Energiløsning til: Enfamiliehuse

Konvertering til jordvarme

I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas kan det være en god ide at erstatte kedlen med en luft-vandvarmepumpe (luft-til-væske varmepumpe) varmepumpe eller en jordvarmepumpe (jord-til-væske varmepumpe).

Forskellen i energieffektivitet på de to typer er marginale. Luft-vandvarmepumper er billigere at installere, men kan støje. Jordvarmepumper er helt stille, men udedelen kræver et vist areal til nedgravning af jordslanger.

En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der lagres i jorden, via en jordvarmeslange, som er gravet ned på grunden. Solenergien løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand. Dette temperaturløft bruger el og bør være så lavt så mulig.

Anbefaling

Der bør i den enkelte bygning foretages en konkret vurdering af, om der skal efterisoleres eller udføres andre energibesparende tiltag, før varmepumpen dimensioneres. Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets reelle varmebehov.

Jordvarme giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som fx gulvvarme eller store radiatorflader. Det bør ikke installeres i huse med radiatoranlæg med høje fremløbstemperaturer.

Det anbefales, at der vælges en jordvarmepumpe, der som minimum er A++-mærket. Installationen skal altid leve op til det gældende bygningsreglement.

På Energistyrelsens varmepumpeliste findes et udsnit af de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen er testet af et uafhængigt laboratorium og overholder kravene i ecodesign.

Energiklassen A++ indeholder følgende SCOP-værdier for A++-mærkede jordvarmepumper:

  • Jordvarmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi: 3,83 - 4,45
  • Jordvarmepumpe til radiatorer SCOP-værdi: 3,20 - 3,83

Ved at vælge A++-mærkede jordvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser. Disse varmepumper ses også på varmepumpelisten.

Vælg en frekvensreguleret varmepumpe, der kan køre i dellast med længere driftsperioder. Herved opnås størst effektivitet og længst levetid.

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer.

SCOP-værdien indeholder ikke bidrag fra varmtvandsproduktion. Varmtvandsproduktion foregår ved en lavere effektivitet.

En SCOP-værdi på 4,25 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,25 gange så meget energi til opvarmning end den elektriske energi, den bruger.

Vejledende størrelse (varmepumpeeffekt)
Varmepumpens størrelse bestemmes ud fra bygningens varmetab. Typiske varmetab ses i skemaet nedenfor med udgangspunkt i husets byggeår.

Hvis huset er energirenoveret på et senere tidspunkt, bruges tallene 1-2 kolonner længere til højre for det oprindelige byggeår – afhængigt af omfanget af gennemførte energiforbedringer.

En varmepumpe dimensioneres typisk til at dække 80-85 % af husets varmetab. Den angivne varmepumpeeffekt nedenfor er 82 % af husets varmetab.

Byggeår 1930-1959 1960-1979 1980-1999 2000-2005
Areal m2
Husets
energi-
behov
Skønnet
varmepumpe-
effekt
Husets 
energi-
behov
Skønnet 
varmepumpe-
effekt
Husets 
energi-
behov
Skønnet 
varmepumpe-
effekt
Husets 
energi-
behov
Skønnet 
varmepumpe-
effekt
kW kW kW kW
100
6,9 5,7
5,7 4,7
3,7 3,0
3,1 2,5
140
9,6 7,9
7,5 6,2
4,9 4,0
4,4 3,7
180
12,4 10,2
9,4 7,7
6,1 5,0
5,7 4,4
De angivne effekter er overslag, idet huses varmebehov kan variere op til 100 %. Derfor må tabellen ikke benyttes til dimensionering af en varmepumpe.

Fordele:

  • Lavere varmeregning 
  • Ingen udgifter til skorstensfejning
  • Reduktion af CO2 -udslip 
  • Større uafhængighed af stigende energipriser 
  • Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen

Energibesparelse

Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til jord-til-væske varmepumpe fra olie- eller gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad.


Eksisterende opvarmningsform
Ny jord-til-væske varmepumpe

 

 

 -

 

Byggeår
1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999  2000 - 2005

Isolering: 
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
Ingen
Loft:
ca. 30 mm
Vinduer: 
Forsats/koblet

Isolering: 
Gulv:
ca. 50 mm 
Hulmur:
ca. 75 mm
Loft:
ca. 100 mm
Vinduer: 
Termoruder

Isolering: 
Gulv:
ca. 150 mm
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm
Vinduer: 
Termoruder

Isolering: 
Gulv:
ca. 200 mm 
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer: 
Energiruder

Oliekedel før 1977 Areal m2 Energibesparelse i kWh/år
100 25.900 23.600 17.800 13.300
140 31.700 26.800 19.500 13.700
180 37.500 31.200 21.800 14.900
Oliekedel efter 1977 100 19.300 17.100 11.400 8.300
140 24.900 20.200 13.100 8.600
180 30.500 24.400 15.300 9.800
Gaskedel åben forbrænding 100 20.300 18.000 12.200 8.800
140 26.000 21.100 13.900 9.200
180 31.700 25.500 16.100 10.400
Gaskedel lukket forbrænding 100 17.800 15.600 10.200 7.300
140 23.200 18.600 11.800 7.600
180 28.600 22.700 13.900 8.800

Eksempler på brug af skemaet:

Eksempel 1:
Et hus fra 1965 på 140 m2 , der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 20.200 kWh om året ved at konvertere til jord-til-væske varmepumpe , beregnet som tilført energi til huset. 

Eksempel 2:
Samme hus og kedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en jord-til-væske varmepumpe udgør her 13.100 kWh.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh
Forudsætninger

I et parcelhus på 130 m2 med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år  konverteres en ældre oliekedel til jordvarme.  Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme.


Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Oliekedlen bruger årligt 508 kWh i el.


Den nye jord-til-væske varmepumpe er på 8 kW med en normeffektfaktor på 3,2. Varmepumpen er dimensioneret til at dække 95 % af husets varmebehov. Resten dækkes af en elpatron. Serviceomkostninger til varmepumpen udgør 1.500 kr. om året.


Oliepris: 12 kr./l
Elpris 1: 2,10 kr./kWh.
Elpris 2: 1,00 kr./kWh (ved forbrug over 4.000 kWh og registrering i BBR som elopvarmet bygning)

Årlig energibesparelse kWh
Årligt olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWh
Årligt elforbrug til oliekedel kWh 508 kWh
Årligt energiforbrug oliekedel 24.508 kWh
Husets faktiske energibehov 0,75 x 24.000 kWh = 18.000 kWh
Årligt energiforbrug varmepumpe (0,95 x 18.000 kWh)/3,2 = 5.344 kWh
Elpatron varmepumpe 0,05 x 18.000 kWh = 900 kWh
Besparelse 24.508 kWh - 5.344 kWh - 900 kWh = 18.264 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Årlige omkostninger olie 2.400 l x 12 kr./l = 28.800 kr.
Årlige omkostninger el 508 kWh x 2,10 kr./kWh = 1.067 kr.
Service og skorstensfejning 1.500 kr.
Årlig drift af oliefyr i alt 31.367 kr.
Årlige omkostninger, el til varmepumpe (5.344 kWh + 900 kWh) x 1,00 kr./kWh = 6.244kr.
Service 1.500 kr.
Årlig drift af varmepumpe i alt 9.617 kr. 7.744 kr.
Besparelse 31.367 kr. – 7.744 kr 23.623 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
CO2-udledning olie 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kg
CO2-udledning el 508 kWh x 0,226 kg/kWh = 115 kg
Årlig CO2-udledning oliefyr 6.475 kg
Årlig CO2-udledning varmepumpe (5.344 kWh + 900 kWh) x 0,226 kg/kWh = 1.411 kg
Besparelse i kg 5.064 kg
Besparelse i tons 5,1 tons

Udførelse

Hvis huset aldrig har fået foretaget energibesparende foranstaltninger som fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer, bør dette udføres, inden varmepumpen dimensioneres.

Dimensionering
Varmepumpen skal dimensioneres, så varme- og varmtvandsbehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er VE-godkendt. De fleste varmepumper er udstyret med et elvarmelegeme som supplement til opvarmningen og skal dimensioneres, så varmepumpen uden supplement kan dække bygningens samlede varmebehov ned til en udetemperatur på - 7 °C.

Varmepumpen skal også kunne levere rumvarme og varmt brugsvand, selv om udetemperaturen er lavere end den dimensionerende udetemperatur på - 12 °C, dette vil så betyde, at varmepumpen suppleres af f.eks. elvarmelegeme. For jordvarmepumper gælder det at de skal kunne levere varme og varmt brugsvand selvom varmekilden fx jord, grundvand, sø, havn eller hav har en lavere temperatur end antaget for et normal-år.

Husets varmesystem (radiatorer og eller gulvvarme) skal altid vurderes, inden valget af varmepumpe træffes. Fremløbstemperaturen til varmeanlægget skal være så lav som mulig.

For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1−3 %. Det betyder i praksis, at en stigning fra 45 til 55 °C kan give et fald i årsvirkningsgraden på ca. 25 %. Med andre ord skal det sikres – evt. med en kontrolberegning – at radiatorerne er tilstrækkeligt store til at kunne sikre en lav fremløbstemperatur.

VarmePumpeOrdningens beregningsprogram indeholder funktioner til beregning af radiatorstørrelser og dimensionering af jordslange. Som udgangspunkt skal der bruges 25−35 meter jordslange pr. kW dimensionerende varmetab. Det svarer ca. til 25-40 m2 jordareal pr. kW varmetab for huset.

 

Montage 
Som regel nedgraves jordslangerne ved at grave en rende i haven, lægge jordslangen ned i renden og herefter dække den til. Renderne med jordslangerne ligger ”i slag” − dvs. i tætte parallelle render. På den måde fylder opgravningsområdet mindst muligt.

En anden metode er nedpløjning. Her pløjes renden op, slangen lægges ned i jorden, og renden tildækkes i én samtidig proces med en særlig maskine, der løsner jorden, så jordslangen nemt kan presses ned i renden, før jorden i renden til sidst komprimeres.

Slangen nedgraves i 80-120 cm dybde med ca. 1,25 meter mellem hvert slag.

Varmepumpen placeres som regel på samme sted, som den tidligere olie- eller gaskedel har stået - i et bryggers eller et fyrrum. De nedgravede slanger forbindes til varmepumpen. Det samme gør husets varmesystem og rør til varmt brugsvand. Det kolde vand forbindes til varmtvandsbeholderen.

For at undgå kondens skal jordvarmeslangerne isoleres inde i huset med rørisolering beregnet til kolde rør.

Følg altid varmepumpens installationsvejledning.

Det samlede varmepumpesystem sættes i drift, og styring indstilles. Husets beboere skal have demonstreret, hvordan de betjener anlægget, og de have udleveret en manual. Husk at give information om varmekurven og dens indvirkning på energiforbruget.

Eftersyn
Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr).

Jordvarmeanlæggets ejer skal efter første driftsår lade anlægget efterse af en sagkyndig i jordvarmeanlæg. Ejeren af anlægget skal i mindst 10 år opbevare resultatet af kontrollen og efter anmodning stille denne til rådighed for kommunen.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Myndighedstilladelse Er huset omfattet af en lokalplan, som har tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning? Hvis ja: se 1
Klimaskærm og varmerør Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere, eller isolering af varmerør kan forbedres markant? Hvis ja: se 2
Supplerende opvarmning Anvendes der brændeovn som supplement til opvarmningen? Hvis ja: se 3
Termostatventiler Er der velfungerende termostatventiler på radiatorerne og eventuelt gulvvarmesystemet? Hvis nej: se 4
Radiatorflader Er de eksisterende radiatorer store nok til en fremløbstemperatur på max 55 °C i de enkelte rum? Hvis nej: se 5
Rørstørrelser fra kedel Er rørdimensionen fra kedel til varmesystemet mindre end 1”? Og er rørstørrelse til radiatorstikkene mindre end 3/8”? Hvis ja: se 6
Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkreds Er fremløbstemperaturen over 55 °C? Hvis ja: se 7
Varmepumpeunit Er der umiddelbart plads til varmepumpen, og hvordan er adgangsforholdene? Hvis nej: se 8
Jordvarmeslangers længde og jordforhold Er der tale om let jord (sandjord)? Hvis ja: se 9
Gravearbejde Er der fyldestgørende kortmateriale mht. antennekabler, tele- og datakabler, el og vandstik? Hvis nej: se 10
Rørføring gennem mur Er der specielle forhold omkring rørføring gennem husmuren, der skal tages ekstra hensyn til? Herunder ACDC-følsomt relæ. Hvis ja: se 11
Støjforhold Er der forhold omkring støj fra varmepumpen, der kan give husejer eller nabo en negativ oplevelse af varmepumpeinstallationen? Hvis ja: se 12
Elektrisk tilslutning Skal der etableres ny gruppe til varmepumpeanlægget? Hvis ja: se 13

1. Myndighedstilladelse
Anlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet. Se jordvarmebekendtgørelsen for mere information. 

Der kan som regel ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Hvis tilslutningspligten fraviges, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om, at det er i orden. Jordvarmeanlægget er underlagt Miljøstyrelsens bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg (bekendtgørelse nr. 1203), som foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsboringer.

2. Klimaskærm og varmerør
En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder og skunk mv. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, kan varmepumpen blive for stor. Det vil give pendling (for mange start/stop af pumpen), som vil forringe energieffektiviteten meget.

3. Supplerende opvarmning
Hvis husejeren bruger brændeovn som suppleringsvarme, kan der opstå usikkerhed om dimensioneringen af varmepumpen. Afklar sammen med kunden de forudsætninger for dimensioneringen, der hænger sammen med, hvor ofte brændeovnen bruges, og angiv dette i det endelige tilbud.

4. Termostatventiler
Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift - dvs. have et højt flow uden der opstår støj, se også pkt. 6. 

5. Radiatorflader
Hvis radiatorerne er for små, kan de udskiftes til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Her anbefales det, at temperaturen på frem/retur ikke overstiger 50/35°C.

6. Rørstørrelse fra kedel
Det skal ved hjælp af en beregning sikres, at der kan opnås tilstrækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den faktiske fremløbstemperatur.

7. Fremløbstemperaturer for gulv- og radiatorkreds
Undersøg, om kedelshuntens åbningsgrad eller andre forhold gør, at fremløbstemperaturen er for høj − fx på grund af dårlig indregulering af varmeanlægget − eller at kedlens ydelse er for lav til det faktiske varmebehov.

8. Varmepumpeunit
En typisk jord-til-væske varmepumpeunit måler: Bredde: ca. 600 mm Højde: ca. 1.800 mm Dybde: ca. 700 mm Vægt: ca. 100-130 kg.

9. Jordvarmeslanges længde og jordforhold 
Ved installation i let jord, hvor der er dårligere varmeoptagelse, må der påregnes ekstra udgifter til materialer og gravearbejde på grund af en længere jordvarmeslange - typisk 100 meter ekstra. Den nøjagtige længde bør beregnes − fx ved hjælp af VPO-beregningsprogrammet. 

10. Gravearbejde
Installatøren bør indhente oplysninger om evt. kabler eller andet i jorden, så tidligt som muligt i processen, da kabler i jorden kan forårsage ekstra tidsforbrug til nedgravning af jordvarmeslangerne.

11. Rørføring gennem fundament
Rørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.

12. Støjforhold
Som udgangspunkt er støjen fra et jordvarmeanlæg ikke problematisk, men vibrationer kan i nogle tilfælde skabe gener andre steder i huset, da de kan forplante sig via rørsystemet i huset. Derfor bør varmepumper altid forbindes til afgiversystemet via fleksible tilslutninger, som kan absorbere evt. vibrationer.

13. Elektrisk tilslutning
Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede ved planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. bygningsreglementet. Evt. elpatron forsynes med timetæller eller separat elmåler.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Varmepumpen skal opfylde disse Ecodesign-komponentkrav med hensyn til energieffektivitet:

  • Gulvvarmeanlæg: Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 125 %, SCOP 3,33
  • Radiatoranlæg: Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning (må ikke være under 110 %, SCOP 2,95

Desuden skal installationen udføres efter gældende standarder for vand og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg og DS 452 for termisk isolering af tekniske installationer.

Hvis varmepumpens el-forbrug overstiger 3.000 kWh/ år skal det måles. Eventuel el-patron skal forsynes med timetæller eller elmåler.

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning inden varmepumpen tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Liste over VE-godkendte virksomheder

Liste over godkendte varmepumper

Varmepumpeguiden (online guide)

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.