Energiløsning til: Sommerhuse

Efterisolering af loft

Energiløsningen gælder efterisolering af loft i tagkonstruktioner, typisk med gitterspær. Løsningen skal overvejes hvis loftet er isoleret med 100 mm isolering eller mindre.

Den kan med fordel anvendes i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen.

Løsningen er relevant for sommerhuse der anvendes eller på et tidspunkt skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug – læs mere her på siden.

Anbefaling

Konstruktionen bør om muligt isoleres, så den samlede isoleringstykkelse er mindst 25 cm.

Med en λ-værdi på 0,037- 0,038 W/mK, svarer det til kravet om en U-værdi på højest 0,15 W/m2K i det gældende Bygningsreglement, BR 18. 

For egnet isolering en lavere λ-værdi kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 25 cm isolering med lambda 31 mW/m K til 30 cm med lambda 37 mW/m K.

Se Videncentrets isoleringstabel

Bygningsreglementets krav

BR-kravet forudsætter at forbedringen ikke medfører risiko for fugtskader og er rentabel. Hvis efterisoleringen ikke er rentabel, skal konstruktionen isoleres til et lavere niveau, hvis det er rentabelt - fx 20 cm.

Efterisoleringen anses for rentabel, hvis:

Værdien af den årlige besparelse x levetiden (40 år) / Investeringen > 1,33

Den årlige besparelse beregnes ud fra opvarmning hele året og den nuværende energipris. Investeringen er udgiften til forbedringen – isolering, dampspærre, flytning af gangbro mv.

Ved udskiftning af mere end 50% af tagbelægningen skal konstruktionen efterisoleres til et rentabelt niveau.

For yderligere information, læs også Videncentrets kvikguide om energikravene i BR18. 

Indeklima

Når loftet efterisoleres, bliver loftets underside varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes dermed risikoen for kondens på loftets underside og muligheden for skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.

Hvis en bygning bliver tættere i forbindelse med efterisolering, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres med 2-3 effektive daglige udluftninger evt.  suppleret med udeluftventiler eller med ventilationsanlæg. Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21ᵒC.

Mange sommerhuse er periodisk opvarmede bygninger, hvor fugt skal fjernes også efter en brugsperiode – derfor skal evt. udeluftventiler stå åbne, når huset ikke bruges.

Eksempler på energibesparelse pr. m2

Energibesparelser for isolering af let ydervæg ved forskellig brug af sommerhuset 

 

Helårsbrug

Isolering efter: 25 cm

Udvidet brug

Isolering efter: 25 cm

Sommerhus-brug

Isolering efter: 25 cm
Isolering, før: Energibesparelse kWh/m2 ydervæg
0 cm 133 67 36
5 cm 34 17 9
10 cm 16 8 4
15 cm 9 4 2
20 cm 4 2 1

Forudsætninger:
Helårsbrug: Sommerhuset anvendes hele året
Udvidet brug: Sommerhuset anvendes som fritidshus hele året (ca. 39 uger)
Sommerhus-brug: Sommerhuset anvendes fortrinsvis i sommerhalvåret

Varmeisoleringen er egnet til konstruktionen og har en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK

Eksempel på samlet energi- og CO2-besparelse

Forudsætninger

Sommerhus med loft på 80 m2.

Loftet er isoleret med 10 cm isolering og efterisoleres med 15 cm til i alt 25 cm.

Opvarmning med el-radiatorer.

Helårsbrug Udvidet brug Sommerhus-brug
Årligt elforbrug, varme, før 11.260 kWh 5.680 kWh 3.090 kWh
Årligt elforbrug, varme, efter 10.000 kWh 5.040 kWh 2.740 kWh
Årlig elbesparelse 1.260 kWh 640 kWh 350 kWh
Elpris/kWh* 1,10 kr. 1,10 kr. 2,20 kr.
Årlig værdi af elbesparelsen, første år 1.390 kr. 700 kr. 770 kr.
Årlig CO- reduktion, første år** 285 kg 144 kg 78 kg

*   Anslået elpris ved nedsat afgift for forbrug over 4.000 kWh/år (2021)
** Anslået ud fra 226 g CO2 pr. kWh el / Energistyrelsen (2019)

Eksempel på forbedret konstruktion

Opbygning

I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktionen skal sikres:

  1. At tagbelægning og konstruktion er i god stand
  2. At tagrummet er tilstrækkeligt ventileret
  3. At loftet er lufttæt, så fugt fra rumluften ikke kan komme op i loftskonstruktionen
  4. At konstruktionen isoleres så den bedst muligt opfylder BR kravet
  5. At loftet er tilgængeligt for fremtidige inspektioner efter arbejdets udførelse.

1. Tagbelægning og konstruktion
Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres.

Hvis tagbelægningen skal udskiftes, bør udskiftningen ske i forbindelse med efterisoleringen af loftet, da det så er nemmere at udføre isolering og evt. ny tæt dampspærre.

Hvis der er tegn på råd, svamp, skimmel eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Baggrund for skaderne afklares og fjernes, og eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

2. Ventilation af tagrummet
Ventilationen er afgørende for fugtforholdene. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan sikres. Herunder valg af løsning med diffusionstæt ventileret undertag eller diffusionsåbent undertag.

Ventilationsåbninger:

Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod, kip og evt. gavle. Åbningerne skal være placeret, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.  Åbningerne ved tagfod skal svare til mindst 1/500 af det bebyggede areal, og være fordelt jævnt. For ventilationsåbninger med insekt-net skal arealet være 1/250 af det bebyggede areal.

Ventilationen kan sikres via spalter og trykudlignende ventilationsstudse:

Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering) etableres 150 cm2 spalte i hver side ved tagfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag.

Ved diffusionsåbent undertag etableres én ventilationsstuds (til trykudligning - 50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved tagfod og øverst ved kip. For at sikre tilstrækkelig ventilation tilføjes yderligere ventilationsspalter ved tagfod, som ved diffusionstæt undertag, og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.

Det diffusionsåbne undertag kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det forudsætter at dampspærren er helt tæt, hvilket er yderst vanskeligt ved renoveringer.

Fælles for diffusionstæt og diffusionsåbent undertag gælder:

Den samlede ventilation af tagkonstruktionen skal etableres i overensstemmelse med anbefalingerne ovenfor afhængigt af det valgte undertag. For både det diffusionsåbne og diffusionstætte undertag etableres effektiv ventilation af luftspalte mellem undertag og tagdækning.

Arealer for ventilationsåbninger er nettoarealer, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér.

Vindbrædder:

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem en ventilationsåbning op igennem tagrummet.

Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroer begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt.

Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30-40 mm afhængigt af, om tagets hældning er over eller under 10 grader. Ventilationsåbningen må ikke blokeres fx af nedhængende undertag.

3. Lufttæthed og dampspærre
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring tagfladen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampspærre.

Lufttætning:

Ved efterisolering af loftet skal sikres et tæthedsplan i sammenhæng med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen.  Det er vigtigt at den indvendige beklædning er lufttæt – fx tæt dampspærre med bræddebeklædning, eller gipsplader.

Lufttætheden kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.  Loftkonstruktionens lufttæthed må ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Dampspærre:

Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller helt mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre i forbindelse med efterisoleringen – medmindre tætheden mod loftet opnås fx med en fuldspartlet gipspladebeklædning  

Der kan i konstruktioner med helt lufttætte lofter efterisoleres med fleksibel isolering, fx granulat af mineraluld eller cellulosebaseret fibermaterialer, uden etablering af en dampspærre.

Montering af dampspærre under den eksisterende loftbeklædning:

Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende loftbeklædning, montere dampspærren og opsætte ny loftbeklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg eller rem og skillevægge opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. Denne løsning kræver, at lampeudtag er eller gøres lufttætte.

Montering af dampspærre på loftet over loftbeklædningen:

Eksisterende isolering i dårlig stand fjernes. Den ny dampspærre monteres mellem spærene og føres 50 mm op ad spærsider og ad rem ved ydervæg, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås lufttætte samlinger. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen, den må dog ikke føres over spærfødderne. Eventuelle samlinger tapes.

Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, så den ikke perforeres.

Hvis en dampspærre placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget set fra det opvarmede rum, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering.

4. Isolering
Defekt isolering udskiftes. Evt. spalter og lommer i eksisterende isolering udfyldes med isoleringsstrimler eller med granulat, så isoleringen slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må ikke trykkes.

Der isoleres med nye isoleringsmåtter og om nødvendigt med supplerende løsfyld i plan med spærfodens overside.

De nye isoleringsmåtter lægges derpå over spærfod og den udbedrede isolering.

Isoleringen udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag.

Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger.

Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning.

Isoleringen kan som alternativ blæses ind i form af granulat. Det kræver, at det skrå vindbræt stikker mindst 50 mm op over den indblæste isolerings overside.

Der skal være fri ventilation over isoleringen overalt, så eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri.

5. Loftlem, gangbro og aftrækskanaler
Loftet skal være tilgængeligt for fremtidige inspektioner efter arbejdets udførelse.

Loftlemmen bør tætnes og isoleres eller skiftes ud til en isoleret og tæt model.

Der skal være gangbro i tagrummet for inspektion af tag, og evt. ovenlys og installationer.

Gangbroer skal hæves svarende til den nye isoleringstykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer oven på den eksisterende gangbro.

Der bør være 50 mm luft mellem isoleringens overside og gangbroen, så ventilation ikke hindres. Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset, så de kan ikke bare sløjfes.

Er der aftrækskanaler på loftet, bør disse efterses og evt. rengøres i forbindelse med arbejdet. Undertag og dampspærren skal slutte helt tæt omkring kanalerne. Aftrækskanalerne bør være kondensisolerede.

Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning

240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger

224: Fugt i bygninger

273: Tage

Find dem på BUILD.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(29) 150530 Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne

(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner

(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.

(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering

Find dem på Bygerfa.dk

Bygningsreglementet

Dansk Undertagsklassifikationsordning

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.