Vejledning: Etageejendomme
Funktionsafprøvning af fjernvarmeanlæg
Gamle og udtjente varmeanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet med at vedligeholde og driftssikre et udtjent anlæg. Desuden kan det kan være både vanskeligt og besværligt at skaffe reservedele til ældre anlæg. Der kan med andre ord være mange gode grunde til at investere i renovering af varmeanlægget.
Men hvordan sikrer du, at det nye anlæg leverer varen i form af en god og jævn varmeydelse uden driftsforstyrrelser og med lavest muligt energiforbrug? Svaret er enkelt:
Stil præcise og relevante krav til anlægget fra starten, og få testet det nye anlæg op imod kravene inden aflevering. Det kan gøres ved at gennemføre en funktionsafprøvning af varmeanlægget før ibrugtagning.
Det er lovpligtigt
Der skal ifølge Bygningsreglementet § 391 gennemføres en funktionsafprøvning af nye varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at varme- og køleanlæggene overholder Bygningsreglementets krav til indregulering og styring. Dokumentation af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen senest ved færdigmelding.
Ved indregulering forstås, at centralvarmevandet fordeles, så de enkelte radiatorer eller gulvvarmekredse tilføres de beregnede og projekterede vandmængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift.
Indregulering sker ved dels at forindstille samtlige strengreguleringsventiler samt samtlige reguleringsorganer i radiator- og/eller gulvvarmeanlægget (radiatortermostatventiler og reguleringsventiler til gulvvarme), dels at indstille varmeanlæggets fremløbstemperaturstyring.
Ved styring af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift. Der er typisk tale om fremløbstemperaturstyringen (vejrkompenseringen), der regulerer fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen. Desuden skal styringen foretage skift mellem rumopvarmning og brugsvandsopvarmning.
Denne vejledning fortæller, hvordan man kan gennemføre en funktionsafprøvning af et varmeanlæg.
Hvad er funktionsafprøvninger?
Funktionsafprøvninger er et godt værktøj til at sikre, at det færdige renoveringsprojekt lever op til bygherrens krav og ønsker i forhold til kvalitet. Den forebygger mange af de problemer, bygherrerne typisk kan opleve med tekniske installationer, som ikke leverer den lovede ydelse. Beboerne vil ikke opleve gener, og desuden vil bygherren overtage en bygning, hvor de driftsansvarlige kan koncentrere sig om at drifte bygningen fra dag 1 og ikke skal bruge tid på at udbedre fejl og mangler.
Kravene præciseres
Funktionsafprøvninger adskiller sig ikke grundlæggende fra den almindelig afleveringsforretning, hvor funktionen af anlæg testes, før projektet afleveres til bygherren. Forskellen ligger i, at det er bygherren, der fra start stiller kravene til, hvordan anlægget skal testes, og hvordan dette skal dokumenteres. Med funktionsafprøvninger stilles der altså ikke nye krav til installationerne, men der sker en præcisering af, hvordan kravene kontrolleres.
Nye procedurer
For både bygherren og den udførende entreprenør skal der indføres nye procedurer. Bygherren skal sikre, at det allerede i udbudsmaterialet angives, hvilke installationer der skal testes og hvordan, mens entreprenøren skal sørge for at indregulere anlæggene og have udført egentest forud for funktionsafprøvningen, der finder sted umiddelbart inden afleveringen.
Hvilke krav bør du stille?
Hvad får du i denne vejledning?
I denne vejledning får du beskrivelser af en række relevante funktionsafprøvninger, som fortæller, hvad det er relevant at måle på, når den afsluttende funktionsafprøvning skal gennemføres. Samtidig får du via testbeskrivelserne input til, hvilke krav du skal stille. Krav og kriterier for målinger er nemlig to sider af samme sag.
Vejledningen indeholder beskrivelser af test, målemetoder og tjeklister. Der er beskrevet fire forskellige typer af test:
Krav i Bygningsreglementet (BR18)
- Kontrol af indregulering af varmeanlæg
- Kontrol af bygningsautomatik (behovsstyring)
Forslag til yderligere test
- Kontrol af fjernvarmevekslere
- Kontrol af kontraventil i blandekreds ved direkte fjernvarmesystem
Alle tests er vejledende og skal tilpasses hver opgave.
I det følgende beskrives funktionsafprøvning for eftervisning af indregulering og kontrol af bygningsautomatik samt kontrol af fjernvarmevekslere og kontraventil i blandekreds ved direkte fjernvarmesystem. Der anvises desuden registreringsskemaer til brug for dokumentation af de målte værdier.
Test nr. 1 | Kontrol af indregulering af varmeanlæg | ||
Lovkrav |
I Bygningsreglement BR18 kap. 19 §387 stk. 2 står der: |
||
Definition |
Formålet med en indregulering er at få vandet fordelt, så de enkelte forbrugssteder tilføres netop de beregnede mængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift. Kontrol af indregulering af varmeanlægget baseres på:
|
||
Målepunkter og målemetode |
Til at vurdere indreguleringen af varmeanlægget indgår følgende målepunkter:
|
||
Principskitse |
|
||
Forudsætninger for test |
For at kunne udføre funktionsafprøvning af indreguleringen skal følgende normalt være opfyldt:
|
||
Omfang af test |
Hvis der foreligger en indreguleringsrapport, kan den betragtes som en funktionsafprøvning, hvis afvigelserne mellem målingerne af vandmængderne og de projekterede vandmængder er mindre end 15%. Der skal udfyldes en attest vedrører korrekt indregulering af anlægget baseret på indreguleringsrapporten og denne vedlægges som bilag til denne attest. Hvis afvigelserne mellem målingerne af vandmængderne og de projekterede vandmængder er større end 15% på flere af varmekredsene eller hvis bygherren ønsker kontrolmålinger, skal der foretages en stikprøve. Stikprøveomfanget vil som minimum omfatte 25% af vandkredsene (returledningerne). Hvis der observeres fejl og mangler i ovenstående stikprøvekontrol, øges omfanget af kontrol til det dobbelte. |
||
Tidspunkt for testens gennemførelse | Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. | ||
Dokumentation |
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
|
||
Acceptkriterium |
Testens resultat accepteres, hvis vandmængderne i de enkelte strenge/vandkredse afviger ± 15% fra de beregnede. Dette gælder både hvis der foreligger en indreguleringsrapport, som bygherrer har godkendt eller hvis der foretages kontrolmålinger. Endvidere hvis fremløbs- og returtemperaturen afviger ± 5% i forhold til de dimensionerede. |
||
Typiske årsager til afvigelser |
|
Test nr. 2 | Kontrol af bygningsautomatik (reguleringsventiler) | ||||
Lovkrav |
I Bygningsreglement BR18 kap. 11 er der krav til funktionskontrol af varmeanlæg- og køleanlæg iht. DS469:2013. ”Varme- og køleanlæg i bygninger” Testen skal eftervise, at entreprenørernes ydelser vedrørende DS469 lever op til kravene i udbudsmaterialet således, at bygherren kan acceptere entreprenørernes ydelser. |
||||
Definition |
Automatikken skal være i stand til at styre og regulere varmeanlægget effektivt og energioptimalt, samtidig med at krav til funktioner og indeklima er opfyldt. Kontrol af varmeanlæggets automatik er baseret på vurdering og målinger på:
|
||||
Målepunkter og målemetoder |
Til at eftervise automatikkens evne til at styre og regulere varmeanlægget effektivt og energioptimalt indgår følgende måle- og kontrolpunkter:
Målinger:
Bemærk:
Reguleringspunkter, der som minimum skal registreres i forbindelse med test: Temperaturreguleringer i varmeanlæg:
Blandekredse i varmeanlæg:
|
||||
Principskitse |
|
||||
Forudsætninger for test: |
Før testen gennemføres skal:
|
||||
Omfang af test |
Hvis der foreligger en looptuningsrapport, kan den betragtes som en funktionsafprøvning, hvis indsvingningstiderne overholder acceptkriterierne (se senere).Der skal udfyldes en attest vedrørende kontrol af ventilerne baseret på looptuningsrapporten og denne vedlægges som bilag til denne attest. Hvis indsvingningstiderne længere end 10 minutter på flere af varmekredsene eller hvis bygherren ønsker kontrolmålinger, skal der foretages en stikprøve.Stikprøveomfanget vil som minimum være reguleringssløjfen i forsyningskredsen samt 25% af ventilerne i blandekredsene. Bygherren og dennes tilsyn udpeger umiddelbart før opstart på funktionsafprøvningen de blandekredse, der udtages til stikprøvekontrol. Såfremt der observeres fejl og mangler i ovenstående stikprøvekontrol, øges omfanget af kontrol for denne type anlæg til det dobbelte. |
||||
Tidspunkt for testens gennemførelse |
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. |
||||
Dokumentation |
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
|
||||
Acceptkriterium |
Testens resultat accepteres, hvis step-respons-testene viser, at den enkelte reguleringskreds:
|
||||
Årsager til afvigelser |
|
Test nr. 3 | Kontrol af fjernvarmeanlæggets energimæssige effektivitet - fjernvarmeveksler |
Lovkrav |
Der findes ikke egentlige lovkrav vedrørende vekslerens effektivitet og trykdifferensen over den. I DS469 kap. 6.9.2 ”Forsyningsanlæggets driftsforhold” står der: Det er ofte det lokale fjernvarmeværk, der stiller krav til veksleren. Hvis det ikke er tilfældet, kan DS469 benyttes, og der testes ved et primær-temperatursæt på 60/40°C. Endelig kan der være specificeret i krav i udbuddet, der skal testes for. |
Definition |
Vekslerens effektivitet er, om den er i stand til at overføre den specificerede effekt med den ønskede afkøling. Desuden om tryktabet i veksleren overstiger det dimensionerende pumpetryk. Vurderingen af vekslerens effektivitet baseres på målinger af følgende parametre:
Effektiviteten beregnes efter:
|
Målepunkter og målemetoder |
Til at vurdere, om veksleren er i stand til at overføre den specificerede effekt med den ønskede afkøling, og om tryktabet i veksleren overstiger det dimensionerende pumpetryk, indgår følgende målepunkter:
Vekslerydelsen/effekten beregnes ud fra vandmængden samt temperaturmålinger i frem- og returløbene.
Der skal være afspærret til andre dele af bygningens installationer. |
Principskitse | ![]() |
Forudsætninger |
Det er en forudsætning for testen, at der enten er etableret en energimåler med udlæsning af temperaturer og flow, eller at der er etableret de trykudtag, termometre og måleventil, som er vist på ovenstående skitse. Målingerne af temperaturer og tryk foretages med kalibrerede instrumenter. |
Omfang af test | Der skal driftes over en periode på 10-15 min. og der skal måles sammenhørende værdier for temperaturer og tryk. |
Tidspunkt for testens gennemførelse |
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. |
Dokumentation |
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
|
Acceptkriterium |
Testens resultat accepteres, hvis:
|
Typiske årsager til afvigelser |
Tryktabene og virkningsgraden måles og analyseres, herunder sammenholdes de med de specificerede værdier fra databladet for den installerede veksler. Typiske årsager til afvigelser er:
|
Test nr. 4 | Kontrol af fjernvarmeanlæggets energimæssige effektivitet - kontraventil i blandekreds ved direkte fjernvarmesystem |
Lovkrav |
I Bygningsreglement BR18 kap. 19 §387 stk. 2 står der: ” Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS469 Varme- og køleanlæg i bygninger.” |
Definition |
Den primære opgave for kontraventilen i blandekredsen er, at sikre den rigtige flowretning. Det betyder, at returvandet fra varmeanlægget skal kunne løbe til fremløbsledningen og blive opblandet med fremløbsvandet. Derimod må fjernvarmevandet ikke kunne løbe direkte til returledningen. Vurderingen af om kontraventilen i blandekredsen fungerer/er dimensioneret korrekt er baseret på målinger af følgende parametre:
|
Målepunkter og målemetoder |
Ved vurderingen af om kontraventilen i blandekredsen fungerer/er dimensioneret korrekt indgår følgende målepunkter:
Målinger:
|
Principskitse | ![]() |
Forudsætninger | Det er en forudsætning for testen, at cirkulationspumpen indstilles således at den yder sit dimensionerende maksimale flow. |
Omfang af test | Tryktabet over kontraventilen i blandekredsen eftervises for alle nye direkte fjernvarmesystemer med blandekreds. |
Tidspunkt for testens gennemførelse |
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden. |
Dokumentation |
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
|
Acceptkriterium |
Testens resultat accepteres, hvis:
|
Årsager til afvigelser |
Årsager til afvigelser kan være:
|
Registreringsskema til test 1: Indregulering
Disse skemaer kan udskrives og benyttes
Anlægsnummer:
|
Udført af:
|
Dato:
|
Beskrivelse af hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
|
||
Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget)
|
||
Anvendt måleudstyr
|
||
Type
|
Kalibreringsdato
|
Måleresultater
Radiatorer | ||||||
Placering | Streng |
Indstilling (Kv-værdi) |
Tryk [kPa] |
Målt flow [L/h] |
Projekteret flow [L/h] |
Afvigelse [%] |
Radiatorer | ||||
Placering | Streng |
Fremløbstemperatur (målt) [°C] |
Fremløbstemperatur (projekteret) [°C] |
Afvigelse [%] |
Radiatorer | ||||
Placering | Streng |
Returtemperatur (målt) [°C] |
Returtemperatur (projekteret) [°C] |
Afvigelse [%] |
Gulvvarme | ||||||
Placering | Streng |
Indstilling (Kv-værdi) |
Tryk [kPa] |
Målt flow [L/h] |
Projekteret flow [L/h] |
Afvigelse [%] |
Gulvvarme | ||||
Placering | Streng |
Fremløbstemperatur (målt) [°C] |
Fremløbstemperatur (projekteret) [°C] |
Afvigelse [%] |
Gulvvarme | ||||
Placering | Streng |
Returtemperatur (målt) [°C] |
Returtemperatur (projekteret) [°C] |
Afvigelse [%] |
Det samlede resultat
|
||
Stemmer det samlede resultat overens med kravene i BR18 (hvis relevant)? | Ja | Nej |
Hvis nej – beskriv hvorfor
|
||
Kommentarer
|
Registreringsskema til test nr. 2: Reguleringssløjfer (bygningsautomatik)
Disse skemaer kan udskrives og benyttes
Anlægsnummer:
|
Udført af:
|
Dato:
|
Beskrivelse af hvilke forudsætninger og forhold målingerne er udført under
|
||
Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget)
|
||
Anvendt måleudstyr
|
||
Type
|
Kalibreringsdato |
Måleresultater
Driftsparameter | Skriv temperatur | Enhed |
Fremløbstemperatur (udgangspunkt) | °C | |
Fremløbstemperatur (højere setpunkt) | °C | |
Fremløbstemperatur (lavere setpunkt) | °C |
Driftsparameter | Skriv temperatur | Enhed |
Indsvingningstid (højere setpunkt) | min | |
Indsvingningstid (lavere setpunkt) | min |
Det samlede resultat
|
||
Ja | Nej | |
Stemmer det samlede resultat overens med kravene i BR18 (hvis relevant)? | ||
Hvis nej – beskriv hvorfor
|
||
Kommentarer
|
Registreringsskema 3: Kontrol af fjernvarmeveksler: Vekslereffektivitet (ε) og tryktab Δp
Disse skemaer kan udskrives og benyttes
Registrer målinger, og benyt herefter den tilhørende excel-beregner her.
Anlægsnummer:
|
Udført af:
|
Dato:
|
Beskrivelse af hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
|
||
Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget)
|
||
Anvendt måleudstyr
|
||
Type
|
Kalibreringsdato
|
Måleresultater
Driftsparameter | Skriv værdi | Enhed |
Ydelse/effekt | kW | |
Tprimær, frem (fjernvarme) | °C | |
Tprimær, retur (fjernvarme) | °C | |
Tsekundær, frem (varmeanlæg) | °C | |
Tsekundær, frem (varmeanlæg) | °C | |
Trykdifferens primærside, Δpprimær | kPa | |
Trykdifferens sekundærside, Δpsekundær | kPa |
Beregnet effektivitet (ε) ved dellast til nominel via program [%]
|
Effektivitet (ε) jf. datablad ved nominel drift [%]
|
Afvigelse [%]
|
Beregnet trykdifferens (Δp) [kPa]
|
Nominel trykdifferens (Δp) [kPa]
|
Afvigelse [kPa]
|
Hvis nej – beskriv hvorfor
|
||
Kommentarer
|
Registreringsskema til test 4: Kontrol af kontraventil i blandekreds ved direkte fjernvarme
Disse skemaer kan udskrives og benyttes
Anlægsnummer:
|
Udført af:
|
Dato:
|
Beskrivelse af hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
|
||
Målepunkter (angiv hvor målingerne er foretaget)
|
||
Anvendt måleudstyr
|
||
Type
|
Kalibreringsdato
|
Måleresultater
Driftsparameter | Enhed | |
Trykdifferens over kontraventil | kPa | |
Trykstigning over cirkulationspumpen | kPa |
Målt trykdifferens over kontraventil ( Δpkontraventil) [kPa] |
Målt trykstigning over pumpe (Δppumpe) [kPa] |
Afvigelse [kPa]
|
Afvigelse [%]
|
Det samlede resultat
|
|||
Ja | Nej | ||
Stemmer det samlede resultat overens med kravene i BR18 (hvis relevant)? | |||
Hvis nej – beskriv hvorfor
|
|||
Kommentarer
|