Energiløsning til: Enfamiliehuse

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer

Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsatsramme med en energirude i. For vinduer, som allerede har en forsatsramme, bør glasset i den udskiftes til energiglas. Alternativt kan der fremstilles nye forsatsrammer med plads til et energiglas eller en energirude i rammen.

Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme. Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder under hensyntagen til husets arkitektur. Se Videncentrets Energiløsning: Udskiftning af vinduer med ét lag glas.

Energiforbedring af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til energiforbedring af vinduer

Minimum:
Forsatsramme med 1-lag energiglas (Uw mindre end 1,60 W/m²K)

Lavenergi:
Forsatsramme med 2-lags energirude (Uw mindre end 1,4 W/m²K)

Fordele

  • Mindre varmetab gennem vinduerne
  • Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
  • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
  • Mindre træk og kuldenedfald
  • Øget komfort og bedre indeklima
  • Lavere CO₂ udledning
  • Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer forøger husets værdi
Eksisterende vinduer med ét lag glas

Energiforbedrede vinduer
Minimum Energiglas i forsatsramme Lavenergi Energirude i forsatsramme
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år
1-fløjede vinduer 
280 290
Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post)
260 265
Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post)
245 245
Eksisterende vinduer med ét lag glas
samt forsatsramme med ét lag glas
Energiforbedrede vinduer
Minimum Energiglas i forsatsramme Lavenergi Energirude i forsatsramme
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år
1-fløjede vinduer
70 80
Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post)
65 70
Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post)
55 55

 

Forudsætning
Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt mht. tæthed. Ovenstående besparelser svarer til et typisk standard trævindue uden utætheder.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler) 

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

  • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,086 kg CO2 pr. KWh
  • El: 0,226 kg CO2 pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger

En bungalow med 30 m² oprindelige vinduer i træ og opdelt med lodrette poster, energiforbedres med nye forsatsrammer med en 2-lags energirude. Huset opvarmes med naturgas. De 20 m2 har allerede en forsatsramme med 1 lag glas, og de 10 m2 er med ét lag glas uden forsatsramme.

Naturgaspris: 7,60 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.

Årlig energibesparelse kWh pr. m²
Vinduer uden forsatsramme (10 m²) 265 kWh/m2
Vinduer med forsatsramme (20 m²)  70 kWh/m2
Årlig energibesparelse kWh
265 kWh/m2 x 10 m2 + 70 kWh/m2 x 20 m2 =  4.050 kWh
Årlig energibesparelse m³
4.050 kWh /11 kWh/m3 = 368 m3
Årlig økonomisk besparelse kr.
7,60 kr./m3 x 368 m3 = 2.798 kr.
Årlig CO2-besparelse kg
0,205 kg/kWh x 4.050 kWh = 830 kg/0,8 ton

 

Udførelse

Trænger de eksisterende vinduer til vedligeholdelse som fx maling, bør det foretages inden energiforbedringen. De eksisterende vinduer skal desuden kontrolleres mht. tætningslister, hængsler, greb, anverfere, stormkroge m.m. inden montering af forsatsramme.

Vindue med ny forsatsramme
Måltagningen til forsatsrammen bør foretages efter producentens anvisninger. Der skal desuden tages højde for husejerens ønsker til oplukkelighed for udluftning.

Nye forsatrammer bør udføres med energiruder.

Forsatsrammen bør være placeret foran vinduets karm set indefra, da det giver størst solindfald og dermed mest dagslys.

For at sikre en tæt samling mellem vinduet og forsatsrammen skal der være en plan flade hele vejen rundt langs karmen på det eksisterende vindue. Desuden skal der være en tætningsliste mellem forsatsrammen og karmen. Større niveauspring i karmen må udlignes med trælister og mindre ujævnheder tætnes med fugemasse. Selv små utætheder mellem forsatsrammen og karmen på det eksisterende vindue kan medføre kondens (dug) på den indvendige side af det yderste glas, hvis tætningslisten ikke slutter tæt. For at minimere risikoen for kondens kan der etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Generelt bør producentens montagevejledning altid følges.

Vindue med eksisterende forsatsramme
Eksisterende forsatsrammer med almindeligt glas energiforbedres med et nyt energiglas med en hård lav-emissionsbelægning af hensyn til vinduespudsning. Hvis falsen i den eksisterende forsatsramme er større end 23-25 mm, kan der anvendes en tynd energirude med dimensionen 4-9-4 mm. Evt. kan energiruden bestilles med belægning på indersiden af begge glas. Hvis der ikke er plads til en energirude i den eksisterende ramme, kan der fremstilles en ny forsatsramme.

Korrekt montering af glas og ruder er væsentlig i relation til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af en håndværker/glarmester med erfaring i montering af glas og ruder og efter Glasindustriens montagevejledning. Montagevejledning bør altid følges af hensyn til garantien. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes.

Se monteringsvejledningen på www.glasindustrien.org

Glaslister af træ, monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved glas- eller rudeskift.

Det skal sikres, at der forsat er en tæt samling mellem forsatsrammen og vinduets karm for at forhindre luft indefra i at trænge ud og skabe kondens. Har der tidligere været problemer med indvendig kondens, kan det være en ide at udskifte tætningslisten. Hvis problemet fortsætter, skal der etableres ventilationsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Se illustration på side 1.

Tjekliste

Undersøg Spørgsmål Løsning
Ventilation Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1
Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2
Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskade? Hvis nej: se 3
Gardiner og persienner Er der gardiner eller persienner? Hvis ja: se 4
Redningsåbning Fungerer vinduerne som redningsåbninger? Hvis ja: se 5

1. Ventilation
Forsatsrammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af udeluftventiler i ydervæggen. Fordelen ved udeluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerende.

2. Støj
En forsatsløsning lydisolerer rigtigt godt, pga. den store afstand mellem glassene. Hvis boligen er generet af støj med en standard forsatsramme med et lag glas, kan der anvendes en forsatsløsning med en 2-lags støjdæmpende energirude. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større tykkelse mellem glassene.

3. Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.

4. Gardiner og persienner
Hvis der på vinduet/karmen er monteret gardiner eller persienner skal man være opmærksom på, om dette giver problemer med forsatsrammen. Den nye løsning bør aftales med ejeren.

5. Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

Energiglas og 2-lags energiruder

Til forsatsrammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de to glas er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som fx vinduespudsning.

For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav over-fladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.

Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer.

Indeklima

Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Forudsat at forsatsrammen slutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Ved en tætsluttende forsatsramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum og dermed undgås problemer med dug.

Desuden skal det vurderes inden valg af løsning, om der er brug for at kunne åbne vinduet, samt om det skal være muligt at regulere åbningsgraden.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet?

Ved forbedring af vinduer ved montering af en forsatsramme stiller bygningsreglementet ikke krav til den nye forsatsrammes energimæssige ydeevne.

Ved udskiftning af eksisterende vinduer til nye vinduer med en forsatsløsning, skal den samlede vinduesløsning opfylde mindstekravet om en U-værdi på maksimalt 1,40 W/m²K, beregnet for den faktiske størrelse.

Hvis der er tale om udskiftning af eksisterende vinduer med renoverede vinduer med en forsatsløsning, skal den samlede vinduesløsning opfylde mindstekravet om en U-værdi på maksimalt 1,65 W/m²K, beregnet for den faktiske størrelse. Renoverede forsatsvinduer er vinduer, der demonteres, renoveres og genmonteres i en anden bygning.

Hvis monteringen af forsatsløsningen reducerer ventilationen stilles der krav om at ventilationen genetableres på anden vis, fx ved brug af udeluftventiler i vinduet eller alternativt i ydervægge. I beboelsesrum skal udeluftventilerne have en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.

Yderligere information 
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt 
www.vif-isolering.dk

SBi-anvisninger 
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning 
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger 
224: Fugt i bygninger 
273: Tage
www.sbi.dk 

BYG-ERFA Erfaringsblade:

(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning 
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner 
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner 
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer 
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne 
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner 
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum. 
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering 
www.byg-erfa.dk

Bygningsreglementet www.bygningsreglementet.dk

Dansk Undertagsklassifikationsordning www.duko.dk

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.