Energiløsning til: Enfamiliehuse
Udskiftning af yderdøre
Yderdøre med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye. Hvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil af hensyn til det arkitektoniske udtryk.
Bygningreglementes krav
Med glas: Uw < 1,0 W/m²K eller Eref ≥ 0 W/m²K. (Fx dør med mindst 35 mm isolering og evt. rudefelter med 3-lags energirude)
Døre med funktionskrav: Uw < 1,4 W/m2K
Eref–værdien er en teoretisk beregning af referencevinduets energibalance mellem solindfald og varmetab beregnet for fyrringssæsonen og for en fastlagt fordeling mod de fire verdenhjørner.
U-værdien skal baseres på referencestørrel-sen 1,23 x 2,18 m.
Funktionskrav er fx personsikkerhed, brandhæmning, sikring af flugtvej, indbrudshæmning
Fordele og ulemper
- Mindre varmetab gennem ruderne
- Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
- Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
- Mindre træk og kuldenedfald
- Lavere CO₂-udledning
- Nye yderdøre forøger husets værdi
- Kondens på ydersiden af glas ved visse vejrforhold
Eksisterende yderdøre |
Nye yderdøre |
|---|---|
| Fyldning med mindst 35 mm isolering 3-lags energirude | |
| Energibesparelse i kWh/m2 pr. år | |
| Dør med under 20 % rudeareal med 1 lag glas | 175 |
| Dør med 20 – 50 % rudeareal med og 1 lag glas | 200 |
| Dør med 50 – 80 % rudeareal med 1 lag glas | 225 |
| Dør med under 20 % rudeareal med termorude | 175 |
| Dør med 20 – 50 % rudeareal med termorude | 165 |
| Dør med 50 – 80 % rudeareal med termorude | 150 |
| Pladedør uden rudefelt | 135 |
Fra venstre til højre: 1. Pladedør, 2. Mindre end 20% rudeandel, 3. 20-50% rudeandel, 4. 50-80% rudeandel
Eksempel på energibesparelse
| Forudsætninger |
Et parcelhus med tre yderdøre: Hoveddør med 35 % rudeareal med termorude. Bryggersdør med 10 % rudeareal med 1 lag glas. Pladedør til kælder. Dørene udskiftes til tilsvarende nye med lavenerginiveau. Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3. |
||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh pr. m² |
|
||||||||||||
| Årlig energibesparelse kWh |
|
||||||||||||
| Årlig energibesparelse m³ naturgas |
|
||||||||||||
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. |
|
||||||||||||
| Årlig CO2-besparelse kg/ton |
|
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:
- Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO2 pr. KWh
- El: 0,211 kg CO2 pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler:
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m3 naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Udførelse
Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til murhullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes midlertidigt med kiler, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm.
Forkant på yderdøren må aldrig placeres længere fremme end forkanten på ydervæggen. Typisk trækkes yderdøren 25-50 mm tilbage.
Yderdøren fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/dyvler eller beslag. Antallet af fastgørelsespunkter retter sig efter producentens montagevejledning. I hængselssiden fastgøres så tæt på disse som muligt.
Bundkarmen skal altid understøttes, så den er trædefast i hele dørens bredde. Dette gøres bedst med punktvise fugtfaste opklodsninger à 20 cm2 pr. max. 30 cm. Mellem opklodsninger isoleres med trykfast isolering, og der laves en vandtæt tætning mellem husets konstruktion og bundstykket i karmen på den udvendige side, fx med en gummifuge eller med fugebånd.
For yderdøre skal der normalt være en supplerende opklodsning/fastgørelse ved låseblikket af hensyn til sikring mod indbrud.
Det anbefales at udføre en 2-trins fuge mellem karm og ydervæg. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en beskyttende afdækning i form af fugebånd eller mørtelfuge, og indvendigt skal der afsluttes med en lufttæt fuge.
Yderdørens tæthed mellem karm og ramme kan reguleres ved låseblikket ved at bøje justeringstungen med en skruetrækker.
Vindues/dørproducentens montagevejledning skal altid følges.
Tjekliste
| Undersøg | Spørgsmål | Løsning |
|---|---|---|
| Ventilation | Er der behov for udeluftventiler? | Hvis ja: se 1 |
| Adgangsforhold | Kan yderdøren transporteres frem uden hindringer, eller skal der fx anvendes en lift til 1. sal? | Hvis ja: se 2 |
| Dørhul/murhul | Skal der foretages reparation af dørhullet? Fx sætningsskader over døren eller udskiftning af træbeklædning? | Hvis ja: se 3 |
| Vindfang/overdækning | Skal der foretages renovering af vindfang eller overdækning? | Hvis ja: se 4 |
| Støj | Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? | Hvis ja: se 5 |
| Lysningspaneler | Er der lysningspaneler? | Hvis ja: se 6 |
| Sikkerhedsglas | Er der ønske om bedre sikring mod personskade? | Hvis ja: se 7 |
| Bortskaffelse | Indeholder termoruderne PCB? | Hvis ja: se 8 |
1. Ventilation
I forbindelse med udskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummet, hvis de ikke er der i forvejen jf. bygningsreglementet, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af døren, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
2. Adgangsforhold
Hvis der er problemer med afgangsforholdene, og der fx skal anvendes en lift, bør det aftales med ejeren.
3. Dørhul/murhul
Hvis der skal foretages reparationer af dørhullet, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.
4. Vindfang/overdækning
Hvis der skal foretages reparationer af vindfang eller overdækning, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.
5. Støj
Hvis boligen er generet af støj, bør døren med støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.
6. Lysningspaneler
For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres. Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspanelet, som vist nedenfor, hvorefter fugningen kan udføres.
7. Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
8. Bortskaffelse
Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.
Energiruder
I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes der argongas mellem glassene.
Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse.
Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vinduesrammerne og nedbrydning af overfladebehandling og dermed både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima.
For at undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller en dør med høj glasandel med varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.
Indeklima
Når døren udskiftes, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Da evt. glas i døren er godt isoleret, bliver ydersiden kold, hvilket medfører risiko for kondens på ydersiden under visse vejrforhold.
Hvis entréen er mørk, kan der vælges en dør med et større vinduesareal. Døren bør passe til husets stil. Kontakt evt. en arkitekt.
Hvilke krav stiller bygningsreglementet?
Ved udskiftning af en yderdør stiller bygningsreglementet krav om at den nye yderdør har en U-værdi der maksimalt er 0,8 W/m²K for yderdøre uden glas og maksimalt 1,0 W/m²K - eller Eref ≥ 0 W/m²K – for yderdøre med glas. U-værdien skal baseres på referencestørrelsen 1,23 x 2,18 m.
Bygningsreglementets krav til linjetabet (kuldebroafbrydelsen) mellem for- og bagmur omkring yderdøren skal kun overholdes, hvis der samtidigt foretages en renovering af ydervæggen. I det tilfælde må linjetabet ikke overstige 0,03 W/mK.
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger:
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
Dansk Undertagsklassifikationsordning
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.