Energiløsning til: Etageejendomme

Decentral ventilation med varmegenvinding

Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende etageejendom, hvis klimaskærmen er blevet energirenoveret og tætnet i forbindelse med fx vinduesudskiftning, facaderenovering og loftisolering eller i forbindelse med modernisering af køkken eller bad.

Kun ved en relativ tæt klimaskærm sikres det, at beboerne får fuldt udbytte af ventilationen og opnår besparelser på energiforbruget til opvarmning.

Enten opsættes et ventilationsanlæg centralt i ejendommen eller decentrale ventilationsanlæg i hver lejlighed. 

Anbefalinger og råd til det endelige valg af enten decentral eller central ventilation kan findes i ”Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme”, som der henvises til i denne energiløsning.

Anbefaling

Minimum: 

Varmegenvindingskrav SFP krav
80% 1000 J/m3


Lavenergi: 

Varmegenvindingskrav SFP krav
85% 800 J/m3

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 308 og målt med ens massestrømme uden kondensering af fugt og med en maksimal lækage på 3 %.

Det specifikke elforbrug skal være inkl. evt. energi til rotormotorer og den luftstrøm, der kræves til den enkelte lejlighed (typisk 126 m3 /h)

Vær opmærksom på, at aggregatleverandører i deres brochuremateriale kan angive en virkningsgrad helt op til 90 %, selvom dette ikke gælder i det aktuelle driftsområde og uden kondensation og uden ventilatorvarmetilskud.

Ved valg af anlæg bør der være opmærksomhed omkring lækage/lugtoverføring, hvilket især er et problem ved brug af roterende vekslere.

Fordele

  • Bedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning 
  • Øget komfort og bedre indeklima
  • Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risikoen for fugt i husets konstruktioner og dermed for kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader
  • Altid frisk luft filtreret for bl.a. pollen og sodpartikler

Energibesparelse 

Nedenstående skema viser størrelsesordenen af den årlige energibesparelse ved udskiftning fra hhv. mekanisk ventilation uden varmegenvinding og naturlig ventilation til decentral ventilation.

Bemærk, at der ved konvertering fra naturlig ventilation kommer et mindre tillæg på elforbruget, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget

Eksisterende ventilationssystem
Nyt decentralt ventilationsanlæg med varmegenvinding (VGV)

Lejlighedens størrelse m2 Minimum VGV = 80 %
Varmebesparelse kWh/år
Lavenergi VGV = 85 %
Varmebesparelse kWh/år
Naturlig ventilation eller mekanisk udsugning


60 3.640 3.870
80 3.640 3.870
100 3.640 3.870
120 3.755 3.990
- Lejlighedens størrelse m SFP = 1000 J/ m3
Mer elforbrug
KWh/år
SFP = 800 J/ m3
Mer elforbrug
KWh/år
Naturlig ventilation 60 307 245
80 307 245
100 307 245
120 316 253
Mekanisk udsugning (SFP =1000 J/m3) 60 0 -61
80 0 -61
100 0 -61
120 0 -63


Hvis lejligheden ikke ventileres svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger En tætnet og efterisoleret lejlighed med naturlig ventilation forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 85 % og en SFP på 800 J/m3 . Lejligheden er i alt 60 m2 med et køkken og et badeværelse.
Elprisen er 2,10 kr./kWh
Fjernvarmeprisen er 0,50 kr./kWh
Årlig energibesparelse kWh
Opvarmning af friskluft ved naturlig ventilation 3.870 kWh
Elforbrug til drift af ventilationsanlæg 245 kWh
Besparelse 3.625 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Besparelse fjernvarme  3.870 kWh/år x 0,50 kr./kWh 1.935 kr.
Omkostninger i el til drift af ventilationsanlæg 2,10 kr./kWh x 245 kWh 515 kr.
Besparelse 1.935 kr. – 515 kr. 1.420 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
CO2-besparelse fjernvarme 0,086 kg/kWh x 3.870 kWh = 333 kg
CO2-tillæg el 0,226 kg/kWh x 245 kWh = 55 kg
CO2-besparelse 333 kg – 55 kg = 277 kg/0,3 tons

Udførelse

Ved en decentral løsning er aggregatet placeret i lejligheden. Afhængigt af systemets opbygning er der forskellige muligheder for, hvordan luften energimæssigt og økonomisk tilvejebringes lettest. Dette er beskrevet i ”Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme”.

Fælles for alle systemerne er, at ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken og bad/W C og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag etableres over tag, som ventilationsriste i facaden eller en kombination af disse.

Dimensionering
Ventilationsanlæg med separat emhætte (egen ventilator)
Ventilationsanlægget skal dimensioneres til en ”arealbetinget udelufttilførsel” på 0,30 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere skal udsugningen fra køkken, bad, toilet og bryggers kunne forøges til:

Køkken: 20 l/s (72 m3 /h)
Bad og toilet: 15 l/s (54 m3 /h) Toilet/bryggers:10 l/s (36 m3 /h)

Er den arealmæssige udelufttilførsel lavere end hvad udsugningen fra køkken, bad, toilet og bryggers kanforøges til, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV-anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV.

Ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding vil emhætten typisk blive udskiftet som led i arbejdet. Emhætten skal jf. BR18 have en emopfangsevne på 75 % eller højere. Ofte vil den udsugede luftmængde fra emhætten være væsentligt højere end de krævede 72 m3 /h.

Ventilationsanlæg med emhætte tilkoblet anlægget
Ventilationsanlægget skal i princippet dimensioneres som et anlæg med separat emhætte (egen ventilator). Forskellen er dog, at hvis den maksimalt udsugedeluftmængde fra emhætten er større end de krævede 72 m3 /h, så skal anlægget dimensioneres efter denstørre luftmængde.

Montering
Friskluft skal indblæses i opholdsrum, og der skal suges ud fra køkken og bad. Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad. Der er krav om 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, som der suges fra.

Det anbefales, at aggregatet placeres over et nedhængt loft i lejlighedens gang, hvor loftshøjden typisk er over 270 cm (i det ældre byggeri). Kanaler i plast føres til lejlighedens øvrige rum over nedhængt loft, hvilket sikrer en nem montage.

Er anlægget hængt op under nedhængt loft i gangen, skal anlægget ophænges i egnede svingningsdæmpere. Da loft i ældre bygninger ofte er pudsede bræddelofter, anbefales det, at svingningsdæmperne befæstes i mere end et punkt. Dette kan udføres ved underlag af krydsfiner skruet fast til loft, hvorved en større flade på loftet belastes. Det anbefales også at fastgøre underlaget til de overliggende gulvbjælker, hvis det er muligt. Er lofthøjden ikke tilstrækkelig, kan aggregat i køkkenmodulstørrelse anvendes. Aggregatet placeres i køkken mod gang i et højskab, der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Ventilationsaggregatet placeres i køkkenmodul og skal stå på et fast underlag. Underlaget skal være vibrationsdæmpet. Dette kan fx opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion af en finerplade nederst, herover 100 mm trædefast mineraluld afsluttet med betonflise, som aggregatet med svingningsdæmpere stilles på.

Det anbefales at koble emhætten til ventilationsanlægget, fordi en emhætte med separat afkast til det fri uden om ventilationsanlægget ellers kan inducere en kuldebro og øge infiltrationen. Styrepanel med relevante driftsalarmer placeres synligt i øjenhøjde. Ved behovsstyring anbefales det, at regulere luftmængden, så vandindholdet i luften indendørs er maksimalt 3 gram større end det aktuelle vandindhold udendørs. 

Ved brug af ventilationsaggregater med modstrømsvarmeveksler skal kondensafløb tilsluttes til afløb. En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne, såfremt de udføres i stål.

Ventilationskanaler 
Det er stort set altid at foretrække både økonomisk og arkitektonisk i videst omfang at anvende de eventuelle eksisterende kanaler/skorstene til indtag og afkast. Det forudsætter, at de brandmæssigt (hvad angår tæthed og brandmodstand) samt lugtmæssigt (sod i skorstene) kan bringes i orden med en brandsikker coating. Herved respekteres arkitekturen i den aktuelle ejendom og samtidigt reduceres omkostningerne til installationerne. 

Det er yderst vigtigt, at valg af løsning foretages på baggrund af de mulige fremførings- og installationsmuligheder, der er tilstede i ejendommen. Der henvises her til ”Guide: Ventilation med varmegenvinding i etageejendomme”.

Hvis den eksisterende skorsten anvendes som fælles indtag/afkast for en opgang, indmures en betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flisen anvendes skorstenen som enten afkast eller indtag. Skorstenens nedre del anvendes ikke.

Hvis der skal etableres nye kanaler til indtag og afkastkanaler, skal disse udføres i spiralfalsede rør/rektangulære metalkanaler med tætning af gummiringe. Hvis de eksisterende føringsveje for kanaler tillader større dimensioner end 100 x 100 mm, bør dette udnyttes. En dimension større (125 mm) vil reducere tryktabet til ca. 30 % af det ellers opnåede.

Kanaler i uopvarmede rum skal kondensisoleres med minimum 50 mm isolering. Vær opmærksom på, at der ud over kondensisolering kan kræves brandisolering. Se mere herom i ”Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme”.

Kanalerne inde i lejligheden kan udføres med plastkanaler. I så fald er der krav om, at afkast- og indtagskanaler til og fra lejligheden ikke må udføres i plast, og at disse føres separat til op over tagflade. Hvis der anvendes plastkanaler udgår disse oftest fra manifold til den enkelte udsugning/indblæsning. Typisk mellem ø60 - ø80 mm.

Luftlyd fra kanaler og ventiler i lejligheden samt støj fra aggregatet må ikke overstige 30 dB(A). Er der rene toner, reduceres kravet til 25 dB(A). Er trykfaldet eksempelvis for højt over en ventil, fordi kanalsystemet er udført med få små dimensioner, kan dette forårsage øget støj, hvorved kravet ikke kan overholdes. Det er derfor vigtigt, at hele anlægget er veldimensioneret. Indblæsnings- og udsugningsarmaturerne skal ved ønsket luftstrøm have et maksimalt tryktab på 10-15 Pa.

Udsugningarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra døren/overstrømningsventilen. Hvis dette ikke er muligt bruges armaturer, der blæser luften langt ind i rummet.Hvis skorstenspiben over tagryg er revet ned, skal der etableres nyt afkast, som i mange tilfælde i ældre byggerier skal være arkitektonisk korrekt pga. facadeklausuler.

Da de eksisterende aftræk i en decentral løsningofte fungerer som både indtag og afkast, kræver det udfletning fra de forskellige lejligheder på loft. Den ene side af betonkernen er en opgangsindtag, og den anden er afkast. Skal det undgås, at kanalerne føres separat og brandisoleret fra betonkernen til indtag/ afkast, skal tryktabet i afkastet/indtaget være meget lille (under 20 Pa, og der må i så fald ikke anvendes plastikkanaler i lejligheden). Indtags- og afkasthætter bør som minimum overholde nedenstående punkter med hensyn til afstande:

  • 1,0 meter målt vandret i ydervæg og på tag. Alternativt kan afkast hæves 1,0 meter målt lodret over overkant af luftindtag
  • 2,5 meter målt lodret nedad i ydervæg, hvis den vandret er placeret indenfor 1,0 m
  • 2,5 meter målt vandret på tag til luftafkast fra røgventilator for røgventilerede systemer eller for røgudluftningsanlæg. Alternativt kan afkast hæves 1,0 meter målt lodret over overkant af luftindtag

Hvis dette ikke kan overholdes, skal luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor jf. DS 428. Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren.

Indtag kan også etableres i den enkelte lejlighed mod gårdside via eksisterende rist/åbning i klimaskærm fra tidligere fadebur, hvilke ofte kan være en billigere løsning. Se eksempler på indtag og afkast i ”Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme”.

Armaturerne skal ved ønsket luftstrøm have et maksimalt tryktab på 10-15 Pa. Aflevering og indregulering Ventilationsanlægget skal indreguleres og afleveres som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg.

Relevante punkter mht., hvad en aflevering skal indeholde, er gengivet nedenfor.

  • Drifts- og vedligeholdsinstruktion 
  • Anlægs beskrivelse indeholdende: - Beskrivelse: Fx kontroludsugningsanlæg der består af …
    – Funktion: Fx ½ gang luftskifte i timen
    – Beskrivelse af brand- + røgsikring
    – Opbygning (tegninger) 
  • Komponent oversigt + data (datablade)
  • Styringsbeskrivelse + funktionsdiagram 
  • Vedligeholdsanvisninger. Rengøring bl.a.: – Bruger: Rengøring af ventiler mv. - hvordan og tidsinterval
    – Bruger/varmemester: Rengøring og vedligehold af hele systemet - hvordan og tidsinterval 
  • Anlægstegninger 
  • Indreguleringsrapport

 

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Bygningsalder Opførelsesår for bygning Se 1
Skorsten Kan eksisterende skorsten anvendes som kanal? Se 2
Fredning Er ejendommen omfattet af facadeklausuler eller anden fredning? Hvis ja: se 3
Tætning af klimaskærm Er klimaskærmen tilstrækkelig tæt? Hvis nej: se 4
Kanalføring (1) Findes der et eksisterende hul mod gård (fadebur) og en aftrækskanal? Hvis nej: se 5
Kanalføring (2) Findes der to eksisterende aftrækskanaler dels fra køkken og bad? Hvis nej: se 6
Placering af aggregat Er lofthøjden over 2,7 m?  Hvis nej: se 7
Adgangsforhold til lejlighed Kan der træffes aftale med lejerne om adgang til lejlighederne i forbindelse med udførelsen af service på anlæggene? Hvis nej: se 8
Afløb for kondensvand Er det muligt at føre afløb fra aggregat til øvrige afløbsinstallationer? Hvis nej: se 9
Underlag for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit underlag, hvis aggregatet placeres i køkkenet? Hvis nej: se 10
Ophæng for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit ophæng, hvis aggregatet placeres i gangen? Hvis nej: se 11
Plads til servicering af aggregat Er der med den valgte placering tilstrækkelig plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det? Hvis nej: se 12
Fald på afkastkanal Er det muligt at udføre afkastkanal fra aggregat til eksisterende aftrækskanal med svagt fald? Hvis nej: se 13

1. Bygningsalder
Alder er afgørende for fremføringsmuligheder. Se ”Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme.”

2. Skorsten
Større renovering kan have medført, at skorstenspiben er blevet revet ned, og byggeaffald er nedkastet i skorstensrør. I så fald kan øvrig del af skorstenen ikke anvendes til samlet indtag/afkast. Se guide.

3. Fredning
Hvis der er facadeklausuler eller anden fredning for ejendommen, vil det ofte betyde, at der er krav om den arkitektoniske udformning af hhv. indtag og afkast. Se guide.

4. Tætning af klimaskærm
Hvis klimaskærmen ikke allerede er blevet tætnet, er der behov for dette, da infiltrationen ved etablering af ventilationsanlæg ellers vil være for høj.

5. Kanalføring (1)
Findes der én eksisterende aftrækskanal, men intet eksisterende hul mod gård (fadebur) etableres en ny indtagskanal i gangen langs væg. Findes der ingen eksisterende aftrækskanal, skal der fremføres ny separat afkastkanal til den enkelte lejlighed. Indtag som ovenstående. Se guide

6. Kanalføring (2)
Findes der to kanaler, anvendes disse hhv. til indtag og afkast. Hvis ikke, fremføres to nye separate kanaler til hhv. indtag og afkast i gangen. Se guide.

7. Placering af aggregat
Er lofthøjden 2,7 m eller derover placeres aggregatet i lejlighedens gang over nyt nedhængt loft (byggehøjde for aggregat 30 cm). Er loftshøjden under 2,7 m overvejes alternativ placering i køkken med aggregat i køkkenmodul mål placeret i nyt højskab, som skjuler kanalføringer. Se guide.

8. Adgangsforhold til lejlighed
Er det ikke muligt, bør en central løsning overvejes.

9. Afløb for kondensvand
Hvis der ikke kan etableres et afløb, kan et aggregat med roterende veksler alternativt anvendes.

10. Underlag for aggregat
En sandwichkonstruktion skal anvendes. Se guide.

11. Ophæng for aggregat
Anlægget skal om muligt ophænges i mere end fire punkter (større areal). Se guide. Om muligt vurderes yderligere støjdæmpende foranstaltninger (trædefast mineraluld fastgjort til væg og loft) over nyt nedhængt loft i gang

12. Plads til servicering af aggregat
Aggregatet skal placeres, så der er god mulighed for serviceadgang for at kunne skifte filtret.

13. Fald på afkastkanal
Der skal være et let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk fra ventilationsanlægget.

Indeklima

Et ventilationsanlæg hjælper til at udskifte luften i bygningen. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt.

Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften.

Det er vigtigt, at beboerne instrueres i udskiftning af filtret, og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften.

Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Overvej ligeledes risikoen for træk fra anlægget.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Ved nyinstallation i en eksisterende bygning eller en total udskiftning af et eksisterende mekanisk ventilationsanlæg stiller det gældende bygningsreglement krav.

Kravene er blandt andre, at ventilationssystemet skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452.

For bygninger, der anvendes til bolig skal de konkrete ventilationskrav i gældende bygningsreglement opfyldes med hensyn til luftmængder. For den energimæssige ydeevne af et mekanisk ventilationsanlæg stilles der krav i bygningsreglementet om brug af varmegenvinding og til anlæggets elforbrug til lufttransport (SFP-krav). Energiløsningens minimumsanbefaling opfylder netop kravene.

I særlige tilfælde, hvor det for eksempel af bygningstekniske årsager ikke kan lade sig gøre at opfylde kravene i det gældende bygningsreglement fuldt ud, kan der søges om dispensation. Fx kan der af pladshensyn, være behov for at bruge mindre ventilationskanaler, og dermed øges tryktabet, som har betydning for SFP-kravet, hvorved kravet måske ikke kan opfyldes.

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning, inden ventilationsanlægget tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Bygningsreglementet BR18
www.bygningsreglementet.dk

  • Kapitel 22 ”Ventilation” – Krav og vejledning
  • Andre vejledninger - Vejledning om installationer i eksisterende bygninger – kapitel 3 ”Eksempler på installationsarbejder – Balanceret mekanisk ventilation” 

EU-forordninger
www.eur-lex.europa.eu 

  • 1253/2014 vedr. krav til miljøvenligt design for ventilationsaggregater
  • 1254/2014 om energimærkning af ventilationsaggregater til boliger 

Danske standarder
DS 428 Brandsikring af ventilationsanlæg

  • DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer
  • DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer 
  • DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.