Energiløsning til: Sommerhuse
Forbedring af vinduer
Løsningerne til forbedring af vinduer beskrevet på denne side er relevante for typiske sommerhuse, der anvendes eller skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug. Udgangspunktet er ældre vinduer (herunder glaspartier og glasdøre) med ét eller to lag glas, typisk uden effektiv tætning, og i nogle tilfælde med begyndende råd eller anden nedbrydning på grund af manglende vedligehold.
Vinduerne – ruder, træværk, overflader, fuger og vinduesfunktion bør gennemgås systematisk, som udgangspunkt for den endelige beslutning om udskiftning eller genopretning med energimæssig forbedring, - eller en kombination af udskiftning og forbedring.
Beslutning om forbedring eller udskiftning
Vinduerne gennemgås af håndværkeren og behovet for genopretning i forbindelse med en energimæssige forbedring fastlægges. Formålet er at sikre at de energimæssigt forbedrede vinduer får en væsentlig levetid.
Følgende bør vurderes som udgangspunkt for beslutningen:
1. Vinduernes rudekonstruktion
Vinduer med ét-lags eller alm. to-lags ruder skal forbedres. Det gælder vinduer med fast glas, med én ramme, med koblede rammer eller med forsatsrammer.
To lags ruder, er typisk termoruder, men kan være ældre energiruder, der kun giver en mindre besparelse ved udskiftning. Ruderne kan være mærket på rudens kantliste, men forskellen kan ses med en LED lygte eller en flamme: En alm. 2 lags termorude spejler lyset med 4 ens spejlbilleder, ét for hver overflade. En to lags energirude giver 3 ens spejlbilleder og 1 spejlbillede, der har en anden farve, ofte rødlig eller blågrøn, på grund af metalbelægningen på den ene rude.
2. Træværk – rammer og karme
Omfang af evt. nedbrydning, som råd, udtørringsrevner, svampeangreb og andre skader vurderes. Har træværket slået sig? Åbner/lukker rammer korrekt og slutter de tæt til karmen? Er der utætte samlinger? Skal glaslister udskiftes?
I gamle vinduer er det oftest bundstykker og nedre dele af sidestykker i gående rammer og karme, der er mest medtaget. Ofte ses delaminering (begyndende åbning i limfugerne) fra
Behov for reparation eller delvis udskiftning vurderes.
Med henblik på den energimæssige forbedring: Dimensioner på karme og rammer. Kan karme eller rammer ændres så en 1 lags rude kan udskiftes til en 2 eller 3 lags energiruder? Kan de fræses ud til større rammer eller koblede rammer? Kan rammer forsynes med effektiv tætning mod karme?
3. Hængsler og beslag
Er de eksisterende hængsler og beslag fastsiddende og i god stand. Er der rustgennemslag, der kræver særlig malerbehanding. Er der ødelagte beslag, fx med omfattende rust, der skal udskiftes ? Kan beslagene bære vægten af evt. vinduesforbedringer.
4. Kitning og fuger mellem glas, rammer og karme.
Er der løstsiddende kit, åbne fuger, ødelagte tætninger eller revner mellem ruder og rammer, eller mellem ruder og karme i fastkarmsvinduer?
Skal blivende ruder kittes om inden overfladebehandling? Er der en effektiv holdbar elastisk tætning af fuger mellem gående rammer og karme, eller skal den sikres som led i forbedringen.
5. Vinduets isætning i ydervæggen
Hvis fuger mellem karme og ydervæg er utætte, eller ikke er korrekt udført bør de gennemgås som led i vinduesforbedringen. I den sammenhæng vurderes mulighederne for etablering af en korrekt to trins fuge: Yderst fugebånd, der fungerer som regnskærm, en luftspalte til trykudligning, vindtætning og isolering afsluttet med diffusionstæt fuge inderst.
6. Overfladebehandling
Er vinduerne regelmæssigt og korrekt overfladebehandlet ? Er den nuværende bund for en fremtidig malerbehandling fast og bæredygtig, eller skal vinduerne have en væsentlig afrensning som led i en ny overfladebehandling?
7. Vinduernes funktion
Ved forbedring af vinduer fx med etablering af indvendige forsatsrammer kan en række praktiske forhold som pudsning, anvendelse af gardiner, brug af vindueskarm og udluftninger påvirkes. Hertil kommer vinduets funktion som redningsåbning.
Det kan overvejes om der er forhold omkring støj eller solafskærmning, der kan afhjælpes i forbindelse med forbedringen.
Et vindue bør kunne fastlåses i flere positioner i åben tilstand, fx i forbindelse med udluftning eller for høje indetemperaturer. Glasdøre bør hængsles så de kan åbne 170-180ᵒ.
Valg af løsning til energimæssig forbedring
Ved udskiftning: se energiløsningen ”Sommerhuse – Udskiftning af vinduer i let ydervæg”.
Ud fra gennemgangen kan typisk vælges mellem tre alternative løsninger for en energimæssig forbedring af vinduer, der har 1 lags ruder eller ældre to-lags termoruder.
Løsning 1. Udskiftning af ruder til to eller tre lags energiruder – enten i fastkarmsvindue (rude direkte i karm), eller i rammer.
Løsning 2. Etablering af nye forsatsrammer eller forbedring af eksisterende forsatsrammer med energiglas eller to lags energiruder og effektiv tætning mod karm.
Løsning 3. Etablering af nye koblede rammer eller forbedring af koblet ramme med energiglas eller 2 lags energirude og effektiv tætning.
Løsning 1: Rudeudskiftning med fastkarmsvindue som eksempel
Løsning 2A: Forsatsrammer med energiglas
Løsning 2B: Forsatsrammer med energirude
Løsning 3A: Koblede rammer med energiglas
Løsning 3B: Koblede rammer med energirude
Energieffektive vinduer
Vinduernes energieffektivitet afhænger af varmetabet gennem ruder, rammer, karme og fuger, og den del af solindfaldet gennem vinduet, der nyttiggøres til opvarmning. Dermed er vinduernes konstruktion, størrelse, opdeling og orientering, samt skyggeforhold afgørende for energieffektiviteten.
En energirude er typisk en termorude med to eller tre lag glas. I en 2-lags energirude er det inderste lag glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på de flader, der vender mod det midterste glas.
Energiglas er en ét lags rude med en hård lavemissionsbelægning, der tåler rengøring.
For at mindske varmetabet yderligere anvendes typisk en tung gasart, fx Argon, mellem glassene. Det nedsætter den cirkulation, der opstår mellem glaslagene i en termorude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Ruden bør have et isolerende profil, en ”varm kant” med lav varmeledningsevne, fx af plast. En varm kant nedsætter varmetabet gennem vinduet og mindsker risikoen for indvendig kondensdannelse i opvarmningssæsonen.
Vinduet består af en karm og typisk en eller flere rammer med glas, samt evt. poste, der opdeler vinduet og sprosser/energisprosser, der opdeler ruden. Vinduerne er oftest af træ, som isolerer dårligere end ruden og som nedsætter solindfaldet.
Arealet af konstruktionerne og dermed rudearealet er væsentlige for vinduets energieffektivitet. Rudearealet i % afhænger af konstruktionen og af vinduets størrelse og dimensioner. Et stort vindue med fast glas kan have et rudeareal på 85% mens et lille vindue med rammer og sprosser kan have et rudeareal på 50%.
Fugerne mellem rammer og karm, og mellem karm og ydervægskonstruktion skal være tætte, så uønsket luftskifte og varmetab hindres.
Anbefaling
Vinduerne (inkl. glaspartier og glasdøre) bør forbedres med de viste løsninger, så de har to eller tre lags lavenergiruder eller tilsvarende, samt en effektiv tætning. Dermed kan de energimæssigt bringes op på et niveau tæt på nye B-vinduer.
Løsningerne kan, korrekt udført, forbedre vinduernes U-værdi så den er lavere end 1,8 W/m²K, der er Bygningsreglementets krav ved udskiftning af vinduer (glaspartier og glasdøre) i sommerhuse til helårsbrug.
Indeklima
Varmetabet gennem vinduerne nedsættes markant, og træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader undgås.
De forbedrede vinduer har varmere indvendige overflader, så risikoen for kondens og muligheden for skimmelangreb i opvarmningssæsonen minimeres. Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21ᵒC.
Selv høj luftfugtighed giver sjældent kondens på rudernes inderside.
Da sommerhuset typisk bliver tættere i forbindelse med vinduesforbedringen, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres med 2-3 effektive daglige udluftninger kombineret med udeluftventiler i ydervæggene, hvis bygningen ikke har ventilationsanlæg.
I forbindelse med vinduesforbedringerne bør det derfor overvejes at etablering af udeluft-ventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.
Hvis sommerhuset ikke anvendes hele året, kan ventilerne fjerne fugt når huset ikke bruges.
Eksempler på energibesparelser ved forbedring af vinduer
|
Sommerhuse, helårsbrug Energibesparelse i kWh/m2 pr. år Gælder alle typiske vindues- og dørstørrelser |
Forbedring af rude / inderste rude til |
||
|
1 lags energiglas |
2 lags energirude |
3 lags energirude |
|
|
Eksisterende vindue uden rammer - fastkarmvindue |
|
||
|
1 lag glas – Rudeudskiftning (løsning 1) |
- |
280 |
300 |
|
2-lags termorude – Rudeudskiftning (løsning 1) |
- |
120 |
145 |
|
1 lag glas – Etablering af forsatsramme/koblet ramme (løsning 2 og 3) |
235 |
300 |
- |
|
1 lag glas med forsats rude/forsatsramme (i alt 2 lag) - forbedring* (løsning 2 og 3) |
40 |
105 |
- |
|
Eksisterende vindue med ramme |
|
||
|
1 lag glas – Rudeudskiftning (løsning 1) |
- |
285 |
310 |
|
2-lags termorude – Rudeudskiftning (løsning 1) |
- |
125 |
150 |
|
1 lag glas – Etablering af forsatsramme/koblet ramme (løsning 2 og 3) |
240 |
310 |
- |
|
1 lag glas + forsatsramme/koblet ramme (i alt 2 lag) – forbedring * (løsning 2 og 3) |
45 |
110 |
- |
*Udskiftning/forbedring af inderste forsatsvindue/koblet ramme/forsatsrude – yderste lag glas er uændret
Forskelle i u-værdierne for ramme/karm konstruktion og materialer, samt ændringer af linjetab og evt. nedsat ventilationstab indgår ikke i overslagsberegningen. Vinduernes orientering antages at svare til fordelingen ved beregning af vinduers energitilskud (syd: 41%, øst/vest 33%/Nord 26%).
Ved udvidet brug af sommerhus/fritidshus svarende til 39 uger om året er besparelserne overslagsmæssigt 45 % af ovenstående.
Eksempel på samlet energi- og CO2-besparelse
|
Sommerhus - helårsbrug Eksempel |
Vinduerne i et sommerhus på 80 m2 er udført med 1 lag glas. Vinduerne ombygges så alle ruder har 2 lags lavenergiruder – i alt 4 m2 vinduer med fast glas og 12 m2 vinduer med rammer. Opvarmning med el-radiatorer. |
|
Årlig energibesparelse |
4 * 280 + 12 * 285 = 4.540 kWh |
|
Årlig el-besparelse |
4.540 kWh |
|
El-pris kr/kWh |
1,10 kr* |
|
Værdi af el-besparelse, første år |
4.994 kr. |
|
Årlig CO2 reduktion, første år |
1026 kg |
*anslået el-pris ved nedsat afgift for forbrug over 4.000 kWh/år (2021)
**anslået ud fra 226 gr. CO2 pr kWh el / Energistyrelsen (2019)
Udførelse
Det følgende omfatter udelukkende den energimæssige forbedring, som i nogle tilfælde skal ledsages af en genopretning og overfladebehandling.
Når der arbejdes med ældre eksisterende vinduer, vil præcise opmålinger til ruder, rammer og forsatsløsninger lette det øvrige arbejde.
Korrekt montering er væsentlig for rudernes funktion og levetid.
Måltagning til energiruder skal tage hensyn til opklodsning og monteringsbånd mv. i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Montagen foretages af folk med erfaring i montering af ruder og efter Glasindustriens montagevejledning. Garantiforhold for energiruder bør undersøges før montering. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af energiruder og afstande mellem rude og ramme eller karm, der skal overholdes.
Energiruder skal monteres med den belægning, der holder varmen inde i rummet, på ydersiden af det inderste glas.
Se også Glasindustriens hjemmeside.
Den samlede tykkelse på energiruder er typisk 17 til 25 mm for to lags ruder, og 30 til 38 mm for tre lags ruder. Forkant vindue må aldrig ligge længere fremme end ydervæggen.
Derfor skal enten rammer eller karme tilpasses den nye rudetykkelse, hvis den øgede tykkelse ikke kan modsvares af ændrede effektive glaslister.
Glaslister af træ, samt monterings- og fugebånd udskiftes ved rudeskift. Glaslister kan, når de er af aluminium- eller pvc-profiler, evt. genanvendes ved udskiftning af monteringsbåndet mellem rude og glasliste.
I bunden skal glaslisten kunne bortlede evt. indtrængende vand gennem drænkanaler. Bund-glaslisten skal have en vandnæse forskudt udover rammen eller karmen.
Det kontrolleres, at evt. blivende elastiske tætningslister mellem ramme og karm er tætte. Ellers udskiftes de. Det samme gælder fugningen omkring vinduet.
Utætte fuger mellem karme og ydervæg kan om muligt tætnes som led i vinduesforbedringen. I let byggeri anvendes en to-trins fuge: Yderst et diffusionsåbent beskyttende fugebånd/regnskærm, derpå et ventileret trykudlignende hulrum, så en vindtætning, isolering (stopning) og dampstandsende/tæt fuge inderst, der sikrer en ubrudt dampspærre.
Se i øvrigt energiløsningen ”Sommerhuse – Udskiftning af vinduer i let ydervæg”
Producenternes hjemmesider indeholder vejledninger om valg af produkt, montage, vedligehold, rengøring mv. Producenternes vejledninger følges.
Hvis sommerhuset har rum med særligt stort solindfald, der giver overtemperaturer i sommerhalvåret, kan ruder med indbygget solafskærmning overvejes. Det bemærkes, at når solindfaldet i opvarmningssæsonen reduceres, giver vinduerne et mindre energitilskud.
Løsningerne kan bidrage til at reducere udefra kommende støj. I særligt belastede områder (sjældent i sommerhusområder) kan særlige støjruder overvejes.
Løsningsmulighed 1 – Rudeudskiftning
Udskiftning af ruder til to eller tre lags energiruder – enten i fastkarmsvindue (rude direkte i karm), eller i rammer. Udskiftning/ombygning af rammer, evt. udfræsning i karme, tætning mellem rammer og karme, isætning af energiruder, og forbedring af hængsling.
Karmens og rammens dimensioner er vigtige for valg af løsning. For vinduer med 1 lag glas vil udskiftning til 2 eller 3 lags energirude typisk kræve udfræsning af fals i karm eller ramme med efterfølgende behandling. Den ny rude kan evt. vælges med glasafstande på 6 eller 9 mm i stedet for de typiske 12 mm, ligesom glaslister kan ændres, for at spare plads.
Fastkarmsvinduer
Eksisterende ruder udtages og leveres til genanvendelse eller kasseres.
Inden den nye rude monteres, skal glaslister og fals forsynes med selvklæbende monteringsbånd, som skal sikre tætheden mellem rude og karm. Når ruden monteres, skal den stå på et par tynde bæreklodser eller kiler i bunden af falsen, inden den vippes ind på plads. Der skal være et par millimeters afstand mellem rude og fals hele vejen rundt. Herefter monteres glaslisterne og til sidst bundglaslisten.
Vinduer med rammer
I nogle tilfælde kan valg af smallere glasliste give plads til en tykkere rude. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, og rammerne har en dimension, hvor udfræsning til en tykkere rude er forsvarlig, kan rammerne ændres. Hvis rammerne forsynes med en ny tungere rude skal hængslingen forbedres.
Alternativt udskiftes både rude og ramme. Inden måltagning til de nye rammer med beslag, gennemgås karme så evt. skævheder fjernes og så anslag og elastisk tætning mellem karm og ny ramme kan sikres.
Løsningsmulighed 2 - Forsatsrammer
Etablering af nye forsatsrammer eller forbedring af eksisterende forsatsrammer med energiglas eller to lags energiruder og effektiv tætning mod karm.
Nye forsatsrammer
Forsatsløsninger etableres typisk som forsatsrammer på eksisterende karme, eller som hele forsatsvinduer med indadgående rammer. Løsningen er mindre egnet til glasdøre. Forsatsvinduer kan være en god løsning, hvis vinduerne har sprosser.
Forsatsrammen bør placeres foran vinduets karm set indefra, da det giver størst solindfald og dermed mest dagslys.
For at sikre en tæt elastisk samling mellem vinduet og forsatsrammen skal der være en plan flade hele vejen rundt langs karmen på det eksisterende vindue. Niveauspring i karmen udlignes med trælister. Mindre ujævnheder tætnes med fugemasse.
Alternativt etableres en karm til forsatsrammen/rammerne.
Selv små utætheder mellem forsatsvindue og eksisterende karm, eller i forsatsvinduet kan medføre kondens på det yderste lag glas. Derfor skal forsatsløsningen være helt tæt, mens den yderste ramme skal være uden elastisk tætning mod karm. Evt. etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.
Forsatsrammer eller forsatsvinduer leveres færdige med den valgte rudeløsning, hængsling og overfladebehandling. Leverandørens retningslinjer for måltagning og montage følges.
Forbedring af eksisterende forsatsrammer
Ruden i forsatsrammen udskiftes til et energiglas eller til en 2 lags energirude. Om nødvendigt ændres eller udskiftes rammerne (se ovenfor under ”Løsning 1. Vinduer med rammer”). Det sikres derpå at forsatsløsningen har effektiv og holdbar elastisk tætning så der ikke opstår kondens (se ovenfor).
Løsningsmulighed 3 - Koblede rammer
Etablering af nye koblede rammer eller forbedring af koblet ramme med energiglas eller 2 lags energirude og effektiv tætning.
Nye koblede rammer
Rammerne fastgøres på indersiden af de eksisterende vinduesrammer. De nye rammer hængsles så de kan åbnes ved vinduespudsning. Koblede rammer kan være en god løsning, hvis vinduerne har sprosser.
Arbejdet omfatter udfræsning i karme, etablering af nye koblede rammer med ruder og tætning, samt forbedring af hængsling.
Rammer til kobling, eller nye rammer med koblede rammer, kan leveres færdige med den valgte rudeløsning, hængsling og overfladebehandling. Leverandørens retningslinjer for måltagning og montage følges.
Typisk er der ikke plads til en dobbelt ramme i karmens fals. Derfor forudsætter løsningen at der fræses ud i karmen. Dette forhold kan være afgørende for valg af løsningen.
Der etableres en effektiv elastisk tætning mellem den koblede ramme og den eksisterende karm – enten fræset i rammen, eller evt. i en anslagsliste på karmen. Anslaget mellem ramme og karm bør være størst muligt, så der kan opnås en tæt samling.
Det sikres samtidig at der er svag ventilation mellem det fri og luftlaget mellem dobbelt rammerne. For at minimere risikoen for kondens kan der evt. etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.
Forbedring af koblede rammer
Koblede rammer med 1 lags rudeglas kan forbedres ved udskiftning af inderste rude til et nyt energiglas med en hård lav-emissionsbelægning. Hvis der ønskes en to lags energirude i stedet må rammen enten ændres (se ovenfor under ”Løsning 1. Vinduer med rammer”) eller udskiftes til en ny tykkere ramme. Dette forudsætter udfræsning i karmens fals.
Som for nye koblede rammer sikres effektiv indvendig tætning og svag ventilation mellem dobbelt rammerne.
Yderligere information
(31) 05 12 07 Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning
(31) 03 05 08 Kondens på glasflader - termoruder og energiruder
(31) 02 02 14 Forsatsløsninger til ældre vinduer - varme- og lydisolering samt dagslys
(21) 01 12 27 Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse
(49) 07 05 02 Linoliebehandling af udvendigt træværk
(41) 05 12 28 Rustbeskyttelse af gamle beslag
Se filmen: Udskiftning af termoruder
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.