Energiløsning til: Enfamiliehuse

Udskiftning af oliekedel

I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme. Er det ikke tilfældet, bør kedlen erstattes af en moderne kondenserende oliekedel. Det er ofte en god ide at udskifte en oliekedel, der er over 15 år gammel, da moderne kedler udnytter energien mere effektivt end gamle.

En kondenserende kedel er indrettet, så den kan afkøle røggassen så effektivt, at der opstår kondensdannelse. Herved udnyttes energiindholdet i røggassen endnu bedre.

Anbefaling til oliekedel

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende A-mærket oliekedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket oliekedlen ligger typisk på 98 - 100 %.

Krav til eksisterende installation Følgende skal kunne opfyldes for at kunne opnå den bedste udnyttelse af en kondenserende kedel:

  • Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges.

Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

  • Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af oliekedlen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439).
  • Der dannes kondensvand, så der skal være et velegnet afløb til dette. 

Fordele

  • De moderne kedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af oliens energiindhold end ældre kedler
  • Kedlen fylder mindre end det gamle anlæg 
  • Kedlen er pænere at se på 
  • Anlæggene udføres normalt med balanceret aftræk eller splitaftræk, så der ikke er forbindelse mellem forbrændingskammer og opstillingsrummet
  • Brænderen kan være af en avanceret type, der brænder med blå flamme, og den kan have flere trin, hvorved den er mere effektiv

Energibesparelse

Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til A-mærkede kondenserende oliekedler.

 


Eksisterende opvarmningsform
Ny kondenserende oliekedel

 

 


-

1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
Ingen
Loft:
ca. 30 mm
Vinduer:
forsats/koblet

Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
ca. 75 mm
Loft:
ca. 100 mm 

Vinduer:
Termoruder

Isolering:
Gulv:
ca. 150 mm
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm
Vinduer:
Termoruder

Isolering:
Gulv:
ca. 200 mm
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer:
Energiruder

Oliekedel før 1977


Areal m2 Energibesparelse i kWh/år
100 11.000 10.800 10.100 8.000
140 11.700 11.100 10.300 8.000
180 12.400 11.600 10.500 8.100
Oliekedel efter 1977 100 4.400 4.200 3.700 2.900
140 4.900 4.500 3.800 2.900
180 5.400 4.800 4.000 3.000
Oliekedel efter 1991 100 2.700 2.600 2.200 1.700
140 3.000 2.700 2.300 1.800
180 3.300 3.000 2.500 1.800

Eksempler på brug af skemaet:

Eksempel 1:
Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en en oliekedel købt efter 1977, kan spare ca. 4.500 kWh om året ved at skifte til en kondenserende oliekedel.

Eksempel 2:
Samme hus med kondenserende oliekedel som i eksempel 1, men loftet er efterisoleret og vinduerne udskiftet, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en kondenserende oliekedel udgør her 3.800 kWh.

Man opnår altid en mere energieffektiv løsning ved at installere vejrkompensering samt A-mærkede cirkulationspumper.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. 3 Udskiftning af oliekedel Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens faktiske gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte olieforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. De angivne årsnyttevirkninger er baseret på den nedre brændværdi.

Forudsætninger I et parcelhus på 130 m2 med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år udskiftes
den ældre oliekedel med en ny kondenserende oliekedel.
Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %,
svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og
skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Den nye kondenserende oliekedel
har en virkningsgrad på 98 %. Den gamle oliekedel bruger 579 kWh om året i el.
Den nye kondenserende kedel bruger 253 kWh om året i el.

Oliepris: 12,00 kr./l
Elpris: 2,10 kr. kWh
Årlig energibesparelse kWh
Olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWh
Elforbrug til gl. kedel 579 kWh
Energiforbrug til gl. kedel 24.579 kWh
Huset faktiske varmebehov 0,75 x 24.000 kWh = 18.000 kWh
Energiforbrug til ny kedel 18.000 kWh/0,98 = 18.367 kWh
Elforbrug til ny kedel 253 kWh
Energiforbrug 18.620 kWh
Besparelse 24.579 kWh – 18.620 kWh = 5.959 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Omkostninger olie for gl. kedel 2.400 l x 12,00 kr./l = 28.800 kr.
Omkostninger el for gl. kedel 579 kWh x 2,10 kr./kWh = 1.216 kr.
Service og skorstensfejning 1.500 kr.
Drift af gl. oliekedel i alt 31.516 kr.
Olieforbrug for ny kedel 18.367 kWh / 10 l/kWh = 1.837 l
Omkostninger olie for ny kedel 1.837 l x 12,00 kr./l = 22.041 kr.
Elforbrug for ny kedel 253 kWh x 2,10 kr./kWh = 531 kr.
Service og skorstensfejning 1.500 kr.
Drift af ny kedel i alt 24.072 kr.
Besparelse 31.516 kr. – 24.072 kr. = 7.444 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
CO2-udledning olie gl. kedel 24.000 kWh x 0,266 kg/kWh = 6.384 kg
CO2-udledning el gl. kedel 579 kWh x 0,226 kg/kWh = 131 kg
Årlig CO2-udledning gl. kedel 6.515 kg
Årlig CO2-udledning ny kedel 18.367 kWh x 0,266 kg/kWh = 4.886 kg
CO2-udledning el ny kedel 253 kWh x 0,226 kg/kWh = 57 kg
Årlig CO2-udledning ny kedel 4.943 kg
Besparelse i kg 6.537 kg - 4.943 kg = 1.594 kg
Besparelse i tons 1,6 ton

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler
Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes. Årsnyttevirkningerne er alle baseret på nedre brændværdi.

Olieforbrug i liter pr år 1000 1500 2000 2500 3000 4000
Oliekedel fra før 1977 - 57 67 73 77 82
Oliekedel fra efter 1977 76 85 88 89 91 92
Oliekedel fra efter 1991 83 87 92 92 93 93
Kondenserende oliefyret kedel 100

Udførelse

Dimensionering

Kedlen skal passe til varmebehovet og til varmeanlægget. For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave temperaturer.

Kedler med stort vandindhold kan arbejde med små vandstrømme og vil kunne køre godt med stor afkøling i anlægget. Kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10 – 15°C.

Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk.

Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok.

Montage
Den eksisterende oliekedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Oliekedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den også udskiftes.

Den nye oliekedel og evt. den nye varmtvandsbeholder monteres. Oliekedlen og varmtvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Olieledningen sluttes til den nye oliekedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til oliekedlen. Oliekedlen tilsluttes el og sættes i gang. Overløb fra sikkerhedsventilen og kondens ledes til gulvafløb.

Installationsvejledningen, som følger med kedlen, skal altid følges. Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8.

Eftersyn
Kedlen skal kontrolmåles og evt. renses en gang om året af skorstensfejer eller en oliefyrsmontør, som er teknisk ekspert. Det anbefales at få foretaget et årligt serviceeftersyn

- Kedel med stort vandindhold Kedel med lille vandindhold
Styring/regulering tostrengs varmeanlæg Konstant høj fremløbstemperatur, stor afkøling. Alle radiatorer så vidt mulig i drift. Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15°C.
Styring/regulering enstrengs varmeanlæg Shuntkreds, lille afkøling på anlægssiden. Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15°C.
Energiforhold I praksis lavere virkningsgrad ved dellast på grund af den varme kedelkrop. Dette kompenseres delvis ved udnyttelse af varmen til rumopvarmning, især ved kælderinstallationer. Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur.
Krav til hedeflade i radiator-
anlægget
Mindre kritisk, da der kan arbejdes med stor afkøling. For kondenserende kedler gælder:
Returtemperaturen ved en udetemperatur på 0°C bør være lavere end 40°C. Dette er nemmere at opnå, da fremløbstemperaturen er fri. Ved nyanlæg dimensioneres til 70/40 eller lavere.
Mere kritisk. Både frem- og returtemperatur skal være lave.
For kondenserende kedler gælder:

Returtemperaturen skal ved en udetemperatur på 0° C være lavere end ca. 40° C og fremløbet lavere end ca. 50° C.Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 eller lavere.
Krav til flow i radiatoranlægget Intet krav. Kritisk. Der skal være et flow i varmeanlægget.
En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/ time gennem en radiatortermostat af tostrengstypen.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Afløb Er der afløb for sikkerhedsventilen?

Ved kondenserende kedel: Er afløbet egnet til kondens?
Se 1
Oliekvalitet Skal der bruges en særlig olietype? Se 2
Skorsten Kan den eksisterende skorsten anvendes? Se 3
Varmeanlæg Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen? Se 4
Styring Kan der med fordel installeres vejrkompensering? Se 5
Rørisolering Udfører dit firma selv rørisoleringen? Se 6
El-tilslutning af kedel, pumpe og automatik Kan styring og pumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder? Se 7

1. Afløb
Der skal være gulvafløb til overløb fra sikkerhedsventilen. For kondenserende kedler skal der være gulvafløb for kondens. Normalt kræves ikke et neutraliseringsfilter.

2. Oliekvalitet
De kedler, der kræver olie med særlig lavt svovlindhold, men i dag er olien generelt som standard med lavt svovlindhold. Dette bør tjekkes hos kedelleverandøren.

3. Skorsten
I mange tilfælde kan den eksisterende skorsten forsynes med en indsats for røgaftræk. Forbrændingsluften tages da fra hulrummet mellem skorstensrør og indsats (splitaftræk). Der anvendes i øvrigt lodret balanceret aftræk udført som ny skorsten ført igennem og over tagfladen.

Skorstensfejeren godkender aftrækket og tilmelder anlægget til kommunen. Han tjekker materialer, afstande til brændbart, rense- og inspektionsmuligheder. Han foretager herefter et årligt eftersyn med rensning og kontrolmåling, hvis dette ikke er udført af en anden teknisk ekspert.

4. Varmeanlæg
Ved lette kedler – uanset om det er en kondenserende eller en traditionel – er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Eksempel: En let kedel installeres i et hus med et tostrengs varmeanlæg med otte radiatorer med radiatortermostater. Kedlens effekt er 20 kW. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15°C. Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

20 x 0,86
15            = 1,1 m3 /h

Hver radiator kan give ca. 100 l/h, dvs. 0,8 m3 /h for de otte radiatorer. I dette tilfælde må der altså vælges en mindre kedel, da 800 liter er for lille en vandmængde til at undgå pendling (hyppige start/stop).

Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.

For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturer helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48° C. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig. 

5. Styring
Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser.

6. Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

7. Tilslutning
Vvs-montører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder. Hvis der skal etableres nye grupper eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoristeret elinstallatør.

Indeklima

En ny oliekedel vil typisk afgive mindre varme til kedelrummet end den eksisterende. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding og der skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler og standarder, som er beskrevet i afsnittet om ”Udførelse”.

Kedler til fyring med olie skal opfylde Ecodesign-kravene (EU-forordning nr. 813/2013/EU). Det betyder, at brændselsfyrede kedelanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt ≤ 70 kW ikke må have en årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under 86% (målt ved øvre brændværdi).

Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 298 Automatisk brændekontrolsystem til brændere og apparater, der forbrænder gasformige eller flydende brændsler, og DS/EN 267 Automatiske blæseluftsoliebrændere til flydende brændstof.

For eksisterende bygninger, der ligger i et fjernvarmeområde eller naturgasområde, er det efter den 1. juli 2016 ikke længere muligt at udskifte en ældre oliekedel til en ny. Det er dog stadig muligt, også efter 1. juli 2016, hvis den eksisterende bygning ligger i et område uden eksisterende eller planlagt kollektiv varmeforsyning.

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning, inden oliekedlen tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Oliefyrservicebranchens Registreringsordning:
www.OR.dk

Energistyrelsen:
www.ENS.dk og www.SparEnergi.dk

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.