Energiløsning til: Enfamiliehuse

Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe

En gashybridvarmepumpe kombinerer en moderne kondenserende gaskedel med en luft-vandvarmepumpe. Herved kan gasforbruget på en installation mere end halveres.

Når udetemperaturen er høj, er varmepumpens varmeydelse stor nok til at dække varme- og varmtvandsbehovet. Når temperaturen kommer under et bestemt niveau – fx 0°C – dækkes varmebehovet af gaskedlen alene. Varmepumpen og gaskedlen bruges på samme tid i overgangsperioderne.

Varmt vand produceres normalt kun ved hjælp af gaskedlen for at undgå høje drifts-temperaturer og en nedsat COP for varmepumpen.

Anbefaling til gashybridvarmepumpe 

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger anbefaler at installere et af nedenstående systemer:

 

  • En enhedspakke, hvor alle varmepumpe- og kedeldele er samlet i en enkelt enhed (unit).

  • En systempakke, hvor hybridsystemet består af enkeltstående dele fra samme producent, der er konstrueret til at arbejde sammen i et veldefineret system.

Det anbefales, at der installeres en kondenserende A-mærket gaskedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket gaskedel ligger typisk på 100-102 %.

Det anbefales endvidere, at der installeres en luftvandvarmepumpe, der som minimum er A+-mærket.

På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium.

På varmepumpelisten ses følgende SCOP-værdier for A+- mærkede luft-vandvarmepumper:

  • Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi fra 3,55 til 3,65 

  • Luft-vandvarmepumpe til radiatorer SCOP-værdi fra 2,70 til 3,15 

Ved at vælge A++-mærkede luft-vandvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser. Disse varmepumper kan også ses på varmepumpelisten.

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 3,65 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 3,65 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.

Krav til eksisterende varmeinstallation

Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en gashybridvarmepumpe:

Generelt
Der bør benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved en fremløbstemperatur på 55 °C ved en udetemperatur på minus 12°C. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af gashybridvarmepumpen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle gaskedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439).

Gaskedel
Der bør altid vælges en kedel fra DGC’s kedelliste – se link på sidste side under yderligere information.

Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer anlægget mod overtemperatur (dvs. driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler.

Gaskedlens styring skal være kompatibel med varmepumpens styring. Det kan være vanskeligt at lave en styring, der sikrer optimalt skift mellem varmepumpe- og kedeldrift. Dette opnås bedst ved valg af en enhedspakkeløsning eller systempakkeløsning, der er færdigudviklet og testet i praksis.

Varmepumpe
Der bør altid vælges en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste – se link på sidste side under yderligere information. Sæsoneffektfaktoren, SCOP, for listens varmepumper er verificeret af et uafhængigt testinstitut. Varmepumpen skal kunne køre hybriddrift.

Eksempler på brug af nedenstående skema: 

Eksempel 1: I et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en gasblæsebrænder monteret på en kedel fra efter 1977, kan der spares ca. 11.900 kWh om året ved at skifte til en gashybridvarmepumpe.

Eksempel 2: Samme hus med gashybridvarmepumpe som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en gashybridvarmepumpe udgør her 7.300 kWh.

Fordele

  • Løsningen med gashybridvarmepumpe har en højere samlet effektivitet end en gaskedel alene.
  • Ca. 30 % lavere CO2 -udledning og mindsket gasforbrug. 
  • Øget uafhængighed af stigende varierende energipriser for gas og el med en mere stabil energiregning som resultat.
  • Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen.
  • Mulighed for højere fremløbstemperaturer

Energibesparelse 

Eksisterende opvarmningsform

-

    Gashybridvarmepumpe
Byggeår eller år for energirenovering af huset
1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
Ingen
Loft:
ca. 30 mm
Vinduer:
Forsats/koblet

Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
ca. 75 mm
Loft:
ca. 100 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 150 mm
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 200 mm
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer:
Energiruder
Areal Energibesparelse i kWh/år
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 100 16.500 15.200 11.200 8.700
140 20.100 17.000 12.500 9.500
180 24.100 19.800 13.800 10.100
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 100 11.300 9.900 6.200 4.300
140 15.100 11.900 7.300 4.900
180 19.100 14.800 8.500 5.400
Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder 100 17.100 15.600 11.600 9.100
140 21.000 17.700 12.900 9.800
180 25.200 20.600 14.200 10.500
Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 100 12.600 11.200 7.600 5.800
140 16.500 13.200 8.700 6.300
180 20.400 16.100 9.800 6.800

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger I et parcelhus på 180 m2 med et forbrug på 3.000 kubikmeter gas pr. årsuppleres en kondenserende gaskedel med en add-on varmepumpe. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 103 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 33.990 kWh. Gaskedlen bruger 152 kWh i el om året. Serviceudgiften er på 1.500 kr. om året. Add-on varmepumpen i gashybridvarmepumpen har en COP/SCOP på 3,0.

Gaspris: 7,60 kr./m3
El-pris1 ): 2,10 kr./kWh og 1,00 kr./kWh (efter afgiftsreduktion)
Bemærk, at gas- og elprisen ændrer sig løbende.
Aktuelle gaspriser findes på følgende hjemmeside: http://gasprisguiden.dk
Årlig energibesparelse i kWh
Gasforbrug omregnet til kWh 2.200 m3 x 11 kWh/m3 = 24.200 kWh
Elforbrug til gaskedel kWh 404 kWh
Energiforbrug til gaskedel 24.604 kWh
Husets faktiske varmebehov 0,78 x 24.200 kWh = 18.876 kWh
Elforbrug til varmepumpe 0,7 x (18.876 kWh – 2.200 kWh)/3,0 = 3.891 kWh
Energiforbrug til ny gaskedel ((0,3 x (18.876 kWh) + 2.200 kWh))/0,97 = 8.106 kWh
Elforbrug til ny gaskedel 145 kWh
Energiforbrug til ny gashybridvarmepumpe 12.142 kWh
Besparelse 24.604 kWh - 12.142 kWh = 12.462 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Omkostninger til gas gl. kedel 2.200 m3 x 7,60 kr./m3 = 16.720 kr.
Omkostninger til el gl. kedel  404 kWh x 2,10 kr./kWh = 848 kr.
Service 1.500 kr.
Drift af gl. kedel i alt 19.068 kr.
Omkostninger til el til varmepumpe 3.891 kWh x 1,00 kr./kWh = 3.891 kr.
Gasforbrug for ny kedel 8.106 kWh/11 kWh/m3 = 737 m3
Omkostninger til gas til ny kedel 737 m3 x 7,60 kr./m3 = 5.600 kr.
Omkostninger til el til ny kedel 145 kWh x 2,10 kr./kWh = 305 kr.
Service 1.500 kr.
Årlig drift af ny gashybridvarmepumpe 11.296 kr.
Besparelse 19.068 kr. – 11.269 kr. = 7.772 kr.
Årlig CO2- besparelse i kg
CO2 udledning gas for gl. kedel 24.200 kWh x 0,205 kg/kWh = 4.961 kg
CO2 udledning el for gl. kedel 404 kWh x 0,226 kg/kWh = 91 kg
CO2 udledning for gl. kedel 5.052 kg
CO2 udledning for gl. kedel 3.891 kWh x 0,226 kg/kWh = 879 kg
CO2 udledning gas til ny kedel 8.106 kWh x 0,205 kg/kWh = 1.662 kg
CO2 udledning el til ny kedel 145 kWh x 0,226 kg/kWh = 33 kg
CO2 udledning for ny gashybridvarmepumpe 879 kg + 1.662 kg + 33 kg 2.574 kg
Besparelse i kg 5.052 kg. – 2.574 kg. = 2.478 kg
Besparelse i tons 2,5 tons

For den del af husstandens elforbrug, der ligger over 4.000 kWh, reduceres elafgiften. Hvis varmepumpen leverer mindst 50 % af det samlede varmeforbrug, kan der opnås en elrabat.

PSO-afgiften, som er en del af elprisen, nedsættes gradvist fra 2017-2022. Derfor bliver driftsudgifterne til en hybridvarmepumpe lavere i de kommende år.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

Vejledende årsvirkningsgrader for gaskedler

Hvis den eksisterende kedels årsnyttevirkning ikke kendes, kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Bemærk, at virkningsgraderne er baseret på nedre brændværdi.

Gasforbrug i m3 pr. år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 5.000
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 - 53% 64% 70% 76% 80 % 83 %
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 74% 83% 88% 89% 90 % 91 % 91 %
Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder - 51% 62% 69% 73 % 78 % 82 %
Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 61% 75% 81% 85% 86 % 88 % 89 %

Udførelse

Før gashybridvarmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende tiltag udføres – fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer.

Dimensionering
Gashybridvarmepumpen skal passe til varme- og varmtvandsbehovet samt til varmeanlægget.

Varmepumpen dimensioneres til at dække ca. 50-60 % af husets dimensionerende effektbehov for varme. Herved kan varmepumpen dække ca. 70-80 % af det årlige energiforbrug til rumopvarmning. Den resterende del af rumvarmeforbruget samt energiforbruget til varmt brugsvand skal dækkes af gaskedlen. Det indebærer bl.a., at gaskedlen skal kunne dække 100 % af husets varmebehov ved -12°C.

For at varmeanlægget er velegnet til drift med kondenserende kedel og varmepumpe, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Ifølge DS 469 skal den dimensionerende fremløbstemperatur for kondenserende kedler og varmepumper være på højst 55 °C for radiatoranlæg og højst 45 °C for gulvvarme. For radiatoranlæg anbefales en maksimal dimensionerende afkøling på 10 °C og for gulvvarme maksimalt 7 °C.

Lette kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10–15 ºC mens varmepumper ligeledes dimensioneres til en lille afkøling på 10 ºC.

Samspillet mellem gashybridvarmepumpe, bygning og varmeanlæg spiller en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk.

Ved lette kedler og ved varmepumper opstår der pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok. Ydelsen lige efter start er ofte stor, og hvis vandstrømmen ikke kan fjerne varmen i takt med produktionen, opstår der pendlinger.

Selvom nye gaskedler normalt er forsynet med modulerende brændere, og selvom varmepumper kan være omdrejningsregulerede, skal man alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget.

Indregulering
Gashybridvarmepumpen skal indreguleres.

Ved installation af en kedel med gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres i henhold til Bygningsreglementet. Her henvises til Gasreglementet.

Varmepumpens indstillinger for fremløbstemperaturkurve skal indstilles, så de passer til husets varmeanlæg. Desuden skal varmepumpens indstillinger justeres.

Automatik
Anlægget forsynes med en automatik, der sørger for, at kun kedlen er i drift ved lave temperaturer. Skiftet mellem varmepumpe- og kedeldrift afhænger af den aktuelle dimensionering, men finder typisk sted i intervallet mellem 0 og -5 ºC.

Anlægget forsynes endvidere med et vejrkompenseringsanlæg, der sørger for at regulere fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen. Kurven for fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen stilles så lavt som muligt. Dette vil sikre den bedst mulige energiøkonomi og de bedste driftsbetingelser for anlægget. Vejrkompenseringsanlægget indeholder ofte også en rumføler.

Montage
Eksisterende installation
Den eksisterende gaskedel, som typisk er placeret i et bryggers eller fyrrum, kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Gaskedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes.

Ny installation
Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. Gaskedlen og varmtvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Kedlen skal opsættes, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk.

Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen via et hybridmodul. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang.

Kedlens bruger skal have overleveret den fyldestgørende danske installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. 

Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gasreglementet afsnit A og Bygningsreglementet.

Varmepumpens indedel placeres samme sted som gaskedlen. Indedelen forbindes ligeledes til varmeanlægget via hybridmodulet. Hvis det varme vand fra husets varmeanlæg kommer i direkte kontakt med varmepumpen, monteres et snavsfilter. Dette kan også gælde gaskedler. 

I forhold til installation skal man være særligt opmærksom på, at varmepumpens udedel ikke må placeres i loftrum, eller hvor den giver støjgener (støjkravet er maksimalt 35 dB(A) i naboskel). 

Problemet med loftrummet er, at der ikke kommer nok luft til rummet og varmepumpen. Desuden bliver rummet ekstra afkølet, hvilket giver større varmetab, og der skal laves afledning af kondens. Endelig falder varmepumpens energieffektivitet.

Hertil kommer, at rør til og fra varmepumpens udedel skal føres igennem klimaskærmen uden utilsigtede kuldebroer, og der skal være plads til varmepumpens indedel i opstillingsrummet. Pladsbehovet for indedelen svarer typisk til en 60-liters varmtvandsbeholder. Hvis man alligevel ønsker at placere varmepumpen i bygningen, skal der laves udeluftindtag til varmepumpen samt afkastluftudblæsning til det fri.

Hvis udedelen placeres i det fri, skal den placeres på et fast underlag i de afstande til ydervæg/tagudhæng, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift. Kontrollér, at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder.

Udedelen placeres så tæt på indedelen som muligt, dvs. med kortest mulig afstand til den ydervæg, som indedelen står op ad. Udedelen kan have en svag hvislen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum.

Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes, og rørene isoleres. Hvis der skal cirkulere kølemiddel mellem indedel og udedel, fyldes dette på rørene.

Der etableres afløb og strøm til varmepumpen.

Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges.

Hele gashybridvarmepumpe-installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk endvidere, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget, jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Service, vedligehold og eftersyn
Man skal være opmærksom på, at kombinerede anlæg er teknisk mere komplekse end traditionelle opvarmningssystemer. Der er både tale om en varmepumpe og en gaskedel, hvor begge dele skal serviceres af fagpersoner.

For varmepumpedelens vedkommende skal serviceteknikeren have et kategori I- eller II-certifikat for arbejde, der indbefatter servicering af varmepumpedelens kølekreds.

Hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal den efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Serviceteknikeren han skal have A-certifikat for at servicere gaskedeldelen. For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2-årigt serviceinterval.

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Myndighedstilladelse Er huset omfattet af en lokalplan, som har tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning? Hvis nej: se 1
Klimaskærm og varmerør Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere, eller isolering af varmerør kan forbedres markant? Hvis ja: se 2
Varmeanlæg Er anlægget egnet til kondenserende drift og drift med varmepumpe (se ovenfor)? Hvis nej: se 3
Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen og varmepumpen? Hvis ja: se 3
Termostatventiler Er der velfungerende termostatventiler på radiatorerne og eventuelt gulvvarmesystemet? Hvis ja: se 4
Styring Kan der med fordel installeres vejrkompensering? Hvis ja: se 5
Afløb Er der afløb for sikkerhedsventilen og for kondens? Hvis ja: se 6
Aftrækssystem Benyttes der et balanceret aftræk?  Hvis ja: se 7
Rørføringer gennem mur Er der specielle forhold omkring rørføring gennem husmuren, der skal tages ekstra hensyn til? Hvis ja: se 8
Støjforhold Er der forhold omkring støj fra varmepumpen, der kan give husejer eller nabo en negativ oplevelse af varmepumpeinstallationen? Hvis ja: se 9
Rørisolering Udfører dit firma selv rørisoleringen? Hvis ja: se 10
Elektrisk tilslutning Kan hybridvarmepumpen inkl. styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder? Hvis ja: se 11

1. Myndighedstilladelse
Anlægget kræver hverken anmeldelse til kommunen eller byggetilladelse, medmindre det involverer jordvarme. Vær dog opmærksom på, at installationen typisk ikke er hensigtsmæssig, hvis der er tilslutningspligt til fjernvarme, da boligejeren kan risikere fortsat at skulle betale tilslutnings- eller forblivelsesafgift til fjernvarmen. Hvis tilslutningspligten skal fraviges, kræver det en skriftlig tilkendegivelse fra kommunen om, at det er i orden.

2. Klimaskærm og varmerør
En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden gashybridvarmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder, skunk mv. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, vil gashybridvarmepumpen blive for stor.

3. Varmeanlæg
Fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlæg For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. For at opnå eller sikre en høj effektfaktor skal der ved drift med varmepumper ligeledes benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget.

Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Flow i varmeanlæg
Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 5−20 kW installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med radiatortermostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.

Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

 5 kW x 86
     15 °C      = 0,3 m3/h

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m3 /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde er der god tilpasning mellem gaskedel og varmeanlæg.

For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 55 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig.

Se DGC-vejledningerne nummer 15, 16, 36, 37 og 43 her: https://www.dgc.dk/udgivelser 

For varmepumper gælder tilsvarende at flowet skal svare til kondensatorens ydelse. Her bør de 15 ºC erstattes af 5–10 ºC.

4. Termostatventiler
Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift. Ved termostatventiler med forindstilling bør denne fastlægges, så der opnås et minimumsflow på de 100 l/h ved forindstillingen, også ved små radiatorer.

5. Styring
Vejrkompensering sikrer bedst mulig energiøkonomi og driftsbetingelser.

6. Afløb fra gaskedel
Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gasfyr. Se endvidere DGC-vejledning 49 her: www.dgc.dk/publikationer/vejledninger.

7. Aftrækssystem fra gaskedel
Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen (dobbeltrør), som vil afgive varme. Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver opvarmet. Derved fås en bedre og mere energieffektiv udnyttelse af gassen.

8. Rørføringer gennem mur
Rørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament eller mur, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.
Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter.

9. Støjforhold
Luft-vandvarmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel. Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet. Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpen.

Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene, kan man overveje at tilbyde en ”prøvelytning” på nogle eksisterende installationer. Brug evt. Energistyrelsens støjberegner til vejledende placering af varmepumpens udedel − se link på sidste side under Yderligere information.

10. Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedrørende vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

11. Elektrisk tilslutning
En vvs-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye eltavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen.

Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. Bygningsreglementet. En evt. elpatron bør forsynes med timetæller eller separat elmåler. 

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding, og der skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

Gasinstallationen skal leve op til Gasreglementet afsnit A, og installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler, som er beskrevet i afsnittet om ”Udførelse”.

Kedler til fyring med gas skal opfylde Ecodesign-kravene (EU-forordning nr. 813/2013/EU). Det betyder, at brændselsfyrede kedelanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt ≤ 70 kW ikke må have en årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under 86% (målt ved øvre brændværdi).

Varmepumpen skal opfylde Ecodesign-komponentkrav med hensyn til energieffektivitet:

  • Gulvvarmeanlæg: Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning (SCOP) må ikke være under 3,20. 
  • Radiatoranlæg: Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning (SCOP) må ikke være under 2,83.

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg og DS 452 for isolering af tekniske installationer. 

Hvis varmepumpens el-forbrug overstiger 3.000 kWh/ år skal det måles. Eventuel el-patron skal forsynes med timetæller eller elmåler.

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning inden gashybridvarmepumpen tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Bygningsreglementet 

VarmePumpeOrdningen (VPO)

Gaskedellisten 

Energistyrelsens støjberegner 

Varmepumpeguiden

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.