Nyheder 2020

  • Energiløsninger opdateret efter nye dampspærreanbefalinger


    11 af Videncentrets energiløsninger om tag og loft er blevet opdateret på grund af den relativt nye SBi-anvisning nr. 273 om Tage, hvor anbefalingerne om dampspærrer er ændret.

  • Ny guide om bæredygtighedsklasse ved renovering


    Den nye frivillige bæredygtighedsklasse er primært udviklet til nybyggeri. Men kravene kan også være relevante ved renovering. Derfor har Videncentret for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udviklet en guide om bæredygtighedsklassen ved mindre renoveringsprojekter. Læs den, og andre guider om bæredygtighedsklassen.

  • Nu får du energiløsningerne direkte på din skærm


    Nu kan du læse alle 81 energiløsninger fra Videncentret direkte på ByggeriOgEnergi.dk uden at skulle åbne en pdf først. Det gør det hurtigere at finde den information, du lige står og mangler for hvilken som helst konstruktion eller installation. Du kan dog stadig downloade energiløsningerne i pdf, hvis du foretrækker det. Klik videre, og se et eksempel på, hvordan det ser ud.

  • Glædelig jul fra Videncentret!


    Du ønskes glædelig jul og godt nytår fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

  • Hent slides fra faglig temadag


    Der var mange spændende indlæg om bæredygtighed, dampspærre, varmepumper og meget mere på Videncentrets faglige temadag den 1. december. Knap 50 deltagere var med enten virtuelt eller fysisk. Uanset om du var med eller ej, kan du nu hente download fra dagen.

  • Nye guider hjælper med bæredygtighedsklassen


    Videncentret udvikler for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen guider til at hjælpe håndværkere m.fl. med den nye frivillige bæredygtighedsklasse. Nu kan du downloade de første tre guider; en om ressourceforbrug på byggepladsen, en om problematiske stoffer og en om afgasninger til indeklimaet.

  • 375 mio. kr. i tilskudspuljen næste år


    Den nye tilskudspulje til energibesparelser i bygninger er populær; så populær, at der er udsolgt for i år. Men heldigvis er der 375 mio. kr. i puljen igen næste år. Så det er bare om at komme i gang med efterisolering, skift til varmepumper og vinduesudskiftninger m.m. Husk at sige det videre til ejere af bygninger til beboelse; uanset om det er parcelhuse eller etageejendomme.

  • Nye tilskud til energibesparelser nu i gang


    Der er nu åbnet op for den nye tilskudsordning til energibesparelser i bygninger. Boligejere har mulighed for ret store tilskud til forskellige tiltag, bl.a. efterisolering, skift af vinduer og døre, skift til varmepumpe i områder uden fjernvarme og etablering af ventilation med varmegenvinding. Ejer- og andelsforeninger m.fl. kan også søge.

  • Ny vejledning om bygningsautomatik


    Videncentret har netop udgivet en vejledning om funktionsafprøvning af bygningsautomatik. Dermed fuldender Videncentret sin serie af vejledninger om funktionsafprøvning i eksisterende bygninger – til brug for installatørvirksomheder, rådgivere og bygherrer.

  • Kom til faglig temadag: Ny start for energirenovering


    Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og Teknologisk Institut inviterer til årets store faglige temadag d. 1/12-20 for alle, der arbejder med energirenovering af bygninger og gerne vil være en del af den store, fornyede indsats, der skal i gang nu for at reducere klimabelastningen fra bygninger.