Energiløsning til: Enfamiliehuse

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde

Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede eller uisolerede rør og ventiler. Efterisolering af disse giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.

Hvis rør til radiatorer og/eller varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Uisolerede ventiler, snavssamlere m.m. bør ligeledes efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til lavenerginiveau.

Anbefaling til rørisolering

Minimum: 40 mm isolering Lavenergi: 50 mm isolering

Fordele

  • Bedre økonomi pga. mindre varmetab fra rør
  • Øget komfort
  • Lavere CO2-udledning 
  • Forøgelse af husets værdi

Energibesparelse

Rør til radiatorer m.m.

Eksisterende forhold
Rørdimension og isolering
Ny samlet isoleringstykkelse
Op til 40 mm isolering Op til 50 mm isolering
Energibesparelse i kWh/m pr. år
22 mm rør med 0 mm isolering
22 mm rør med 10 mm isolering
22 mm rør med 20 mm isolering
85
24
10
85
25
12
28 mm rør med 0 mm isolering
28 mm rør med 10 mm isolering
28 mm rør med 20 mm isolering
103
29
12
103
29
13
35 mm rør med 0 mm isolering
35 mm rør med 10 mm isolering
35 mm rør med 20 mm isolering
125
34
15
125
34
18


Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 6.000 h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Δt = 45 - 17 = 28 ºC. Halvdelen af varmetabet før vurderes til at blive udnyttet til opvarmning af ejendommen og betragtes derfor ikke som tab, og den samme varmemængde skal tilføjes efter. Dette kan være med til at begrænse den mulige besparelse, da temperaturen i det pågældende rum kan falde til under ønsket temperatur og give fugtproblemer. 

Rør til varmt brugsvand

Eksisterende forhold
Rørdimension og isolering
Ny samlet isoleringstykkelse
Op til 40 mm isolering Op til 50 mm isolering
Energibesparelse i kWh/m pr. år
15 mm rør med 0 mm isolering
15 mm rør med 10 mm isolering
15 mm rør med 20 mm isolering
90
18
15
90
18
15
18 mm rør med 0 mm isolering
18 mm rør med 10 mm isolering
18 mm rør med 20 mm isolering
103
29
15
103
29
18
22 mm rør med 0 mm isolering
22 mm rør med 10 mm isolering
22 mm rør med 20 mm isolering
155
43
18
155
46
21


Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid 8.760 h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Δt = 55 - 20 = 35 ºC. Halvdelen af varmetabet før vurderes til at blive udnyttet til opvarmning af ejendommen og betragtes derfor ikke som tab, og den samme varmemængde skal tilføjes efter. Dette kan være med til at begrænse den mulige besparelse, da temperaturen i det pågældende rum kan falde til under ønsket temperatur og give fugtproblemer.

Ventiler
I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kWh pr. år ved efterisolering af uisolerede ventiler ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene, der isoleres med 40 mm.

Diameter (mm) Temperatur [ºC]
45 (centralvarme) 55 (varmt brugsvand)
15
18
22
28
35
-
-
17
21
25
19
27
33
-


For centralvarme er der forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 6.000 h. For det varme brugsvand er der forudsat en temperatur på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 8.760 h. I beregningerne er anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en ventil svarer til 0,2 m rør i samme dimension. 

Cirkulationspumper
I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kWh pr. år ved efterisolering af uisolerede cirkulationspumper ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene.

Diameter [mm] Temperatur [ºC]
50 (centralvarme) 55 (varmt brugsvand)
15
18
22
28
35
-
-
85
103
125
96
135
164
-


Der er for centralvarme forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 6.000 h. For det varme forbrugsvand er der forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 8.760 h.

I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en cirkulationspumpe svarer til 1 m rør i samme dimension.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger

I bryggerset i et enfamilieshus er der 3 meter rør til varmeanlæg  med en diameter på 35 mm og 3 meter rør til varmt brugsvand med en diameter på 18 mm. Rørene er isoleret med 20 mm. På rørene til varmeanlæg er der monteret 2 stk. uisolerede ventiler. Det samme gør sig gældende for rørene til varmt brugsvand. Cirkulationspumperne til varmeanlæg og varmt brugsvand er også uisolerede. I forbindelse med en renovering af varmesystemet efterisoleres rørene  med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm. Endvidere isoleres ventiler og cirkulationspumper.

Naturgaspris: 7,60 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende

Årlig energibesparelse kWh
Rør varmeanlæg 18 kWh/m x 3 m = 54 kWh
Rør varmt brugsvand 18 kWh/m x 3 m = 54 kWh
2 ventiler varmeanlæg 25 kWh x 2 = 50 kWh
2 ventiler varmt brugsvand 27 kWh x 2 = 54 kWh
Cirkulationspumper 125 kWh + 135 kWh = 260 kWh
I alt 472 kWh
Årlig energibesparelse m3
472 kWh/11 kWh/m3 = 43 m3
Årlig økonomisk besparelse kr.
7,60 kr./m3 x 43 m3 = 326 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
0,205 kg/kWh x 472 kWh = 97 kg / 0,1 ton

Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter
I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter på markedet. Tabellen viser, hvor mange mm af de respektive isoleringsmaterialer, det er nødvendigt at isolere med for at opnå det samme lavere varmetab fra røret.

- Højeffektiv rørskål 
(λ-værdi= 0,034 W/mK)
Rørskål 
(λ-værdi= 0,038 W/mK)
Rørskål 
(λ-værdi= 0,045 W/mK)
Minimum
Lavenergi
30 mm
40 mm
40 mm
50 mm
60 mm
80 mm


λ-værdierne i ovenstående tabel er angivet ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC. 

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Pladsforhold Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene? Hvis nej: se 1
Eksisterende rørisolering Er den eksisterende rørisolering i rimelig god tilstand? Hvis nej: se 2
Isoleringskapper Findes der isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper? Hvis nej: se 3

1. Pladsforhold
Hvis det er muligt, flyttes rørene lidt for at give plads til efterisoleringen. Rørene kan evt. isoleres sammen, hvis de ligger tæt.

2. Eksisterende rørisolering
Dårlige samlinger udbedres, inden rørene isoleres yderligere.

Rørskål afsluttet med plastkappe

3. Isoleringskapper
Hvis der ikke findes isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper, kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper.

Pumpe med isoleringskappe

Udførelse

Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen.

Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle.

De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte.

Rørskålene skal være forsvarligt fastgjort. Det kan fx gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe.

Hvis det ikke er muligt at flytte rørene, må man efterisolere en del af røroverfladen med den ønskede

isoleringstykkelse mens resten må isoleres med en mindre isoleringstykkelse. Rørskålene må derfor tilskæres efter pladsforholdene.

Til isolering af ventiler (typisk afspærrings- og strengreguleringsventiler) og pumpehuse findes præfabrikerede isoleringskapper. Alternativt kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper.

Med hensyn til cirkulationspumper er det vigtigt ikke at isolere kontrolboksen og undlade at tildække betjeningspanelet.

Indeklima

Når rør og ventiler efterisoleres, afgiver de mindre varme til det rum, som husets varmekilde befinder sig i. Det kan resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.

Efterisolering af rør og ventiler vil reducere eventuelle problemer med overophedning om sommeren.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

I forbindelse med udskiftning af varmeinstallationer stiller bygningsreglementet krav til de rørstrækninger og komponenter der samtidig udskiftes.

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg og DS 452 for isolering af tekniske installationer.

Yderligere information 

Dansk Standard:
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
 
Se filmen om efterisolering af rør på: 
www.ByggeriOgEnergi.dk

Kontakt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål.
Eller gå ind på hjemmesiden:
www.ByggeriOgEnergi.dk

VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.