskel på vindues konstruktioners holdbarhed, levetid og behov for løbende vedligehold, hvilket også bør indgå i valget af vinduer.
På Energivinduer.dk er et katalog med hovedvægt på vinduers energimæssige egenskaber fra en lang række producenter. Producenternes hjemmesider indeholder vejledninger om valg af produkt, montage, vedligehold, rengøring mv.
3. Udskiftning
Eksisterende vinduer udtages og genanvendes eller kasseres. Termoruder fra før 1980 og fugemateriale, der indeholder PCB, bortskaffes i henhold til gældende regulativer.
Evt. reparationer og tilpasninger af ydervæggen, der sikrer korrekt montage, inkl. tæt sammenhængende dampspærre og korrekte fuger og tilslutninger udføres.
Producentens montage vejledning for de nye vinduer følges.
Ved monteringen af nye vinduer vil det normalt være hensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen under første del af karmmontagen.
Karmen fastgøres i alle hjørner af vindueshullet. En ensartet fugebredde hele vejen rundt sikres med kiler eller oppustelige luftpuder. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastgøres, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm.
Forkant vindue må aldrig placeres længere fremme end ydervæggen. Vinduet placeres normalt i samme afstand som det gamle vindue – hvilket typisk er 25-60 mm fra udvendig side af ydervæggen.
Vinduernes karme fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/-dyvler eller beslag. For antal af fastgørelsespunkter og afstand mellem fastgørelsespunkterne henvises til producentens anvisninger.
Dampspærren i ydervæggen tapes med min. 50 mm overlæg til en dampspærre, der er fastgjort på karmen inden montagen.
Se i øvrigt: Håndværker- og Brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien
4. Tætning – fuger mellem karme og ydervæg
Fugen mellem karm og ydervæg bør i let byggeri være en to-trins fuge: Yderst regnskærm, derpå et ventileret trykudlignende hulrum, så en vindtætning, isolering (stopning) og dampstandsende/tæt fuge (se tegning ovenfor).
Udvendigt afsluttes med en diffusionsåben beskyttende fuge/afdækning.
For let byggeri anvendes en ventileret fuge, der på de to lodrette sider og i toppen ligger længere fremme end fugen i bunden, så evt. vand på bagsiden af fugen kan dryppe af. Fugen kan være elastisk eller dækkes af en træliste. På undersiden etableres ny sålbænk og ekspanderende fugebånd.
Bag fuger/afdækninger, skal der være et ventileret hulrum.
På indvendig side skal der afsluttes med en tæt fuge, dvs. enten en elastisk eller plastisk fuge og en ubrudt dampspærre.
Se i øvrigt: Fugeguiden
Efter tætning af fuger etableres til sidst indvendige lysninger og vindues plader.
Yderligere information
(31) 03 05 08 Kondens på glasflader - termoruder og Energiruder
(31) 171121 Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer
(29) 10 11 17 Energibesparelser og fugtgener
Vinduesindustrien: Håndværker og brugervejledning
Se filmen: Udskiftning af vinduer og døre
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.