Energiløsning til: Etageejendomme

Central ventilation med varmegenvinding

Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende etageejendom, hvis klimaskærmen er blevet energirenoveret og tætnet i forbindelse med fx vinduesudskiftning, facaderenovering og loftisolering eller i forbindelse med modernisering af køkken og bad.

Kun ved en relativt tæt klimaskærm sikres det, at beboerne får fuldt udbytte af ventilationen og opnår besparelser på energiforbruget til opvarmning. Enten opsættes et ventilationsanlæg centralt i ejendommen eller decentrale ventilationsanlæg i hver lejlighed.

Anbefalinger og råd til det endelige valg af enten decentral eller central ventilation kan findes i Videncentrets Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme, som der henvises til i denne Energiløsning.

Anbefaling

- Varmegenvindings krav SFP krav
Minimun 73% 1.500 J/m3
Lavenergi 85% 1.200 J/m3

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 308 og målt med ens massestrømme, uden kondensering af fugt og med en maksimal lækage på 3 %.

Vær opmærksom på, at aggregatleverandører i deres brochuremateriale kan angive en virkningsgrad helt op til 90 %, selvom dette ikke gælder i det aktuelle driftsområde og uden kondensation samt uden ventilatorvarmetilskud.

Det specifikke elforbrug skal være inkl. evt. energi ti rotormotorer og målt ved de armaturtryktab, som brandnormen kræver (30 Pa), og den luftstrøm der kræves til den enkelte lejlighed (typisk 126 m3 /h).

Ved valg af anlæg med roterende varmevekslere bør man være opmærksom på en mindre lækage/lugtoverføring til indblæsningsluften i forbindelse med varmgenvindingen.

Ligeledes bør det sikres, at leverandøren har en afisningsstrategi til varmeveksleren, da de højeffektive vekslere kan ise til. Afisningen bør ikke bero på et reduceret luftskifte eller elvarmeflade.

 Fordele

  • Øget komfort og bedre indeklimaBedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning
  • Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risikoen for fugt i husets konstruktioner og dermed for kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader
  • Altid frisk luft filtreret for bl.a. pollen og sodpartikler
  • Friskluftsventiler i ydervægge undgås

Energibesparelse

Ved montage af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding opnås der en energibesparelse i de enkelte lejligheder, idet 67-85 % af den udsugede varme kan genvindes.

Bemærk, at der ved konvertering fra naturlig ventilation kommer et mindre tillæg på elforbruget, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget.

Nedenstående skema viser størrelsesordenen af den energibesparelse,der opnås, når henholdsvis et mekanisk udsugningsanlæg (uden varmegenvinding (VGV)) eller naturlig ventilation udskiftes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding.


Eksisterende ventilationssystem
Nyt centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding (VGV)
Energibesparelse kWh/år
Naturlig ventilation eller mekanisk udsugning Lejlighedens størrelse m2 Minimum VGV = 67 %  Lavenergi VGV = 85
60 3.049 3.870
85 3.049 3.870
100 3.049 3.870
120 3.285 3.990
Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet

El energitillæg kWh/år
Lejlighedens størrelse m2 Minimum SFP = 1.500 J/ m3 Lavenergi SFP = 1.200 J/ m3
60 460 368
80 460 368
100 460 368
120 475 379
Mekanisk udsugning (SFP =1000) El energitillæg kWh/år
Lejlighedens størrelse m2 SFP = 1.800 ift. SFP 1.000 SFP = 1.500 ift. SFP 1.000
60 245 153
80 245 153
100 245 153
120 253 158


Hvis lejligheden ikke ventileres svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre.

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger En tætnet og efterisoleret etageejendom med naturlig ventilation forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 85 % og en SFP på 1.500 J/m3 . Der er 12 lejligheder i ejendommen. Lejlighederne er på 60 m2 med et køkken og et badeværelse.
Elprisen er 2,10 kr./kWh
Fjernvarmeprisen er 0,50 kr./kWh
Årlig energibesparelse kWh
Opvarmning af frisk luft ved naturlig ventilation 12 x 3.870 KWh = 46.440 kWh
Elforbrug til drift af central ventilation 12 x 460 kWh = 5.520 kWh
Besparelse 46.440 kWh – 5.520 kWh = 40.920 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Besparelse fjernvarme 46.440 kWh/år x 0,50 kr./kWh = 23.220 kr.
Omkostninger el til drift af ventilationsanlæg 2,10 kr./kWh x 5.520 kWh = 11.592 kr.
Besparelse 23.220 kr. - 11.592 kr.= 11.628 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
CO2-besparelse fjernvarme 0,086 kg/kWh x 46.440 kWh = 3.994 kg
CO2-tillæg el 0,226 kg/kWh x 5.520 kWh = 1.248 kg
CO2-besparelse 3.994 kg – 1.248 kg = 2.746 kg/2,7 tons

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

 

Anlægsudformning Totalt energiforbrug Standby forbrug Tryktab over spjæld Tryktab over armaturer Anlægs omkostning
Røgventileret Lavt Lavt Lavt Mellem Højt
Brand- og røgafspærret med spjæld til lejlighed Mellem Mellem Mellem Lavt Højt
Brand- og røgafspærret med spjæld i etageadskillelserne Højt Højt Meget højt Lavt Højt

Udførelse

Ved en central løsning placeres aggregatet typisk i loft- eller kælderrum med ventilationskanaler, der forsyner én eller flere opgange. Anlægget kan opbygges som:

  • Røgventileret system
  • Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført i EI 60 A2-s1,d0 (BS 60) skakt
  • Brand- og røgafspærret system med lodret hovedkanal ført som almindelig kanal gennem etageadsillelser. 

Ovenstående tabel sammenligner energiforbrug, tryktab og anlægsomkostninger ved ovennævnte anlægsudformninger.

Fælles for alle systemerne er, at ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken, bad/WC og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag sker over tag.

Afhængigt af systemets opbygning er der forskellige krav til brandsikkerhed og forskellige løsninger til, hvordan ventilationen energimæssigt og økonomisk bedst tilvejebringes. Se i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme.

Dimensionering
Ventilationsanlæg med separat emhætte (egen ventilator)

Ventilationsanlægget skal dimensioneres til en ”areal-betinget udelufttilførsel” på 0,30 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere skal ud-sugningen fra køkken, bad, toilet og bryggers kunne forøges til:

Køkken: 20 l/s (72 m3 /h
Bad og toilet: 15 l/s (54 m3 /h)
Toilet/bryggers: 10 l/s (36 m3 /h)

Er den arealmæssige udelufttilførsel lavere end hvad udsugningen fra køkken, bad, toilet og bryggers kanforøges til, kan det tillades, at anlægget kører behovs- styret (variabelt VAV-anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV.

Ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding vil emhætten typisk blive udskiftet som led i arbejdet. Emhætten skal jf. BR18 have en emopfangsevne på 75 % eller højere. Ofte vil den udsugede luftmængde fra emhætten være væsentligt højere end de krævede 72 m3 /h.

Ventilationsanlæg med emhætte tilkoblet anlægget

Ventilationsanlægget skal i princippet dimensioneres som et anlæg med separat emhætte (egen ventilator). Forskellen er dog, at hvis den maksimalt udsugedeluftmængde fra emhætten er større end de krævede 72 m3 /h, så skal anlægget dimensioneres efter den større luftmængde.

Montage
Friskluft skal indblæses i opholdsrum, og der skal suges ud fra køkken og bad. Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad. Der er krav om 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, som der suges fra.

Ventilationsaggregatet placeres typisk på loft eller i kælder. Placering af aggregat på anden etage er muligt, men stiller yderligere krav til ventilationsrum m.m.

Aggregatet bør placeres i centrum af det område, det skal betjene. Det er en god ide, hvis aggregatet ikke placeres lige oven på et sove- eller opholdsrum for at minimere risikoen for eventuelle støjgener. Desuden skal aggregatet placeres med plads omkring det til at forbinde kanaler, tilslutte strøm og afløb. Hvis aggregatet er placeret i et lille rum med hårde overflader, vil støjniveauet omkring dette stige i forhold til en fri placering i et større rum. Der bør være plads til opsætning af tykt lydabsorberende materiale på rummets indvendige sider (væg og loft). Dette kan reducere lydniveauet væsentligt.

Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag. Underlaget skal være vibrationsdæmpet for at undgå bygningslyd fra aggregatet.

Dette kan fx opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion af en finerplade nederst, herover 100 mm trædefast mineraluld afsluttet med betonflise og med svingningsdæmpere, som aggregatet stilles på.

Placeres anlægget på loftet, bør der monteres et styrepanel med relevante driftsalarmer placeret synligt for driftspersonalet i stueetage eller kontor.

Ved behovsstyring anbefales det, at der reguleres, så vandindholdet i luften indendørs ikke er større end det aktuelle vandindhold udendørs + 3 gram.

For at tilføre de sidste 10-20 % varme til indblæsningsluften om vinteren kan ventilationsaggregatet have en vandbaseret eftervarmeflade, hvis dets varmegenvindingsgrad er under ca. 85 %. Tilslutning af varmerør til vandeftervarmefladen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør. Varmerørene skal isoleres, og der skal etableres frostsikring.

En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne.

Ventilationsanlæg med et elforbrug til ventilatorerne over 3.000 kWh pr. år skal forsynes med elmålere. Ventilationsanlæg med et varmeforbrug til varmeflader over 10.000 kWh pr. år skal forsynes med varmeenergimålere.

Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWh pr. år, skal også forsynes med målere.

Ventilationskanaler
Kanalsystemet bør som grundregel udføres så enkelt og ensartet som muligt i alle lejlighederne, da det gør indreguleringen lettere. Kanalsystemet kan udføres på flere forskellige måder afhængig af opførelsestidspunkt af den respektive ejendom. Se mere om det i Guiden Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme.

En central røgventileret løsning anbefales ofte til byggeri opført i perioden 1850 - 1900.

Udsugningarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra døren/overstrømningsventilen. Hvis dette ikke er muligt, bruges armaturer, der blæser luften langt ind i rummet. Luftlyd fra kanaler og ventiler i lejligheden samt støj fra aggregatet må ikke overstige 30 dB(A).

Er der rene toner, reduceres kravet til 25 dB(A). Støjgener fra ventiler og kanaler kan opstå som følge af underdimensionerede kanaler og ventiler. Herved øges lufthastigheden og dermed trykfaldet over ventiler, hvilket forårsager ”suselyde”. Det er altså vigtigt, at hele ventilationssystemet er veldimensioneret, hvis risikoen for støjgener skal minimeres.

Indregulering og aflevering
Når ventilationsanlægget og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres og afleveres.

Ventilationsanlægget skal være udført, indreguleret og afleveret som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Anvisningerne mht. aflevering og dokumentation SKAL overholdes.

Relevante punkter med hensyn til, hvad en aflevering skal indeholde, er gengivet nedenfor:

  • Drifts- og vedligeholdsinstruktion 
  • Anlægsbeskrivelse indeholdende:
    - Beskrivelse: Fx kontroludsugningsanlæg der består af …
    - Funktion: Fx ½ gang luftskifte i timen 
    - Beskrivelse af brand- + røgsikring
    - Opbygning (tegninger)
  • Komponentoversigt + data (datablade) 
  • Styringsbeskrivelse + funktionsdiagram 
  • Vedligeholdanvisninger. Rengøring herunder bl.a.: - Bruger: Rengøring af ventiler mv. - hvordan og tidsinterval
    - Bruger/varmemester: Rengøring og vedligehold af hele systemet - hvordan og tidsinterval
  • Anlægstegninger
  • Indreguleringsrapport 
  • Kræv yderligere et maksimalt trykfald på 300 Pa i etageejendomme /40 Pa ved decentrale aggregater

Fra venstre til højre: Fig 1: Løsning 1 – med anvendelse af eksisterende skorsten i stue til indblæsning + eksisterende aftræk i køkken/bad til udsugning. Fig 2: Løsning 2 – med anvendelse af eksisterende skorsten i køkken til udsugning og eksisterende skorsten i stue til indblæsning.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Bygningsalder Opførelsesår for bygning Se 1
Renovering af bygning Årstal for større renoveringer Se 2
Fredning Er ejendommen omfattet af facadeklausuler eller anden fredning? Hvis ja: se 3
Systemopbygning Anvendes et røgventileret system? Hvis nej: se 4
Tætning af klimaskærm Er klimaskærmen blevet tætnet? Hvis nej: se 5
Antal opholds- og soverum Er der flere end to opholdsrum pr. lejlighed? Hvis ja: se 6
Kanalføring (1) Kan der skaffes adgang til to eksisterende skorstene/aftrækskanaler pr. lejlighed? Hvis nej: se 7
Kanalføring (2) Er skorstene benyttet til røgaftræk? Hvis nej: se 8
Kanalføring (3) Er skorstene fyldt med byggeaffald m.m.? Hvis ja: se 9
Placering af aggregat Findes der et tilstrækkeligt frirum (højde og areal) i tagrum til at etablere et aggregat (til en eller flere opgange)? Hvis nej: se 10
Kanalføring fra aggregat Er det muligt at føre vandrette kanaler i tagrum fra aggregat til lodrette kanaler (skorstene/eksisterende aftrækskanaler og nye kanaler)? Hvis nej: se 11
Adgangsforhold til loft Er det muligt at bære et modulopbygget centralt aggregat op til tagrum? Hvis nej: se 12
Frostfri placering af aggregat Kan aggregatet placeres frostfrit? Hvis nej: se 13
Afløb for kondensvand Er det muligt at føre afløb fra aggregat til faldstamme? Hvis nej: se 14
Underlag for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibra tionsfrit underlag, som aggregatet kan stå på? Hvis nej: se 15
Plads til servicering af aggregat Er der god plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det? Se 16
Isolering af ventilations kanaler Er det muligt at brand- og kondensisolere de nye kanaler fra aggregat til skorsten? Hvis nej: se 17
Isolering af indtags- og afkastkanaler Er indtags- og afkastkanaler isolerede? Hvis nej: se 18
Fald på afkastkanal Er det muligt at opføre kanal til afkast med fald? Hvis nej: se 19
Lydisolering mellem lejligheder Benyttes fælles hovedkanal mellem etagerne? Hvis ja: se 20

1. Bygningsalder
Alder er afgørende for fremføringsmuligheder. Se den nævnte guide.

2. Renovering af bygning
Større renovering kan betyde, at tagetagen udnyttes, hvilket umuliggør centralt anlæg på loft (alternativt placering kan være i kælder). Endvidere kan skorstenspiben være revet ned og byggeaffald nedkastet i skorstensrør.

3. Fredning
Hvis der er facadeklausuler eller anden fredning for ejendommen, vil det ofte betyde, at der er krav til den arkitektoniske udformning af henholdsvis indtag og afkast. Se Guide.

4. Systemopbygning
Hvis ikke et røgventileret system anvendes, som anbefalet, skal det sikres, at der er tilstrækkelig plads til brand- og røgspjæld fra eksisterende skorstene/aftrækskanaler til lejlighed. Ved opførelse af nye kanaler kan brand- og røgspjæld i etageadskillelsen anvendes. Herved mindskes pladsbehovet. Se Guide.

5. Tætning af klimaskærm
Hvis klimaskærmen ikke allerede er blevet tætnet, er der behov for dette, da infiltrationen ellers vil være for høj.

6. Antal opholds- og soverum
Er der flere end to opholds- og soverum, skal det kontrolleres, om alle rum støder direkte op til en skorsten. Én skorsten kan forsyne 5 etager med lejligheder op til 200 m2 .

7. Kanalføring (1)
Der er brug for enten to skorstene pr. lejlighed, en skorsten og en aftrækskanal pr. lejlighed eller to aftrækskanaler pr. lejlighed. Ellers skal der etableres nye lodrette kanaler/skakte som erstatning. Det er relativt pladskrævende og vil i mange tilfælde stille krav om brandisolering (se Guide). Vær opmærksom på, at placering af skorstene skal være i henholdvis køkken og mellem lejlighedens opholdsrum. Skorstenene må kun betjene en lejlighed pr. etage. Se yderligere løsninger i Guide.

8. Kanalføring (2)
Hvis skorstenene er benyttet til røgaftræk, kan de ikke bruges til fremføring af ventilationskanaler.

9. Kanalføring (3)
Det bør undersøges, om byggeaffaldets top er højere end ½ m fra stueetagens loft. Hvis dette er tilfældet, kan skakten sandsynligvis ikke anvendes, medmindre nye oprensningsværktøjer udvikles.

10. Placering af aggregat
Se Guide.

11. Kanalføring fra aggregat
Hvis ikke loftet kan anvendes, skal et alternativt sted til aggregatet findes fx kælder. Eller man kan vælge anden løsning fx decentral ventilation.

12. Adgangsforhold til loft
Hvis adgangsforholdene ikke er tilstrækkelige, skal taget åbnes og aggregat løftes ind med kran. Ellers kan andre placeringsmuligheder undersøges fx kælder. Vær opmærksom på, at der findes både modul- og ikke-modulopbyggede anlæg. Se Guide.

13. Frostfri placering af aggregat
Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – fx i tagrum – skal det være sikret mod frost. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat. Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret. Ekstra sikring kan opnås ved at placere aggregat på en vandtæt bakke med 10 cm opsamlingskant og afløb med fald mod tagrende. Vandeftervarmefladen og dyr frostsikringsautomatik kan dermed undværes, hvis varmevekslerens effektivitet er mindst 85 % ved den maksimale luftstrøm. Desuden kan der spares energi.

14. Afløb for kondensvand 
Hvis der ikke kan etableres et afløb, kan et aggregat med roterende veksler alternativt anvendes. Vær opmærksom på lugtgener ved anvendelse af roterende veksler. I visse tilfælde kan afløb alternativt ledes til tagrende (el-tracer). 

15. Underlag for aggregat
En sandwichkonstruktion skal anvendes. Se Guide. Etableres der underlag på et elastisk bærelag, fx hanebånd er det vigtigt, at denne afstives under sandwichkonstruktionen.

16. Plads til servicering af aggregat
Aggregatet skal placeres med mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer.

17. Isolering af ventilationskanaler
Hvis ikke det er muligt at brand- og kondensisolere ventilationskanaler, skal et brand- og røgafspærret system anvendes (BRS og RS). Se DS 428-4 og DS 452. 18. Isolering af indtags- og afkastkanaler Indtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt.

19. Fald på afkastkanal
Der skal være et let fald på afkastkanalen mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

20. Lydisolering mellem lejligheder
Ved fælles kanalføring skal der monteres en lyddæmper enten lige før eller efter en etageadskillelse for at undgå, at lyd bevæger sig fra lejlighed til lejlighed.

Bemærk, at der kan forekomme lydoverførelser mellem rum i en lejlighed. Dette kan afhjælpes ved at installere lyddæmpere på kanalstrækningerne.

Indeklima

Et ventilationsanlæg hjælper med at udskifte luften i bygningen. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften.

Det er vigtigt, at filtrene udskiftes i henhold til producentens anvisninger, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften.

Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Overvej ligeledes risikoen for træk fra anlægget.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Ved nyinstallation i en eksisterende bygning eller en total udskiftning af et eksisterende mekanisk ventilationsanlæg stiller det gældende bygningsreglement krav.

Kravene er blandt andre, at ventilationssystemet skal projekteres og udføres, så det opfylder kravene i DS 447 Ventilation i bygninger, DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg og DS 452 for isolering af tekniske installationer. For bygninger, der anvendes til bolig skal de konkrete ventilationskrav i gældende bygningsreglement opfyldes med hensyn til luftmængder. For den energimæssige ydeevne af et mekanisk ventilationsanlæg stilles der krav i bygningsreglementet om brug af varmegenvinding og til anlæggets elforbrug til lufttransport (SFP-krav). Energiløsningens minimumsanbefaling opfylder netop kravene.

I særlige tilfælde, hvor det for eksempel af bygningstekniske årsager ikke kan lade sig gøre at opfylde kravene i det gældende bygningsreglement fuldt ud, kan der søges om dispensation. Fx kan der af pladshensyn, være behov for at bruge mindre ventilationskanaler, og dermed øges tryktabet, som har betydning for SFP-kravet, hvorved kravet måske ikke kan opfyldes. 

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning inden ventilationsanlægget tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Bygningsreglementet BR18
www.bygningsreglementet.dk

  • Kapitel 22 ”Ventilation” – Krav og vejledning
  • Andre vejledninger - Vejledning om installationer i eksisterende bygninger – kapitel 3 ”Eksempler på installationsarbejder – Balanceret mekanisk ventilation”

EU-forordninger 

  • www.eur-lex.europa.eu
  • 1253/2014 vedr. krav til miljøvenligt design for ventilationsaggregater
  • 1254/2014 om energimærkning af ventilationsaggregater til boliger

Danske standarder

  • DS 428 Brandsikring af ventilationsanlæg
  • DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer
  • DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
  • DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luftog røggasvarmegenvindingsanordninger

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.