Energiløsning til: Enfamiliehuse

Konvertering til gas

Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere effektivt. Dette gælder i områder, hvor der er naturgas, men ikke fjernvarme. Er der fjernvarme, er det ofte en bedre løsning at skifte til det.

Konvertering fra oliekedel til naturgaskedel sparer ca. 20 – 40 % på varmeregningen.

Konvertering af elvarme til naturgasfyring kræver, at der installeres et vandbårent radiator- eller gulvvarmesystem. Det vil typisk reducere udgifterne til opvarmning med 50 – 60 %, mens CO2 udledningen vil falde 60 – 65 %.

Anbefaling til gaskedel

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende A-mærket gaskedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket gaskedlen ligger typisk på 100 - 102 %.

Krav til eksisterende installation 
Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel:

  • Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget, hvilket betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan
  • det dimensionerende varmetab reduceres ved at gennemføre energibesparende tiltag som fx efterisolering af ydervægge, lofter mv. samt udskiftning af vinduer.
  • Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af gaskedlen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle gaskedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439).

  • Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten.

  • Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperaturen (dvs. driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end kendt fra 1 eller 2-trinskedler.

  • Da der dannes kondensvand i kedel og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette.

Fordele

  • Moderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre oliekedler 
  • Gaskedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle oliefyrede anlæg 
  • Ingen årlige udgifter til skorstensfejning 
  • Varmeregningen reduceres væsentligt 
  • Varmeregningen reduceres betragteligt ved konvertering af elvarme til gasopvarmning
  • Gasopvarmning er mere miljøvenlig end både olieog elopvarmning 
  • Lavere CO2-udledning

Energibesparelse 

Nedenstående tabel viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved at udskifte forskellige typer ældre oliekedler til A-mærkede kondenserende gaskedler.

I tabellen ses også energibesparelsen ved at udskifte elradiatorer til en A-mærket kondenserende gaskedel.

Eksisterende opvarmningsform Ny kondenserende gaskedel

 

 

 

 


-


Byggeår
1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005
Isolering: 
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
Ingen
Loft:
ca. 30 mm
Vinduer: 
Forsats/koblet
Isolering: 
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
ca. 75 mm
Loft:
ca. 100 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 150 mm
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 200 mm
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer:
Energiruder
Oliekedel før 1977 Areal m2 Energibesparelse i kWh/år
100 12.100 11.700 10.600 8.300
140 13.100 12.200 10.900 8.400
180 14.100 13.000 11.300 8.600
Oliekedel efter 1977 100 5.500 5.100 4.300 3.300
140 6.300 5.600 4.500 3.300
180 7.200 6.200 4.800 3.500
Oliekedel efter 1995 100 3.800 3.500 2.800 2.100
140 4.400 3.900 3.000 2.200
180 5.100 4.400 3.300 2.200
Elvarme 100 -241 -241 -241 -241
140 -241 -241 -241 -241
180 -241 -241 -241 -241

Eksempler på brug af skemaet:

Eksempel 1:
Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en oliekedel købt efter 1977, kan spare ca. 5.600 kWh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel.

Eksempel 2:
Samme hus med kondenserende oliekedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en kondenserende oliekedel udgør her 4.500 kWh.

Eksempel på energibesparelse - konvertering fra olie til gas

Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens faktiske gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. De angivne årsnyttevirkninger er baseret på den nedre brændværdi.

Forudsætninger I et parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 2.400 liter olie pr. år
installeres en ny kondenserende gaskedel som erstatning for en ældre oliekedel.
Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til,
at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Den gamle oliekedel bruger
579 kWh i el om året. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. årligt.
Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på 100 %.
Den bruger 176 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.000 kr. årligt.

Oliepris: 12,00 kr./l
Gaspris: 7,60 kr./m3
El-pris: 2,10 kr./kWh
Årlig energibesparelse kWh
Olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 27.600 kWh
Elforbrug til oliekedel kWh 579 kWh
Energiforbrug oliekedel 24.579 kWh
Husets faktisk varmebehov 0,75 x 24.000 kWh = 18.000 kWh
Energiforbrug ny gaskedel 18.000 kWh/1 = 18.000 kW
Elforbrug ny gaskedel 176 kWh
Energiforbrug ny gaskedel 18.176 kWh
Besparelse 24.579 kWh -18.176 kWh 6.403 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Omkostninger olie for gl. kedel 2.400 l x 12,00 kr./l = 28.800 kr.
Omkostninger el for gl. kedel 579 kWh x 2,10 kr./kWh = 1.216 kr.
Service og skorstensfejning 1.500 kr.
Drift af gl. oliekedel i alt 31.516 kr.
Gasforbrug ny kedel 18.000 kWh/11 kWh/m2 = 1.636 m3
Omkostninger gas for ny kedel 1.636 m3 x 7,60 kr./m3 = 12.667 kr.
Omkostninger el for ny kedel 176 kWh x 2,10 kr./kWh = 370 kr.
Service 1.000 kr.
Årlig drift af ny gaskedel 14.036 kr.
Besparelse 31.516 kr. – 14.036 kr. = 16.676 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
CO2 udledning olie for gl. kedel 24.000 kWh x 0,266 kg/kWh = 6.384 kg
CO2 udledning el for gl. kedel 579 kWh x 0,226 kg/kWh = 131 kg
CO2 udledning for gl. kedel 6.515 kg
CO2 udledning gas for ny kedel  18.000 kWh x 0,205 kg/kWh = 3.690 kg
CO2 udledning el for ny kedel 176 kWh x 0,226 kg/kWh = 40 kg
CO2 udledning for ny kedel 3.730 kg
Besparelse i kg 6.515 kg – 3.730 kg = 2.785 kg
Besparelse i tons 2,8 ton

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler
Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkningerne er alle baseret på nedre brændværdi.

Olieforbrug i liter pr år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000
Oliekedel fra før 1977 - 57 67 73 77 82
Oliekedel fra efter 1977 76 85 88 89 91 92
Oliekedel fra efter 1991 83 87 92 92 93 93

Hvis en kondenserende gaskedel monteres i et hus, som før er blevet opvarmet med el, er energibesparelsen minimal. Alligevel er der en stor økonomisk besparelse og en stor besparelse på CO2-udledningen, fordi gas er billigere og mere miljørigtig. Besparelsen for et specifikt eksempel er beregnet i nedenstående skema.

Konvertering fra elvarme til gas

Forudsætninger I et parcelhus på 130 m2 med et elforbrug på 18.000 kWh pr. år til opvarmning installeres der en kondenserende gaskedel og et vandbårent varmeanlæg. Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på 100 %. Den bruger 176 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.000 kr. om året.

Oliepris: 9,9 kr./l
Gaspris: 6,80 kr./m3
El-pris: 2,30 kr./kWh
Årlig energibesparelse kWh
Energiforbrug elvarme 18.000 kWh
Elforbrug ny gaskedel 176 kWh
Energiforbrug ny gaskedel 18.176 kWh
Besparelse 18.000 kWh -18.176 kWh = -176 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
Omkostninger elvarme 18.000 kWh x 2,30 kr./kWh = 41.400 kr
Omkostninger gas ny kedel 1.636 m3 x 6,80 kr./m3 = 11.125 kr.
Omkostninger el ny kedel 176 kWh x 2,30 kr./kWh = 405 kr.
Service 1.000 kr.
Årlig drift af ny gaskedel 11.530 kr. 11.530 kr
Besparelse 41.400 kr. – 11.530 kr. = 29.870 kr
Årlig CO2-besparelse kg
CO2 udledning elvarme 18.000 kWh x 0,345 kg/kWh = 6.210 kg
CO2 udledning gas ny kedel 18.000 kWh x 0,205 kg/kWh = 3.690 kg
CO2 udledning el ny kedel 176 kWh x 0,345 kg/kWh = 61 kg
CO2 udledning ny kedel 3.751 kg
Besparelse i kg 6.210 kg – 3.751 kg= 2.459 kg
Besparelse i tons 2,5 tons

Udførelse

Dimensionering
Kedlen skal passe til varmebehovet og varmeanlægget. For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs., at returtemperaturen ved 0 ºC udetemperatur skal være lavere end 40 ºC og fremløbet lavere end 50 ºC.

Lette væghængte kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10 – 15 ºC.

Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk.

Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok. Nye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget. 

Endvidere vil fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid stige hurtigt efter brænderens start. Hvis der fx findes glidende (variabel) temperatur reguleret efter udetemperaturen, vil fremløbstemperaturen i middel følge udetemperaturen.

Gaskedler kan findes på www.dgc.dk

Montage
Den eksisterende oliekedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Oliekedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes. Gaskedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger.

Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk.

Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. Gaskedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang.

Hvis huset i forvejen har elvarme, skal der etableres varmeanlæg i form af rør og radiatorer.

Kedlens bruger skal have udleveret den fyldestgørende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gasreglementet afsnit A og Bygningsreglementet.

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.

Eftersyn
For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2 årigt serviceinterval.

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges.

 

- Kedel med lille vandindhold
Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC
Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere
Energiforhold Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur
Krav til hedeflade i radiatoranlæg Kritisk. Både fremløbs- og returtemperatur skal være lave.

For kondenserende kedler gælder: Returtemperaturen skal ved 0 ºC udetemperatur være lavere end ca. 40 ºC og fremløbet lavere end ca. 50 ºC. Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 ºC eller lavere.
Krav til flow i radiatoranlægget Kritisk. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/stop af kedel.

En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Varmeanlæg Er anlægget egnet til kondenserende drift (se ovenfor)? Hvis nej: se 1
Afløb Er der afløb for sikkerhedsventilen og for kondens? Hvis nej: se 2
Aftrækssystem Benyttes der et balanceret aftræk? Hvis nej: se 3
Styring Kan der med fordel installeres vejrkompensering? Hvis ja: se 4
Varmeanlæg Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen? Hvis nej: se 5
Rørisolering Udfører dit firma selv rørisoleringen? Hvis nej: se 6
El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik Kan styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder? Hvis ja: se 7

1. Varmeanlæg
For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges.

Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

2. Afløb
Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke findes i forvejen. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gaskedler

3. Aftrækssystem
Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det giver en bedre og mere energieffektiv forbrænding af gassen.

4. Styring
Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser.

5. Varmeanlæg
Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 10 – 20 kW installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med termostatventiler. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.

Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

10 · 0,86
    15        = 0,6 m3 /h

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m3 /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre kedel, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.

For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift, (se under dimensionering).

Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig. Til det formål kan regnearksværktøjet ”Beregning af varmeafgivere” anvendes. Værktøjet kan hentes her: https://byggeriogenergi.dk/enfamiliehuse/varmeinstallation/varmeafgiversystemer-og-valg-af-varmekilde-guider-og-regneark/

6. Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer

7. El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik
VVS montører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder. Hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Indeklima

Hvis der konverteres fra en gammel oliekedel, vil den nye gaskedel typisk afgive mindre varme til kedelrummet. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis rummet ikke opvarmes tilstrækkeligt, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding og der skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

Gasinstallationen skal leve op til Gasreglementet afsnit A, og installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler, som er beskrevet i afsnittet om ”Udførelse”.

Kedler til fyring med gas skal opfylde Ecodesign-kravene (EU-forordning nr. 813/2013/EU). Det betyder, at brændselsfyrede kedelanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt ≤ 70 kW ikke må have en årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under 86% (målt ved øvre brændværdi).

Der skal ifølge bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning inden gaskedlen tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Yderligere information 

Liste over A-mærkede gaskedler fra Dansk Gasteknisk Center (DGC)
www.dgc.dk
 
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.