Energiløsning til: Enfamiliehuse

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding (betegnelse: "Ventilationsanlæg til boliger" eller "RVU - residential ventilation unit"), hvis et hus er relativt nyt, velisoleret og tæt, eller hvis et ældre hus er blevet efterisoleret og tætnet grundigt.

Der bør vælges et ventilationsanlæg med centralt behovsstyret regulering fremfor lokal behovsstyret regulering, da det er en væsentligt dyrere løsning.

Regleringen af ventilationsanlægget skal ske via flertrinsdrev eller trinløs regulering.

Anbefaling

Minimum: Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 80 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 1.000 J/m3

Lavenergi: Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 85 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 800 J/m3

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 13141-7.

Ventilationsanlæg, der opfylder minimumskravene og har central behovsstyret regulering, vil altid opfylde kravene til et A-mærket anlæg i EU forordning 1254/2014.

Det specifikke elforbrug skal være incl. evt. energi til rotormotorer og målt ved 80 Pa eller det ønskede tryk til installationen, som typisk er:

  • God plads til kanaler (hovedkanal ø200-ø250): 40 Pa
  • Alm. installation (hovedkanal ø200): 60 Pa 
  • Dårlig plads til kanaler (hovedkanal ø160-ø200): 80 Pa 
  • Alle armaturer skal være store lavtryksarmaturer med tryktab på 5-10 Pa ved maksimal luftmængde

Fordele

  • Bedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning 
  • Øget komfort og bedre indeklima
  • Lavere CO2-udledning 
  • Forøger husets værdi
  • Mulighed for ekstra ren luft ved valg af ekstra tætte filtre 
  • Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risiko for fugt i husets konstruktioner og kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader 
  • Friskluftventiler i ydervægge er unødvendige

Energibesparelse

Ved montage af et ventilationsanlæg opnås der en besparelse på varmeregningen, idet en del af varmen genvindes. Der kommer dog et mindre tillæg på elregningen, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget – svarende til 30-40 W.

Eksisterende ventilationssystem - Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energibesparelse på varme ved installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding kWh pr. år
Husstørrelse m2 Minimum: VGV = 80 SFP 1.000 J/m3 Lavenergi: VGV = 85 % SFP 800 J/m3
Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet 100 3.640 3.867
140 5.720 6.077
180 6.240 6.630

 

Eksisterende ventilationssystem - Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energitillæg til el til drift af ventilationsanlæg med varmegenvinding kWh pr. år
Husstørrelse m2 Minimum: VGV = 80 % SFP 1.000 J/m3 Lavenergi: VGV = 85 % SFP 800 J/m3
Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet 100 307 245
140 482 385
180 526 420


Hvis huset tidligere ikke blev ventileret svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre. Tallene i ovenstående tabeller, svarer ikke til det årlige elforbrug pr. 100 m2 gulvareal (AEC) og den årlige opvarmningsbesparelse (AHS) i Ecodesigning forordning Nr. 1254/2014.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,094 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,306 kg CO2 pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger

Et tætnet og efterisoleret parcelhus på 140 m2 forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 85 % og en SFP på 800 J/m3.

Huset er et standard et-plans parcelhus med et bryggers, et køkken, et badeværelse og et toilet.

Naturgaspris: 7,50 kr. pr. m3
Elpris: 2,10 kr. pr. kWh

Årlig energibesparelse kWh
Energiforbrug til opvarmning af den udluftede luft 6.077 kWh
Elforbrug til drift af ventilationsanlæg 385 kWh
Besparelse 6.077 kWh/år - 385kWh/år = 5.692 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Energiforbrug omregnet til m3 gas 6.077 kWh/år/11 kWh/m3 = 552 m3
Besparelse gas 7,50 kr./m3 x 552 m3 = 4.140 kr.
Omkostninger el til drift af ventilationsanlæg 2,10 kr./kWh x 385 kWh = 809 kr.
Besparelse 4.140 kr. - 809 kr. = 3.336 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
CO2-besparelse gas 0,205 kg/kWh x 6.077 kWh = 1.246 kg
CO2-tillæg el 0,306 kg/kWh x 385 kWh = 118 kg
CO2-besparelse 1.246 kg - 118 kg = 1.128 kg

Udførelse

Dimensionering
Et egnet ventilationsanlæg kan findes ved hjælp af ”Ventilationsberegneren”. Den finder du her: www.teknologisk.dk/ventilationslisten/korrekt-valgaf-anlaeg/35101.

Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et ”arealbetinget luftskifte” på 0,30 l/s pr. kvadratmeter bruttoopvarmet etageareal. Yderligere skal anlægget kunne forøges til et ”fugtzone betinget luftskifte” fra køkken, bad, toilet og bryggers.

Køkken: 20 l/s
Bad og toilet: 15 l/s
Toilet/bryggers/kælderrum: 10 l/s

Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV.

Er huset over 300 m2 eller betjener ventilationsanlægget mere end to etager, er der skærpede brandkrav (DS 428-4), og huset betragtes som en etageejendom. Se Videncentrets energiløsning: ”Central ventilation med varmegenvinding”.

Kanalføringerne må ikke svække huset brandmæssigt eller statisk.

Det er væsentligt, at installatøren/montøren følger alle informationskravene fra punkt a til u i ecodesignforordning nr. 1253/2014, da en afvigelse fra dette medfører, at ventilationsfirmaet er ansvarlig for CEmærkningen. Specielt punkt n vedrørende reguleringsfaktor og reguleringstypologi er væsentligt.

Montage
Ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken og bad/wc og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag over tag. Udsugningsarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra dør til tilstødende rum.

Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad (fx med overstrømningsventil). Der er krav om 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, hvor der suges ud.

En emhætte uden ventilator kan tilsluttes ventilationsanlægget.

Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære anlægget samt 1-2 mand. Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. Dette kan fx opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion, som aggregatet stilles på. Der bør være et styrepanel med en filteralarm placeret synligt i stueetagen. Aggregatet bør placeres i centrum af det område, det skal betjene. Det er en god ide, hvis aggregatet ikke placeres lige oven på et opholdsrum af hensyn til støjgener. Desuden skal aggregatet placeres, så der er plads omkring det til at forbinde ventilationskanaler, tilslutte strøm og afløb – og ikke mindst til servicering. 

Ventilationsaggregater med modstrømsvarmeveksler skal tilsluttes kondensafløb.

Er ventilationsanlæggets virkningsgrad over 85 % kan eftervarmeflade og tilhørende frostsikring undlades. For ringere anlæg kan de sidste 10-20 % varme til indblæsningsluften om vinteren tilføres med en vandbaseret eftervarmeflade. Tilslutning af varmerør til vandeftervarmefladen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør. Varmerørene skal isoleres. Varmetabet kan også dækkes af husets radiatorer.

Der skal være by-pass på varmegenvindingsenheden. Der bør benyttes en løsning med automatisk by-pass via spjæld eller ved stop af rotor. En sommerboks bør undgås, da boligejeren enten selv skal montere den eller få et ventilationsfirma til at gøre det. By-pass ved sluk af indblæsningsventilatoren går ikke sammen med lokal behovsstyret regulering uden, at der er installeret automatiske friskluftventiler i facaden. Dette er en dyr løsning.

En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne. Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elforbruget kan måles. Stikkontakt anbefales fremfor en fast forbindelse.

Ventilationskanaler
Kanalsystemet bør være så enkelt og symmetrisk som muligt, da det gør indregulering simpel. Kanalsystemet bør dimensioneres til en lufthastighed på 2,5 m/s, så der opnås et lavt tryk.

Ventilationskanalerne bør udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Til et enfamiliehus vil hovedkanalerne typisk være 160 mm eller 200 mm i diameter, og kanalerne til indblæsnings- og udsugningsarmaturer vil typisk være 100 mm i diameter.

Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker, mindst svarende til 4 gange rørdiameteren før alle bøjninger. T-stykker bør så vidt muligt undgås. I stedet for T-stykker anbefales det at bruge 45° afgreninger og 45° og 90° bøjninger.

Alle ventilationskanaler tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne.

Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennembryder dampspærren.

Der skal monteres en lyddæmper ved ventilationsaggregatet, og det anbefales at montere lyddæmpere før indblæsnings- eller udsugningsarmaturer for at undgå, at lyd bevæger sig fra rum til rum via ventilationskanalerne.

Indtags- og afkasthætter eller tilsvarende riste bør placeres med minimum 3 meters afstand. Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren.

Indtags- og afkasthætter eller indtagsriste bør være 1-2 dimensioner større end de kanaler, som de betjener for at formindske trykfald.

Indregulering
Når ventilationsanlægget og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres, så luftstrømmene, der suges ud og blæses ind, er lige store.

Tryktab over armaturer bør ikke overstige 10 Pa.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Frostfri placering af aggregat Er aggregatet placeret frostfrit? Hvis nej: se 1
Afløb for kondensvand Kræver aggregatet afløb for kondensvand? Hvis ja: se 2
Underlag for aggregat Er der et fast og vibrationsfrit underlag, som aggregatet kan stå på? Hvis nej: se 3
Plads til servicering af aggregat Er der god plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det? Hvis nej: se 4
Isolering af ventilationskanaler Er ventilationskanalerne isolerede? Hvis nej: se 5
Isolering af indtags- og afkastkanaler Er indtags- og afkastkanaler isolerede? Hvis nej: se 6
Fald på afkastkanal Er der fald på kanal til afkast? Hvis nej: se 7
Indregulering Foreligger der en indreguleringsrapport? Hvis nej: se 8
Manual til ventilationsanlægget Findes der en manual til anlægget? Hvis nej: se 9
Aflevering Er aflevering udført i henhold til DS 447? Hvis nej: se 10

1. Frostfri placering af ventilationsaggregat
Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – fx i tagrum – skal det være sikret mod dette. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat. Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret.

2. Afløb for kondensvand
Et ventilationsaggregat med modstrømsvarmeveksler kræver et afløb for kondensvand. Ventilationsaggregatets bund placeres, så der er fald mod afløb på 1-1,5 %. Afløbsrør skal have tilsvarende fald, og afløbet skal ledes til en vandlås. Vandlåsen skal være let tilgængelig for rensning og evt. efterfyldning om sommeren.

3. Underlag for aggregat
En sandwichkonstruktion kan fx opbygges af en gulvfinerplade 22 mm på bjælkelag, 100 mm trædefast mineraluld og en betonflise.

4. Plads til servicering af aggregat
Aggregatet skal placeres, så der er mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer.

5. Isolering af ventilationskanaler
Hvis ikke ventilationskanalerne ligger indbygget i isoleringslaget på loftet, skal de isoleres med mindst 50 mm isolering. Isoleringen afsluttes med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt.

6. Isolering af indtags- og afkastkanaler
Indtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt.

7. Fald på afkastkanal
Der skal være let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

8. Indregulering
Der skal foreligge en indreguleringsrapport som dokumentation for, at der har været foretaget en indregulering. Hvis der ikke gør det, må der foretages en indregulering.

9. Manual til ventilationsanlægget
Brugermanualen skal være gennemgået med og udleveret til beboerne i huset. 10. Aflevering Aflevering skal ske iht. DS 447 for, at ventilationsanlægget er lovligt installeret.

Indeklima 

Et ventilationsanlæg sørger for, at luften i huset udskiftes. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Det er vigtigt, at beboerne instrueres i udskiftning af filtre, og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften. Ifølge EU forordning 1253/2014 skal ventilationsaggregater med et filter pr. 1. januar 2018 have et visuelt advarselssignal, som tændes, når filteret skal skiftes.

Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Sørg ligeledes for at minimere træk fra anlægget.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

For bygninger, der anvendes til bolig, skal de konkrete ventilationskrav i gældende bygningsreglement opfyldes med hensyn til luftmængder, så der sikres tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold.

  • Ventilationsanlægget skal således kunne yde et luftskifte på 0,30 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal.
  • Ventilationsanlægget skal kunne forøges til et funktionsbestemt luftskifte fra køkken, bad, toilet og bryggers. Køkken: 20 l/s, Bad og toilet: 15 l/s, Toilet/bryggers/kælderrum: 10 l/s.

For den energimæssige ydeevne af et mekanisk ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning der betjener én bolig, stilles der krav i bygningsreglementet om brug af varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad (VGV) på mindst 80% og et specifikt elforbrug til lufttransport (SEL) på maksimalt 1.000 J/m³ ved maksimalt tryktab.

Ventilationssystemet skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452.

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning inden ventilationsanlægget tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Bygningsreglementet www.bygningsreglementet.dk

Danske standarder:

DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer

DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger

Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål.
Eller gå ind på hjemmesiden:
www.ByggeriOgEnergi.dk 

VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.