Guideløsning til: Sommerhuse

Guide til sommerhuse

Kort om sommerhuse

En voksende del af landets omkring 230.000 sommerhuse anvendes udover sommerhalvårets ferier og weekender. Det gælder når ejeren må anvende sommerhuset til helårsbrug, og i forbindelse med udlejning typisk i turistområder.

Den øgede brug af sommerhusene fører til ombygninger og renoveringer.

En stor del af sommerhusene er opført med ringe varmeisolering, der bør forbedres som led i den øgede anvendelse. Når et ringe isoleret sommerhus bruges i opvarmnings­sæsonen, øges energiforbruget betragteligt – et energiforbrug, som primært består af el.

Hertil kommer evt. indeklimaproblemer og bygningsskader ved helårsbrug af bygninger med dårligt isolerede konstruktioner og ét-lag glas i vinduerne.

Bygningsreglementet har specifikke krav til nybyggeri, ombygninger og tilbygninger til sommerhuse. Guiden skal ses i sammenhæng med en række energiløsninger der er tilpasset sommerhusene, som både størrelsesmæssigt og konstruktionsmæssigt typisk afviger fra helårshuse.

Brug af sommerhuse

Efter planloven kan et sommerhus, der ligger i et sommerhusområde, som udgangspunkt anvendes af ejeren i op til 34 uger i en samlet periode mellem 1. marts og 30. oktober. Yderligere kan sommerhuset anvendes til kortvarige ferieophold af højst 3-4 ugers varighed, samt weekender og helligdage udenfor perioden svarende til i alt højest 9 uger.

Planloven giver yderligere pensionister og efterlønsmodtagere mulighed for at anvende eget sommerhus til beboelse hele året, når de har ejet ejendommen mindst ét år. Hvis huset sælges, gælder den personlige tilladelse ikke umiddelbart den nye ejer.

Brugeren skal ikke ansøge kommunen om særlig tilladelse hvis bopælsforudsætningen opfyldes, men sommerhuset skal have en vis standard så det er egnet til helårsbeboelse. Kommunen kan stille krav baseret på sundhedsmæssige og brandmæssige forhold inden indflytning.

Der er ingen specifikke krav til energimæssig forbedring af konstruktioner mv. ved overgang til helårsanvendelse. Anvendelsesskift kræver ikke byggesagsbehandling iht. Byggeloven, men skal oplyses til BBR.

Det må antages, at det primært er mindre husstande, der anvender sommerhuset som helårsbolig.

Ved overgang til helårsbeboelse i et sommerhus, er brugerens fokus ofte på komfort- og brugsmæssige forbedringer: Øget isolering, bedre opvarmning, bedre køkkenforhold, bedre bade- og toilet forhold og et godt indeklima, som i en alm. bolig.

Ud fra ovenstående er energibesparelserne i sommerhusløsningerne typisk beregnet for helårsbrug (2599 graddage), udvidet sommerhusbrug i 34 uger fra 1. marts til 31. oktober + 5 vinter uger i alt 39 uger (1311 graddage) og almindelig brug i sommerhalvåret (713 graddage).

Vinterluk og vinterdrift

Ved almindelig eller udvidet brug af sommerhuset skal driften tilpasses perioder med udetemperaturer under frysepunktet. Dette skal ske dels for at undgå fugtproblemer, dels for at undgå frostsprængninger af vandrør og armaturer mv. I det følgende indgår primært forhold af betydning for energiforbruget. Der kan være forhold omkring fx tyverisikring der vanskeliggør anbefalingerne.

Hvis sommerhuset stort set ikke anvendes i måneder med mulighed for frost, skal en vinterlukning overvejes:

Der lukkes for vandet til huset og vandinstallationer m.m. frostsikres. El afbrydes på hovedafbryder. Evt. gas afbrydes ved gasflasker.

Der luftes godt ud. Der sikres svag ventilation af huset for at reducere fugt og ”sommerhuslugt”.

Det kan ske gennem ydervægsventiler evt. forsynet med lille solcelle dreven ventilator.

Når sommerhuset lukkes op, gentages processen i omvendt rækkefølge. Der luftes godt ud.

Hvis sommerhuset anvendes regelmæssigt i perioder i måneder med mulighed for frost, kan vinterlukning erstattes af opvarmning til 5-8 grader af rum med vandbærende installationer, og slukning for varmtvandsbeholder.

Elradiatorer, varmepumpe eller varmtvandsbeholder kan evt. programmeres eller fjernstyres via smart phone app. enten direkte eller via en enhed i el-tavlen, de er tilkoblet. Rumtemperaturer kan ligeledes følges, så der kan tændes for rumvarme og varmt vand, så huset er klar til brug. Ligeledes er der mulighed for alarm ved strømsvigt.

Se i øvrigt Spar Energi – Skab god energi i sommerhuset. 

Det typiske sommerhus

Sommerhuse er typisk mindre end énfamiliehuse og med anden ruminddeling og enklere faciliteter. En del nyere og større sommerhuse opført i turistområder til udlejning er veludstyrede og henvender sig til familier med børn.

Tal fra Danmarks Statistik giver via BBR oplysninger om typiske konstruktioner og opvarmning af sommerhusene, herunder følgende:

Gns. størrelse for sommerhuse Antal m2 %
Opf. før 1949 18.343 76 8
Opf. 1950 – 1969 58.542 68 26
Opf. 1970 – 1989 87.932 73 38
Opf. 1990 – 2009 44.369 87 20
Opf. 2010 – 2019 17.875 92 8

 

Tagbelægning Antal %
Tagpap m/hældning 55.150 24
Tegl 11.193 5
Fibercement 99.567 43
Stråtag 2.239 1
Cementsten 33.135 14
Andet 28.759 13
Forsyning Antal %
El-ovne og -paneler 172.536 76
Ovne fast brændsel 12.275 5
Varmepumper 17.809 8
Andet 25.188 11

 

Ydervæg Antal %
Mursten 21.662 9
Letbeton 15.528 7
Fibercement plader 1.573 1
Bindingsværk 2.239 1
Træbeklædning 185.889 81
Andet 2.917 1

Det fremgår af udtrækkene at:

  • Over halvdelen af sommerhusene er opført mellem 1950 og 1989 (65%)
  • Nyere sommerhuse er relativt store
  • Sommerhuse typisk er elopvarmede (76%)
  • Få huse har vandbaseret varmefordeling (anslået 1-2%)
  • Sommerhuse typisk har en taghældning på 25-45ᵒ (87% ud fra tagbelægningen)
  • Sommerhuse typisk er opført med lette ydervægge (82% ud fra ydervægs materialer)

Sommerhuse i sommerhusområder (defineret brugstid 01.04 til 30.09 samt weekender og ferier), er undtaget fra bestemmelser om varmeisolering i Bygningsreglementer frem til BR 2008.

Fra 2008 stilles der særskilte krav til U-værdier og linjetab ved nybyggeri, tilbygning og ombygning af sommerhuse. Kravene blev strammet i BR 2010 og i BR 2018.

Se krav og rentabilitetskrav til tilbygning. renovering og ombygning af sommerhuse, der fremgår af VEB’s kvikguide til BR18, - og af den enkelte sommerhusløsning.

Sommerhuse udenfor sommerhusområder, fx i områder til helårsbebyggelse, er i BR sidestillet med boliger og indgår ikke i denne guide.

Typiske sommerhuses oprindelige varmeisolering anslås til:

  • Opført 1950-1969:
    • Ingen egentlig varmeisolering
    • Vinduer med 1 lag glas

  • Opført 1970-1989:
    • Loft 50-100 mm
    • Ydervægge 50-100 mm
    • Terrændæk-Krybekælder 50-100 mm
    • Vinduer med 1 eller 2 lag glas

  • Opført 1990-2009:
    • Loft 200 mm
    • Ydervægge 125-150 mm
    • Terrændæk-Krybe kld. 150-200 mm
    • Vinduer med 2 eller 3 lag glas

Bygningerne er typisk opført i ét plan uden kælder, med loft til kip eller gitterspær.

Det fremgår at det primært er sommerhuse opført før 1990, der bør forbedres energimæssigt ved helårsbrug eller udvidet brug.

Energiløsninger til sommerhuse 

Sommerhus-energiløsningerne er valgt, så de er relevante for typiske sommerhuse.

Det antages, at de forbedrede bygningerne har en størrelse, kvalitet og vedligeholdelse, som gør det relevant at udvide brugen væsentligt og for en længere årrække.

For atypiske sommerhuse, der ikke er dækket af sommerhusløsningerne i kataloget, kan relevante energiløsninger for énfamiliehuse overvejes anvendt.

Sommerhusløsningerne, som er bilag til guiden, omfatter:

  1. Sommerhuse - Efterisolering af loft

  2. Sommerhuse - Efterisolering af loft til kip - udefra

  3. Sommerhuse - Udvendig efterisolering af let ydervæg

  4. Sommerhuse – Vinduesudskiftning

  5. Sommerhuse - Forbedring af vinduer

  6. Sommerhuse - Luft-luft varmepumpe