Energiløsning til: Sommerhuse

Efterisolering udefra af loft til kip

 

Energiløsningen gælder efterisolering af skrå tagflader mod opvarmede rum - typisk konstruktioner med bjælkespær, bjælker eller åse. Løsningen skal overvejes hvis loftet er isoleret med 100 mm isolering eller mindre. Den kan med fordel anvendes i forbindelse med udskiftning eller omfattende reparation af tagbelægningen.

Løsningen er relevant for sommerhuse der anvendes eller, på et tidspunkt, skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug – se nedenfor.

Løsningen omfatter isolering udefra, herunder etablering af tæt dampspærre og isolering af konstruktionen samt etablering af undertag og korrekt ventilation af tagkonstruktionen. For at muliggøre en isoleringstykkelse på fx 30 cm kan det være nødvendigt at forhøje spærene.

For nogle tagkonstruktioner vil øgning af spærene ændre bygningens fremtræden markant,

Spærenes dimensioner kan dermed få indflydelse på den valgte isoleringstykkelse.

Efterisolering af loft til kip indefra kan gennemføres efter samme principper. Det bemærkes, at indvendig isolering tager plads og ændrer loftets udseende, især hvis konstruktionen er udført med synlige bjælker. Hertil kommer, at en korrekt ventilation af tagkonstruktionen vanskeligt kan sikres.

Anbefaling

Konstruktionen bør om muligt isoleres, så den samlede isoleringstykkelse er mindst 25 cm.

Med en λ-værdi på 0,037- 0,038 W/mK, svarer det til kravet om en U-værdi på højest 0,15 W/m2K i det gældende Bygningsreglement, BR 18. 

For egnet isolering en lavere λ-værdi kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 25 cm isolering med lambda 31 mW/m K til 30 cm med lambda 37 mW/m K.

Se Videncentrets isoleringstabel

Bygningsreglementets krav

BR-kravet forudsætter at forbedringen ikke medfører risiko for fugtskader og er rentabel. Hvis efterisoleringen ikke er rentabel, skal konstruktionen isoleres til et lavere niveau, hvis det er rentabelt - fx 20 cm.

Efterisoleringen anses for rentabel, hvis værdien af den årlige besparelse x levetiden (40 år) / Investeringen > 1,33.

Den årlige besparelse beregnes ud fra opvarmning hele året og den nuværende energipris. Investeringen er udgiften til forbedringen – isolering, dampspærre mv.

Ved udskiftning af mere end 50% af tagbelægningen skal konstruktionen efterisoleres til et rentabelt niveau.

For yderligere information, læs også Videncentrets kvikguide om energikravene i BR18. 

Indeklima

Når loftet efterisoleres, bliver loftets underside varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes dermed risikoen for kondens på loftets underside og muligheden for skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.

Hvis en bygning bliver tættere i forbindelse med efterisolering, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres med 2-3 effektive daglige udluftninger evt.  suppleret med udeluftventiler eller med ventilationsanlæg. Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21ᵒC.

Mange sommerhuse er periodisk opvarmede bygninger, hvor fugt skal fjernes også efter en brugsperiode – derfor skal evt. udeluftventiler stå åbne, når huset ikke bruges.

Eksempler på energibesparelse pr. m2

Energibesparelse for isolering af loft til kip ved forskellig brug af sommerhuset

 

Helårsbrug

Isolering efter: 25 cm

Udvidet brug

Isolering efter: 25 cm

Sommerhus-brug

Isolering efter: 25 cm
Isolering, før: Energibesparelse kWh/m2 ydervæg
0 cm 133 67 36
5 cm 34 17 9
10 cm 16 8 4
15 cm 9 4 2
20 cm 4 2 1


Forudsætninger:

Helårsbrug: Sommerhuset anvendes hele året
Udvidet brug: Sommerhuset anvendes som fritidshus hele året (ca. 39 uger)
Sommerhus-brug: Sommerhuset anvendes fortrinsvis i sommerhalvåret
Varmeisoleringen er egnet til konstruktionen og har en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK

Eksempel på samlet energi- og CO2-besparelse

Sommerhus med skråt loft på 88 m2.

Bjælkespærene er isoleret med 5 cm isolering og efterisoleres med 20 cm til i alt 25 cm.

Helårsbrug Udvidet brug Sommerhus brug
Årligt elforbrug, varme, før 12.930 kWh 6.525 kWh 3.550 kWh
Årligt elforbrug, varme, efter 9.910 kWh 5.000 kWh 2.720 kWh
Årlig el-besparelse 3.020 kWh 1.525 kWh 830 kWh
Elpris/kWh* 1,1 kr. 1,1 kr. 2,20 kr.
Årlig værdi af el-besparelsen, første år 3.325 kr. 1.680 kr. 1.820 kr.
Årlig CO- reduktion, første år** 685 kg 345 kg 185 kg


*   Anslået elpris ved nedsat afgift for forbrug over 4.000 kWh/år (2021)
** Anslået ud fra 226 g CO2 pr. kWh el / Energistyrelsen (2019)

Forhøjede spær med diffusionsåbent undertag.

Forhøjede spær med diffusionsåbent undertag.

Skråvæg med diffusionsåbent undertag.

Ventilation af tagkonstruktionen.

Opbygning

I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktionen skal sikres:

  1. At tagbelægning og konstruktion er i god stand
  2. At tagrummet er tilstrækkeligt ventileret
  3. At loftet er lufttæt, så fugt fra rumluften ikke kan komme op i loftskonstruktionen
  4. At konstruktionen isoleres så den bedst muligt opfylder BR kravet
  5. At evt. ovenlysvinduer indgår i den samlede forbedring

1. Tagbelægning og konstruktion

Ved isolering udefra må tagbelægningen fjernes som led i arbejdet. Derfor bør forbedringen udføres i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen.

I sammenhæng med den samlede tagrenovering afgøres, om spærhøjden bør og kan øges, så konstruktionen opfylder BR kravet – eller om den skal forblive uændret med en isoleringstykkelse, der er mindre end BR kravet, men evt. med en bedre isolering med lavere lambdaværdi.  Pladsbehov for ventilationsåbninger mv. skal indgå i vurderingen. Det bemærkes, at ændret spærhøjde kan nødvendiggøre følgearbejder som fx flytning/udskiftning af ovenlys, inddækninger og tagrender.

Overvejelserne i forbindelse med tagrenoveringen omfatter arbejdets samlede omfang, økonomien og bygningens fremtræden.

Hvis der er tegn på råd, svamp, skimmel eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Baggrund for skaderne afklares og fjernes, og eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

Ved evt. fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (dvs. utæt tagdækning, utætte inddækninger eller utætheder i loftkonstruktion), og udbedres som led i arbejdet.

2. Ventilation af tagkonstruktion

Ventilationen er afgørende for fugtforholdene. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan sikres. Herunder valg af løsning med diffusionstæt ventileret undertag eller diffusionsåbent undertag.

Ventilationsåbninger:

Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip. Åbningerne skal være placeret, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.  Åbningerne ved tagfod skal svare til mindst 1/500 af det bebyggede areal, og være fordelt jævnt. For ventilationsåbninger med insekt-net skal arealet være 1/250 af det bebyggede areal.

Ventilationen kan sikres via spalter og trykudlignende ventilationsstudse:

For et diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering) etableres 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte mellem undertag og isolering, på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer (se også under ”Isolering”).

Det diffusionsåbne undertag kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det forudsætter at dampspærren er helt tæt, hvilket er en udfordring ved renoveringer. Løsningen giver mulighed for lidt større isoleringstykkelser, men det diffusionstætte ventileret undertag, anbefales som den sikreste løsning.

Tilstrækkelig ventilation sikres med ventilationsspalter ved tagfod, som ved diffusionstæt undertag, og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.

Fælles for diffusionstæt og diffusionsåbent undertag gælder:

Den samlede ventilation af tagkonstruktionen skal etableres i overensstemmelse med anbefalingerne ovenfor afhængigt af det valgte undertag. For både det diffusionsåbne og diffusionstætte undertag etableres effektiv ventilation af luftspalte mellem undertag og tagdækning.

Arealer for ventilationsåbninger er nettoarealer, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. 

Vindbrædder:

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem luftspalten op til ventilationsåbninger i kip.

Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroer begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt.

Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30-40 mm afhængigt af, om tagets hældning er over eller under 10 grader. Ventilationsåbningen må ikke blokeres fx af nedhængende undertag.

3. Lufttæthed og dampspærre

En lufttæt indvendig beklædning og dampspærre er afgørende, da konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring tagfladen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampspærre.

Lufttætning

Ved efterisolering skal der sikres et tæthedsplan i sammenhæng med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen, for at hindre at fugtig rumluft strømmer ind i tagkonstruktionen. Tæthedsplanet skal bestå af lufttætte materialer, typisk en dampspærre, en fuldspartlet gipspladebeklædning, eller anden lufttæt beklædning.

Konstruktionens lufttæthed må ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Det forudsættes at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed. Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side – typisk i isoleringslaget mellem spærene eller evt. på den indvendige side af konstruktionen.

Dampspærre

Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller helt mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre i forbindelse med efterisoleringen – medmindre tætheden opnås på indersiden.  

Montering af dampspærre på indersiden

Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende indvendige beklædning, montere dampspærren og opsætte ny beklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg eller rem og skillevægge opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. Denne løsning kræver, at lampeudtag er eller gøres lufttætte.

Montering af dampspærre i konstruktionen udefra

Eksisterende isolering i dårlig stand fjernes. Den ny dampspærre monteres mellem bjælkespær og føres 50 mm op af spærsider og af rem ved ydervæg, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås lufttætte samlinger. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen, den må dog ikke føres over spær. Eventuelle samlinger tapes.

Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, så den ikke perforeres.

Hvis en dampspærre placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget set fra det opvarmede rum, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering.

4. Isolering

Tagdækning, lægter og evt. undertag, eksisterende ødelagt isolering og dampspærre samt evt. indskud fjernes. Spær kontrolleres for mulige skader og rettes evt. op. Sømspidser bøjes eller knibes, og overflødige lister o.l. fjernes. Kun hvis den eksisterende dampspærre er korrekt udført og helt tæt, og isoleringen er i god stand, kan disse dele beholdes. I det følgende er antaget, at dette ikke er tilfældet.

Spærhøjden kan øges, typisk ved påforing med 150 til 200 mm, så der er plads til isolering og ventilationsspalte mellem undertag og isolering, og konstruktionen kan efterisoleres til samlet 250 eller 300 mm. Af hensyn til påsømning af afstandslister og lægter udføres påforing med mindst 45 mm tykke planker.

Der udlægges 25 til 50 mm isolering, der skal beskytte dampspærren mod perforeringer og give et jævnt underlag. Der må ikke være luftlommer bag isoleringen. Derpå etableres en tæt dampspærre. Over dampspærren skal der minimum isoleres med to tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringen udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag og tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning.

Ved diffusionsåbent undertag kan isoleres op til spærets overkant. Ved diffusionstæt undertag afsluttes isoleringen 70 mm fra spærets overkant for at sikre min. 50 mm effektiv luftspalte ved banevarer. Ved fast undertag kan isoleringen afsluttes 50 mm fra spærets overkant. Isoleringen skal fastholdes fx med ståltråd, så den ikke kan blokere for ventilationsspalten. Efter isoleringen monteres undertag samt afstandslister til ventilationsspalte som underlag for lægter og tagdækning.

5) Udskiftning af ovenlysvinduer

Normalt skal ældre ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med en tagrenovering. Dels kan der være udfordringer, når et ældre ovenlys med inddækninger skal flyttes ud i tagfladen, dels er ovenlysvinduet en udsat bygningsdel, og endelig er energieffektiviteten og funktionaliteten for ovenlysvinduer forbedret markant de seneste 20 år.

Ved udskiftning eller evt. genanvendelse af ovenlysvinduer skal sikres tætte samlinger til dampspærre og undertag, samt at ovenlysvinduet ikke afbryder ventilationen af tagkonstruktionen. Montage af ovenlysvinduer og etablering af supplerende ventilationsåbninger skal følge leverandørens anvisninger.

Se Videncentrets energiløsning om udskiftning af ovenlysvinduer. 

Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning

240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger

224: Fugt i bygninger

273: Tage

BYG-ERFA Erfaringsblade:

(29) 15 05 30 Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne

(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum

(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner

(47) 09 12 18 Undertag af banevarer

Bygningsreglement

Dansk Undertagsklassifikationsordning

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.