Energiløsning til: Enfamiliehuse
Udvendig efterisolering af tung ydervæg
Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv, er hele væggen bærende. Tunge ydervægge bør efterisoleres, hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre end 25 mm.
Fordele
- Mindre varmetab gennem ydervæggene
- Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
- Varmere overflader og mindre træk
- Øget komfort og bedre indeklima
- Lavere CO2 -udledning
- Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk
Energibesparelse
Eksisterende forhold | Ny udvendig isoleringsstykkelse | |
---|---|---|
200 mm isolering |
300 mm isolering | |
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år | ||
200 mm letbeton |
101 | 106 |
240 mm letbeton |
84 | 88 |
Eksisterende forhold | Ny udvendig isoleringsstykkelse | |
---|---|---|
125 mm isolering |
225 mm isolering | |
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år | ||
Formur: Mursten |
17 | 22 |
Formur: Mursten |
14 | 21 |
Forudsætning
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lamba-værdi på 37-38 mW/m K.


Eksempel på energibesparelse
Forudsætninger |
På 100 m² ydervæg af 240 mm porebeton opsættes 200 mm facadeisolering, som pudses. Soklen isoleres ikke. Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³.Gaskedlen er ny og kondenserende. |
|||
---|---|---|---|---|
Årlig energibesparelse pr. m² |
|
|||
Årlig energibesparelse kWh |
|
|||
Årlig energibesparelse m3 |
|
|||
Økonomisk besparelse, år 1, kr. |
|
|||
Årlig CO2-besparelse kg/ton |
|
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:
- Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO2 pr. KWh
- El: 0,211 kg CO2 pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler:
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Udførelse
Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen bør ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/fremspring i forhold til sokkelisoleringen.
Sokkelisolering
Hvis soklen efterisoleres samtidigt, skal dette gøres først. Langs det eksisterende fundament/sokkel udføres en efterisolering med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen.
Efterisoleringen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning. Se også energiløsningen: ”Efterisolering af sokkel”.
Beklædning med træ eller andet let materiale
På den eksisterende ydervæg opbygges et skelet i form af træstolper eller stålrigler til den nye isolering og ydervægsbeklædning.
Der isoleres i skelettet således, at isoleringen sidder stramt. Isoleringen bør bestå af to isoleringslag med forskudte samlinger. På ydersiden af skelettet monteres vindspærre, afstandslister for ventileret hulrum og ny beklædning.
Hvis facaden består af en skalmur, der ikke er bærende eller afstivende, kan denne fjernes på samme måde som en eventuelt brædde- eller pladebeklædning.
Pudset facade
Hvis den nye facade ønskes pudset, klæbes og dyvles isoleringen fast til formuren. Isoleringen kan i dette tilfælde godt være i et lag med omhyggeligt udførte samlinger. Facaden afsluttes med puds direkte på isoleringen.
Hvis ydervægsbeklædningen er diffusionstæt, skal der være ét ventileret hulrum mellem isoleringslaget og ydervægsbeklædningen. Er beklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Diffusionsåben beklædning kræver, at dampspærren er tæt.
Tjekliste
Undersøg | Spørgsmål | Løsning |
---|---|---|
Eksisterende ydervæg og fundament | Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? | Hvis ja: se 1 |
Eksisterende ydervægs styrke | Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? | Hvis nej: se 2 |
Tagudhæng | Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? | Hvis nej: se 3 |
Ventilation | Er der udeluftventiler? | Hvis ja: se 4 |
Vinduer og døre | Er der vinduer eller døre i væggen? | Hvis ja: se 5 |
Tagnedløbsrør | Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? | Hvis ja: se 6 |
Belysning | Er der monteret udendørs-belysning på ydervæggen? | Hvis ja: se 7 |
1. Eksisterende ydervæg og fundament
Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.
2. Styrke
Hvis den eksisterende ydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen fra den nye ydervæg, skal der etableres et nyt randfundament (Det er sjældent tilfældet). De øverste 600 mm skal udføres med fundamentsblokke med kuldebroisolering.
3. Tagudhæng
Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. beklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse.
4. Ventilation
Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå indvendig side af ny vægbeklædning. De bør være kondens- og lydisolerende.
5. Vinduer eller døre
Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduerne og dørene kan forskydes frem mod den udvendige side af ydervæggen.
6. Tagnedløbsrør og brønde
Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.
7. Udendørsbelysning
Udendørsbelysning m.m. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes en elektriker.
Indeklima
Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Hvilke krav stiller bygningsreglementet?
Ved efterisolering af en tung ydervæg stiller bygningsreglementet krav om at efterisolering gennemføres i det omfang, det er rentabelt, og ikke medfører risiko for fugtskader.
For en typisk tung ydervægskonstruktion vil det normalt betyde, at den samlede isoleringstykkelse af eksisterende og ny isolering skal opfylde kravet til en U-værdi på maksimalt 0,18 W/m²K. Dette svarer fx til ca. 200 mm mineraluldsisolering (kl. 37 mW/mK).
Hvis efterisolering til 200 mm af byggetekniske årsager ikke er rentabel kan der være en efterisoleringsløsning til et lavere niveau, som er rentabelt. Bygningsreglementet stiller så krav om, at det i stedet er dette arbejde, der skal udføres.
Det er kun i tilfælde af at U-værdi-kravet ikke kan opfyldes, at der skal foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af manglende rentabilitet, stilles der krav om, at det efterfølgende undersøges, om en mindre efterisoleringsløsning er rentabel.
En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,33. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. flytning af installationer. Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris.
Bemærk desuden at en udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm ikke betragtes som en udvidelse af etagearealet.
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
www.vif-isolering.dk
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(41) 99 12 20 Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld
(29) 08 04 28 Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk
(29) 07 12 28 Revner i bygninger - eksempler
(29) 07 12 27 Revner i bygninger - undersøgelse og analyse
(22) 98 09 22 Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer
www.byg-erfa.dk
Bygningsreglementet www.bygningsreglementet.dk
Se filmen: Udvendig efterisolering af tung ydervæg
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.