Eksisterende bygninger kan booste grøn omstilling

Energirenovering og udskiftning af energikilder kan give et kæmpe boost til den grønne omstilling. Det slår en ny rapport fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger fast. Hvis alle bygninger gik over til fjernvarme eller varmepumpe, ville det reducere CO2-udledningen med ca. 2/3. Og blev de også energirenoveret, ville det spare 2,3 mio. tons CO2 om året. Det svarer til ca. 10% af de 20 millioner tons CO2, Danmark skal spare inden 2030.

Energirenovering er afgørende, hvis vi skal accelerere den grønne omstilling. Der er nemlig store gevinster at hente. Både for den enkelte husstand, der kan se frem til lavere energiregninger og et bedre indeklima. Men også for samfundet. Det viser en ny rapport fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger gennemført af BUILD på Aalborg Universitet.

Find rapporten her
Find det tilhørende excelark her 

”Det er et langt og kompliceret regnestykke, men alene fjernvarme og varmepumper kan reducere CO2-udledningen fra ikke-renoverede bygninger med to tredjedele – eller hele 1.570.000 tons CO2 hvert år. Hvis der samtidig blev energirenoveret, ville vi samlet set kunne spare 2.320.000 tons CO2. Det er ret vilde tal”, siger Jesper Kragh, Seniorforsker på BUILD og projektleder i Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Fordele for energisystemet
Rapporten peger også på, at samtidig med at CO2-udledningen falder, medfører energirenovering i stor skala også en række andre fordele. Ved at reducere varmebehovet i bygninger sparer man ikke bare CO2 på opvarmning, men man udjævner også belastningen på energisystemet og spidsbelastningen på kolde dage, samtidig med at man sparer biomasse, der kan frigives til andre formål fx i industrien.

Dermed kan energirenovering fungere som et første skridt i en grøn kædereaktion, der er med til at løfte omstillingen bredt set.

Timing er afgørende
Energirenovering sker dog mest bæredygtigt, når det sker samtidig med anden renovering. Derfor er det vigtigt, at bygningerne energioptimeres, når de alligevel renoveres eller sættes i stand af andre årsager.

”Tag, vinduer og energikilde skifter man jo ikke lige hvert andet år i et hus. Hvis boligejeren ved renovering af en bygning forpasser muligheden for at energieffektivisere den, vil der derfor gå rigtigt mange år, før muligheden opstår igen. Det vil være ærgerligt for den enkelte families økonomi og mulighed for at forbedre indeklimaet i boligen. Det er også en forspildt mulighed for en effektiv grøn omstilling ”, siger Jesper Kragh.

Det kan i høj grad betale sig at styrke både oplysning om, hvor meget husejere kan spare langsigtet gennem energirenovering, samt styrke mulighederne for, at husejere prioriterer energirenovering ifm. med anden renovering.

Rapporten viser tydeligt det massive grønne potentiale, der kan forløses i det byggede miljø og viser, hvorfor energieffektivisering- og optimering af bygninger – hvilket også er et fokusområde i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri – bør prioriteres fremadrettet. Kan der skabes grundlag for en bred energioptimering af danske bygninger over de næste år vil vi for alvor være kommet et stort skridt tættere på vores bæredygtighedsmål.

BAGGRUND
Formålet med analysen og rapporten er at opnå større viden om, hvor besparelsesmulighederne er i de forskellige bygningstyper og byggeperioder, samt om bygningernes energimæssige tilstand er påvirket af deres varmeforsyning. Indsigten er opnået ved at analysere samtlige bygninger, som er blevet energimærket siden 2012.

Reduktion af varmebehovet i den eksisterende bygningsmasse er et væsentligt element i den grønne omstilling frem mod 2030 og 2050. Dette ikke kun for at reducere den direkte CO2-udledning fra opvarmningen, men også for at udjævne belastningen på energisystemet, så spidslasten på kolde dage reduceres og spidslastværker (el og varme) med dårlig miljøprofil (fx fra kul og naturgas) kan udfases til fordel for større dækning af varmeforbruget med vind, sol og varmepumper. Biomasse vil blive en ekstremt efterspurgt vare de kommende år til højtemperaturopvarmning i industrien og måske også til biogas til transportsektoren. Omlægning af bygningsopvarmningen til biomasse er derfor en kortsigtet løsning. Der er tvært imod behov for at reducere den nuværende biomasseanvendelse til bygningsopvarmning for at frigive den til andre formål.

Renovering af bygningerne og opgradering af klimaskærmen, som opfylder bygningsreglementets krav, vil reducere varmebehovet til ca. 90 - 100 kWh/m² for bygningerne i de ældre byggeperioder.

Renovering af bygningerne og opgradering af klimaskærmen vil dermed reducere CO2-udledningen betydeligt og biomasseanvendelsen tilsvarende.

Hvis der både sker konvertering af varmeforsyningen og renovering af bygningerne, samt efterfølgende hævning af indetemperaturen for at opnå bedre komfort, bliver den samlede effekt en reduktion af CO2-emissionen på 2.320.000 tons-CO2/år og en lille reduktion af biomasseanvendelsen på 235.000 tons-biomasse/år.

Udfordringen er, at det især er hensigtsmæssigt at løfte bygningernes energieffektivitet, når bygningsdelene trænger til renovering eller udskiftning. Så når bygningerne renoveres af andre årsager, er det ekstremt væsentligt, at de samtidig bliver sat i god energimæssig stand med efterisolering og energieffektive vinduer. Dette dog i respekt for bygningernes arkitektoniske værdier, hvorfor fx udvendig efterisolering af smukke facader ikke giver mening.

Analysen er udført i regi af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger